Klumme

Snigende afvikling

Det danske samfunds langsomme men sikre afsked med retssikkerheden
Debat
12. maj 2012

Korruption er noget andre lider under. Danmark er et af de mest ukorrupte lande i verden. På de underbemandede få danske skadestuer må høj som lav pænt vente, mens det dunker i den bulne finger og øjet blåner.

Dog ikke dem der hellere betaler sig til bedre vilkår på privathospitaler med forjættende navne end tager til takke med kollektivets nedslidte sundhedssystem og forjagede personale. I Danmark skal man ikke give politibetjenten eller embedsmanden bestikkelse for at undgå ubehageligheder. I Danmark er alle lige for loven.

Vigtigt er det, at offentlige myndigheder sørger for lov og orden. Politiet tager sig af store og større forbrydelser, andre private enheder og korps af små og mindre. Parkeringsvagter påser, at folks køretøjer ikke er hensat ulovligt til ulempe for trafik og almenvellet og giver bøder til synderne.

Vel at mærke er det i de kontraherende parkeringsfirmaers og i parkeringsvagternes interesse at opdage galt parkerede biler. Bøderne er omsætning; vagterne får bonus og skal dagligt opfylde kvoten. Gør de ikke det, udsteder de ikke bøder nok, kan parkeringsselskabet – på én gang udøvende, dømmende og indkrævende – få andre til det og holde tempoet. Med andre ord er det i disse privatiserede myndigheders og deres medarbejderes interesse, hvis så mange borgere som muligt, så ofte som muligt overtræder bestemmelserne. Man sætter sig derfor et overordnet mål – kongruent med den maksimale indtjening – indpasser nidkærheden efter dette og lader konduiten vige. Det kan i et sådant system næppe være anderledes, men fordrer i retssikkerhedens ånd til gengæld højere moral af dets funktionærer end af folk, der sælger bukseelastik i metermål.

At opfylde kvoter for staten

Fra rigets øverste politimyndighed er for nylig udgået en dagsorden kontrasigneret af landets justitsminister: fængselsvæsnet skal have mindst 300 rockere indsat i de danske fængsler i det kommende år. Dette er en målsætning, en resultatkontrakt.

Kommer politiet op med kun 200 eller 100 eller 50 indsatte rockere, fordi et større antal måske ikke fremadrettet kommer til at begå forseelser på fængselsstrafniveau, ja så opfylder de pågældende myndigheder ikke kvoten forudbestilt ovenfra. Justitsministeren har udtalt at rockerne er parasitter på samfundet, at de er »dybt kriminelle« og at »der er behov for at få dem fjernet i højere grad end tidligere«.

Uimodsigelige er rockere i fri dressur, gangstere som mange eller de fleste er, et skræmmende problem for et hvilket som helst ordentligt samfund.

Men det er sådan set sin sag på forhånd at erklære, hvem der foretager sig hvad, hvor længe og hvor groft og således sætte direktiv kvote på antallet af fængslede i fremtiden. Sådan noget gør man faktisk ikke i et normalt retssamfund.

»Roundup the usual suspects,« som politipræfekten i filmklassikeren Casablanca siger til sine betjente som udtryk for den vaklende, for ikke at sige suspenderede retstilstand i hans besatte, plagede by.

Vilkårlighed er magt

I et samfund, hvor retssikkerheden er en saga blot, fastsætter myndighederne netop kvoter for adfærd og tildeling af pligter og goder. Vilkårligheden er en væsentlig del af magtapparatets væsen; ingen skal og kan vide sig sikker på velerhvervede rettigheder eller retten som sådan. I den type samfund udvikles embedskorps med det formål at opfylde regimets forventninger, som kan være udtrykt i en plan. Femårsplaner var almindelige i Sovjet. Embedsværkets pligt var at opfylde planens kvoter, uanset hvilke distraherende behov og fænomener de stødte på. Altså kræves af bønder – kommer sne eller storm i høsttiden – så og så mange læs korn fra det og det distrikt. Ellers …

Og så og så mange fanger skal være til rådighed i lejrene, hvis målene i stenbruddet skal nås; altså sættes overliggeren i retssystemet lavere og flere arresteres.

For at opnå gunstige resultater på en lidt mere civiliseret facon kan man ved opfyldte kvoter og mere end dét tildele embedsværket goder og gratialer. Det kan jo ske ved netop at give parkeringsvagterne højere bonus, såfremt de stresser og knalder endnu flere parkerende bilister for at holde under 10 meter fra gadehjørnet, uden at røbe myndighedernes tolerance – en fortsat velbevaret hemmelighed for de fleste – på ni meter og 20. Eller man kan for en sikkerheds skyld og for at opfylde den fangekvote, som den øverste myndighed i riget har fastsat, anholde endnu en blegfed, tatoveret taber i rygmærke og vest, fordi han nok en dag laver et eller andet forfærdeligt alligevel. Så opnås justitsministerens ønskede 300 fanger, og alle er glade – måske lige bortset fra taberen der nu for alvor bliver varig kriminel, hvis han ikke var det i forvejen.

Er retsstaten gået af mode?

Eller man kan stille de sociale myndigheder bonus i udsigt, hvis behandlerne behandler deres klienter bøvet og uforskammet, og i hvert fald så ingen føler sig velkommen og til sidst opgiver yderligere krav om hjælp. Der er mange måder.

Danmark er godt på vej til at udvikle dette system til nær fuldkommenhed, hvor et hæderligt, ordentligt og veluddannet embedsværk anvender den resultatorienterede hæderlighed, ordentlighed og uddannelse til at bistå den ende af samfundet: administration og politikere, der ikke har bistand eller retssikkerhed behov.

Her ser man ikke retsstaten som mål i sig selv, den er gået af mode, men kun kvoterne. Det regnskab tager sig ud, og folk gør alligevel ikke så meget vrøvl mere, fordi det ikke accepteres i et samfund, hvor fanden er godt på vej til at æde de sidste, og arbejdsmarkedsduelighed er ret til riget. Danmark er ikke et korrupt samfund, men retten er på vrangen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Cetkin

Højreopulismen overtager det ene politikområde efter det andet.

Først var det sundhedspolitikken og derefter blev det udlændingepolitikken og retspolitikken.

Hvad bliver det næste?

Michael Kongstad Nielsen

Man fornemmer, at det er den foregående regerings kamp mod det offentlige, som den nye regring blot har overtaget, enten fordi den er enig i opgivelsen af gamle dyder i offentlig forvaltning, eller fordi den ikke har tid til at gøre noget ved det, på grund af EU formandskab og regnearksøvelser med 2020-planer og nedskrivning af de svages vilkår.

Men som jeg læser den noget uklare Metz-klumme, så er det resultatkravene til fængselsvæsenet, der har fået herrens kurfyrstelige i kog. Det er også noget mærkeligt noget, og i sagen natur helt ulogisk. Men når man i VKO-tiden fik indført den slags overalt i den offentlige sektor, fordi den skulle ligne det private erhvervsliv (man anerkendte ikke en særlig offentlig forvaltningskultur, kun businesskultur duede), måtte det også indføres i fængselsvæsenet. I det offentlige lavede man udviklingsplaner, strategier, resultatkontrakter, hvor afdelingsledere overfor koncernledelsen (kommunaldirektøren f. eks.) skulle forpligte sig på et eller andet mål - så og så mange bistandsklienter gennem systemet, så og så mange nye kloaker osv. Det hele gjort op i målbare størrelser.

Man må håbe, den nye regering snart får tid til at tilbagerulle det værste af VKO´s værdikamp mod det offentlige, så sektoren kan genoprette sin værdighed og holde de klassiske dyder og formål højt, samt få udviklet nye værdier og kulturer, der klart adskiller sig fra businessverdenens.

Klara Liske

Alle mod alle, eller alle for alle?

Lise Lotte Rahbek

Det var dog et aldeles uhørt tiltag.
Man kan sgudaikke bare losse rygmærkefolket eller andre dele af befolkningen i kachotten, fordi det siger kvoterne???

Det står dårligere til i riget, end man kan se med det blotte øje.

Claus Sønderkøge

Resultatløn er virkeliggørelsen af det 11. bud.

Det er der ikke noget nyt i og modviljen mod at se virkeligheden i øjnene er også usvækket.

Nyrup burde have set at han åbnede en ladeport for korruption da han gav kontorassistenterne beføjelser til at bestemme over danskernes eksistensgrundlag.

Hvorfor har vi ikke en Forfatningsdomstol?

Søren Kristensen

Havde lyst til en donought, noget som sker med års mellemrum og fik et mindre chock, da det gik op for mig at der ud over et eskaleret tykt lag chokolade på overflade, nu også var proppet, endda ikke så lidt, chokolade ind i selve donought-ringen! Det er jo en fuldstændig pervers udvikling. Devisen over hele linjen synes at være, at man giver folk hvad de vil have og ikke hvad de har godt af og hvis folk vil have et bestemt antal rockerne i fængsel eller donought fyldt med olieret chokoladecreme, så får vi det. Lige indtil vi peger på noget andet, som vi hellere vil have. Kan det lade sig gøre, så får vi det - om vi så skal bygge flere fængsler eller lave donoughts som består udelukkende af chokolade.

Miguel Tuells

"Fra rigets øverste politimyndighed er for nylig udgået en dagsorden kontrasigneret af landets justitsminister: fængselsvæsnet skal have mindst 300 rockere indsat i de danske fængsler i det kommende år. Dette er en målsætning, en resultatkontrakt."

Det kunne vaere fint at have et link til dette paastaaede dokument.

Jens Holger Laursen

Den ærede klummeskriver glemmer nævne tvangsarbejde, stikkertelefoner, udvidede beføjelser i Skat og hos kommuner til at spionere på borgere, et stadigt stigende antal mørklagte retssager, den grundlovsstridige terrorlovgivning, den fuldstændige kontrol af hvilke informationer, der får lov at tilflyde offentligheden, en presse, der kun er fri af navn, svimlende bankpakker og ulovlige krige.
En præcis beskrivelse af en totalitær stat udviklet gennem de små skridts politik.
Vågn op Danmark. Dette mareridt behøver ikke at blive ved.

Kaspar Olsen

"Hvem er så de næste på listen der skal mærke systemets pegefinger ?" spørger Metz indirekte.

Men det er såmænd "de fede" der skal stå på skud nu.
Ifølge en formiddagsavis spiseseddel ved en benzintank her idag stod der at "de fede" koster 14,4 milliarder, hvis jeg husker tallet rigtigt.
Mere behøver man jo egentlig ikke at læse hvis man efterhånden kender systemets måde at hetze på, indtil at problemet er løst.
For år tilbage i 90'erne - startede man (forsøgsvis ?) med at hetze de pædofile som dengang havde ret frie kår til at mishandle børn; men idag hetzes der på præcis samme måde mod bistandsklienter og førtidspensionister.

"De fede" er næste mål på listen.
Optakten har senest blandt andet været et udspil om at arbejdsgiverne skulle kunne komme efter "de fede" med både pisk og gulerod.
At forvandle "de fede" til atletiske rørige og glade og tilfredse mennesker er imidlertid mest en værdig sag, hvis det sker af kun medfølende årsager.
Sådanne hetz-årsager som økonomi hører klart til i den mindre fine hetz- årsagsgruppe 2.

Iøvrigt koster de fede dog formentligt mere end 14.4 milliarder hvis udregnes ALT hvad fedme har af ulemper såvel for "den fede" personligt som for samfundet såvel hvad angår umåleligt overforbrug og meget meget mere.

Det tragi-komiske er blot at vores sundhedsmyndigheder anbefaler præcis de fødevarer der uundgåeligt kan føre til fedme.
Men også tragisk at der næppe er nogen sundhedsmyndigheder her i Danmark der kunne finde på at censurere på vareudbuddet på hylderne selvom der er varer og hele butikker der bugner af netop de fødevarer der gør "de fede" til rene zombier der ikke kan andet end at æde og æde og æde.
Fedmens årsag er sandsynligvis gluten i langt de fleste tilfælde.
Gluten som findes i hvede og byg og rug og angiveligt i også havre. (Angående havre er der delte meninger på nogle sundhedssites.)

Gluten er en substans i korn der forhindrer en ideel fødemiddeloptagelse og den fede der æder korn og brød med GLUTEN får derfor ikke tilfredsstillet sit næringsbehov og mere mad sandsynligvis også med gluten hældes ned. Som jo heller ikke hjælper på suget efter nærringsmidler.

På grund af korn med Gluten er der formentlig "fede" der "går sultne i seng" og som har gjort det i årevis.
For "den fede" der æder føde med gluten får aldrig nok.

Men vil staten mon så forbyde korn med Gluten - Gu vil Staten da nikke nej.
Lige så lidt som Staten vil male markører på asfalt og kantsten så Metz omtalte bilister nemt kan parkere bilen i korrekt afstand til et gadehjørne uden at får bøder.

Og man forstår da så sandelig Statens problem med de farlige fødevarer.
På den ene side sikrer disse farlige fødevarer som fedt - sukker - salt og gluten og kød o.m. a. at en større del af befolkningen ikke tærer voldsomt længe på ATP og Folkepension men lægges tidligt i graven på grund af netop disse fødevarer.

Kan en Mafioso mon lægge sine våben fra sig og fyre sine hitmen og regere efterfølgende i sit rige ved hjælp af lutter barmhjertighed og kærlighed ?
Nej- vel kan han ej. Og lige så lidt kan Staten fraråde brug af korn (gluten) og smør og mælk og sukker og salt og kød (svinekød især) som fødevarer.

Ikke desto mindre vil "de fede" fremover blive jagtet og formentlig blive jagtet uden at blive informeret om fedmens onde cirkel som starter med gluten.

steen ingvard nielsen

Kære Georg Metz

Jeg kender ingen som kan fortælle sandheden på en så underspillet og ironisk måde som skaber mere fokus end politiet tillader.

Tak for det, endnu en gang.

Rasmus Knus

@ Miguel Tuells

http://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse+M55b29f7656f.html?&tx_...

"... I 2012 har Rigspolitiet da også sat et mål om, at der hele tiden skal sidde mindst 300 rockere og bandemedlemmer fængslet, ” siger Morten Bødskov."

Poul Simonsen

Når man kan udstikke den slags målsætninger, kan man spørge: hvor mange bankdirektører, ejendomsmæglere, kursplejere, mandatsvigere, børnemishandlere m.fl. skal politiet så bure inde?

Er der nogen der lidt anakronistisk siger lighed for loven?

Og hvad med nin gruppe: hvor mange folkepensionister vil Morten Bødskov have buret inde?

Retoriken er desværre Peter Skaarup.

Lise Lotte Rahbek

Kan det overhovedet være lovligt at sætte kvoter på rigspolitiets fængslinger..
Tillader dansk lov virkelig det?

Sabine Behrmann

Kvoterne kom med politireformen (http://nordjyske.dk/artikel/10/5/28/3687662/3/politi+p%EF%BF%BD+akkordar...).

Men Georg Metz skal da have tak for at rette fokus på det nyeste skud på stammen.

Michael Kongstad Nielsen

Når man læser Rasmus Knus´ link 20.09, slår det en med øredøvende kraft, at her taler vi ikke om virkelighed, men om ministeriets bestræbelse på at mildne folks opfattelse af, at der er for meget kriminalitet. Det vil ministeren gøre alt for at råde bod på, bl.a. ved konstant at have 3oo rockere siddende i fængsel. De fængsler, der når resultatmålet, får en gevinst. Og Justitsministeren tager på rundtur og tiljubles af det skræmte folk, fordi så mange rockere har været buret inde. Så kan de lære det, kan de.

“… I 2012 har Rigspolitiet da også sat et mål om, at der hele tiden skal sidde mindst 300 rockere og bandemedlemmer fængslet, ” siger Morten Bødskov.”

...Jeg bruger ellers meget nødigt udtrykket, men: WTF?!!

Niels Jensen

Mere fokus på formidlingen af forvaltningernes, ministeriernes og diverse andre magtapparaters nedgradering af retssikkerheden burde forlængst have været en realitet. Desværre lader det til at den jævne befolkning siden årtusindeskiftet har vænnet sig så meget til en løbende dysfuktionel lovgivning og håbdhævelse af samme, hvorfor vi praktisk talt oplever en udtalt ligegyldighed overfor myndighedernes dårlige opførsel eller politikernes anstrengelser for at finde de laveste fællesnævnere. Men på et tidspunkt må borgerne vel spørge sig selv om, hvorfor de overhovedet har en stat, et fællesskab, hvis statens opgave blot er at overvåge, kontrollere, straffe og forbyde. Visioner om forebyggelse, helbredelse, demokratisering, rummelighed eller - ikke mindst - levevilkår - er helt forsvundet fra politikernes ordforråd. De står i kø for at "løse problemer", fremfor at skabe rammer for samfundet, der forebygger "problemer". Mere arbejdstid og dermed mere stress tjener kun finansfolk og ejere af aktier, hvorimod samfundet betaler en høj pris for "tid = arbejde", der skal betales med sundhedsudgifter, psykofarmaka, pensioner og fængsler. Alt dette er kernen af problemerne med retssikkerheden, nemlig at "resultatkontrakter" er en pagt med djævelen, der gør selv den bedste embedsmand til en slave af djævelens visioner om at ethvert menneske skal tilhøre staten med hud og hår. Hele den bagvedliggende ideologi om at samfundet klarer sig bedst med penge - ikke mennesker - er syg i sin grundvold. Det er tid, vi mangler. Ikke flere love der skal lappe på skaderne af den overproduktion og det masseforbrug, der nedbryder os. I en tid hvor der er flere hænder end arbejde, burde alle jo kunne nøjes med at arbejde mindre. Men det lader til at være en utopisk tanke, fordi uddannelserne nedprioriteres, opdragelsen forsvinder fra forældrene til pædagogerne, mens alle lykkeligt skaffer sig alverdens ting, de dybest set ikke har brug for. Retssikkerhed er en grundpille i et demokrati, og fred er betingelsen for velstand. Ved at gøre de mindrebemidlede fattigere og mere "skyldige", skabes der mere utro, marginaliserede grupper og had mellem mennesker. Utrygheden ved samfundet forplanter sig hos borgerne, der ikke stoler på staten: Den vil jo have mere hele tiden, og den giver ikke ret meget igen. Den spiral burde der gøres op med. Man kan passende starte med at stemme blankt og håbe på at ingen partier bliver valgt ind i Folketinget.

http://www.borgersagen.dk/principerklring.html

Thorsten Lind

179*
Tak for klummen, Metz!
Mvh Th

*....ønskværdig kvote,
for folketingsmedlemmer i forvaring
i 2012..13..14..15..16..17..etc.........:-)

Ole Chemnitz Larsen

Lovens eller borgernes tjenere. Det er hvad ministre og topembedsmænd osv. er. Alt andet er misbrug af embedet eller snyd af borgerne.

I denne sammenhæng hævder den snakkende eller talende virkelighed, at borgerne ikke bliver snydt i Danmark. Eller at ministre og embedsmænd ikke er korrupte. Eller ikke dækker over hinanden.

Heller ikke, når der noget at komme efter.

En påstand, der savner et faktuelt grundlag.

Medierne er fyldt med påstande om virkeligheden, der reelt savner dokumentation. men som bliver beskrevet.som fakta.

Steffen Gliese

Der tales nu meget om borgernes stadigt større krav til den offentlige sektor. Jeg kan ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har hørt noget krav formuleret, kun at politikere gang på gang har smækket flere varer på hylderne og givet løfter om dit og dat, i stedet for først at få det, der er vedtaget, til at fungere - og være hensigtsmæssigt. F.eks. ville institutioner i forbindelse med forældres arbejdspladser vel være både fornuftigt og ikke for meget forlangt - det sker imidlertid ikke; til gengæld betyder nogle regler, man har fastlagt, at man ikke engang kan tibyde forældre at få passet børn i samme institution! Jeg ved godt, at dette lyder som krav, men det er dog lige præcis løfter, politikere har udstedt og bagefter muntret sig med at tale sig væk fra. Det nytter bare ikke!

Mihail Larsen

Metz – når han er bedst

Som jeg læser Metz i denne klumme, så er den i virkeligheden delt i to diskurser.

Den ene går på kontrakttænkningen i det offentlige, herunder parkeringsvagter, der belønnes for at knalde 'syndere'. Det er vel nærmest en konsekvens af den neoliberale dekonstruktion af staten (privathospitaler mv.). Man udskiller noget offentligt til profitable virksomheder for på den måde at lade pengene fungere som regulator. Markedsgørelse, altså. Indledt og fremmet af Nyrup-regeringen, der her får en positiv anmærkning i karakterbogen af CEPOS. Den kører nu sit vilde rit også på universiteterne, hvor rektorerne er indsatte som ridefogeder, der skal sikre, at 'kontrakterne' overholdes. Vores nuværende forskningsminister følger her snorlige den neoliberale politik. Vores rektorer er underlagt den samme logik som parkeringsvagterne. Men det er en anden sag.

Den anden diskurs går på politikernes selvlegitimering.Her retter Metz' kritik sig ikke (specielt) mod den nuværende regering. Der er tale om en kulturel og sociologisk udvikling, der karakteriserer det moderne massedemokrati, hvor folkevalgte politikere hele tiden forsøger at afstive deres legitimitet ved at lodde stemningen i folkedybet. Når de gør det, har de taget ved lære af psykologien, der forlængst har påvist, at appeller til frygt er langt mere virksomme end appeller til solidaritet.

Derfor 'beviser' en moderne, folkevalgt politiker sin populistiske legitimitet ved at 'gribe ind' over for alle slags potentielle farer. Og ved at stille krav om flere og højere straffe – endog på forskud. Når de skal begrunde deres tiltag, hedder det "retsfølelsen". Den har nogenlunde samme valør som Nixons "tavse flertal". En appel til frygten.

At der ikke er tale om et fuldkommen nyt fænomen, der specielt kan klandres den nye regering, er vist klart nok. Allerede medens regeringen var i opposition, var især S og SF på banen med krav om højere straffe og mere overvågning. Problemet stikker altså dybere. Det er ikke partipolitisk, men demokratikritisk. Vi har de politikere, vi vælger. Når de afmonterer demokratiet indefra og lader 'korruptionen' fremtræde som f.eks. 'retsfølelsen', så er de godt i gang med at skabe et samfund, hvor det én gang til bliver nødvendigt at kæmpe for liberale, borgerlige rettigheder.

Jeg anbefaler:

Jesper Ryberg: "Retsfølelsen. en bog om straf og etik"
Rusche & Kirchheimer: "Punishment and Social Structure"
Alexis de Tocqueville: "Demokratiet i Amerika"
Richard Sennett: "The Fall of Public Man"

Ryberg viser, hvor labil 'retsfølelsen' er. R & K viser, hvor markedsbestemt 'straf' er. Tocqueville beskriver det moderne massedemokratis normative fallit. (Hans klassiker blev i øvrigt skrevet som rapport fra et ophold i USA i 1830'erne, hvis formål var at studere det 'moderne', amerikanske fængselsvæsen.) Sennett sætter hele scenariet ind i en moderne kontekst.

Og det skader bestemt ikke også at læse:
Jürgen Habermas: "Borgerlig offentlighed".

Det er jo – desværre – blevet mere og mere evident, at kampen for de borgerlige frihedsrettigheder skal føres af den socialistiske venstrefløj. De borgerlige har opgivet den (som de også gjorde i 30'erne); socialdemokraterne har efterhånden fuldstændigt overgivet sig til markedet og New Public Management og konkurrerer med Dansk Folkeparti om at skærpe straffelovgivningen. Selv SF er med på vognen. Også før regeringsskiftet.

Dét, der måske er startet med en parkeringsbøde til Metz, er her endt som en eksemplarisk illustration af det fænomen, Habermas beskrev i sin "Legitimationsproblemer i senkapitalismen".

steen ingvard nielsen

@Mihail Larsen
Tak for dine anbefalinger.
Den nye populistiske form for rets følelse, indbefatter til syne ladende også at vi pr. refleks skal ud og agere politi i verden og være med i forreste linje hver gang der er en konflikt et sted. Og Forsvarsministeren går ud og siger ”se her hvor mange kroner vi bruger for jeres skyld”. Vi kunne jo godt minde om at både tyskland som Europas største militær magt samt Spanien, Italien der var med i begyndelsen i dag står udenfor.
Vi stiller ikke engang spørgsmål ved det længere, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservativ kan sidde hjemme i sofaen og se SF, Socialdemokraterne og Radikale, føre deres politik, hvem skulle nu have troet det, at det nu er venstrefløjen der nu klapper af militærparader.
Og rets følelsen som det så smukt hedder, ja da er jeg da helt enig, da sidder Dansk Folkeparti og gnider sig i hænderne over at alle andre springer rundt og fører deres politik uden at de behøver røre en finger. Og så kom den rædselsfulde Brejvik sag samt andre sager der har været grundlag for massiv propaganda efterfølgende, til fordel for mere overvågning og alternative måder at føre streng kontrol med befolkningen, især den udsatte del.

Vi har desværre nok kun set toppen af isbjerget.

Jamen så lad os dog få et nyt DDR, så skal jeg bare ikke bo i dette land resten af mit liv.

Steffen Gliese

Det bizarre er jo, at det kaptalistiske produktionskrav undergraver samfundet - for det var dog bedst at socialrådgiveren kunne sidde og lægge syvkabale eller - bedre - læse Helle Helle, fordi der ingen klienter var, ligesom politikere, der ikke havde travlt med at vedtage nye love, men i stedet kunne diskutere den fornuftige videre udvikling af samfundet med alles medvirken ville være mere ideal.

steen ingvard nielsen

Masser af respekt for din humor Peter Hansen

Sådan var det faktisk i 60`erne.

Nu har vi en paranoid kultur den har vi fået siden 11 September attentatet. Nu drives vi af frygt som forgrener sig ud i alle afkroge af samfundet og får indflydelse på alle politiske beslutninger og så længe vi er fremme i forreste linie, så bliver der kun mere af samme skuffe,

Bill Atkins

Metz må se at komme op af lænestolen. Jeg forstår Metz's irritation over den (privatiserede) udøvende magts præstationsmål, som kan føre til magtfordrejning, men retsstaten er vel først truet hvis domstolene hopper med på galajen.

Et langt vigtigere skred, ikke for retsstaten, men for Staten som helhed, er når den privatiserende handling fører til overdragelse af fællesskabets ejendom, så er præstationsmålene pludselig konverteret til profitmaksimering og kan således ikke behandles ved hverken domstol eller folketingsvalg, uden at Staten bliver mødt med store erstatningskrav. Det er en sag for en samfundsdebatør af Metz's format.

Vi er jo nogen som har haft den bekymring i et stykke tid, men ud over frygten for det som sker, så mangler der en analyse af årsagen, det er jo ikke et specifikt dansk fænomen.
Vi befinder os midt i peak oil, og antallet af ressourcekrige eksploderer og DDR er væk. Det er jo nærliggende at disse ting hænger sammen.

Martin Haastrup

Foghs neoliberale anarkistiske 'Fra Socialstat til Minimalstat' er en realiet og succes.

Midt i helvedet, fryder jeg mig over de mange saglige protester her på avisen og Metz' skriv.

Jeg tror vi er nødt til at se, ondet for hvad det er, for at vågne op. Jeg ser det som en bevidstheds-opvågning, at vi nu ser sen-kapitalismens følger i al sin gru.

Jeg kan kun blive ved med at slå på mit eget kendskab til Dr. Rudolf Steiners Sociale Tregrening - http://tregrening.org
http://tregrening.org - Vælg de sociale kernespørgsmål. - Slå på at banker, som Mekur bank altid har gået i spidsen med social bankdrift - de spekulerer ikke på Børsen, som deres hovedforretning oa.

Mikhails anbefalinger lyder også besnærende, jeg ville ønske jeg havde tid til at læse dem - men jeg tager mig måske tid en dag...

Jeg ser det her som begyndelsen til enden...Og at det er positivt.

Der har været adskillige debatter her på Information om kapitalismen og at den tilsyneladende har sejret sig selv ihjel. Jeg synes denne sandhed bliver tydeligere og tydeligere for hver eneste dag der går.

Kapitalismens anarkistiske element. Enhver er sin egen lykkes smed. Staten må fungere på markeds-vilkår, det er os som betaler mest til den i skat! - Viser sit hæslige ansigt utilsløret.

En fuldstændig overforenklet rigid og kynisk ensidig tankegang. Monetær religion. Foghs neoliberale anarkistiske såkaldt moralsk begrundede markeds-friheds-tese. Falsk friheds-filosofi. Ren købmands-filosofi. Anti-social filosofi.

Iflg Social Tregrening bør øk liv og statsliv og åndsliv skilles markant fra hinanden - for ellers sker det, som sker nu, det anarksistiske kapitalistiske markeds kræfter - 'det skal kunne betale sig' - sårer og ødelægger den sociale organisme indefra og nedefra eller oppefra, og statsliv og retsliv bliver en grusom parodi på det som egentlig var sigtet med det: at få tildelt magtbeføjelser til på demokratisk og sund social vis at regulere forholdet mennesker og institutioner i samfundet imellem.

Statslivet bør have magt til at træde regulerende ind også overfor det økonomiske liv når de økonomiske institutioner begynder at afvige for meget fra urtankerne - når mennesker, miljø, retsliv og statsliv korrumperes for profittens skyld. Nyrup begyndte at give køb på dette.

Det kan det kun, når de to områder Stat og øk liv adskilles markant, når det øk livs interesser ikke florerer indenfor statslivet. Sådan er det som bekendt idag og det var den neoliberale anarkismes hensigt - den ville vinde over staten og bemægtige sig den. Staten er blevet spist af det øk liv. Vi har ragnarok tilbage at vente på - afgørelsens tid: Om et tilstrækkeligt stort antal mennesker er istand til at gennemskue dette og fastholde protesten over det.

I min optik er der noget der tyder på det. Men der er også noget som tyder på, at det bliver op ad bakke hele vejen.

Men som bekendt hvis virkelig frihed og demokrati var noget man kunne få, ved at læse en klog bog eller logge på internettet så ville de ikke være noget værd.

Jeg tror alting arbejder for det bedste. Kapitalismen har sejret sig selv i hjel - kapitalismens anarkisme beviser sit fald.
Tyren må lade sig tæmme til social ansvarlighed eller gå til grunde...

Søren Kristensen

Stat og kapitalisme er som ying og yang. Når staten bliver for kapitaliseret forrykkes balancen og så går det galt. Det gør det selvfølgelig også når kapitalen bliver for socialiseret, men det er vist ikke problemet pt.

Bill Atkins

De der tror kapitalismen går til grunde kan med samme ret tro, at alverdens mafiabosser en skønne dag vil gå i kloster.

Jeg kan slet ikke overskue alt dette.
Men min fornemmelse er, staten ikke kan styre de uheldige virkninger af kapitalismen og falder derfor over det den kan styre, nemlig befolkningen.
Staten er hinsides partipolitik og hvem der har regeringsmagten. Det er embedsmandsvældet der er staten. Som en uhelberedelig cancer i en fri og sund organisme, det frie folk.
Med liberalt og anarkistisk blod i årene græmmes jeg over tilstandende og må råbe på frihed !!

steen ingvard nielsen

Sig fy og F ordet F R I H E D

Hanton Flilk

Vores samfund følger den eneste mulige udvikling indtil det totale kollaps. Bilder I jer selv ind, at tingene bliver bedre, får I en ubehagelig overraskelse.

jens peter hansen

Vel at mærke er det i de kontraherende parkeringsfirmaers og i parkeringsvagternes interesse at opdage galt parkerede biler. Bøderne er omsætning; vagterne får bonus og skal dagligt opfylde kvoten. Gør de ikke det, udsteder de ikke bøder nok, kan parkeringsselskabet – på én gang udøvende, dømmende og indkrævende – få andre til det og holde tempoet.

Mon ikke den bilfikserede Metz har fået en parkeringsbøde ?

Morten Andersen

"Loven er lige for alle".

Jeg er ikke enig. Også er rammes den svageste og fattigste hårdest.

Tjener man 200.000 kr. om året og får en fartbøde på 2000 kr, betales 1% af årsindkomsten.

Tjener man 2 millioner, betales kun 0,1% af årsindkomsten.

Udgifter til advokathjælp, er også kun et behjælpsomt dyk i lommen for den rig, medens personen på dagpenge, ingen chance har.

Christian "Løntilskud" Madsen

Danmark er målt til at være et af de allermindst korrupte lande i verden, og det er sikkert helt rigtigt. Jeg forstår nemlig korruption sådan, at nogle mennesker omgås loven for at opnå personlig vinding. Ofte på bekostning af andre og helt sikkert uden samfundets bedste for øje.

Men man kan da vist efterhånden godt sige, at det i Danmark ikke ligefrem er nødvendigt at omgås loven for at opnå personlig gevinst og samtidig erodere hele dele af samfundet. Folk tilskyndes endda til at hente millioner fra statskassen på denne måde, hvis de kan få sig selv til det.

Velfærd blev ’Big Business’ i krisen
Det offentliges brug af private virksomheder til at løse såkaldte velfærdsopgaver er et godt eksempel. Her kunne man f.eks. nævne de private jobfirmaer, der ’vækstede’ voldsomt under krisen. De såkaldte jobskabere indgik et fordelagtigt samarbejde med det offentlige om at skaffe ledige borgere i arbejde.

Det var tilsyneladende en flot hjælp fra velfærdssystemet, at ledige fik stillet egen private jobkonsulent til rådighed i krisetider. Men sådan er det at bo i et land, hvor man har betalt 50% i skat hele sit liv. Det kommer nemlig tilbage på et eller andet tidspunkt, når man har mest brug for det.

Velfærd fik helt ny betydning
Det viste sig nu snart, at denne privatiserede velfærdsopgave egentlig bestod af kontrol og tvang af de medborgere, der var kommet i en uheldig situation pga. krisen.

De private jobkonsulenter var mestendels arbejdsløse sælgere, der nu befandt sig som fisk i vandet i en offentligt finansieret bonuskultur, der gjorde almindelige kommercielle virksomheder grønne af misundelse.

Det blev hurtigt en offentlig kendt hemmelighed, at jobfirmaerne tjente millioner af velfærdskroner uden at levere noget brugbart produkt til samfundet. Det skete med fuld accept fra myndighederne, hvis eneste succeskriterie var, at firmaerne til enhver tid skulle have min. 40% af ’kunderne’ i tvungen aktivering. Herfra var der fri adgang til statens midler.

”Vi kunne jo kalde det opkvalificering?”
Med dollartegn i øjnene kastede aktørerne sig frådende over unge kandidater straks efter endt uddannelse. I stedet for at give dimmitenderne den nødvendige tid og frihed til at komme i direkte kontakt med arbejdsgiverne, havde aktørerne fået carte blanche af staten til at stuve nyuddannede sammen på det ene ledighedsforlængende kursus efter det andet.

I en statsstøttet bonusrus sørgede de private jobkonsulenter således for, at den ledige del af arbejdsstyrken blev ’opkvalificeret’ på aktørernes egne hjemmebryggede kælderkurser over hele landet. Ældre skatteborgere med få måneder tilbage på arbejdsmarkedet måtte også lige en tur inden om et halvt års jobsøgningskursus som krølle på halen efter et langt arbejdsliv.

Fra kælderlokalerne kunne kursisterne ane det klingende kasseapparat oppe i stueetagen, når bonus efter bonus rullede ind på aktørernes konto. Hvis undrende borgere stillede spørgsmålstegn ved rimeligheden i at skulle deltage i dette skatteborgerbetalte bonuscirkus, blev de mødt med trusler om alvorlige konsekvenser om at få frataget deres forsørgelsesgrundlag. Det kan vist lukke munden på de fleste.

Gazellevirksomheder på offentlig støtte imponerede
Da krisen tog fat kunne man i dagspressen læse om en ny generation af gazellevirksomheder, der havde øget deres omsætning med over 700% fra det ene år til det næste. Tallene var ganske enkelt imponerende, og den ene stolte direktør efter den anden stillede da også glade op til fotografering i medierne.

Men hvad krævede det så at drive en succesfuld gazellevirksomhed i et kriseramt Danmark? Det viste sig, at det såmænd blot krævede en aftale med kommunen.

Set i bakspejlet tror jeg faktisk, at de fleste kunne have drevet en gazellevirksomhed på de vilkår, der har eksisteret for jobfirmaerne under krisen.

Med en direkte pengestrøm fra statskassen til min bankkonto, no questions asked, og med muligheden for at låse mine kunder og indtægtskilde inde i kælderen, så tror jeg da egentlig næsten, at selv jeg kunne drive en fremadstormende gazellevirksomhed. Men jeg ville nu nok vælge ikke at stille op til fotografering.

Bonusfest uden tømmermænd
Ledige danskere var måbende førstehåndsvidner til hvordan millionerne for fulde drøn fossede ud af statskassen til krisens nye gazeller. Imens de ledige sad i kælderaktivering kunne de dagligt høre om, hvordan de skulle se at komme op af sofaen, tage sig sammen og om hvordan landets folkevalgte var ved at knække sig ud over talerpulten over sådan en flok forkælede velfærdsspekulanter.

Scenariet virker noget utroligt. Arbejdsivrige, arbejdsomme og lovlydige ledige blev og bliver omtalt med størst mulig skepsis af vore politikere. Til gengæld har det ikke vakt helt den samme harme, at det offentliges tætte samarbejdspartnere har taget for sig af gaveboden mod at give lige præcis ingenting igen til samfundet. Den opførsel er faktisk blevet gjort 100% lovlig. Og at give private fidusfirmaer lov til frit at indkassere løs af samfundets begrænsede midler i en krisetid, det har åbenbart ingen konsekvenser for de ansvarlige.

’Take the money and run’
Forståeligt nok står de private aktører lige nu parat i kulissen og er ved at falde over hinanden for at få lov at komme ind og hjælpe staten med endnu flere 'borgerorienterede' løsninger. Iveren skyldes måske, at vi i de sidste par år har sendt disse firmaer en række vigtige budskaber:

- Statskassen står åben, og der er flere penge, hvor de kommer fra
- Gør med pengene hvad I vil, og hvis ikke I leverer et egentligt produkt, gør det ikke så meget, for vi stiller ingen krav til kvaliteten
- Skulle vi være så uheldige at borgerne opdager noget undervejs, får skandalen lige lov at rulle i mindst et par år før nogen griber ind og stopper pengestrømmen
- Konsekvenser er der ingen af for jer virksomheder. Dem må samfundet ligge og rode rundt med senere

Så kære private velfærdsaktører, det er nu I skal komme på banen. For I kan altså nå at tjene rigtig mange millioner i samarbejde med det offentlige i de kommende år. Hvis nu borgerne skulle begynde at ævle op om korruption, fortæller vi dem venligt, at det har vi altså ikke i Danmark.

steen ingvard nielsen

@Christian L. Madsen

Holy Moses, Kære Christian hvor har du al den indsigt fra og alt det klarsyn. Vi er nogen som har siddet indespærret i kælderen og undret os, uden at kunne formulere en større mening med det.

En lang række af mennesker som har været omgivet af, progræssive gazeller, der har nok været en enkelt eller to eller 99 % som undrede sig over så meget progressivitet, som ingenting førte til.

Tænk at man skal gå og føle sig som samfundsnasser, samtidigt med at andre vimser rundt uden at foretage sig noget og uden det skaber jobs og samtidigt scorer kassen på det.

Er du forvirret, for det er jeg, hvem skal føle sig som samfundsnasser. Ja, de her firmaer har kunnet skaffe folk i løntilskudsjobs ofte hos det offentlige, som samtidigt nedlage jobs på samme konto.

Så har man kunnet skaffe f.eks. unge med uddannelser der ikke var truet af arbejdsløshed i job, det har disse selv skaffet, det har så opfyldt deres kvote, for at de kunne opnå nye tilskud.

Er de forvirret? for det er jeg!

Steffen Gliese

Det er så enkelt, Steen og Christian og alle andre: det var en fatal fejl, Nyrup-regeringen begik, da den lavede om på balancen på arbejdsmarkedet. Det har også givet ris til egen po-po hos Socialdemokratiet, at de nedbrød den opbyggede struktur med arbejdsmarkedets interessenter og deres balancerede magtmidler. Da SR-regeringen lod staten påtage sig ansvaret for det private erhvervslivs manøvredygtighed, gik det simpelthen galt, for det helt grundlæggende i den opbyggede velfærd: at ingen kunne miste forsørgelsesgrundlaget fuldstændigt, og at folk med arbejdsmarkedstilknytning ikke skulle udgøre en pressionsgruppe mod folk i arbejde. Det var en såre pragmatisk tankegang, der styrede Danmark dengang: at ingen såvidt muligt skulle falde udenfor; men meget undergravede det fra borgerlig side, f.eks. kommunernes frasalg af egne boliger mod at få anvisningsret i den almene boligmasse. Dér grundlagde man det forkætrede 'ghettoproblem' med den imperialistiske tanke, der i snart tyve år har floreret blandt politikere: at deres fordeling af befolkningens skattepenge giver politikerne ret til indflydelse på områder, de ret beset blot skal finansiere på fællesskabets vegne. Det gælder uddannelser, kultur, forskning og andre af de søjler, samfundet står på, om det er monarki, diktatur eller demokrati.

Stig Henriksen

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har det sådan for tiden, at når jeg læser ordet korruption, associerer mit tankespind straks, på konspirationsteoretisk maner, til begreber som IC4, Ansaldo Breda, langmodighed og mærkelige aftaler med lyssky fænomener som returkomission, under bordet, skumme fløden, fifle og hvad man ellers kan finde på at benævne slige transaktioner. Og det er mærkeligt, for jeg er slet ikke konspirationsteoretiker, og vil helst tro at hele miseren kun skyldes DSB,s uduelighed i forretningsanliggender. Vil nogen venligst overbevise mig om, at det sidste er det rigtige?

Morten Sørensen

Ja, rygterne om demokratiets overlevelse er stærkt overdrevne.
Og, Mr. Metz, det helt centrale dannelsesord "konduite" er forlængst afgået ved en stille og upåagtet død.