Klumme

I virkeligheden er danskerne tyskere

Men det kan vi ikke lide. Og det er egentlig underligt, når man tænker på, hvor gode vi er til at gå i takt
Debat
11. maj 2012

Hver eneste sommer – om cirka fem uger – drager jeg mod Wimbledon for at se tennis. Pga. turneringens og klubbens regler er det muligt at invitere gæster med. De seneste 15 år har der været tale om en blandet landhandel af venner og familie. Ni ud af ti af disse novicer udbryder spontant samme replik, cirka et kvarter efter de for første gang sidder på Centre Court:

»Jeg skal da ellers lige love for at de er afrettede, de der bolddrenge/piger.«

Sætningen kan være konstaterende – efterfulgt af et »men sådan er det vel bare« eller mildt kritisk: »Det er næsten lidt for meget«.

Budskabet er imidlertid underordnet. Det interessante er, at mine danske gæster er de eneste, der hæfter sig ved den disciplin, de små hvidklædte statister udviser på banen. Franske, tyske, amerikanske, asiatiske eller sydeuropæiske venner har aldrig nogensinde kommenteret fænomenet.

Vi danskere har det nemlig ikke godt med den slags. Vis os nogle mennesker, der sidder alt for stille, bærer uniform eller går i takt på snorlige rækker, og vi associerer hele vejen til Nordkorea (alternativt: Nazityskland), uanset at vi godt ved, at der er noget, som hedder militæret, også hos os.

Sjovt nok. For der findes ikke mange samfund her på Jorden, der er mere homogene på grænsen til det tribale end Danmark. Vi vil bare ikke være ved det.

For mange udlændinge er det fortvivlende, at den vigtigste uskrevne, jernhårde danske adfærdsregel er, at vi stædigt hævder, at der ingen regler er. De manglende formalia og foragten for hierarkier gør det nemlig næsten umuligt for ikke-indfødte at begå sig.

Den slags går altid ud over de svageste. Nøjagtigt som manglende krav om lektier i skolen lader elever uden bogreoler derhjemme i stikken, mens de, der har lært det hele af deres forældre, ikke behøver struktur eller eksaminer. De kører selv.

Eller at alle danske børn går i skole i det tøj, de har lyst til. Hvilket betyder, at de, hvis forældre har flest skejser, kan optræde lækre og cool, mens de børn, der har meget lidt, går klædt grimt og billigt. Skoleuniformer – en umulighed i Danmark – stiller omvendt alle lige og fratager de velstillede elever retten til at markere sig socialt (læs: prale) med det nyeste mærketøj.

I selskabslivet går den danske afsky over for sociale færdselsregler ud over alle udlændinge – både indvandrere, turister og forretningsfolk. F.eks. hvis de bliver indbudt til fest. Såvel briter, franskmænd som amerikanere vil spørge til the dress code. Men den går ikke, Granberg. »Det må du helt selv om,« svarer vi beroligende. »Det er altså kun ved hofballer, der er regler for den slags. Du skal bare slappe helt af og opføre dig, som om du er hjemme.« Hjemme? My foot – selvfølgelig skal man ikke det. Der er tonsvis af regler for, hvad folk har på, og hvornår man spiser hvad i Danmark. Gå til en hvilken som helst skaldet reception (julen er værst, hvorfor er silden først og risalamanden sidst?) og se, hvordan der er regler for hver eneste bid.

Betragt også, hvordan grupper formes, for det meste uigennemtrængelige for alle andre end dem, der i forvejen er lukket ind i varmen. Fordi danskerne heller ikke så godt kan lide formelle introduktioner, overlades de fremmede fugle ofte til sig selv hele aftenen i modsætning til f.eks. i amerikanske hjem, hvor værterne sætter en ære i at føre folk sammen, der f.eks. har fælles interesser, og give dem et par introsætninger med på vejen.

Og nej, den danske kultur er langtfra altid skidt. F.eks. kan stærke hierarkiske omgangsformer være en hindring i erhvervslivet, hvor man både i USA og i Frankrig ofte automatisk giver den højest rangerende direktør ret, uanset, hvor tåbeligt det, han siger, måtte være. Her vil danskeren tit være mere antiautoritær og sige sin mening uanset rang.

Den udskældte rundkredspædagogik kan med andre ord sagtens være et stærkt konkurrenceparameter i f.eks. kommunikations- og konsulentkredse. Der er grunde til, at danske virksomheder ikke klarer sig helt ringe i den globale konkurrence. Men byd os ikke op til dans. Fortæl os ikke, hvor silden står i Vadehavet. Det er kun os, der ved det. Og vi deler ikke i porten.

 

Annegrethe Rasmussen er journalist

Ugens personlige klummer: Mandag: 10’erneTirsdag: Kampzoner Onsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: Derudefra Lørdag: Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Der er gået en stor antropolog tabt i dig, Annegrethe;-)

Niklas Monrad

Hvor er forbindelsen mellem overskrift og artikel?

Maya Nielsen

Ja du har nogle fede iagttagelser ikke nødvendigtvis at jeg oplever det tilsvarende....Men du har ret i at de ikke bogligt stærke forældres børn oftest svigtes......
Der hvor jeg især har set udfaldet af vores lidt bøvede ikke regler, var engang da jeg var i Polen før Murens fald,hvor der mange klassekammerater, voksne ikke hikste på folk når vi var inviteret på virksomhedsbesøg, men gloede i stedet for at smile venligt i høfligheds adfærd og give hånd og sige tak for den flotte opvartning.Det var jo fattige mennesker der diskede op med det bedste de havde for os der åbenbart var så vant til kun at interessere os for os selv, at mange slet ikke evnede at leve sig ind i den andens siktuation.....det var skræmmende...

For øvrigt er Svenskerne genetisk mere i familie med Tyskerne, sjovt nok..... men måske har de også flere kotumer for god opførdsel...

Ole Falstoft

'Sjovt nok. For der findes ikke mange samfund her på Jorden, der er mere homogene på '
Det er vel derfor vi ikke føler behov for omgangsregler?
Vi er opvokset i en meget homogen kultur hvor reglerne er 'kommet ind med modermælken'.
I mere heterogene samfund som I USA har man været nødt til at have nogle temmelige faste regler for hvordan man opfører sig for at undgå misforståelser.
Det giver os så et problem overfor udlændige som tit opfatter os som lukkede og uinteresserede
jeg tror vi oftere er usikre fordi vi er i tvivl om hvordan vi nu skal opføre os. Der kunne vi lære noget af andre

Sofie Jørgensen

Mange af os er lige så forbløffende uvidende om dansk kultur som om dansk grammatik og mener, der ikke rigtigt er nogle regler i noget af det, - det er ikke, fordi de ikke vil være ved det, eller fordi de ikke vil sige det højt.

Den slags bliver man nemmest opmærksom på ved at omgås udlændinge eller ved selv at være udlænding.

Prøv her at læse en (tilsyneladende) Amerikaners betragtninger over dansk kultur:
http://www.dr.dk/Tema/Yndigtland/artikler/20070531170155.htm?fwcc=1&fwcl...

Jeg kan tilføje, at samtaledistancen for en dansker er en armslængde, ca 60 cm, mens det for en Japaner (groft sagt) er halvanden armslængde, dvs 90 cm, og for en brasilianer kun en halv armslængde, 30 cm. Det kan godt skabe en del problemer, når folk kommer for tæt på, eller skabe usikkerhed, når de trækker sig, fordi man selv er kommet for tæt på... :)

Christian De Coninck Lucas

Jeg har aldrig oplevet en dansk eller udenlands ven brokke sig over bolddrengene ved Wimbledon eller nogen anden tennis turnering. Til gengæld slukkede jeg for Wozniacki's Farum turnering pga. plebset house musik i pauserne, for at "få gang i publikummerne".
Jeg undres i den grad over de neurotiske brokkehoveder, der synes at optræde konstant i dine overvejelser om "danskerne og danmark" og at disse er så interessante at skrive om.
Jeg kan forstå at danskerne ikke introducere sig selv...WHAT? Igen, det er aldeles udenfor min oplevelse. Jeg synes du skulle flytte og finde dig nogle nye venner.

Hvad er det du godt kunne tænke dig? At danskerne var new yorkere? At vi alle sammen flytter ind i den "group think" boble, der findes omkring Manhatten og The Beltway i DC?

Ja, jeg synes ærlig talt det er spild af spalteplads.

Men nyd Wimbledon. Det er vi flere der håber at kunne engang. Håber du nyder det i stedet for at tage dine mystiske, konstant kommenterende venner og familie med...

Svend Erik Sokkelund

Kære Annegrethe Rasmussen; tak for din artikel. Den rammer lige på sømmet.

Præcis derfor skrev Emma Gad i 1918 sin Takt og tone: Hvordan vi omgaas: "Formløshed er ikke ensbetydende med frisind, men kun en tarvelig forfalskning deraf."

"Vær ikke snobbet
Vær ikke vigtig
Vær ikke underdanig
Vær fordringsfuld over Dem selv men ikke overfor andre."

Hans Jørgen Lassen

Artiklen udtrykker en besynderlig undervurdering af udlændinge.

Efter forfatterens opfattelse er de så dumme og i mangler i den grad fornemmelse for de finere nuancer, at de er komplet ude af stand til at forstå danske omgangsformer og har svare problemer med at gebærde sig i danske kredse.

Et meget, meget negativt syn på andre mennesker, som jeg tvivler på har nogen som helst bund i virkeligheden.

Hvad er en tysker?

Maya Nielsen

Ja hvad er en tysker andet en pølse man ikke må smage, og jo der ER mange udlændinge der ikke kan forstå vore ikke-gæstfrihed over for at invitere en ny udenlands klassekammerat hjem som en venlig gestus , mens man blivet krammet og kysset i en brandert il festen, men møder stenface næste gang man mødes, nu man lige troede de havde erklæret deres venskab...???

Marianne Mandoe

Og artiklen har, ved hjælp af kommentarerne, bekræftet sig selv.

Niels-Holger Nielsen

Niklas Monrad

"Hvor er forbindelsen mellem overskrift og artikel?"

Som sædvanlig i redaktionssekretærens inderste hjernevindinger.

Carsten Hansen

Jeg har set mange bolddrenge/piger rende rundt efter fodbolde og tennisbolde ; Men dog bemærket, at i Wimbledon der er adfærden rimelig ens blandt boldhenterne. Det har jeg dog ikke lagt det store i, andet end det har man bestemt sig for, som tradition.

Jeg antager at bolddrenge/piger i England ikke alminjdeligvis agerer som de gør i Wimbledon, men agerer ganske som f.eks. i Danmark og i de fleste Vestlige lande.

Et ganske tyndt grundlag for en tynd artikel.

Stig Bang-Mortensen

Sikke noget bavl. At danskere skulle være tyskere må du længere ud på landet med. At det skulle være vores forholdsmæssige fordomsfrihed der forenede os med Tyskland er i den grad noget sludder, som må være næret af for mange år i Paris og Washington.Det er ganske enkelt ikke sandt.

Hvis fru Rasmussen så havde skrevet at danskerne adskilte sig fra tyskere , franskmænd, amerikanere osv. havde jeg kunnet forstå det. Jeg tror at tyskere meget vil have sig frabedt at blive slået i hartkorn med danskere. På de nævnte punkter skiller danskere sig ganske rigtigt ud, om man kan lide det eller ej er så det.

Når vi nu har den fremme, så så medvirker det danske skolesystem til at uddanne frie mennesker som kan tænke og agere selv og! opføre sig ordentligt når læreren vender ryggen til. Jeg er så træt af at høre om at autoritære skolesystemer lever op til forældrenes behov.

Ole Falstoft

Der er naturligvis forskelle mellem danskere og tyskere men der er også stor forskelle tyskere imellem.
Jeg genkender meget af samme mentalitet hos os og nordtyskere jeg synes faktisk vi er meget ens
Det er heller ikke så mærkeligt når man tænke på en massive påvirkning vi modtaget fra Tyskland gennem hundrede af år - for ikke at glemme den stor indvandring af tyskere til Danmark især af håndværkere. For 300 år siden taltes lige så meget tysk som dansk i København.
De fleste af os har tyske aner hvis vi går tilbage i slægten
Før de Slesvigske krige var Tyskland der vi hentede inspiration og forbilleder fra og den dansk-tyske kulturelle kontant var livlig. I Tyskland kom de første oversættelser og anderkendelser af H.C. Andersen og J.P. Jakobsen etc.
Det ser ud til at vi i disse år er ved at genopdage vores forbundethed med landet i syd

Annegrethe Rasmussen

Jeg har som flere allerede har gættet ikke skrevet overskriften ("rubrikken" som det hedder på journalist-sprog) nej. Mit bud var Prøjsiske rundkredspædagoger" der faktisk efter min ringe opfattelse var et udmærket bud. Men det syntes den redigerende åbenbart ikke!
Alt godt
Annegrethe Rasmussen

Lars Villumsen

Hvad hed Hitler til fornavn, lød spørgsmålet på gættekortet til min borddame, da vi nød kaffen og cognacen efter middagen?

Tænke, tænke, tænkte - hendes øjne var sammenknebne og hjernen ved at bryde sammen!

HEIL!

HEIL HITLER, udbrød hun! Han hed Heil!

Henning Steen

Hej Annegrethe, er det ved indgangen til Wimbledon, at danskerne ikke deler i porten?

http://www.wimbledonguardian.co.uk/archive/2012/04/24/News_Crime/9666538...

Inger Sundsvald

Det er jo ikke så tit at jeg er meget enig med Annegrethe Rasmussen. Det var jeg i denne ”Derudefra”. Og jeg er glad for at jeg er enig med Politiken i denne sag, som citerer dette i dag i ”Dagens citat” på hæderspladsen i debatsektionen.

Dagens citat:
”For mange udlændinge er det fortvivlende, at den vigtigste uskrevne, jernhårde danske adfærdsregel er, at vi stædigt hævder, at der ingen regler er. De manglende formalia og foragten for hierarkier gør det nemlig næsten umuligt for ikke-indfødte at begå sig”.

Det er jo ikke så ringe endda :-)

Steffen Gliese

Desværre blev bogen skrevet for næsten tyve år siden af Anne Knudsen, titel: Her går det godt - send flere penge!
Når det er sagt, er det helt rigtigt, at danskere gennemgående har meget svært ved at forholde sig til noget, der er seriøst - hvor mange studerende i familier uden akademiske traditioner har ikke måttet svare på, hvad man kunne bruge det til, og man kan se diskussionen om almindelig høflighed, der simpelthen affejes, hvis den ikke er dybfølt og udtryk for mere end almindelig venlighed. Danskeres totale indadvendthed i byrummet har jeg allerede rundet i en anden debat i dag - og det er bare udtryk for en mangel på almindelig pli i omgang med andre mennesker, hvis grænser man ikke har ret til at vade ind over, og som heller ikke har ret til at vade ind over ens egne; men danskere sætter lige præcis grænsen for andres vaden ind over deres grænser som en temmelig stor indhegning om sig, f.eks. i debatter om andre menneskers ret til at vælge deres egen påklædning.

Nic Pedersen

Fremragende artikel omend overskriften gør tyskerne uret!

Jens Thorning

Artiklens iagttagelser er naturligvis helt rigtige. Turister i København frygter hvert øjeblik at blive kørt ned af cyklister, da der ikke længere er regler, og hvis der er kan de ikke overholdes på grund af vejarbejde og metrobyggeri. Der er heller ikke uniformerede personer på trafikknudepunkter, som man kan spørge, men det er også ligemeget, for de ved alligevel ingenting, det gør kun internettet, men de smiler og smiler i al uvidenheden. Det vigtigste, jf. de danske medier, er hvilket humør man er i (godt), og om man gør en forskel. Det gør man ved blot at være til stede, jf. Afghanistan. Desværre kan de reelt ikke tale engelsk, det eneste fremmedsprog, der kommer på tale.

Men overskriften er meget misvisende, da tyskere i Danmark jo selv i høj grad er ofre i den forbindelse. Den kunne til nød hedde: "I virkeligheden er danskere østtyskere, måske polakker".

Henrik Jensen

"Skoleuniformer – en umulighed i Danmark – stiller omvendt alle lige og fratager de velstillede elever retten til at markere sig socialt"

Det er en mening. Den lader jeg lige stå et enkelt øjeblik ---- til glæde for alle dem af os, der - også - har boet i udlandet og ved, at skoleuniformer altså også bruges til at markere status: “Her kommer slænget fra den stinkende dyre St Trinian's”

Peter Ole Kvint

"manglende krav om lektier i skolen lader elever uden bogreoler derhjemme i stikken"

Hvordan skal forældrene kunne hjælpe med lektierne, når de ikke selv kan læse og skrive?

Bla.a.: det argument for skoleuniformer;
er mere et argument MOD at nogle forældre og børn er fattige, end det er et argument FOR skoleuniformering.