Kommentar

Er udviklingen bæredygtig?

Hvis vi som samfund ønsker en bæredygtig udvikling, bliver vi først nødt at blive enige om, hvad bæredygtighed er
30. maj 2012

»Nej, vi er ikke bæredygtige!«, skrev Jørgen Henningsen (2. maj) som et svar på vores kronik ’Vi er bæredygtige!’ (26. april). Egentlig var overskriften i vores oprindelige manuskript formuleret som et spørgsmål: ’Er udviklingen bæredygtig?’. Information ønskede en formulering, der var mere tillokkende for læseren. Derfor valgte vi i selv at lave overskriften om til ’Vi er bæredygtige!’

At der på en og samme tid kan svares både ja og nej til spørgsmålet om, hvorvidt vi er bæredygtige, viser de store udfordringer, som operationalisering af begrebet bæredygtighed indebærer.

Ser man på Brundtland-kommissionens arbejde, bliver bæredygtighed defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Det er nok de færreste, som ikke finder, at det er en afbalanceret rettesnor for fordelingen af velfærd mellem generationer.

Når vores beregninger viser, at udviklingen er bæredygtig, er det dog knyttet nært op til en konkret operationalisering af begrebet bæredygtighed, hvor nedbrydningen af naturkapital kan erstattes af opsparing i andre kapitalformer. Nogle mener, at det er et for snæversynet bæredygtighedsbegreb, som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for betydningen af natur og miljø.

Uddannelse central

I den sammenhæng er det vigtigt at præcisere, at vi i vores beregninger har lagt et betydelig arbejde i at tage højde for den ikke-markedsmæssige værdi af naturen og miljøet, og samtidig erkender vi, at der er potentiale for at udvide og forbedre de empiriske metoder.

Når det gælder den konkrete operationalisering af bæredygtighedsbegrebet, skal man huske på, at Brundtland-kommissionens definition drejer sig om fremtidige generationers muligheder for at få dækket deres behov. I den sammenhæng er for eksempel uddannelse helt central, eftersom den giver mennesker forbedrede muligheder for behovstilfredsstillelse. Det burde derfor ikke være kontroversielt, at de fremtidige generationer ikke får forringet muligheden for at opfylde deres behov, hvis vi bruger lidt af naturressourcerne mod til gengæld at forbedre uddannelsesniveauet væsentligt.

Særstatus til det unikke

Der kan være unikke naturgoder, som samfundet helt konkret ikke kan acceptere erstattet af andre goder. Kan vores opgørelse af ægte opsparing bidrage til en kvalificeret diskussion af, hvilke naturgoder som er så knappe i det danske samfund, at de skal nyde en absolut beskyttelse, vil vi byde det meget velkommen.

Tilsvarende vil det være glædeligt, hvis vi får øget vores viden om miljø- og naturgodernes værdi for mennesker, så de i bedre og i øget omfang kan indgå i økonomiske opgørelser, f.eks. af den ægte opsparing.

Ser man på, hvordan naturen indgår i konkrete beslutninger, kan det imidlertid være meget vanskeligt at se, at der altid tages hensyn til de unikke naturgoder – dvs. de naturgoder, som vi bør beskytte for enhver pris. Den langvarige diskussion om beskyttelsen af Vadehavet tyder på, at vi som samfund ikke vil beskytte det for enhver pris, og det til trods for at Vadehavet er et af de naturområder, som er unikt på verdensplan.

Klima er den store udfordring

Henningsen nævner klimaproblemet som den vigtigste trussel mod en bæredygtig udvikling. Det samme er tilfældet i vores beregninger af den ægte opsparing i miljørapporten Økonomi og Miljø 2012, hvor den årlige nedgang i ’klimakapitalen’ for Danmark som følge af verdens drivhusgasudledninger udgør godt 100 milliarder kroner med de anvendte beregningsforudsætninger.

Det er et meget stort beløb, og der er også nogle, som mener, at beregningen overvurderer det formodede klimaproblem for Danmark. Under alle omstændigheder er der stor usikkerhed om størrelsesordenen.

Imidlertid viser vore beregninger, at forventede omkostninger i den nævnte størrelsesorden er mindre end den beregnede gavnlige virkning af opsparingen i andre aktiver, vi som samfund foretager. Befolkningen har således fået bedre og ikke ringere vilkår for at få opfyldt deres behov i den betragtede periode.

En god debat er efter vores opfattelse meget vigtig. Hvis vores analyse er med til at sætte gang i en diskussion, om hvordan vi afvejer natur og miljø i forhold til traditionelle goder, synes vi, at opgørelsen af den ægte opsparing har bragt meget godt med sig.

 

Eirik S. Amundsen, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Claus Thustrup Kreiner og Michael Rosholm er formænd for De Økonomiske Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Nissen

A: 'Jeg er sulten'.
B: Det skal du ikke være ked af. Du skal i stedet være glad for, at du har en lang uddannelse, hvor du har erstattet noget naturkapital med noget uddannelseskapital'.
A: Kan jeg ikke få noget at spise?'
B: 'Nej, naturkapitalen er opbrugt'.

Esben Lykke

Den såkaldte analyse belyser vel først og fremmest at Det økonomiske råd er en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Men det er da en "smart" måde at omfortolke Brundtland-kommissionens arbejde på.

Det minder mig om Kierkegaard, der sagde noget a la: "Teologien er menneskehedens opfindelse for at forsvare sig mod Det Nye Testamente" (mao forsvare sig mod en radikal forpligtelse til at elske sine medmennesker).

På samme måde kan man sige, at den økonomiske videnskab er menneskehedens opfindelse for at forsvare sig mod virkelighedens realiteter (at vi ikke kan blive ved med at leve, som vi gør nu).

randi christiansen

Hvordan forholder artiklens forfattere sig til begrebet permakultur og til økologiske økonomers arbejde?

Mener man, at det er muligt at beregne biotopens ydeevne og ifh hertil indbyggernes forbrugspotentiale ?
Anerkender man, at biotopen er et integreret kredsløb, hvor faktorernes orden kan identificeres/besluttes ?

"Hvis vi som samfund ønsker en bæredygtig udvikling, bliver vi først nødt at blive enige om, hvad bæredygtighed er"

Hvis det er hvor debatten starter, er der godt nok langt i mål......

Steffen Gliese

Ja, problemet er, at økonomer tror, at alt kan udskiftet med noget andet; men verden består ikke af at erstatte nødvendige handlinger med nogle andre, den består af at gøre både dele, bl.a. fordi det netop ikke koster noget.

Kristian Rikard

Peter Hansen,
Jeg mener ikke, på nogen måde at Vismændene påstår, at de har de vise sten. Det de siger, er vel at de arbejder på sagen, som deres evner nu rækker.
Og så må andre faggruper og videnskaber da byde ind, det har de i mine øjne en samfundsopgave i.

Thomas Robinson

Fra et termodynamisk perspektiv findes der ingen sand bæredygtighed eller sustainability. Ligesom der ikke findes evighedsmaskiner, findes der heller ikke samfund der kan fortsætte for evigt. Entropi forbyder det.

Bare det at komme ned i nærheden af noget der ligner bæredygtighed ville transformere samfundet TOTALT. Det samfund ville være helt uigenkendeligt. Først og fremmest ville Danmark max have en million indbyggere, og de ville ikke have biler. Der er INTET af det vi laver der er bæredygtigt i teknisk forstand - folk aner bare ikke hvor meget energi de egenligt bruger.

Thomas Robinson

Det lyder umiddelbart ikke helt forker det du skriver, på den anden side betyder det at Vi ikke har opfundet evighedsmaskinen, jo ikke at den ikke kan laves...

Men enig så langt at en statisk bærdygtighed ikke virker som en mulighed, idet alt er i stadig forandring.

Så en bæredygtighed må også forventes at skulle være i stadig forandring og på det punkt, har menneskeheden ikke ligefrem vist de helt stor tiltag, vi har blot sat farten op og ikke skifter retning.

Thomas Robinson

For ikke så længe siden var jorden flad og der var alle mulige og umulige forklaringsmodeller omkring det "faktum", det er lidt den logik jeg henviser til....

Men de væsentlige set herfra er den globale bæredygtighed eller mangel på samme....
Og jeg mener at dét fontæner opmærksomheden!

Søren Kristensen

For dem der ikke måtte vide det: De Økonomiske Råd er "Det Økonomiske Råd" og "Det Miljøøkonomiske Råd".

Jeg kan ikke begrunde det, men jeg tror kun der er brug for det sidste.

randi christiansen

Den cykliske bevægelse er den evighedsmaskine, vi skal finde vores plads i.

Vi indånder (i taknemmelighed) den ilt, som er produceret i samarbejde med planetens grønne vækster. Vi undlader at forurene og misbruge vores biotop - vi erkender præmissen for at være her. Der er så lige et stykke vej, men godt begyndt er jo halvt fuldendt ...