Læsetid 4 min.

Venstrefløjen er endt i politisk idékrise

Når politikere taler modstanderens sprog, bekræfter de også hans ideer. Det er årsagen til centrumvenstrefløjens aktuelle kvaler
29. maj 2012

Mange spåede, at finanskrisen ville blive det store vendepunkt for de europæiske socialdemokrater. Den konservative økonomiske tænkning havde afsløret sine svagheder, markederne var kollapset under vægten af udtjent tankegods og forfejlet politik. Befolkningerne vil forstå at den rå kapitalisme havde svigtet. Vejen ville være banet for venstrefløjen.

Men sådan er det langtfra gået i store dele af Europa eller Danmark. Det er tværtimod gået støt ned ad bakke for en regering, der endnu helt ikke har vundet fodfæste. Vælgerne flygter til både Venstre og Enhedslisten. Flertallet af de mange mennesker, der satte deres kryds til venstre for midten, har haft svært ved at få øje på de virkelig store forandringer.

Dansk centrum-venstre er langtfra alene om at stå over for en form for politisk identitetskrise. Et tilsvarende billede tegner sig i resten af Europa.

Det konservative dominerer

Der findes mange mulige forklaringer på udviklingen. Men ét er sikkert: En del af forklaringen er, at det fortsat er de konservative ideer og det konservative sprog, der dominerer.

De politiske hovedbudskaber fra centrum-venstre kommer således også til at lyde og lugte langt væk af konservativ ideologi. Det gælder, hvad enten de drejer sig om skattelettelser i toppen, smalkost i den offentlige sektor, øget udbud af arbejdskraft, afvisning af europæisk kickstart og ensidigt fokus på de ’hårdtarbejdende’ danskere. Det skaber alt sammen politisk sprog, der understøtter en konservativ framing og en konservativ dagsorden.

Politik er en kamp på ideer. Det politiske sprog, som vi hver dag læser i avisen, får præsenteret i frokostpausen eller hører fra politikerne, er således langtfra neutralt. Så når man taler modstanderens sprog, bekræfter man også dennes ideer.

Den pointe er altafgørende at forstå, hvis man vil på vinderholdet i politik. Og det er her, venstrefløjen fejler. Regeringens konservative fejlkurs er opstået, fordi man ikke har haft tilstrækkelig tro på og mod til at tale ud fra egne politiske værdier.

Ingen selvtillid

Man har ikke formuleret en klar vision, og man har ikke skabt sit eget politiske sprog.

Hvis man ikke selv kan italesætte og udstikke en klar kurs, vil andre gøre det for én. Og det er netop det, der er sket for regeringen i Danmark.

Man er røget ind på en midtersøgende kurs, hvor objektive svar og teknokratiske løsninger har været de dominerende. Man har baseret sine politiske svar på logik, statistik og objektivitet. Men derved har venstrefløjen stærkt undervurderet betydningen af og mulighederne i at bruge sproget politisk aktivt.

I det hele taget er det en forældet tanke, at der skulle findes sande eller objektive svar. Vores verdenssyn er ikke defineret af fakta og fornuft.

Det skyldes, at vores hjerner – i hvilke 98 pct. af vindingerne er ubevidste – netop ikke er styret af rationelle indfald, men derimod af billeder og grundlæggende forestillinger og tagenforgivetheder, som er bestemmende for vores opfattelse af virkeligheden.

Hvis man f.eks. diskuterer skat og bruger betegnelse ’brandbeskatning’ om afviklingen af fastfrysningen af ejendomsværdibeskatning, tegner man et meget negativt billede, der rodfæster sig i vores hjerner. Skat bliver noget skadeligt og farligt. Hvem ville nogensinde ønske at støtte et parti eller en politiker, der i overført betydning, vil sætte ild på folks boliger?

Med det billedrige udtryk går forslaget fra at være en kilde til øgede investeringer i børnehaver og folkeskoler til at være djævelsk angreb på vores private ejendom.

Man bruger altså en ideologisk opfattelse af skat til at definere sit politiske sprog. Dermed giver man sin modstanderes politik et særdeles negativ skær. Det er effektivt og stærkt.

Og samtidig er det meget mere end bare sprog, kommunikation og spin – det er ikke bare at sige tingene på en anden måde, men derimod at sige dem ud fra dine egne værdier.

Overtager borgerligt sprog

Denne styrke i koblingen mellem sprog, hjerne og politik er venstrefløjen nødt til at forstå, hvis den nogensinde skal blive i stand til at skabe et legitimt politisk projekt og kaste den borgerlige røst fra sig. Man bliver simpelthen nødt til at formulere et positivt alternativ ud fra egne værdier.

Men i stedet for at gå den vej har venstrefløjen overtaget den borgerlige fløjs sprog. Ganske uforvarende promoverer den en liberalkonservativ dagsorden og styrker dermed det konservative værdisæt. De borgerlige partier kan trygt læne sig tilbage og klappe i deres små hænder.

Vi ser således talrige eksempler på, hvordan de politiske tankerammer og sproglige billeder underminerer venstrefløjen, påvirker den politiske debat og slår den borgerlige kurs fast.

Et aktuelt af slagsen er diskussionen om den globale økonomiske krise, der er gået fra at være en ’finansiel krise’, der skyldtes bankernes grådighed, til i dag at være en statsgældskrise, der skyldes ’velfærdsmæssigt overforbrug’. Det sprogbrug medvirker netop til at styrke den konservative position og svække centrum-venstre-regeringens projekt.

Hver gang man genbruger et borgerligt slagord eller kopierer den borgerlige politik, så forringer man altså sit eget politiske fundament.

Pointen er derfor, at når man tror, at det er ord, man mangler, er det i virkeligheden ideer, man søger. Derfor haster det med at få venstrefløjens egne ideer frem i lyset.

Hvis venstrefløjen fortsat vælger at undlade at definere sine egne værdier og sit eget sprog, vil andre fortsætte med at gøre det for dem.

Derfor er budskabet til en venstrefløj i identitetskrise: Italesæt med jeres egen politik, før andre gør det!

 

 

George Lakoff er professor i kognitiv lingvistik ved Berkeley Universitet i Californien og rådgiver for Demokraterne i USA

Jens Jonatan Steen er analysechef i Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Venstrefløjen er endt i politisk idékrise - Det konservative dominerer:

skattelettelser til toppen,

Enhedslisten afviser skattelettelser til lønmodtagere uden lettelser til arbejdsløse og pensionister.

smalkost i den offentlige sektor,

Enhedslisten afviser at udbetale 10 milliarder kroner mindre til folk på overførselsindkomster.

øget udbud af arbejdskraft,

Enhedslisten nægter at øge arbejdsudbuddet gennem inddragelse af fridage, sålænge der er 160.000 registrerede arbejdsløse.

afvisning af europæisk kickstart

Enhedslisten efterlyser mod til at tale om øgede offentlige investeringer.

Desuden kræver Enhedslisten patentdomstol til afstemning og stopper dermed Danmarks tilslutning til finanspagten.

...og forøvrigt har Enhedslisten større vælgertilslutning end Det radikale venstre.

og Lakoff og Steen ved vist ikke hvor venstrefløjen og de borgerlige skiller.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Bill.
Du mener altså at alt til højre for Ø er borgerlige partier ?.

Venstrefløjen er ikke i en idekrise.

Venstrefløjen har max 72. mandater at føre socialistisk politik med. Og det er som bekendt ikke nok.

Men ingen tvivl, Skulle S/SF/Ø en dag opnå 90 mandater til at føre socialistisk politik, så vil det ikke blive endhedslistepolitik der bliver ført.

Ø er simpelthen for langt ude.

Brugerbillede for Kim Gram

Sandsynligvis bliver de fleste socialister vrede mod italesættelsesforsøg, især de som hævder at det er socialisme som er i krise.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Politik er det muliges kunst; sagde en klog person engang. Partier styret af ren ideologi taber som regel til partier der styres af en realpolitisk dagsorden.

I den nuværende krisetid er jeg trods alt glad for, at det ikke længere er VKO der sidder bag rattet.
Så havde indgrebene været endnu værre end nu.

Og så længe S/SF samtidigt skal bakse med et blåt parti, så bliver det ikke nemmere,; det med socialisme.

Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
Bo Stefan Nielsen

CH @ BA

"Du mener altså at alt til højre for Ø er borgerlige partier ?."

Hvis vi taler om Christiansborg, så er vurderingen da spot on. Fra SF og hele vejen ud til højre er der nu kun een sandhed, og den er skrevet af ligevægtsøkonomer og hedder nyliberal økonomisk politik.

Vi skal ud i partiernes baglande og blandt kernevælgerne for at finde venstreorienterede. Disse mennesker vil vi i tiltagende grad se tilslutte sig en udenomsparlamentarisk opposition i de kommende år. De folkelige protester imod nyliberale regeringer af både højre og "venstre"-observans ude i Europa kommer også til Danmark*.

Denne regering er ikke kun i idékrise. Den er også i blevet en del af selve den kapitalistiske krise, den påstår at ville lappe på ved at stjæle fra de fattige og give til de rige. "Borgerlig" er vel noget af det pænere, man med rette kan vælge at kalde denne regering.

*Det ér så småt begyndt at boble og ulme.

Brugerbillede for Jeppe Bundgaard
Jeppe Bundgaard

Bo S. Nielsen: Flot tiltag, men er det kun for folk, der har en facebookprofil, eller er vi andre også velkommen?

Fra hjemmesiden:
Om os(folkets parlament):" Vi føler os sat ud af fælleskabet", og "Folkets Parlament har derfor taget kontakt til mange af de berørte samfundsgrupper for at markere, at vi ønsker at inkludere og ikke ekskludere de samfundsgrupper, som bliver ramt, og som politikerne har besluttet skal bære den største del af byrden.

Når tilmelding osv. foregår på Facebook, og ikke engang er muligt fra hjemmesiden, virker det som om i allerede ekskluderer halvdelen af Danmarks befolkning...-bare en tanke herfra. Og held og lykke med arrangementet.

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Noget tyder på at man er lidt pressede på højrefløjen og at man bliver lidt sippede, når man må smage egen medicin.
Altså at man bevæger sig fremad med små skridt der betyder, at man kan stjæle vælgere fra oppositionen og holde baglandet i ro.
Dog er der en lille forskel, den nye regering søger til syneladende oftere flertals løsninger, netop p.g.a. Radikale og Enhedslisten.

Brugerbillede for Emil Edelgart
Emil Edelgart

Og her gik jeg og troede, at det var den førte borgerlige POLITIK der var problemet, ikke blot sproget. Klasseforræderiske pampere verden over, foren jer (i et projekt om indførsel af dobbeltlagsnysprog til at formilde den arrige pøbel)! Og husk: RIGTIGE socialister synes, at ham der Marx er for langt ude...

Brugerbillede for Esben Maaløe
Esben Maaløe

"og Lakoff og Steen ved vist ikke hvor venstrefløjen og de borgerlige skiller."

Det ved SF og Socialdemokraterne åbenbart heller ikke

Brugerbillede for John W Larsen
John W Larsen

Jeg kan virkelig godt lide ideen om at bruge Facebubble
til venstre-orienteret politisk aktivitet .
Så behøver PET ikke sende små meddelere ind og infiltrere ..

Brugerbillede for John W Larsen
John W Larsen

mht artiklen :
Det er vel ikke nogen hemmelighed at de borgerlige
godt ved hvad NLP er og hvordan man bruger det ?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Der er ingen idékrise. Venstrefløjen er havnet lige nøjagtig der, hvor den gerne vil være: - nemlig på højrefløjen. Det har den kæmpet for lige siden Helle Thorning blev formand, og Villy og hans parti opdagede, at de kunne få ministerposter.

Brugerbillede for Kim Gram

At tale og skrive, m.m. om fordelene ved socialisme, og ikke "kun" gøre det indirekte ved at tale og skrive MOD feudalisme, borglighed, socialdemokratisme

Brugerbillede for Jesper Nørgaard Kjær
Jesper Nørgaard Kjær

Spændende diskussion, jeg skrev på FB en kommentar til artiklen, som jeg vil tillade mig at genposte:

Artiklen beskriver meget godt demokratiets problem: Mennesket er ikke rationelt. Det sagt, så mangler de "røde" mod, de kommer ikke med skelsættende forslag om at ændre samfundet. De stiller ikke spørgsmålstegn ved om BNP og lykke er to sider af samme sag eller ej? Eller er al vækst, ønskelig vækst?

Vil vi hellere se vækst i grundforskning end i reklamebureauer? Hvad bidrager til det "gode" samfund? Hvad er bæredygtighed og hvorfor skal vi have det? Hvad er konsekvenserne ved den altomsiggribende out sourcing? Hvad er de menneskelige og ikke mindst miljømæssige konsekvenser ved vores enorme forbrug, og især privatforbruget som af mange økonomer skal sætte gang i det alt for brede og alt for brugte begreb "vækst".

Men måske er det fordi kapitalismen fører stort for tiden og er bredt accepteret i befolkningen. Derfor stiller den "røde" regering heller ikke de vigtige spørgsmål og ender med at blive blå... Jeg havde heller ikke de store forventninger til hvad en valgsejr ville betyde og derfor er min skuffelse mindre og lykken ved Helle/Margrethe en lille million gange større end Løkke/Pia, relativt forstået; for vi er i en tid, hvor vi kan udrette så meget, hvis vi bare vil. Det er trist at se potentialet gå til spilde.

Brugerbillede for Jon Rosengren
Jon Rosengren

"Midterfløjen er endt i politisk idékrise"

Fixed.

Socialister synes ikke at SF-S er socialistiske nok, og liberalister synes ikke at V-K er liberale nok (og at DF er socialister).

Som altid handler det om "divide and conquer", og det er morsomt at se at hvordan folk kan hidse sig op omkring det skal være V eller S der styr, når forskellen i faktisk politik er mindre end ligegyldig.

Brugerbillede for Kim Gram

idekrise ? ide?
næppe ! De fleste socialister er vel oftest materialister
------------------

Noget om sjælelære, psykologi som hævder noget kaldet ødipus og elektra komplekser,

De hævdes ofte at hhv. hver kvinde , mand har de træk, ( altså som temmeligt trivielt fælles for hhv. hver mand og kvinde, - eller næsten alle )

Hvis det skulle passe, så er det måske "lidt" besynderligt at blande prinser, prinsesser, konger, dronnninger eller andre "fine", ind i det.
------------

( måske snarere ( smug)communister, ville være mere passende ), fordi
det er også "lidt" besynderlig hvis naturen, naturhistorien skulle have givet mennesker de træk; ( nærmenneskeligt, kønsligt, biologisk , seksuelt )

De beretninger passer bedre, eller mindre ringe, hvis de ( lignelsesagtigt ) handler om communisters gøren sociale oprør

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Det overvældende flertal af herværende debattører fra den yderste venstrefløj, mener så i ramme alvor at Enhedslisten er de eneste tilbageværende socialister i Danmark.
At der INGEN forskel er på, om det er S-SF-R eller V-K-O der sidder med et flertal på tinge.

Mon Enhedslistens folketingsgruppe har samme opfattelse ?.

I så fald er der ingen grund til, at gruppen ikke vælter den nuværende regering. Meeeen , mon ikke de trods alt er klogere !

Venstrefløjen (Inc SF og dele af S) er ikke i en idekrise. De er nærmere bundet på hænder og fødder; Både i forhold til den globale krise, hvor den danske økonomi er latterlig lille, og i forbindelse med at der skal bakses med de blå Radikale.

Virkelighedens verden passer ikke rigtigt til folk der udelukkende styres af egen lille foretrukne ideologi.
I virkelighedens verden skal der tages højde for mange udefrakommende faktorer og der skal indgås kompromisser.

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Carsten Hansen.

Der er ingen, der tvinger regeringen til at lave en skattereform - de har selv valgt det.

Der er ingen der tvinger regeringen til at lave en fleksjobreform- de har selv valgt det.

Der er ingen der tvinger regeringen til at tage 13.000 om året fra dagpengemodtagerne, og og en ukendt sum dem der er for syge elller af andre årsager ikke erpå arbejdsmarkedet - de har selv valgt sådan en politik.

- og de har valgt at bruge pengene til at flerdoble VKO´s skattelettelser.

Så kort sagt, hvis de bare havde ladet VKO`s politik køre videre uden ændringer ville uligheden have været mindre.

Der er ingen tvivl om at S-SF-R på allemåder fortjener at blive sat fra bestillingen - gerne af EL. Ellers tror jeg der kommer et nyt parti. Vi er mange der er ikke bare lidt -men rigtig sure på regeringen.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Marianne Christensen.

lad os se om Enhedslistens folketingsgruppe er enig med dig !.

Jeg er ikke !.

Jeg er overbevist om, at hvis VKO havde siddet bag roret, så var det blevet endnu værre end nu.
Havde V og K haft magten , så var potikken at der skal gives 13 milliarder mere i skattelettelser (kun til de rige), end det regeringen lægger op til.

Og så synes du ikke at forstå at socialisterne, i bedste fald, har 72 mandater på tinge.

Jeg har ikke armene i vejret i jubel over det der foregår, men priser mig lykkelig for at det ikke er Løkke der skal bestemme .

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Carsten Hansen.

Hvorfor har de fremført en skattereform - når de ved de kun kan komme igennem med en der øger uligheden??

Hvorfor så ændre på beskatningen ??

Hvorfor har de fundet det nødvendigt at fremføre en skattereform på nuværende tidspunkt?
Hvad er formålet?

Forklar venligst.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Marianne Christensen.

En skattereform har længe været undervejs.

Hvis du vil vide hvorfor, så læs regeringgens begrundelse.

En kort forklaring fra min side vil være, at regeringen (som stadig indeholder et blåt parti) agerer udfra den virkelighed det danske samfund skal agere i. Krisens indvirkninger har betydning for bl-a. konkurrencedygtighed.

Havde det været V-K ved magten, så var der også kommet en skattereform; Men med endnu mere skæve og voldsomme ændringer.

Set i det lys, så forklar venligts hvorfor du gerne ser en borgerlig regering tilbage til magten ?

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Venstreideologi, kort sagt hensyn til social balance, sælger aldrig godt når det store flertal sidder som maddikkerne i spækket.

Hvilket tyder på at krisen her i Danmark indtil nu højst har ført til et par ridser i lakken. Mange tror de kan ride den ud ved at trække i kassekreditten, og snart, jo snart bliver det business as usual igen.

Og hvem er bedst til at sikre os muligheden for at være så hamrende dejligt egoistiske?

Det er naturligvis de borgerlige, lige meget hvor panisk salonsocialisterne prøver at overhale dem højre om.

Venstrefløjen skulle besinde sig, omgruppere, komme med nogle gode bud på modern socialisme i stedet for at brænde kræfterne op i sådan en latterlig karrikatur af en borgerlig regering som den vi p.t. har.

Fordi før eller senere kommer krisen ind på livet også på os. Det gør den fordi det kapitalistiske system er dødt, det har mange bare ikke har lagt mærke til, fordi de misforstår dets sidste sprællen som et sikkert tegn på at kraften vender tilbage.

Intet kunne være fjernere sandheden.

Bæstet har ædt sig selv fra halen.

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Carsten Hansen.

Det ændrer ikke ved det faktum at de ikke havde behøvet lave en skattereform.

Hvis er krisen er så dyr som alle påstår, burde der vel ikke gives skattelettelser til nogen som helst, hvis man er rød.

Så skulle alle være med til at bære byrden. Det virker helt grotesk at man siger alle skal bidrage samdig med at man kratter penge ind fra de svageste for at dele dem ud til topskattelettelser.

- og ja jeg mener Løkkes retorik er mere inkluderende.

Aldrig har nogen regering mistænkeliggjort syge og folk uden for arbejdsmarkedet så meget som denne.

Når man hører Frederiksen, Vestager og CO får man det indtryk at ledige og syge ikke gider arbejde.

Sandheden er at rigtig mange frygter at miste deres job fordi prestigen, identiteten og økonomien går fløjten, så der er absolut ingen grund til at skabe den atmosfære af "de dovne" udenfor og "vi flittige" indenfor som vores nuværende regering forsøger at skabe.

Så grunden til jeg foretrækker Løkke?

Han virker mere anstændig.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Romed. B.

Det største problem, i forhold til dit indlæg, er nok, at venstrefløjen faktisk ikke sidder på magten !.

Der er stadig kun max 72 socialistiske mandater på tinge !

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Carsten, jeg har aldrig sagt at de sidder på magten, kun at de laver en karikatur på en borgerlig regering, om de så er med hjælp af et småborgerligt støtteparti (Det er R som jeg mener med dette) er ikke mit problem...

Brugerbillede for Kim Gram

Hvad så med evt. løntrællegjortes, proletariseredes , ret og “pligt” til at overtage socialisters digtning og videnskab?

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Romed B.

Hele miséren ligger i at B har alt for megen indflydelse.

Det er den virkelighed S-SF må agere i.

Alternativet er en VKI(O)-regering eller en BIVK-regering.

Er det virkelig hvad folk fra den yderste venstrefløj ønsker ?.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Peter Hansen. (16.52)

Din lommefilosofi virker mig en del verdensfjern !

Her tages der ingen hensyn til hverken den danske parlamentariske virkelighed eller den globale virkelighed.

I min optik er et skridt der ikke er så slemt som det V-k-I-O vil gennemføre, bedre.

Rendyrket socialisme er utopi i forhold til ovennævnnte virkeligehder.

Brugerbillede for Ivan Gullev
Ivan Gullev

Ø/EL regnes for venstrefløj!
Ha. ha - Ø er et folketings borgerligt parti.
Venstrefløj er er selvorganisering, global solidaritet, lokal aktivitet, aktion.
Den sande venstrefløj findes i indvandregrupper.

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Carsten H.

hele miseren ligger i at der simpelt hen ikke findes et socialistisk flertal i Danmark! Det må man da kunne tage til efterretning. Og så kan man jo vælge at tro på min ovenstående analyse af kapitalismens tilstand eller ej.

Grunden for at jeg helst ser dette latterlige regeringsspil afsluttet er at venstrefjøjen takket S og SF mister al troværdighed selv når de kommer i opposition igen, som de opfører sig nu.

Og det er jo kun et spørgsmål om tid at de ender der igen fordi man kan ikke regere et land når troværdigheden hos de egne er så meget i bunden som den er.

Fordi det er ikke Margarethe III der ævler om et socialt afbalanceret finanslov men en folkesocialist! Og det er ikke en lalleglæde kugletriller fra LA der har udtænkt sig fleksjobreformen men en Socialdemokrat!

Bortset fra dette regner jeg mig ikke til det yderste venstrefløj. Mit syn på kapitalismen begrunder sig i sund fornuft og social ansvarlighed, ikke på partipolitiske holdninger.

Jeg er overbevist om at de millioner af mennesker der faktisk er på gaderne over hele Syd-Europa praktisk hver dag, ikke forsvinder igen, selv om medierne ignorerer dem. Det er det samme fænomen som vi har set i Øsstyskland inden murens fald. Og kapitalismen er nu inde i samme dødelige spiral som kommunismen har været for 30 år siden.

Hvad de gode østrigske herrer Friedman og Hajek ikke kunne ane er at markedskræfterne har skabt deres eget parallelt virtuelle univers hvor kapitalismens kræfter utæmmet og uhæmmet af nødvendigheden for sociale hensyn kan boltre derudad. Og det gør de desværre med vores, ikke-virtuelle, penge, uden at vi nogensinde får noget som helst reelt ud af det.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Romed. B.

På bundlinjen er vi enige om at jubelen over VKO´s fald , må holde sig inden for begræsningen.
Også jeg havde håbet på mere, men det er ikke ladsiggøreligt ud fra den virkelighed vi befinder os i.

Derfor vil jeg ikke kalde det en "ide-krise", men et udsalg af de faktiske forhold.

Jeg er af den overbevisning at specielt ikke SF er vilde med tingenes tilstand, men arbejder på at at gøre det bedre, end end hvis VKO havde magt som de har agt.

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Carsten Hansen.

Alt det snak med at man er nødt til at give Vestager, hvad hun forlanger, fordi man kun har 72 mandater er noget fortænkt.

Hvis s og sf havde valgt at stå uden for en regering, skulle en borgerlig statsminister have haft R og O til at lave forlig sammen. Ellers skulle de have bevæget sig over og fået S med. Det kræver mandatfordelingen.

Jeg tror det havde været meget svært at få R og O´s syn på udlændige til at forliges, og her tror jeg O havde forlangt indflydelse.

Så Vestager havde været ude at svømme i en borgerlig regering.

Om en borgerlig regering ville have væltet eller om S i den situstion havde fået mere af sin politik igennem end nu er svært at sige. Men S havde ikke solgt partiets sjæl helt så meget.

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Carsten, problemet for mig er at den nuværende regering har rykket pælerne op og sat dem længere mod højre end en VKO regering ville kunne have gjort, fordi DF jo ikke er et liberalt parti men et national-socialistisk som kun fik lov til at kalde sig borgerlig fordi de borgerlige ikke kunne regere uden dem og Venstrefløjen havde slået hånden af dem.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Marianne Christensen.

Mener du i ramme alvor, at S-SF skal trække sig fra regeringen ? .

AT S-SF ikke skulle have lavet et regeringsgrundlag med B ?

Det ville da kun munde ud i et ny-valg. Et ny-valg med et af de to alternativer jeg beskriver i indlæg 16.43, inden der går ret lang tid.

Brugerbillede for Kim Gram

Rygter om at communister påtænker at forbyde al andet kønsliv end hetrosekualitet, lyder nu noget besynderlige;

For de synes nok næppe kønsliv er noget communisme bør blande sig i;
og for de fleste mennesker er hetroseksualitet jo alligevel ofte endnu mere naturligt end endog communisme

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Romed B.

Regeringen har ikke sat pælene længere ud end VKO.

Det kan du læse dig frem til ved at kigge på de artikler hvor V-K forlanger yderlige skattelettelser til de rige.

Brugerbillede for Ivan Gullev
Ivan Gullev

Kære Mikkel H.
Bemærk som en smagsprøve at Ø/EL ikke har ønsket indvandrerelaterede kandidater til repræsentative poster.
De er for besværlige, som erfaringen med Asmaar fra Odense viste.

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Carsten Hansen.

Jeg mener de skulle have presset Vestaget mere i tårnet.
Det er blevet fremstillet som om R havde flere muligheder og S-SF ingen uden om de radikale.

- men havde s og sf krævet at få mere fra fair løsning med måtte Vestager have taget stilling til om hun foretrak O eller S-SF og EL.

Jeg mener de har været alt for dårlige forhandlere.

I øvrigt kunne S-SF og EL jo også få flertal sammen med O.

Så hvis R ville kunne pege på en regering med o som parlamentarisk grundlag, ville de heller ikke kunne klandre s og sf for at benytte sig af flertallet.

Det jeg prøver at sige er, at Vestager i tårnet var lige så afhængig af S og sf som omvendt. Nu er meningsmålingerne vendt - og R vil sandsynligvis kunne få flertal med vk la uden o.

Brugerbillede for Mikkel Hansen
Mikkel Hansen

@ Ivan Gullev

Men, hvad har det at gøre med dit argument om, at de sande venstrefløjsere findes i indvandregrupper?

Brugerbillede for Kim Gram

Ivan Gullev, skrev

Kære Mikkel H.
Bemærk som en smagsprøve at Ø/EL ikke har ønsket indvandrerelaterede kandidater til repræsentative poster.
De er for besværlige, som erfaringen med Asmaa fra Odense viste.

-------------

øh, det må være vrøvl, uanset om lige Asmaa var
til ulempe eller fordel; så siger det intet om andre,
uanset deres evt. non-extraterrestielle herskomst

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Marianne Christensen.

O var jo ikke interesseret i et sådant samarbjede.
Det er ren tågesnak.

Et ny-valg ville være konsekvensen.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

PS til Marianne,

Også jeg har sat spørgsmålstegn om hvorvidt S-SF ikke kunne have presset B mere.

Men B havde de bedste kort på hånden.

Enten danner I regering med os (og fører borgerlig økonomisk politik) eller også danner I en S-SF-regering der konstant kommer i mindretal.

B vil ikke have problemer med at springe i vadestedet.

Faktisk havde det været en mulig udgang på en kæntret regeringsforhandling. at B - S havde dannet en regering hvor grundlaget ville være V-K.

Men det sidste er selvfølgelig ren hypotetisk resoneren.

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Carsten Hansen
Hvis Løkke blev lidt for glad for R - og O blev sat ud på et sidespor som stemmekvæg - er politikere politikere.
De skal først og fremmest appellere til dem som vil stemme på dem næste gang.
Der ligner, s sf og o`s vælgere nok hinanden.

Og behandlede Vestager O lige som hun behandler det vingeskudte SF kunne det jo være de ikke ville være med i de rige Gentofteborgeres klub -men tænkte på egne vælgere. O er om nogen realpolitikere - som du efterlyser.og beundrer.

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Marianne christensen.

Jeg er SF-vælger og jeg er fandme ikke borgerlig (som nogle virkelighedsfjerne Enhedslistetilhængere påstår SF er).

Men det er en kendsgerning at venstrefløjen samlet set fik en over nakken ved sidste valg.
Det har både politikerne og befolkningen at forholde sig til.
Al den tåbelige snak om at der skal føres socialistisk politik i Danmark, er ikke alene naivt men også imod befolkningens ønske.

Det er den parlamentariske virkelighed og jeg fatter ganske enkelt ikke at du og andre fra den yderste venstrefløj hellere ser at VKIO eller VKIB kommer til magten.

Der er ingen tvivl om at B, på det økonomiske område ligger meget tættere på VKI end på S-SF.
Det vidner halveringen af dagpengeperioden og forringelsen af efterlønnen klart om.

Og lad mig gøre det helt klart. DF har kun min foragt.

Så fri mig for dine stråmænd om at jeg beundrer DF´s strategi.

Sider