Kronik

Afmytologisér finansloven

Enhedslisten skal ikke lade sig lokke i en borgerlig fælde og pr. automatik gøre finansloven til et kabinetspørgsmål. Det gavner kun uansvarlige borgerlige typer som Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen
Man kan allerede nu se typer som Venstres Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen godte sig ved udsigten til at skabe en situation, hvor Enhedslisten efter nogle af de mere firkantede udmeldinger må stemme imod finansloven. Her er d’herrer Hjort og Christensen i selskab med finansminister Bjarne Corydon (S) og Konservatives formand, Lars Barfoed.

Man kan allerede nu se typer som Venstres Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen godte sig ved udsigten til at skabe en situation, hvor Enhedslisten efter nogle af de mere firkantede udmeldinger må stemme imod finansloven. Her er d’herrer Hjort og Christensen i selskab med finansminister Bjarne Corydon (S) og Konservatives formand, Lars Barfoed.

Uffe Weng

26. juni 2012

Med skatteaftalen med VK har regeringen selvsagt sat livet på spil. Nogen livsforsikring har den dog aldrig haft, da Enhedslisten (EL) fra første færd har gjort det klart, at man ikke automatisk stemmer for finansloven. Skulle den have overhørt signalet, er den jævnligt i de sidste par måneder blevet mindet om det, når Berlingske Tidende har ringet rundt til EL’s magtfulde hovedbestyrelse. Det slår aldrig fejl: Der er altid tre-fire medlemmer, som er parat til at give gode overskrifter med trusler om at vælte regeringen, hvis den gør dette eller hint, eller hvis den ikke gør dette eller hint.

Jeg forstår så udmærket, at EL nægter f.eks. at dække regeringen ind for topskattelettelser, den har aftalt med VK. Og at det må være regeringens eget ansvar at finde sit parlamentariske flertal for hver enkelt vedtagelse.

Som en af de overlevende og ikke angrende beslutningstagere fra 1967, hvor vi fra SF’s venstrefløj foranledigede, at en ren S-mindretalsregering gik af, kan jeg næppe mistænkes for at ville frede en regering uanset dens politik, blot fordi den kaldes rød. Skræmmebilledet med en borgerlig regering blev også dengang overeksponeret. Objektivt set var forskellen ikke overvældende. Vi fik endda bedre jordlove, end vi kunne have fået med de borgerlige i opposition. Skal der peges på skadevirkninger, var det snarere på det psykologiske plan. Men det skal selvfølgelig også med i overvejelserne.

Ikke som i 1967

EL’s rolle som parlamentarisk grundlag og spekulationer om partiets stilling til finansloven har gang på gang givet anledning til sammenligning med ’arbejderflertallets’ fald i 1967. Det er en fuldstændig falsk parallel, og forskellen er vigtig at forstå og håndtere, hvis EL ikke pludselig skal blive gidsel i et borgerligt stratego.

Bruddet i 1967 havde intet at gøre med finansloven. Anledningen var en konkret lov, som greb ind i og forringede en overenskomst, som endda i forvejen var påtvunget lønmodtagerne ved et lovindgreb, efter at den ved urafstemning var forkastet af arbejderne og vedtaget af arbejdsgiverne. Det var ikke en lov, som regeringen behøvede at gøre til et kabinetsspørgsmål, men det valgte den at gøre og krævede altså, at vi skulle stemme for forringelser og klart imod vore valgløfter.

Det svarer til, at SRSF-regeringen havde krævet, at EL efter valget skulle have stemt for forringelsen af dagpengene og efterlønnen. Det gjorde man ikke, og det ville EL selvfølgelig aldrig have bøjet sig for. Men det forhindrede ikke EL i senere at stemme for en finanslov, hvor konsekvenserne af tilbagetrækningsreformen var indarbejdet. Tog EL dermed medansvar for forringelserne? Nej, man tog blot til efterretning, at de var vedtaget af et flertal, og at man ikke havde haft styrke til at forhindre det.

Det har at gøre med finanslovens særlige status. På den ene side er den ikke så meget lovgivning i sig selv, men snarere et katalog over de økonomiske konsekvenser af de beslutninger, som på demokratisk vis ofte med skiftende flertal er vedtaget hen ad vejen. På den anden side er det den eneste lov, som en regering skal have igennem for at kunne blive siddende. Derfor er finansloven uundgåeligt et kabinetsspørgsmål.

De borgerliges gidsler

Den situation, EL befinder sig i nu, er slet ikke sammenlignelig med situationen i 1967. Den er derimod helt parallel til VS’ situation efter valget i 1975, hvor vi var det parlamentariske grundlag for den S-mindretalsregering, der afløste den smalle V-regering.

Dengang var det fast tradition, at venstrefløjspartier stemte imod finansloven, mens alle andre stemte for. Det var ikke et spørgsmål om ’ansvarlighed’ eller ’ikke ansvarlighed’, som man gerne ville gøre det til. Det var og er blot et dækkende udtryk for, hvor stor en del af samfundsbudgettet man er enig i.

Mellem de systembevarende partier er uenigheden om budgettet, uanset om regeringen er rød eller blå, sjældent over to pct. Det er da logisk nok at stemme for noget, man er 98 pct. enig i. For partier som Enhedslisten (og i sin tid VS og tidligere SF), som ønsker betydelige ændringer på både indkomst- og udgiftssiden, er det en langt mindre del, man er enig i.

Men allerede i 1975 var vi nødt til at forholde os til den mulighed, at de borgerlige ville benytte vores automatiske nej til finansloven taktisk til at vælte regeringen. Med en magtfuld hovedbestyrelse var det nødvendigt at være forudseende.

Den eneste måde, hvorpå man kan undgå at blive gidsel for et taktisk, borgerligt spil, er at afmytologisere finansloven – dvs. simpelthen at betragte den som en afstemning om, hvorvidt man ønsker, at regeringen skal blive eller gå. De enkelte punkter har man taget stilling til undervejs.

Hvis man yderligere vil præcisere, hvad man er imod, kan man kræve de konkrete poster til særskilt afstemning. Så er det gjort klart for enhver, hvad man har ansvar for, og hvad man ikke har ansvar for.

I 1975 og de følgende år blev det ikke aktuelt. De borgerlige partier fastholdt traditionen for, at ’ansvarlige’ partier selvfølgelig stemte for finansloven. Når vi var nødt til at foregribe et taktisk spil, var det, fordi der havde været en enkelt undtagelse fra traditionen. Men det var og blev en undtagelse. Det indgik i den borgerlige opfattelse af politisk anstændighed, at man ikke drev taktik på finansloven, men respekterede de enkeltafgørelser, der lå bag.

Det ser anderledes ud i dag. Typer som Venstres Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen er ikke tynget af noget så umoderne som politisk anstændighed. Man kan allerede se dem godte sig ved udsigten til at skabe en situation, hvor EL efter nogle af de mere firkantede udmeldinger må stemme imod finansloven, så man kan udnytte det taktisk til at gøre en ende på SRSF-regeringen.

Gør brættet grundigt op

Mit ærinde er ikke at overtale EL til at bøje af og redde regeringen. Jeg kan godt forestille mig en udvikling i de følgende måneder, som gør, at EL alvorligt må overveje, om det alt i alt er en fordel eller ej at lade SRSF-regeringen fortsætte.

Men så er det resultatet af dén overvejelse, der må være afgørende, og ikke om finansloven alt i alt – inkl. de blå fingeraftryk, som man har gjort, hvad man kunne for at forhindre – er tilfredsstillende. For det vil den selvfølgelig aldrig være. Heller ikke hvis det var lykkedes EL at flytte de tre milliarder (ca. 0,5 pct. af budgettet), som man kæmpede for under skatteforhandlingerne.

Hvis de borgerlige spiller på EL’s mytologisering af finansloven, sådan som de tydeligvis lægger op til, skal man selvfølgelig ikke gøre sig til deres nyttige idiot. Man stemmer ikke imod, fordi den indeholder elementer, som man har gjort, hvad man kunne for at forhindre og således ikke har ansvar for. Og man stemmer ikke for, fordi man i slutforhandlingerne opnår nogle indrømmelser (som jo aldrig vil komme på højde med tilbagetrækningsreformen og andre forringelser). Man har klargjort sin stilling til hvert enkelt element og kan evt. tydeliggøre det ved at kræve enkeltposter til afstemning. Så er det klart, hvad man har ansvar for, og hvad man ikke har ansvar for. Og afstemningen om det samlede katalog gælder det simple spørgsmål: Foretrækker man alt i alt, at regeringen bliver siddende eller går?

Enhedslistens vælgere er tilstrækkeligt politisk begavede til, at de kan forstå en sådan argumentation. Snarere end at man automatisk gør sig til gidsel for Peter Christensen. Og det kan EL’s magtfulde hovedbestyrelse vel også. Eller Vad?

 

Preben Wilhjelm er forhenværende MF (VS)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

brian fritzner

"Det ser anderledes ud i dag. Typer som Venstres Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen er ikke tynget af noget så umoderne som politisk anstændighed."

Det var mildt sagt, jeg er imponeret over Preben Wilhjelms velovervejede ordvalg, hans parlamentariske erfaring kommer ham sikkert til gavn.

Når det så er sagt, så kunne det være interessant også at høre Wilhjelms analyse af den såkaldte røde regerings strategi og ikke mindst deres knæfald og videreførelse af den tidligere regerings usolidariske politik.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, EL må i den kommende tid alvorligt overveje, om det alt i alt er en fordel at lade S-SF-R -regeringen fortsætte. Den overvejelse bør basere sig på erfaringerne fra det seneste årstids politik, og ikke på hvad der skete for mange år siden. Erfaringerne indtil nu er skumle. At blive jokket på som sket i skatteforhandlingerne tegner ikke godt. Hvad bliver det næste. EL må overveje, hvor meget de kan holde til, uden at miste sig selv.

En ting, Wilhjelm ikke tænker på, er, at S-SF-R .regeringen også må overveje, om de vil forblive i regering eller ej. Også de har et hensyn at tage til EL, hvis de vil forblive. Derfor er det absolut relevant at gøre dem opmærksom på risikoen, hvis de bliver ved med at negligere og jokke på EL.

Desuden har flere iagtagere peget på, at man næppe kunne have fået et værre resultat at skatteforlig mm., hvis det havde været en borgerlig regering, der sad.

Hanne Gregersen

Preben kan endnu argumentere nogenlunde sagligt, hvilket er en politisk mangevare disse dage, det er derfor så brandærgerligt, at han ikke kan lade være med at synke dybt ned i det moraliserende venstrefløjshul med kommentaren "Typer som Venstres Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen er ikke tynget af noget så umoderne som politisk anstændighed.” ----- Wilhjem, det burde du vist være vokset fra !

Steffen Gliese

Hvad Wilhjelm ikke rigtigt får sagt er, at selvom EL får kompensation 'krone for krone' i finansloven, så er det jo et ringere resultat, end hvis udgangspunktet for fohandling havde været allerede opnåede resultater med et rødt skatteforlig. Barren er allerede sænket, kampen er trukket mod højre.

Steffen Gliese

Hvorfor dog det, Thomas Dalager, det er jo sandt. Skamløsheden fejrer triumfer hver dag med de to i aktiv politik.

Marianne Christensen

Man skal jo ikke tro at sprog entydigt skaber virkelighed.

Jeg bliver ikke til en elefant , fordi jeg siger jeg er en elefant.

Og en blå regering bliver ikke rød eller centrum-venstre fordi den kalder sig rød eller centrum-venstre.

Spørgsmålet for EL og tidligere S-SF vælgere er:

1. Hvor stor er forskellen på den politik den nuværende og den tidligere regering fører.

2. Hvis man som jeg konkluderer at forskellen er minimal eller endda er blevet værre end vko turde stå på mål for - specielt på de punkter jeg prioriterer - den sociale profil - er spørgsmålet:

hvad kan få S og SF tilbage på rette spor-.

Det kan kun en ledelsesudskiftning.
Jo før - jo bedre.

Jeg har stor respekt for Preben Wilhjelm og den humanistiske socialisme han altid har stået for- men jeg kan simpelt hen ikke se, at det er en fordel for almindelige mennesker at S og SF prostituerer sig for ministerbiler - og derved hindrer at vælgerne har et alternativt valg.

Så EL bør vælte blå Corydons regering. For at skabe et alternativ på sigt.

Benny Larsen

Er vi ikke bedre tjent med en V regering der frygter venstefløjen?
Vi risikerer at S&SF laver endnu større skaderr på vores velfærdssamfund i deres håløse jagt på blå midtervælgere.
Som en der virkelig bliver ramt, havde en blå/sort regering indført noget der ligner dette, så havde vi haft håbet om bedre tider ved en "rød" regering.
Nu er følelsen, Misbrugt og forladt!
Vogteren solgte os til ræven.

Det er jo netop "typer som Venstres Claus Hjorth Frederiksen og Peter Christensen" der forårsager dilemmaet.

Det er ikke rart at vide at hvis regeringen falder kommer de (i mine øjne slyngler) til magten.

Det bliver ikke nemt og slet ikke med de meningsmålinger der giver venstre så mange stemmer. De kan smadre de sidste rester af et dansk anstændigt samfund.
Sker det håber jeg oprøret kommer og folk går på gaden.

Jeg synes Vilhjelms input er godt, men dilemmaet består.

Benny Larsen

Forslag til morgensan i folketinget, PH`s.
Er de røde være end jer så er det bare for meget.

Hvis enhedslisten også forråder os hvad er der så tilbage?

Hanne Cetkin

Ved næste valg vil Socialdemokratiet og SF blive decimeret. Til sammen vil de to partier sandsynligvis få mindre end tyve procent af stemmerne.

Derefter kan de sørgelige rester af de to partier vælge enten kollektivt melde sig ind i Venstre, eller man kan begynde at genopfinde de to partier som en del af et venstrefløjsprojekt. Den sidste mulighed er den mest sandsynlige

Derfor skal vi have det valg – jo før desto bedre.

Det er ganske enkelt vigtigt at få standset SSF, inden de med søvngængeragtig sikkerhed når at få smadret velfærdssamfundet fuldstændigt.

Benny Larsen

Efter tænke pause:
vælt regeringen, Villy som dozer fører dur ikke, han kunne have bygget en dæmning og en læmur, men valgte at grave en social massegrav, få ham ud af dozeren før de sidste sheltere og tuer hvor udsatte kan finde fred bliver udraderet!
Tør ikke tænke tanken for hvad fleks/førtidsreformen kommer til at indeholde.

Niels Engelsted

Klog argumentation fra Wilhjem. Og præcis det argument, som Thorming, Vestager og (måske) Søvndahl satser på vil vinde i Enhedslisten, og dermed give regeringen den frihed til at bevæge sig længere til højre, som vi nu har set mange eksempler på.

Men hvordan gør man egentlig regnestykket op? Regeringen er klart at foretrække for en borgerlig, selv om Wilhjem medgiver at forskellen kan være marginal. Men hvordan indregner man omkostninger som disillusionering blandt S. SF's og Enhedslistens kernevælgere og almindelig politikerlede blandt befolkningen? Læg mærke til, at selv de borgerlige kommentatorer havde en lidt dårlig smag i munden over behandlingen af støttepartiet.

Benny Larsen

Niels Engelsted:
Men hvordan gør man egentlig regnestykket op? Regeringen er klart at foretrække for en borgerlig.

En vko regering havde aldrig vovet at komme med så drastiske nedskæringer.
Det hjælper fedt at borgerlige kommentatorer( har vi andet end borgerlige kommentatorer??), synes det er for galt at Johanne skal tælle fingrene efter håndslag på en aftale med Møger/Corydon.

"En vko regering havde aldrig vovet at komme med så drastiske nedskæringer."

Det tror jeg skyldes at V ikke havde flertal alene, Benny. Og at Foghs projekt krævede at man ikke skræmte vælgerne væk med det samme.

Så mens vælgerne slikkede Foghs socialdemokratiske hånd gav Claus dem fodlænker på.

Det kan vi godt blive enige om Hanne Cetkin. Vilhjelms pointe er vel den fra Schiller kendte:

"Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens".

Benny Larsen

Hej Suz.
Fodlænker? de kunne vel afmonteres, nej så billigt slap vi ikke, men vi blev proppet med med fremmedhad og egobøffer, tilsat en rød(s)vins reform!
Selv en ren borgerlig regering havde aldrig turdet, så længer der var et alternativ.

Marianne Christensen

Hvis man betragter politik som ren taktik:
'
Man skal jo også regne på hvor vi utilfredse kan gå hen.

I dag kan vi stemme på EL.

Men hvis EL tramper i SF´s fodspor tror jeg mange vælgere bliver på sofaen eller stemmer blankt.

- og det aspekt er temmelig ubelyst.
Eller i hvert fald ikke beskrevet i medierne.

I meningsmålinger opgøres hvor mange der vil stemme på dette eller hint.

Men hvor mange vælgere fra de respektive partier, der har valgt demokratiet fra - og slet ikke gider stemme mere - indgår ikke i opgørelserne.

Uden nogen som helst form for belæg tror jeg at mange tidligere S og SF vælgere har valgt sofaen-

så hvis EL melder sig i de blås tropper og holder hånden under en asocial politik bliver folk hjemme - det gør jeg i hvert fald - hvis ikke der kommer et nyt parti, der tager den plads EL har nu.

Benny Larsen

Vi må have væltet regeringen, det var/er uhyggelig læsning at se regeringens oplæg til fleks/ førtids reformen, så vidt jeg huskler skal en del af omkostninger ved igangsætningen af denne unfair reform tages fra satspuljen.
Denne pulje må vel ophøre ved den nye regulerings metode, eller skal "bare en lille del" af reguleringen gå til erstatning af satspuljen.
eller hvem skal undgælde næste gang.
S&SF politik får mig til at tæke på Martin Niemöller´s
digt: først tog de...

Morten Kjeldgaard

Det ku da være lidt sjovt, om EL kunne få alle til at tro at de stemmer nej til finansloven, og dermed snyde Venstre til at gøre det samme. Vi trænger til at få tørret det smørede grin af Løkke og PCs ansigter.

Det virkelige problem i forhandlingerne om finansloven er at EL ikke kan stole på regeringen. Er dette ægte forhalinger eller er det bare et eller andet taktisk spil, hvor regeringen har brug for et alibi for at presse Venstre. Den slags kan kun finde sted mellem partnere som har tillid til hinanden, og den tillid har regeringen jo ligesom misbrugt på det groveste.
Den eneste løsning er at EL stiller nogen krav som skal være vedtaget i salen før man kan gå videre til FL i sin helhed, det kan blive en kompliceret omgang.
Regeringen kan selvfølgelig også forsøge at få forskellige flertal for enkeltdele i FL, men eftersom Venstre siger de ikke vil stemme for FL så er den dør jo ligesom lukket.
Regeringen har i den grad malet sig selv op i et hjørne, så man må spørge om de er rigtig kloge og så uduelige som forhandlere som det ser ud til, eller der virkelig skulle ligge en plan bagved. Meget tyder mest på det første.
Sagt på en anden måde, EL's problem er at hvordan redder man en regering som ikke vil reddes?
EL vil ikke vælte regeringen, på den anden side er der ingen garanti for at de vil redde den hvis andre vil. Sjovt nok er der ingen af de borgelige som er hoppet på den vogn.
Virkelighedens problem er, at i 2013 er den 30.000 danskere uden forsørgelse og tallet vil stige, samtidig stiger antallet af ledige unge på kontanthjælp. Det skaber en fattigdomsbølge som Danmark ikke har set siden 30'erne. Der er så også kommunalvalg i 2013, mit gæt er at der til næste år ingen SF borgmestre er tilbage og antallet at de socialdemokratiske er skrumpet kraftigt. Og i de fleste kommunalbestyrelser vil SF være decimeret til ukendelighed eller være helt fjernet. Kan deres organisation holde til det?

Søren Lom: Netop alle de mennesker som mister dagpengeretten i 2013 vækker også min undren.

Regeringen lader som om problemet ikke eksisterer. Mette Frederiksen vil ikke medvirke til forlængelse, som foreslået af EL.

Men hvis 20000 mennesker må gå fra hus og hjem, så går det da helt galt for regeringen.
Jeg havde helst set den hammer ramme VKOR som ophav til fadæsen.

Marianne Christensen

Suz Skov

Hvis ikke alle, der faldt for de nye dagpengeregler i løbet af efteråret 2012 havde fået forlænget dagpengeperioden med et halvt år - ville et rekordstort antal have mistet dagpengeretten 1.7.2013.

Det ville gælde alle dem, der har gået ledige fra 1.7.2008 og frem til 1.7. 2010 + dem der haft lidt arbejde ind imellem som har været ledige længere.

Det kunne man have lavet mediedækning på.

Så i stedet for at have EN dommedag er der hver dag i foråret 2013 et rekordstort antal, der falder for dagpengegrænsen uden nogen form for mediedækning.

- med mindre Information tager temaet op :))))

Mogens Michaelsen

Skatteforliget betyder desværre, at uligheden i det danske samfund stiger. Det har S og SF bevidst valgt, selv om det var muligt at undgå det ved at indgå forlig med Enhedslisten - og på trods af, at Enhedslistens forslag faktisk indeholdt skattelettelser (endda i topskatten).

Det er der selvfølgelig virkelig god grund til at være eddikesur over.

Men det man skal spørge sig selv om, med hensyn til at vælte regeringen er nok: Vil en borgerlig regering betyde, at uligheden i det danske samfund bliver endnu større end hvis den nuværende regering fortsætter?

Hvis det er tilfældet, så er det muligvis ikke så fornuftigt at medvirke til at vælte regeringen!

At stemme imod Finansloven kan vælte regeringen, men det ændrer ikke på det skatteforlig der er indgået. En ny borgerlig regering kan regere på grundlag af et S, SF og R som fortsat er bundet af dette skatteforlig.

Enhedslistens vigtigste mål er mig bekendt at arbejde for større lighed i det danske samfund. Så må man vel også se nøgternt på, hvad der bedst fremmer ligheden: At vælte regeringen eller lade den fortsætte?

Men det er da rigtignok nærmest et valg mellem Pest eller Kolera.

Det klogeste er nok, at man ikke pr. automatik stemmer imod Finansloven, men forsøger at få så meget som muligt ud af forhandlingerne?

Steffen Gliese

Mogens Michaelsen, medlidenhedsdrab er forbudt i Danmark, men stiltiende kan det nogle gange være det mest barmhjertige.
Sådan kan man se på en regering, der tumler afsted uden mål og med og uden at forstå, hvad dens vælgere ønsker af den. Som det er, tvinges den til at føre politik, der er imod dens vælgeres ønsker og interesser. Det burde man måske overlade til dem, der faktisk går ind for en sådan politik, så man ikke får sit politiske eftermæle plettet og - værre endnu - defamerer det parti og de holdninger, man er valgt til at føre videre.

Torben K L Jensen

Enhedslisten har et valg til efteråret som gamle
Wilhjelm rigtig nok siger.Hvis man falder i Venstres
taktiske fælde vil vensrefløjen se frem til 20 års ørkenvandring uden indflydelse,men med Enhedslisten som det sejrende parti,med en pryrrussejr de kun kan bruge som platform til at vise
deres harme over de borgerlige overgreb mod de borgere de så gerne vil beskytte.Det er et valg mellem en mild form for kolera og en dødelig pest.

Steffen Gliese

Torben Jensen, med den politik, et nyt borgerligt flertal vil føre, vil de ikke få mere end én valgperiode. Folk lader sig ikke længere i samme grad manipulere som under Fogh. - Men med en ny borgerlig regering vil landet nærme sig bankerot på så kort tid, at der slet ikke vil være et land at regere i tyve år.

John Vedsegaard

"Afmytologisér finansloven" kan rent faktisk kun ske ved at lave den så meget mindre at indholdet er forståeligt for enhver også dem uden en jura- eller økonomi uddannelse i baglommen.

Alan Strandbygaard

Vælter vi regeringen, og den falder med det resultat at Løkke kravler op på stolen igen, så er det muligvis noget hø.

Men på den anden side set, så har vi ikke bare stampet surmulende i gulvet, men fyret et brag af der kan høres herfra og frem til næste århundrede:

Vi sagde hvad vi mente, og vi mente hvad vi sagde.

Lars Kristensen

Det er vidst på tide at vi får indført den demokratiske nødbremse.

Befolkningen skal have mulighed for at kræve en - i folketinget vedtaget lov ud til folkeafstemning - også finans- og skattelove.

Det er fuldstændig latterligt, at finans- og skattelove ikke kan sættes til folkeafstemning.

Befolkningen kan jo ikke stemme for en finans- eller skattelov som folketinget ikke har stem for og forkaster befolkningen loven, så skal folketinget blot i gang med at lave en bedre lov, som befolkningen kan være tilfreds med.

Det virker underligt, at Preben Wilhjelm tilsyneladende fornægter en af demokratiets grundlæggende præmisser: at regeringen altid skal forsøges væltet af oppositionen, pr. definition, ellers ville den jo blot være en del af regeringens parlamentariske grundlag. Oppositionen kan sagtens indgå delaftaler, kompromisser og reformer med regeringen, men ved finansloven skal det fremgå klart at regeringen har sit parlamentariske grundlag i orden, som udtrykt af Peter Christensen og Lars Barfoed fredag aften i Deadline. Helt i overensstemmelse med demokratiets inderste væsen, at der stemmes for finansloven, efter regeringen har bevist at den er regering, så også oppositionen anerkender, at statens husholdningsregnskab fungerer, og at helt basale og nødvendige funktioner også kan fortsætte efter årsskiftet. Det har den yderste venstrefløj altid haft svært ved at anerkende, og derfor har den aldrig været taget alvorligt af de ansvarlige partier.
Hvis ikke oppositionen har den naturlige rolle at ville vælte regeringen, hvad forstiller Preben Wilhjelm sig så? Et putinokrati, hvor tre-fire partier mener det samme og stemmer sammen?

Hanne Gregersen

Åh ja@Hansen og rygklappere ---- lad os kalde vores politiske modstandere for uanstændige og lad os ukritisk følge vores politiske guder (in casu: Lille henrivende Johanne og hendes proselytter), det skal der nok komme en god og konstruktiv politisk debat ud af --- OMG !

Steffen Gliese

Thomas Dalager, der har været masser af politikere på højrefløjen, der har været honnette folk, der har været sjufter på venstrefløjen; det gør der der såmænd stadigvæk. Men i den tidligere regering har sjufterne virkelig bevist deres skamløshed - både i fremtiræden, politisk uduelighed og et totalitært gen.

Kasper Lauest

Jeg må indrømme at jeg ikke forstår hverken Enhedslisten eller mange af debattørerne i denne tråd.

Dem jeg kan forstå er S/SF's vælgere der havde troet at en ny regering ville føre en anden økonomisk politik. De af os der stemmer radikalt eller lyttede rigtig godt efter når Thorning, Sass og andre snakkede om økonomisk ansvarlighed før valget, er ikke den mindste smule overraskede over udviklingen. Der var ikke flertal for Fair Løsning og meget længere er den ikke. Når der ikke var flertal for den, skulle reformerne igennem på anden vis, for det har hele tiden stået klart at den tidligere og nuværende regering var ENIGE i at det var nødvendigt at udvide arbejdsudbuddet.

Uenigheden lå kun i hvilken metode man skulle bruge til at udvide arbejdsudbuddet. Det er kun Enhedslisten der har været uenig i at dette er nødvendigt (og nu DF, der tilsyneladende har glemt hvad de mente før valget).

Så ja, der er ikke store økonomiske forskelle på den nuværende og tidligere regering. Men havde Enhedslisten virkelig reelt troet at de ville få stor indflydelse på den økonomiske politik? Hvornår i Danmarkshistorien har et fløjparti haft stor indflydelse på den økonomiske politik? Enhedslisten havde det ikke under Nyrup. Fremskridtspartiet havde det ikke under Schlüter. DF havde totalt aflagt sig sin tidligere nulskattepolitik under Fogh/Løkke.

Jeg synes at man glemmer alt det gode SRSF regeringen har gjort. Man har afskaffet fattigdomsydelser der har haft topprioritet hos Ø i årevis. Man har genindført børnechecken for storfamilier. Man har afskaffet pointsystemet for familiesammenføringer, ladet asylansøgere arbejde i landet, og er generelt helt holdt op med at dæmonisere minoriteter. Man har indført homoægteskaber. Man har afskaffet knivloven og lagt et nyt fokus på alternative strafformer og forebyggelse indenfor retspolitikken, der skal materialisere sig i den kommende tid. Man har løftet den kriminelle lavalder. Man har lagt en gennemsnitlig klassekvotient på 28 elever i gymnasierne. Man har afskaffet statssubsidiering af privathospitaler via fradragsretten for sundhedsforsikringer, der skabte ulighed i sundhedssystsmet. Man har stoppet grænsebommene. osv. osv.

Der er vitterligt MASSER af tiltag indenfor mindre end et år, som enhver på venstrefløjen burde være begejstret for. Jeg kræver dog ikke begejstring. Det er iorden at være skuffet når der vedtages ting man er imod, men skal vi ikke få perspektiverne på plads. Jeg har svært ved at se nogen som helst fornuftig argumentation for at vi skal have yderligere 10 år med VKO frem for det vi har nu. Væltes SRSF regeringen er det klart mest sandsynlige en meget lang årrække uden S-ledede regeringer. Giv regeringen en ordentlig chance for at vise hvad den kan.

Steffen Gliese

Kasper Lauest, hvorfor skal man øge arbejdsudbuddet? Det er vist elefanten i rummet, at ingen spørger sig selv, hvad i alverden det skal til for.

Steffen Gliese

Og så er det uklædeligt at manipulere: DF har aldrig overtaget Fremskridtspartiets nulskattepolitik; men det er sandt, at man - formodentlig fordi man som borgerligt parti var enig - støttede op om VKs skamridning af dansk økonomi.

@Peter Hansen: Det er utrolig vigtigt at skelne mellem DF og Fremskridtspartiet, hvis man er medlem. For alle andre på planeten kan det være hamrende ligegyldigt, om de bærer brune eller lyserøde uniformer.

Hovedsagen er, at de ønsker en stærk leder og et forsvar imod "de andre", fx. muslimer og jøder og polakker og amerikanere og alle mulige kriminelle mennesker.

Alle autoritetssøgende partier i verdenshistorien er nået frem til, at spillereglerne ikke skal være helt ens, eller at der ihvertfald skal være visse naturgivne fordele ved at være hvid eller kristen eller dansktalende, eller andre dybt urimelige forskelsbehandlinger.

Og alle autoritetssøgende partier har haft en hvid kanin i hatten i form af magiske rettigheder, som man ikke skulle betale over skatten eller i kontingent eller ved brugerbetaling. De færreste tror på julemanden, men her i USA er det helt normalt at forvente, at os i sygeforsikringsindustrien kan dække nogen stakler "gratis". "Gratis" betyder sjovt nok altid "nogen andre betaler, men vi vil ikke rigtig indrømme hvem".

Her kan vi fint tage Venstre og Socialdemokratiet med, når de vil fremtrylle magiske penge ved at lade nogle "andre" betale gildet, eller forventer gaver fra en ikke hidtil observeret markedsmekanisme...

Mogens Michaelsen

@Kasper Lauest

Under den nuværende regering er der rigtignok blevet gennemført mange gode ting. Tak for at nævne en hel stribe af dem. Men prøv lige at gennemgå listen punkt for punkt og svar på, om det har kunnet vedtages uden Enhedslistens mandater i Folketinget?

Nej vel?

Alle disse gode ting har kun kunnet gennemføres sammen med Enhedslisten. Og det betyder at regeringen er dybt afhængig af at kunne samarbejde med Enhedslisten. Hvor fornuftigt er det så lige at bære sig sådan ad, at Enhedslisten af gode grunde ikke længere kan være parlamentarisk grundlag for regeringen? Det er tåbeligt af en mindretalsregering at skide på sit eget parlamentariske grundlag på den måde. Regulært tåbeligt!

Påstår du virkelig, at DF ikke havde indflydelse på Finansloven under VK regeringen? Det havde de da, og endda på den måde at de kunne stille krav om noget der ikke havde det fjerneste med Finansloven at gøre (typisk stramninger i forhold til udlændinge).

Meget kan man sige om Anders Fogh Rasmussen. Men han var ikke så dum ikke at tage hensyn til hans regerings parlamentariske grundlag (DF).

Steffen Gliese

I og for sig enig, Uffe Hellum; men det betyder noget, når det eneste, man karakteriserer DF med i sin udredning, er noget, som partiet faktisk ikke udtrykker, for at kunne fremstille deres situation som mangel på indflydelse. Det er uredeligt, når en stor del af hele retorikken har handlet om, at de i høj grad havde for meget indflydelse, da de var parlamentarisk grundlag.

Sagen er nok den, at regeringen - som Curt Sørensen anfører - lægger alt for meget vægt på nogle formelle ændringer, som rager befolkningen langsomt, hvis politikken er acceptabel. Jeg tror ikke, at det var væsentligt for særligt mange af regeringens vælgere - bortset fra den miinoritet af dem, der stemte på DRV - at føre politik hen over midten, tværtimod ønskede man et bredspektret opgør med alle de dårligdomme, Danmark er blevet påført i en tiårig visneperiode, og her er det absurd at vende sig til de samme partier, hvis politik dengang og nu stadig går i samme dårlige retning.

Jørgen Garp

Finansloven som mytologi eller politik.
Jamen det er da undskyld egentligt banalt, det Preben Wilhjelm fremfører (27/6-12 ), at det sådan set ikke er selve teknikken i finansloven (altså den endelige generelle afstemning ved 3.behandlingen), der er det interessante. Og at man selvfølgelig ikke skal lade VK misbruge teknikken til så at sige, at lade sig/ EL narre til at vælte regeringen.
Hvad Wilhjelms mening er, med denne bureaukratisk teknisk gennemgang, andet end at flytte fokus fra det egentlige politiske, ja det er svært at se, fordi han jo alligevel slutter med at sige: ”Og afstemningen om det samlede katalog gælder det simple spørgsmål: Foretrækker man alt i alt, at regeringen bliver siddende eller går?” Jamen hvorfor så hele det tekniske forskræp med indbygget påstand om, at EL skulle ligge under for en ”mytologisering af finansloven”?
Men sagen er jo, at så simpelt er spørgsmålet så heller ikke i praktisk politik, som Wilhjelm søger at stille det op til slut.
Ifølge EL ved Johanne Schmidt-Nielsen er EL’s tillid til regeringen for indeværende ikke eksisterende, og EL er ifølge eget udsagn derfor ikke længere parlamentarisk grundlag eller støtteparti for regeringen, men oppositionsparti som DF og V mv. Johanne Schmidt-Nielsen meldte derfor ud efter skatteforhandlingerne, at regeringen nøje bør overveje den mulighed, at finde andre partier, der vil holde dem på taburetterne. Det er således ifølge EL regeringens opgave at sikre sig, at den har et fungerende parlamentarisk grundlag.
Problemet her er imidlertid – og det er her teknikken egentlig kommer ind - at i DK har vi et såkaldt negativt parlamentarisk princip, dvs. at regeringen ikke behøver at sikre sig at have et positivt flertal bag sig for at blive siddende – eller som Poul Hartling (V) i 1974 for i det hele taget at danne en regering - men blot skal sikre sig, at den ikke har et flertal imod sig.
Hvis man vil se om regeringen har sit parlamentariske grundlag i orden – bortset fra finansloven -, så kan man kun gøre dette ved i forbindelse med folketingets åbningsdebat, at stille eller stemme for en såkaldt mistillidsdagsorden eller medvirke til at bringe regeringen i mindretal på spørgsmål, som regeringen selv har valgt at gøre til et kabinet spørgsmål, som Wilhjelms eksempel fra 1967 viser.
Hvad et kabinet spørgsmål er, afgøres således af de respektive regeringer og har ændret sig over tid, hvor Schlüters regeringer satte helt nye standarder for dette ved at acceptere de såkaldte Nato-dagsordner og alligevel blive siddende, selv om regeringen blev bragt i mindretal på dette væsentlige spørgsmål.
Så når EL siger at regeringen må finde sig et andet støtteparti, så er det ikke så enkelt i praksis at få den til det, for det behøver den sådan set ikke efterleve generelt set. Kan den bare finde løbende flertal som nu med skattereformen og undgå åbenlyse kabinet spørgsmål – hvor finansloven er det eneste nagelfaste kabinet spørgsmål jf. grundloven (§15) – ja så kan regeringen blive siddende uden et fast støtteparti.
Regeringen(r) kan med andre ord operere fra sag til sag undtagen lige vedrørende finansloven. Finanslovens endelige godkendelse ved 3.behandling er således det eneste sted, hvor det negative parlamentariske princip ikke er rækker. Det er per definition et kabinet spørgsmål, hvor der skal være et flertal, som ikke kan tilsidesættes af regeringen, som værende så uvæsentligt, at den blot fortsætter.
Derfor er den endelige godkendelse af finansloven ved 3.behandlingen ikke bare et ”mytologisk” teknisk politisk spørgsmål men i bund og grund også et politisk spørgsmål om, hvor det politiske ansvar for en regerings fald skal placeres og IKKE som ved en mistillidsdagsorden, hvor det er indlysende, at ansvaret for regeringens fald må ligge hos dem der stiller og stemmer for at den skal væltes.
Ved at stemme imod finansloven kan man i det mindste lade det være op til vælgernes politiske vurdering, om det er regeringens eget ansvar at den eventuelt vælter eller om andre også har et ansvar for dette. Det samme som Preben Wilhjelm og VS i øvrigt forsøgte i 1967-68 med eller uden mytologisering!
http://www.garps-verden.com/2012/06/finansloven-som-mytologi-eller-polit...

Kasper Lauest

@Peter Hansen.
Det er ikke afgørende for denne diskussion om hvorfor vi skal udvide arbejdsudbuddet. Det hører en anden diskussion til. Det relevante er at regeringen både før og efter valget har erklæret at man havde til hensigt at udvide arbejdsudbuddet. Derfor bør ingen være overraskede over at det er det den forsøger. Angående DF er det sandt at nulskattepolitikken blev droppet ved partiets stiftelse og erstattet af et ønske om en flad indkomstskat på 30% kombineret med en afskaffelse af stort set alle andre skatter og afgifter. Så i en dansk optik er det stort set det samme som nulskat. I hvert fald placeret meget langt til højre for alle andre helt frem til "systemskiftet" i 2001.

@Mogens Michaelsen.
1) Jeg har aldrig påstået at DF ikke havde indflydelse på finanspolitikken under VK. Det ved vi alle at de havde. Pointen var at de ikke længere var at betragte som et fløjparti når det handler om økonomisk politik, hvilket også understreges af at deres indrømmelser typisk handlede om øget ældrecheck og værdipolitik.

2) Din argumentation omkring Enhedslisten er dybest set at når Enhedslisten kan få gennemført sin politik på en række især værdipolitiske emner, så skal partiet også have indflydelse på finanspolitikken. Eller med andre ord at Enhedslisten skal være med til DET HELE. Sådan fungerer det jo ikke. At det er strategisk ubekvemt at genere sit eget parlamentariske grundlag er en anden sag, men noget kunne jo tyde på at Enhedslisten har overspillet sine kort under skatteforhandlingerne. Formentlig belært af DF's meget store indflydelse på VK-regeringen. Men når DF havde så stor indflydelse skyldes det i høj grad kontraktpolitikken og den er heldigvis død. I min optik er det logiske i et folkestyre at man stiler efter brede forlig der gør at en så stor del af befolkningen kan genkende deres egne holdninger i det der gennemføres. I et sådant scenarie er det klart at det er begrænset hvor megen indflydelse et fløjparti kan få.

Jørgen Garp

Kasper Lauest. Ja undskyld jeg blander mig, men mage til vrøvl skal man det lede længe efter:
At EL ikke kan få indflydelse på den økonomiske politik, fordi det er et fløjparti.
Har du set den aftale, der var lige ved at blive indgået mellem regering og EL:
Hold da op, der har EL da strakt sig til det yderste, må man sige og langt, langt bort fra et økonomisk fløjparti!
Desuden fik DF jo netop størst indflydelse på det område, hvor de om nogen var et fløjparti - nemlig udlændinge politik mv., så ifølge den logik skulle EL vel netop have indflydelse på det område, du påstår de er fløj på - dvs den økonomiske politik!
Dit ræsonnement hænger ikke sammen - om igen!

Sider