Læserbrev

Regeringen bør vælge side

23. maj 2012

Man kan overordnet set pege på to veje til at løse den økonomiske krise i Europa. Den ene vej er en spare- og nedskæringsvej og den anden er en investerings- og vækstvej. Desværre ser det ud til, at den danske regering har valgt at forsøge at blæse og have mel i munden samtidig.

Spare- og nedskæringsvejen er udmøntet i finanspagten og er ført an af det borgerlige EU med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen.

Denne vej fører til en nedadgående spiral med stigende arbejdsløshed, reducerede skatteindtægter og yderligere stagnation. Denne vej virker ikke og har lige nu bragt EU-landene længere ind i krisens blindgyde.

Den anden vej er at opgive nedskæringspolitikken og i stedet beskatte og regulere finansmarkederne, skabe arbejdspladser og grønne jobs samt investere i fremtiden.

Arbejdernes Erhvervsråd har for nylig understøttet denne strategi ved at melde ud, at en koordineret vækstplan fra de seks rigeste lande i EU vil give 40.000 arbejdspladser i Danmark – men det kræver, at EU’s statsledere sætter fokus på væksten.

Derfor kan det også undre, at Helle Thorning-Schmidt for nylig meldte ud, at hun er imod en europæisk kickstart, imens hendes partifæller i Frankrig og Tyskland sætter alle sejl til for at skabe beskæftigelse og beskatning af finansmarkederne.

Både-og-model

Helle Thorning-Schmidt agiterer i EU for at kombinere finanspagtens nedskæringspolitik med en vækst- og investeringsvej. Men problemet med denne både-og-vej er, at finanspagtens nedskæringspolitik grundlæggende modarbejder vækst- og investeringsvejen.

Der kan ikke skabes de 40.000 arbejdspladser, hvis EU-landene samtidig skærer massivt ned. Finanspagtens implementering i Danmark vil være budgetloven, som skal sørge for, at vi overholder stramme regler om offentlig gæld og underskud.

Det vil accelerere nedskæringsprocessen, som indebærer automatiske nedskæringssanktioner mod kommuner og regioner. Og hvordan kan man kickstarte økonomien, samtidig med at man forpligter sig til at skære ned?

Det er som at blæse og have mel i munden samtidig – det kan man ikke.

 

Nikolaj Villumsen, MF (EL)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Filo Butcher

Nedskæringsplanen er den samme som Thatcher har brugt i UK og resultaterne har været absolut nedslående for alle andre end millionærerne.

Dengang var devisen: "inflationen skal holdes lavt, tab af arbejdspladser er en billig pris at betale"

Hvordan en socialdemokratisk ledet regering overhovedet kan tage ordene i munden er mig en gåde, især hvor der nu er et reelt alternativ for alle at se.

Godt og enkelt budskab - om end ikke andet så tvinges regeringen til at forklare hvordan og hvorfor denne sære (sproglige) konstruktion ikke er logisk inkohærent. Det ser ud til at Helle har brug for en stærkere aktør i EU regi (enten som overstatslig indstands eller mellemstatsligt rødt flertal), som kan dominere det danske parlamentariske grundlag - herved er Radikale Venstres Margrete Vestager ikke nær så stor en magtfaktor.

Alan Strandbygaard

Er der ikke lige en der kan fortælle regeringen hvad de mente før valget?

Jeg ved godt at tingene går meget hurtigt i dag, men det er bekymrende at regeringen SÅ hurtigt fik hukommelsestab.

Morten Lynge

En 'investerings- og vækstvej' kræver noget der ikke er der, nemlig økonomisk råderum i de lande i Europa der batter!

Danmark har en smule råderum (ikke meget), men med 1% af EU's befolkning gør det hverken fra eller til...

Italien, Spanien og Frankrig er alle i store problemer og kan heller ikke træde til, og Tyskland er ikke langt efter dem...
At Tyskland er 'bedre' stillet end de andre tre betyder ikke at de er 'godt' stillet, for det er de bestemt ikke.

Derfor er der ikke nogen vej uden om besparelser og nedskæringer (og mere vigtigt reformer af arbejdsmarkedet), for de penge folk så gerne vil bruge er der simpelthen ikke!

Det er den store fejl bag Keynes' teori... Han beskriver hvordan regeringer skal støtte forbruget i nedgangstider, OG betale gælden af i opgangstider...
Desværre vil politikere og befolkningerne ikke være med til den sidste del, og derfor er der nu ikke råd til den første del.

Esben Lykke

Lynge: Og fejlen i Keynes teori er?

Anders Fogh Rasmussen opfordrede igennem 00'erne danskerne til umådeholdent forbrug og de afdragsfrie lån var bestemt ikke den mindste synd, han begik. Jeg tror, historien vil dømme samme Rasmussen (og kumpaner) temmelig hårdt (og ikke kun af økonomiske årsager).

(Af samme grund har jeg også kun et meget undrende blik til overs for mennesker, der nævner "borgerlig politik" og "økonomisk ansvarlighed" i samme sætning. De må leve i en alternativ verden.)

Nu står vi så med tømmermændene, og det ville være klædeligt, hvis politikere af alle farver begyndte at tale om en ændring i livsstil og minus-vækst (ikke mindst for friværdis-optimisterne).

Vi kan jo starte med spørgsmålet: Er det rimeligt, at noget menneske i Danmark tjener over 500.000 kroner om året?

Fra ( vel også det internationale )Socialdemokratiets principprogram

Socialdemokraterne kæmper for demokrati og
folkestyre. For os er det enkelte menneskes indflydelse
på egen tilværelse og samfundets udvikling
en grundlæggende forudsætning. Derfor
værner vi om det politiske demokrati og den
almindelige valgret,
og vi vil udbrede demokratiet
til alle dele af samfundslivet.

-----------

alle dele af samfundslivet.

fint at de således nævner produktionen fremstillingen ( og ikke "kun" fordelingerne af nydelserne )

altså at lede og fordele arbejdet blive almindeligt folkestyret, at folkestyret ikke stopper ved fabriksporten

Historisk har der altid været en skingrende diskrepans mellem socialdemokratiets princip- og arbejdsprogrammer.

Arbejderne burde vende det døve øre til
liberalisme, socialistisk folkepartiisme,
socialdemokratisme, keynes; plus / minus 5%

og i stedet sørge for:
Det at lede og fordele arbejdet blive almindeligt folkestyret, at folkestyret ikke stopper ved fabriksporten,

Morten Lynge

@Esben Lykke

Jeg er heller ikke begejstret for AFR's økonomiske politik, men den var jo heller ikke borgerlig...

De sad støttet af det socialdemokrati der ikke kan lide udlændinge (Dansk Fjolseparti hvis nogen skulle være i tvivl), og var nødt til at føre socialdemokratisk politik som betaling for ministerpensionerne.

Om fejlen i Keynes' teori? Han FORUDSÆTTER at staterne betaler gæld af i de gode tider, men det sker jo bare ikke.
En teori hvor forudsætningerne ikke er overholdt kan ikke bruges til noget...

Jeg kan også lave en teori om at hvis jeg stikker hånden langt nok op, så kan jeg fange en asteroide af guld ude mellem Mars og Jupiter og blive rig, men min forudsætning (at jeg kan stikke hånden så langt op) er ligeså umulig som Keynes'...

---

Og ja, det er fuldt ud fortjent hvis nogen tjener over 500k om året. Hvis det er hvad markedet har bestemt de er værd, så er de det også... Hvis du satte loft over, så var det eneste du opnåede at folk ikke mere ville gøre en indsats...
Der ville også komme et KÆMPE hul i statskassen da de højtlønnede betaler LANGT den største del i skatter og afgifter.

@morten lynge, skev

Og ja, det er fuldt ud fortjent hvis nogen tjener over 500k om året. Hvis det er hvad markedet har bestemt de er værd, så er de det også…

------------------

på nuv. kår opnår de fleste mennesker jo mindre end deres arbejde er værd

Jon Møller

"...hvordan kan man kickstarte økonomien, samtidig med at man forpligter sig til at skære ned Det er som at blæse og have mel i munden samtidig – det kan man ikke."

Selvfølgelig kan man det og selvfølgelig er der ikke andre muligheder. Hvis Europa skal finde penge til det ene, så må Europa spare på noget andet. Vi har ikke råd til det hele. Det står klart for enhver undtagen for Nikolaj Villumsen, MF(EL).

@morten, jon m.fl.

også mine skriblerier er mange proletarer, forståligt nok, ved at være rimeligt sure over
( så "geniale sololøb", selv med de bedste hensigter, virker sjældent godt i den sag ),
så i må vel forsøge at trøste jer med at min forsøg på at bortforklare overfor mange proleterer, bliver mindst lige så vanskelige som jeres.

Alan Strandbygaard

Morten Lynge:

Vi bør, som vi altid har gjort, ud for at låne penge til at sætte gang i systemet.

Der er nogen der bilder os alle ind at dette ikke er en mulighed.

Sandheden er at alle danske statsministre har været ude på lånemarkedet i krisetider, og jeg spørger mig selv om hvad der har forandret sig?

Svaret er: Viljen.

Søren Kristensen

Det franske valg har drejet den europæiske skude en anelse og det tager lidt tid før regeringen finder den nye kurs. I mellemtiden gælder det ikke om at blæse med mel i munden, men om at holde vejret. Efter nogen tid vil melet have samlet sig til en melbolle, som kan sluges lidt på samme måde som man sluger en kamel.

Jakob Lindblom

Iøvrigt er der endnu en mulighed.

Nemlig sug sulet, der hvor sulet er!

I trepartsforhandlingerne skal lønmodtagerne bidrage med yderligere 4 mia. samtidig med, at de har betalt emd dagpenge, efterløn osv.

Siden efterlønsforliget blev lavet er Danmarks 49 største private formuer vokset med 30 mia.

Er der nogen, som kan se krisen trykke dér?

Harvey S Robert

Sløjf en helligdag, færre feriedage, 12 minutter mere, senere pension. Det flyver med ideer og værst af alt, de er alle dårlige og unødvendige.

Ja, der bliver flere ældre, der bliver færre til at arbejde. MEN der bliver ikke mangel på arbejdskraft, tværtimod vil der fra nu af og fremover ikke være jobs til alle som vil have et.

Årsagen - teknologi nu er i stand til at nedlægge langt flere jobs end der skabes, og det drejer sig om millioner af jobs der forsvinder i de kommende år.

3 eksempler :

Google har fået en førerløs bil godkendt i USA. Når bilen kommer i produktion hvad sker der så med verdenens millioner af taxa chauffører? Arbejdsløse.

Perspektiver i denne bil er endeløse. Tænk at man køber et læs gulvbrædder on-line fra byggemarkedet. Ordren går direkte til et lager, varerne læsses af robotter på en førerløs vogn, det kan være noget der ligner en indkøbsvogn som er overdækket. Den lille vogn har modtaget leverings data og kører selv af sted fra lageret til kunden uden at et eneste menneske har deltaget i forløbet, andet end kunden.

Det er ikke science fiction, det kan gøres i dag hvis nogen sætter hele systemet sammen! Problemet bliver så, hvem bliver kunderne, når ingen har arbejde og dermed ingen penge!

Hvad sker der med de millioner af kasse ekspedienter rundt om i verdenen, i supermarkeder, byggemarkeder o.l. når selv check-out ved kassen findes i 90% af butikkerne? Millioner af arbejdsløse.

En demo forleden viste en computer som kunne overføre menneskets tanke til handling, da en robot hjalp en stærk handicappet person drikke en kop kaffe, når personen tænkte "jeg vil gerne have koppen til munden"! Når denne tankeoverføring til robotter, maskiner bliver til hverdagskost vil hundrede af millioner mennesker står uden job!

Når man sætter den teknologiske udvikling sammen med det faktum at verdensbefolkningen vokser med 30% inden år 2050 til omkring 9 milliarder mennesker iflg. FN, bliver der enorm arbejdsløshed.

I 1960'er sagde man at teknologi ikke ville gøre mange arbejdsløse, fordi ny teknologi ville skabe nye jobs. Det har holdt stik - indtil nu, hvor der forsvinder langt flere jobs end der skabes. Før dette erkendes er alle andre idéer omsonst.

Gorm Petersen

Hvis S-SF skaffede sig loyale talerør overfor offentligheden, ville S-SF kunne opnå politisk medindflydelse.

Under det borgerlige pressemonopol, tvinges S-SF til at acceptere VKR's terminologi, økonomiske helhedsforståelse - herunder troen på, at der ikke findes arbejdsløshed - kun mangel på arbejdskraft - o.s.v. - altså i bund og grund "Reaganomics".

Og når man accepterer VKR's grundlæggende forståelse, kommer man til at fremstå som ulogisk, hvis man ikke også kommer frem til at acceptere VKR's konklusioner.

Med dagbladet Politiken (kontrolleret af R), den øvrige borgerlige presse (kontrolleret af VK - især TV2) og et DR, som for at være upartisk må placere sig et sted imellem Politiken og den øvrige borgerlige presse, er politisk pluralisme en umulighed.

Politisk pluralisme forudsætter pluralisme i nyhedsformidlingen.

Morten Lynge

@Alan Strandbygaard

Danmark kan, som jeg før også sagde, låne en smule penge, men det batter INTET i Europæisk målestok og vil ikke hjælpe på situationen.

At tro at Danmark er herre over sin egen situation er optimistisk i bedste fald (og tåbeligt i den virkelige verden).

Danmark har en lille og meget globaliseret økonomi, og det der styrer os er hvordan det går i verden. Så længe det går skidt i Europa, så vil det også gå skidt i Danmark, uanset hvor mange lånte penge vi pumper ud. Det eneste der vil ske er at gælden vil blive større.

Det der betyder noget er om EUROPA kan stimulere deres økonomi, og det kan de ikke for de store lande er allerede i dybe problemer og kan ikke reelt set låne flere penge.

Gorm Petersen

Og for manden på gaden har R - det mest "venstreorienterede" parti i VKR koalisionen (det er den politik disse 3 partier gik til valg på, der rent faktisk gennemføres) - vist sig fordelingspolitisk langt til højre for DF.

Så hvis der blev valg nu, var der dømt "Pia forever" - så S-SF tør derfor ikke sige andet end "hvor højt ?" hvergang Margrethe Vestager kommanderer "hop".

steen nielsen

Hvem skulle nu have troet det at vi nu skal se SF`ere, klappe i hænderne over militær parader og se en stolt Social Demokratisk statsminister sige at nu kan man bruge en milliard på mere krig i stedet for sociale forbedringer. De Konservative må sidde derhjemme i sofaen og trække i snorene, det er jo også en form for arbejde. Penge er der jo åbenbart nok af, når de bruges på militær eller bankpakker, ellers ikke. Og så er der nogen der med den ene hånd råber og skriger om ytringsfrihed, og med den anden begrænser andres.

steen nielsen

Hvem skulle nu have troet det at vi nu skal se SF`ere, klappe i hænderne over militærparader og se en stolt Social Demokratisk statsminister sige at nu kan man bruge en milliard på mere på krig i stedet for sociale forbedringer. De Konservative må sidde derhjemme i sofaen og trække i snorene, det er jo også en form for arbejde.
Penge er der jo åbenbart nok af, når de bruges på militær eller bankpakker, ellers ikke. Og så er der nogen der med den ene hånd råber og skriger om ytringsfrihed, og med den anden begrænser andres.

Filo Butcher

Morten Lynge,

du glemmer at nævne at gælden VAR afbetalt i opgangstiderne, men så skulle VKO jo tømme statskassen for at finansiere skattelettelser til de rigeste is stedet for at bruge den positive betalingsbalance til investering i fremtiden.

(medmindre man mener at skattelettelser til de rigeste ER en investering i fremtiden...)

Filo Butcher

Et andet problem er naturligvis at man baserer økonomisk opgang på noget så illusorisk som evig vækst i et såkaldt boligmarked og bruger alle mulige kneb for at holde gang i prisstigninger og derved skaber bobler. Denne slags vækst er kernen i den borgerlige økonomiske politik og er direkte destruktiv for samfundets sammenhængskraft i længden.

Men det fungerer jo fint for de borgerlige, fordi hver gang de har f...ed økonomien igen, får venstrefløjen en omgang regering hvor de så kan prøve at reparere skaderne. Når dette er gjort, stemmer folk borgerlig igen, af ren grådighed, og fordi de borgerlige jo "er bedre til det med økonomien...."

Desværre er der endnu ikke fundet en pille der kurerer dumhed.

steen nielsen

Der blev sagt i denne debat at der blev brugt af midler, hensat til fremtidssikring, til skattelettelser. Ja, blandt andet, man man tog af statens byggefond som er borgernes opsparing, man lavede en stor kapitalfond, der opkøbte virksomheder både private og offentlige som TDC, og trak penge ud af disse virksomheder til aktionærene, penge som skulle være brugt til fremtidssikring og til at imødegå fremtidige markeds ændringer.

Filo Butcher

mere end 20 milliarder var det faktisk som VKO stjal fra Landsbyggefonden. De penge blev ikke direkte brugt til skattelettelser, men indirekte, ja.
At der overhovedet har været så mange penge i landsbyggefonden skyldes at man behandler lejerne i de almennyttige boliger som ejere når det gælder beskatning, men som lejere når det gælder fradragsmuligheder og mulighed for konvertering af dyre lån. Selv når lånene er afbetalt betaler man som lejer stadig det fulde beløb. Dette kaldes "solidaritetsbidrag" og overskuddet går til landsbyggefonden som henlæggelse til renoveringer og vedligeholdelse.

Pengene, som var lejernes henlæggelser til vedligeholdelse og forbedring af den almennyttige boligmasse blev af regeringen snuppet, og brugt til at finansiere nybygning af almennyttige boliger. Al nødvendig renovering og vedligeholdelse af de eksisterende boliger skal lejerne så betale en gang til af egen lomme.

De midler der på den måde blev frigjort brugte man så til skattelettelserne.

Når den slags forekommer i andre bananrepublikker end Danmark kalder vi det for tyveri og korruption.

@Morten Lynge:

England havde en gæld på over 200% efter Anden Verdenskrig, og med voldsom ekspansiv finanspolitik kom de ud af krisen :-) (kilde Christen Sørensen). Så den med at gælden er skyld i at vi ikke kan bruge ekspansiv finanspolitik holder ikke - der skal i hvert fald mere til at retfærdiggøre den konservative, neoklassiske sparepolitik.

De der argumenterer for sparepolitik udtrykker ofte at markedet skal have tillid til politikerne. Det betyder at politikkerne må/skal/bør gøre så lidt som muligt - staten skal minimeres og de skal udføre så lidt politik som muligt - markedet skal styre. Og DER er min pointe: Pilen vender den anden vej i deres argument, de sætter deres lid til markedet: "vi skal have tillid til markedet"!

En anden konklusion man kan drage i samme åndedrag er, at de samme markedsideologer ikke forstår politik; nemlig det forhold at alt der skal være uenighed. Deres logik forudsætter at den neoklassiske er 'svaret'. De udsletter politikken. Dette er farligt og leder til store konflikter da man ikke uden videre kan beslutte hvad et folk skal uden at deres holdninger repræsenteres. I så falde har man enevælde, og vi ved jo hvordan det går med sådanne regimer før eller siden.

John Vedsegaard

->romed bucher
Når man taler om penge der "stjæles" fra landsbyggefonden, må jeg først sige at jeg selv har betalt store summer til den, men i retfærdighedens navn syntes jeg lige det skal nævnes hvor pengene til al det sociale byggeri i gennem årene er kommet fra, i vid udstrækning er de penge kommet gennem rente og afdragsfri lån. Disse penge er stadig ikke betalt tilbage, heller ikke selv om man regner de konfiskerede penge ind.

Der hvor jeg ser et problem, er at der ikke forefindes et regnskab (som jeg kender til) der siger at nu har beboerne i de sociale byggerier betalt så og så meget tilbage og der derfor kun kan konfiskeres yderligere et bestemt beløb.

Yderligere syntes jeg det er en total udvanding af enhver form for socialisme overhovedet at gøre udlæg i de penge. Vi taler om boligbyggeri til arbejdere, faglærte eller ej , mennesker der ellers ville kunne se sig om efter et sted at bo på gaden.

Bortset fra det artiklen:
Man kan godt både blæse og have mel i munden samtidig, det kræver bare noget øvelse, prøv selv - hehe.

Jeg vil endnu engang gøre opmærksom på at socialisme er at dele. Gør vi det med alle eksisterende arbejdspladser i Danmark, vil mange få mindre at forbruge og andre vil få mere, men alle vil yde nogenlunde den samme indsats og få en mere jævnbyrdig løn for det.
Personligt syntes jeg alle skal arbejde, herunder også folkepensionister, det giver ansvar, respekt for andre, bedre fysik og bedre socialt liv. Dermed er selvfølgelig ikke sagt at en folkepensionist skal knokle 48 timer pr. uge uden pauser, bare yde lidt efter evne må være fint nok.
Ser vi så på det liberale aspekt i Dansk politik, med Helle Thorning i Spidsen er det selvfølgelig nødvendigt, vi må og skal forkæle alle der selv vil starte en virksomhed, men selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser.

Morten Lynge

@romed bucher

Hvis du havde læst hvad jeg skrev, så ville du have vidst at jeg ikke refererede til Danmark, men til Europas store økonomier der netop IKKE betalte deres gæld i de gode tider!

Danmark betyder ikke en dyt i den sammenhæng...

@Johan Andresen

Korrekt, men England var ikke i en spændetrøje (som de nuværende euro lande)! England havde (og har) selv kontrol over deres finanser, og har en nationalbank der kan trykke penge hvis det virkelig skulle knibe. Teknisk set kan de derfor altid undgå en statsbankerot omend det betyder voldsom inflation.
Euro landene har ikke den mulighed. Det ved markederne, og derfor er risikoen for en statsbankerot uendeligt meget større da det bare kræver at de løber tør for penge (som de ikke kan trykke flere af).

Effekten viser sig tydeligt. England har ligeså dårlige finanser som de sydlige lande, men kan låne penge til meget lavere renter. Det kan de fordi risikoen for en statsbankerot ikke er til stede!

Det er forskellen mellem de to, og det gør at den sammenkædning du laver er som at sammenligne æbler og isbjørne...

morten hansen

Så forstår man måske også, hvorfor regeringer taler om, at danskerne skal til at arbejde mere.

Vi skal spare. Så færre mennesker skal udføre flere menneskers arbejde. Og så skal det stigende antal arbejdsløse gå og spare os for en masse lønkroner ... nåe-nej, der koster jo samfundet penge at have gående uden at være produktive.

Nej nu bliver jeg sørme helt forvirret ...

Filo Butcher

MortenLynge,
ja det har jeg også læst. Jeg vil bare henvise til at man i Danmark har forjublet store summer da man havde dem, i stedet for at investere dem i fremtiden.

At Danmarks økonomi er uden indflydelse fordi den er lille i forhold til de "store" vil jeg tage med et gran salt.

Der kræves ikke ret mange kræfter til at få et tog til at ændre retning. Man gør det jo ikke ved at stille sig i vejen for det som en anden supermand, ikke?

Din pointe, antager jeg, er at markedskræfterne er bedre til at styre økonomien end et system hvor mennesker tager beslutningerne?

I så fald vil jeg give dig fuldstændig ret.

Problemet er så bare at markedskræfterne ikke tager hensyn til menneskelige behov, det kan kun mennesker gøre. Så hvis man overlader økonomistyringen til markedskræfterne får vi muligvis et system der fungerer selvregulerende, men der er ingen garanti for at vi også kan leve med det.

Filo Butcher

Så vil jeg bare gøre opmærksom på at den nuværende krise på ingen måde skyldes mangel på penge!

Tværtimod. Der er flere penge end nogensinde, globalt set. Problemet er bare at uhyggeligt store summer er trukket ud af det konstruktive kredsløb.

Pengene ligger i kapitalfonde, investeringsbanker, skattely konti etc. og bliver brugt til massiv gambling i stedet for at de investeres i produktiv vækst.

Men det ved I jo alle godt, det ved jeg også godt. Ville bare få det til at poppe op i bevidsthedens øvre lag.

Filo Butcher

John, man kan naturligvis diskutere om social boligbyggeri er et samfunds-anliggende der skal betales over skatten eller om det skal være selvfinansierende.

Min pointe: hvis det er selvfinansierende kan man vel ikke længere kalde det social. Jeg mener heller ikke at det er social at lejerne skal mælkes hele deres liv mens andre får fradrag til at købe eller spekulere sig til skattefrie millioner?

Regnskaberne findes, i hvert fald for de enkelte boligselskaber, så det må være en smal sag at få et samlet regnskab for en given periode. Jeg har selv set nogle. De er tilmed offentligt tilgængelige. Spørg boligselskabernes paraplyorganisation (kan ikke lige huske hvad den hedder)

Prisen for de afdragsfrie lån,(fri mig for sådan noget plat) betaler vi vel allesammen. Det er jo ikke mindst den holdning og økonomipolitik der har fremavlet sådanne misfostre der har givet os krisen.

Morten Lynge

@romed bucher

Ref. din kommentar 20:37

Du har ret i at de nuværende problemer ikke skyldes mangel på penge, men ikke ret i at det er fordi de ligger stille et eller andet sted.

Krisens baggrund er såre simpel, nemlig at 17 lande har indgået en valuta union uden at have sammenlagt deres økonomier først.
Det medfører så at forskellene i deres effektivitet medfører at penge flyder fra de ikke-effektive lande til de effektive.

I andre valuta-unioner som f.eks. USA eller Storbritannien eksisterer der mekanismer til at føre penge tilbage fra de effektive til de mindre effektive dele, f.eks. via social overførsler eller noget så simpelt som militær udgifter.
F.eks. i USA ligger militære baser ofte i mindre velstillede områder, og deres soldater kommer overvejende fra samme.
Det er grunden til at disse valutaunioner virker, og hvorfor eurozonen ikke gør, fordi der praktisk taget ikke eksisterer sådanne mekanismer i EU.

Den baggrund giver desværre meget lidt tiltro til at krisen kan LØSES. De effektive lande kan/vil ikke overføre penge til de andre i et omfang der vil nytte...
Man kan så smide Grækenland ud, men problemet vil stadig eksisterer og det land der så er i dårligst stand vil så få problemer.

At også det at lede og fordele arbejdet blive almindelig folkestyret,
at folkestyret fortsætter
videre end fabriksportene
--------------------

Påfaldene hvis det passer at kun ca. 50procent
af ( de angiveligt folkevalgte ! )
folketingsmedlemmer, kommunalpolitikere
går ind for det
( nogle af dem måske endog kun som noget luftige principper ),
påfaldene: Fordi de der egentlig vil en sådan samfundsorden er vel snarere 99:1

at i en tydeligt global verden forventes arbejdere i danmark nu at "hoppe på" påfaldende nationalismeagtige argumenter om hensyn til dk's økonomi, m.m. ?

Filo Butcher

Morten Lynge,

Både og. Jeg vil give dig fuldstændig ret i din pointe at Eurozonen er dømt Dodo fordi pengene kun føres den ene vej.
Faktisk synes jeg din er den bedst formulerede analyse af dette syndrom jeg t.t. har læst.

Om man overhovedet kan sige det fungerer i andre møntunioner (pga sociale overførsler) kunne være en anden interessant diskussion.

Du skriver dog også tidligere at krisen ikke kan løses fordi

"Det der betyder noget er om EUROPA kan stimulere deres økonomi, og det kan de ikke for de store lande er allerede i dybe problemer og kan ikke reelt set låne flere penge".

Og her mener jeg at mængden af pengene der er gemt væk til andre formål så absolut spiller en stor rolle!

Fordi som landet ligger er det både mere spændende, og som mange åbenbart håber, mere indbringende, at bruge pengene på spekulation i valutakurser og andre fantasiprodukter end at låne dem ud til virksomheder og regeringer for at skubbe økonomien i gang.

Vi har igennem næsten 3 årtier med liberalistisk deregulering, parret med skattelettelser til de rige, skabt en situation som er svær at vende:

Privatformuerne er blevet meget større i den rige ende, samtidigt har man skabt et parallelt virtuelt spekulations univers som tiltrækker store mængder af ægte penge som vi ikke kan få fat i nu hvor der er brug for dem.

På dette baggrund kan jeg godt se en dybere mening i Merkels sparefilosofi selv om jeg ikke kan lide den:

Kun ved at balancere budgetterne bliver statsøkonomien uafhængig af, og garderet imod, spekulationsøkonomien.

Problemet er bare at vi aldrig nogensinde kan balancere vores budgetter, uanset hvor dybt vi skærer ind til benet, hvis vi samtidigt bliver ved med at sænke skatterne og bliver ved med at overføre dyrbare ressourcer til bankerne for at redde dem ud af deres selvforskyldte misspekulationer på det virtuelle markedet.

Jeg tror at den eneste vej er den som er hårdest for politikerne:

at tage kampen op med finanskapitalen, genindfør en stram regulering af finansmarkederne og gerne et loft på hvor meget et menneske må tjene og eje før overskydende formue tvinges tilbage i det produktive kredsløb.