Klumme

Noget om superhelte

Anders Behring Breivik etablerer en superheltsmyte om sig selv som korsridder. Og vi holder ham fast i en lige så tegneserieagtig forestilling om den lykkelige psykopat
8. maj 2012

For nogle uger siden sendte DR den sidste af de fire Rambo-film. Jeg blev grebet af flashback fra mit teenageværelse, hvor jeg i mit uoverskuelige pubertetsfølelsekaos fik åndenød ved tanken om Sly, der var garant for, at verden alligevel ikke ville hensynke i kaos.

I forskellige dokumentarfilm og flere steder på nettet kan man for tiden se de lidt bizarre billeder af voksne mænd og kvinder iklædt diverse superheltekostumer fra forskellige steder i verden. Udov er den åbenlyse underholdningsværdi er det også en ret interessant global trend, der får almindelige godtfolk til at klæde sig ud i heltekostumer og lege moderne udgaver af den moderne samaritaner. Nogle af dem er seje. Med et fantasifuldt opbud af hjælpemidler, gadgets, køretøjer og håndvåben hjælper de rigtig mange civile mennesker ved at overvåge ghettoer og lignende.

Ligesom vi gerne vil tro på den gode superhelt, vil vi gerne tro på hans modsætning: den lykkelige psykopat, der er et mediebåret narrativ akkurat som forestillingen om den stærke og heroiske superhelt.

En oplagt kandidat til at opfylde det behov er Anders Behring Breivik. Han iscenesætter sig selv som helt og martyr, og vi hjælper ham ved at fastholde ham i en tilsvarende tegneserieagtig og endimensional antihelterolle, der bunder i en forestilling om godt og ondt som to diametralt modsatte størrelser.

Da Breivik ankom til retten kort efter d. 22. juli, var tusinde mødt op foran retsbygningen, hvor der var en hetzagtig stemning. Havde politiet ikke været der, var han formentlig blevet flået. Følelsesladede masser er uhyggelige.

Den 26. april var 40.000 mennesker samlet i Oslo for i protest mod Breivik at synge børnesangen Børn af regnbuen, som han i retssagen havde fremhævet som marxistisk indoktrinering.

Begge hændelser fortæller, at vi og medierne har dæmoniseret og gjort en mediedarling ud af Breivik. Det sker på en anti-superhelteagtig måde, der i princippet bunder i samme infantile ønske om en entydig, gennemskuelig verden med helte og antihelte. For modsætningen til superhelten er antisuperhelten. Mr. Evil. Lex Luthor. Jokeren i Batman. Eller en af vores kulturs arkefortællinger: myten om det uronde: Lucifer, der var den mest lysende af alle engle, men som stræbte efter at blive Gud og blev styrtet i afgrunden, hvor han lever som Det Onde selv. Enten-eller. Enten lysende god eller sydende ond. Sådan er vi opdraget til at tænke. En kristen dualisme, der senere er blevet skamredet af Disney-film og Hollywood-produktioner.

Breiviks hærgen på Utøya ligner et filmmanuskript, hvor Rambo skal kæmpe sig vej gennem et bælte af nederdrægtige vietcong’er. Og vi er med til at fastholde denne myte om den enlige hævner ved nysgerrigt at kigge med.

I London i 1980’erne blev der begået en række mord af en mand, som af aviserne blev døbt Jack the Ripper, men hvis identitet aldrig er fastslået. Men hvad, man helt sikkert ved, er, at medierne var med til at give ham den legendestatus, han endnu har, ved bl.a. at sende falske breve til politiet i hans navn. Det hjalp, for aviserne solgte i femdobbelte oplag dagen efter et mord.

Det er svært at acceptere, at der findes forstyrrede, sindssyge mennesker, der kan begå så uhyrlige handlinger som Breivik. Og det er ikke svært at forstå mange menneskers følelse af afmagt over for tragedien i Utøya. Men Breivik er blevet en antisuperhelt, der gør det muligt for ’os andre’ at holde i hånd og synge børnesange og derved fremstå som hans uskyldsrene modsætning.

Det er nemt og fristende at indtage rollen som De Gode, når man har lokaliseret Den Onde – og det er befriende at kunne pege på ham, give ham et navn og ansigt og bære ham til det brændende bål. Det giver os oplevelsen af en ordnet verden, der er en anden end den fortvivlende komplicerede virkelighed, vi til daglig må leve i, hvor det er så forbandet svært at være God. Det er langt nemmere at drømme sig ind i en verden af sort og hvidt, hvor superhelte og anti-superhelte kæmper om den kosmiske balance – imens vi passivt tænder lys, synger sange og venter. Men indtil Rambo kommer og redder os, må vi forsøge at udholde virkeligheden i dens ubehagelige kompleksitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

Et citat fra artiklen:

"vi hjælper ham [Breivik] ..."

Jeg har aldrig hjulpet Breivik med noget som helst, og det er der formentlig ikke en eneste dansker, der har gjort, artiklens forfatter inklusive.

"godt og ondt som to diametralt modsatte størrelser ..."

Ja, det er jo lidt svært at benægte, at det var en modbydelig handling som Breivik foretog - men så begår man åbenbart en fejl? Man anser noget for absolut forkert, og det må man ikke? Vrøvl og pludder! I dette tilfælde er det pærenemt at se, hvad der er op og ned, godt og ondt.

"vi og medierne har dæmoniseret og gjort en mediedarling ud af Breivik ..."

Nu har jeg og alle andre ikke gjort nogen darling ud af Breivik. Det er jo totalt tåbeligt. Han er i aviserne, ikke fordi folk elsker ham, men fordi han har begået en afskyelig handling uden sidestykke i nyere tid.

"dæmoniseret"!!! - det er da manden selv, der har gjort noget dæmonisk. Det er sgu da ikke en medieopfindelse, at han har slået en masse mennesker ihjel.

Magen til vrøvl skal man sgu godt nok lede længe efter, og jeg har endnu kun plukket enkelte saftige bidder ud.

Vorherre til hest!

Mads Kjærgård

"Det er svært at acceptere, at der findes forstyrrede, sindssyge mennesker, der kan begå så uhyrlige handlinger som Breivik."

Ikke desto mindre accepterer vi krig, hvor den slags uhyrligheder er dagligdag. Hvor mange døde den første dag i slaget ved Somme? Verdun? Hvor mange bomber faldt der over Nordvietnam? Hvor mange dræbte vi i Iraq? Var det et sindsygt menneske der løftede røret til "Bombercommand" og sagde "iværksæt operation Thunderclap" eller var det Winston Churchill? Hvor mange dræbte den Chilenske militær junta med USAs velsignelse? Er krig og vold ikke mere normalen end undtagelsen og accepterer vi den ikke? Dette er ikke et forsvar for Breivik men en undring over at vi ikke ofrer alt den vold og undertrykkelse der foregår rundt om i verden den samme opmærksomhed, så kunne det være, at det stoppede!

Hans Jørgen Lassen

Mads Kjærgård drager en meget fornuftig parallel:

"Ikke desto mindre accepterer vi krig ..."

Jeg har nu aldrig accepteret krig. Mads har med garanti heller ikke.

Så det er også noget vrøvl.

Visse magthavere ikke bare accepterer krig, men ønsker det.

"Vi" gør ikke.

Lad skylden og ansvaret tilflyde dem, som har skylden og ansvaret.

Jeg kunne ikke stoppe danske krigshandlinger i hverken det ene eller det andet land. Mads kunne heller ikke.

Nogle mennesker satte det i værk. Skylden er deres. Hvem er de mennesker, som satte disse krige i værk? Det er ikke jævne danske borgere.

Og skylden er for øvrigt heller ikke Breiviks. Hvilket ikke gør hans personlige massakre mindre frygtelig.

Mads har sikkert ikke dræbt nogen i Irak. Jeg har heller ikke.

Hvem har?

Maya Nielsen

Ja en tiger er ikke ond,for at være ond skal man nok vide blot en anelse om hvad det gode er..men psykopater er vl også mere magtbaserede end emotionelt baserede og bør ofte spærres inde som løver og tigre i den menneskelige verden ,da de ikke kan helbredes....

Breivik virker nu mere og mere som en kalkuleret psykopat på mig... også i sen måde at fortælle om "sin" masakre , man får decideret kvalme over hans udtalelser.... og det skyldes nok at han iden grad er frimodig i sin nærmest ikke skyldtyngede stil... lidt er der nok, men han har valgt sin form, og det vil nok være ham umuligt at vende sig mod en evt. Indre anger.. da det han så skal se i øjnene ikke giver måder at kunne forlige med sine ugernninger på, langt de fleste med empati ville vel ikke ønke at leve ovenpå en sådan grumhed i sig selv...

Kristian Lund

Mao.:

"Hvis bare det var så enkelt! Hvis der kun var onde mennesker som på en eller anden snigende måde var forpligtet til kun at udføre onde handlinger, og at det blot var nødvendigt at adskille dem fra resten af os og udslette dem! Men den linie som deler godt og ondt skærer gennem hjertet på alle mennesker. Og hvem er villig til at ødelægge en del af sit eget hjerte?"
- Alexander Solzhenitsyn

Maya Nielsen

øh siger han lige at den ene halvdel af hjertet er ondt ? Det ved jeg nu ikke lige om jeg vil give ham ret i .. &en at man dræber en del af sit eget hjerte om man er bevidst ond jo så har han ret....men ondskben er ikke en del af hjertet....ikke som jeg oplever det....pyh men det er måske forskelligt....jo mere ondt et menneske har oplvet alt for tidligt i livet, jo sværere er det vel at have og få plads til de varme frie og favnende følelser vil jeg tro traumernes ødelæggelser og de neurotiske selvforsvar har jo taget pladsen... og så kan den side , der har lært ikke at ville mærke tage alt for let over som et valg om han oplever , en trickende og determinerende ydmygelse i den voksne alder vil jeg tro .. og mon ikke det er hvad der er sket...

Hans Jørgen Lassen

Tjah,

det er jo altså Anders Breivik, der har myrdet disse mennesker.

Solsjenitsyn tager fejl.

Nå, han var jo også kristen. Arvesynd, og al den slags skitterads ... Alt er alles skyld, og vi er alle syndere.

Mærkelig masokistisk indstilling.

Jeg synes, det er alt rigeligt at tage ansvar for mine egne misgerninger og dumheder.

Maya Nielsen

Men Mads du ahr nok ret i at der er en paralel i de pgør soldater skal tage med sig selv når de skal dræbe mennesker, hvilket en del jo også har meget meget svært ved at leve med bagefter, og det er nok heller ikke den spejderekspedition som mange unge 18 mænd forestiller sig før de tager afsted ...den indre uskyld og ubetingede livsglæde er nok temmeligt skåret.. bagefter... eller forsvundet for evigt.

Grethe Thomsen

Birgit Bundesen tegner et noget forsimplet billede op af virkeligheden for derved at kunne levere budskabet om dualismens centrale plads i vestlig kultur. Desværre betyder det, at vi som læsere endnu en gang skal tækkes med en plat filosofisk betragtning om samfundet trukket af Breivik.

Breivik bliver ikke dæmoniseret for at kunne opretholde en forestilling om det gode og onde. Breivik bliver dæmoniseret grundet det forfærdeligt og uforståelige i hans handlinger. Det er egentlig såre simpelt og det konstante granskning af motiverne bag er direkte fladpandet og udtryk for manglende forståelse for almen empati.

Birgit Bundesens indlæg viser med al tydelighed den overfladiskhed, der hersker i debatten om Breivik. Som katten om den varme grød vader Information og Birgit Bundesen rundt uden at turde stikke fingerene ned midt i substansen; Hvorfor har vestlige samfund taget en drejning, hvor ekstremiteter med al tydelighed trives og er i fremgang?

Breivik er den foreløbige kulmination på et politisk miljø, der slår en kile gennem befolkninger på tværs af Europa. Senest illustreret af det græske valg, hvor begge politiske yderfløje gik frem. Det er den dualisme, der er relevant at fokusere på både i forhold til debatten om Breivik, men i sandlighed også generelt i samfundet.

Os, der ikke synger os i gennem livet med håret holdt tilbage af mælkebøtte hårbånd, kan stadig dæmonisere Breivik uden at forfalde til den overfladiskhed, der tegner den offentlige debat - eller manglen på samme.

Maya Nielsen

GRETHE thomsen der har altis i menneskeheden ind i mellem eksisteret mennesker der udviklede sig ekstremistisk også med massemord som følge, det er ikke noget ;epoke-gørende hvis det set i et meget langt historisk perspektiv ,og jeg tror såmænd ikke det er særligt kendetegnende for vesten specifkt , snarere tværtimod ...
En gør ikke en epoke !

Maya Nielsen

Grækenland havde facism for ca. 40 år siden dog i form af et millitærdiktatur mange fra dengang er aldrig blevet straffet.
GRÆKENLAND DRUKNER BOGSTAVELIGT TALT I FLYGTNINGE OG HAR TIGGET OG BEDT OM HJÆLP I ÅREVIS FRA DET ØVRIGE EUROPA Giv mrpind skylden for at de ikke fik hjælp i tide....

De to landes vilkår er IKKE SAMMENLIGNELIGE altså Grækenland og Norge overhovedet ikke...

Grethe Thomsen

Maya Nielsen, at du skriver i VERSALER fremmer desværre ikke forståelsen af, hvad du skriver.

At politisk ekstremisme skulle være særegent for vores tid, hverken skriver eller mener jeg. At Norge og Grækenland kan sammenlignes er ej heller pointen, men selvfølgelig kan de det. Spørgsmålet er jo snarere, hvad du vil undersøge. At bebrejde Søren Pind for, at flere grækere har sat kryds ved et fascistisk parti, er dog nok at give ham for meget kredit.

Som du så fint understreger, har historien jo med at gentage sig og Breivik skriver sig fint ind i historiebøgerne for en periode hvor de politiske ekstremer igen er på fremmarch. Spørgsmålet er jo, hvilken bevægelser, der skubber på i den retning. At snakke om det gode mod det onde er derimod en afsporing.

Maya Nielsen

Jo det sidste kan du have ret i, men jeg vil nu alligevel give store dele af de velplacerede Europiskeæ staters, som ikke modtager flygtninge fra havets side ,hvis døve øren har skylden for en del af den nuværende radikalisering i Grækenland som de har været helt uvillige til at påtage sig en hjælpende financiering til vedrørende deres umulige situation i flygtninge modtagelsen og grænse patruljeringen ....Hvad ville vi sige til om 40 % af vore lavtlønsjob var permanent besat af illegale flygtninge ?

Tom Paamand

Bortset fra at jeg gerne deltager i den refleksagtige afsværgen af at være en del af folkemassens "vi", giver jeg gerne teksten min anbefaling. Jeg læser teksten som et forsøg på at forklare hvor meget "De Gode" kun kan cementere deres selvforståelse ved konstant at udpege og pege fingre af udvalgte "Onde". Disse Gode trives kun ved at dæmonisere andre, som det fx ses netop i kommentarfelterne.

Jonas Jakobsen

At kalde mennesker som møder op for at synge en sang sammen efter en traumatisk oplevelse for "infantile", samt at tillægge dem alle sammen et ønske om en "entydig, gennemskuelig verden med helte og antihelte" er efter min menig ikke bare højst upassende, det er også HELT ude af proportioner rent analytisk og intellektuelt. Hvordan kender Bundesen til 40.000 menneskers personlige motiver og synspunkter? Har hun noget empiri at henvise til? Eller er det spekulation - nedladende spekulation - om pårørende og sympatisører.

Bundesen har tilsynelande ikke sat sig ind i den norske debat: folk flest prøver netop ikke at gøre ham til en "lykkelig psykopat" - rigtig mange har netop betvivlet den første psykiatri-rapport som erklærede ham for vanvittig uden hensyn til at store og centrale dele af hans virkelighedsopfattelse deles af rigtig mange mennesker.

HVEM er det helt præcis som deler verden ind i sort og hvidt? Bundesen må i det mindste komme med nogen eksempler efter en så negativ beskrivelse af store dele af det norske folk!

Tror Bundesen virkelig at man har "svært ved at accepterer at der findes sindssyge mennesker som begær grusomme gerninger" fordi man protesterer mod dem? Hvordan ved Bundesen overhovdet at Breivik er "sindssyg"? Hvilken rapport støtter hun sig til? psykiaterne er som bekendt rygende uenige, men Bundesen lader desværre ingen komplekse faglige eller moralske spørgsmål komme til syne i sin smartness-analyse, som bidrager til den overfladiske medievirkelighed hun gerne vil kritisere.

Jonas Jakobsen

ps: de 40.000 refererer til dem der mødte op og sang den børnesang Brevik mener er landsskadelig, herunder mange som som har mistet venner, familie og bekendte, og som Bundesen altså mener er "selvgode" og "infantile". Ifølge Bundesen deler disse mennesker verden ind i "de gode" og "de onde" og bryster sig af at tilhøre den første gruppe.

Spørgsmålet er bare (1) hvordan Bundesen VED dette og (2) hvorvidt det PASSER?