Klumme

Borgen: Politisk papegøjesnak

Gentagelse fremmer forståelsen, siger man ofte, når talen til familiefesten eller brylluppet skal skrives. Princippet gælder også i politik. Her handler det om at slå sit budskab fast. Men kan man høre det samme for mange gange?
2. juni 2012

Det kunne nogle Christianborg-journalister i hvert fald forleden. Statsminister Helle Thorning-Schmidt havde indkaldt den samlede danske presse til et såkaldt doorstep. Statsministeren plejer ellers at holde sig til sine tirsdagspressemøder, så der måtte være noget særligt under opsejling.

Men skuffelsen lod sig ikke skjule hos journalisterne, da statsministeren havde forladt Spejlsalen og afleveret sit budskab. Et budskab, der i al sin enkelthed gik på, at statsministeren havde drukket kaffe med de øvrige partiledere i løbet af dagen, og nu var klar til at invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger.

»Det er derfor, jeg gør meget ud af at sige, at vi skal forbedre vores konkurrence, vi skal skabe flere arbejdspladser, og vi skal samtidig sikre, at danskerne arbejder mere. Vi har brug for flere hænder på arbejdsmarkedet,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Og man må virkelig sige, at statsministeren gjorde noget ud af at sige det. Godt og vel 10 gange på de omkring syv minutter doorstep’et varede, nåede hun at pointere, at danskerne skal arbejde mere.

»Det var jo ikke andet end papegøjesnak, hun leverede,« vrissede en kollega til en anden på vej ud af Statsministeriet. Ligegyldigt hvilket spørgsmål der blev stillet, fik man det samme svar, lød konklusionen.

Nu er det ikke første gang, Helle Thorning-Schmidt bliver »beskyldt« for papegøjesnak. Det gjorde hun også, da hun på sit nok mest berømte pressemøde forsøgte at træde vande, dagen før betalingsringen blev lagt i graven. Ifølge en optælling fra TV 2 måtte statsministeren hele 17 gange ty til forskellige variationer af sætningen »vi fremlægger en god løsning i morgen«, som svar på journalisternes utallige spørgsmål.

Glæden ved gentagelsen deler hun tilsyneladende med oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen. I hvert fald har han de seneste dage med både trepartsforhandlinger og udspil til skattereform berettet om LO-familien, der mister 3.400 kroner på grund af regeringens øgede afgifter et hav af gange.

Men det er ikke kun nuværende og forhenværende statsministre, der er kendt for at svare det samme på forskellige spørgsmål. Det er et fænomen, politikere generelt er ramt af. Og faktisk er det ikke længe siden, at en række nyvalgte politikere forsøgte at rejse en debat om samme emne.

»Selv om jeg elsker politiske debatter, sidder jeg af og til og keder mig i folketingssalen. For ingen gider høre på det samme igen og igen. Vi må blive bedre til at svare, og vi må blive bedre til at spørge. Det synes jeg, vi skylder befolkningen,« skrev det nyvalgte medlem af Folketinget for Radikale Venstre Jeppe Mikkelsen i MetroXpress i forbindelse med debatten. Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), gav ham ret. Han var også træt af al den papegøjesnak fra Folketingets talerstol.

»Vi kunne forbedre politikerstandens anseelse, hvis der var mindre papegøjesnak, mindre polemik, mindre profilering og mere idébetonet debat,« sagde Mogens Lykketoft til Danmarks Radio.

Derfor glæder jeg mig til det nye folketingsår, som begynder til oktober. Ikke fordi det er kedeligt på og omkring Christiansborg for tiden med alle de forhandlingsforløb, regeringen påtænker at køre på samme tid de kommende uger. Men fordi Helle Thorning-Schmidt to tirsdage i hver måned i folketingssalen skal debattere med de fem ledere af oppositionspartierne.

Omkring nytår havde jeg fornøjelsen af at være i London, hvor BBC på stationens parlamentskanal genudsendte en række debatter mellem premierminister David Cameron og Labour-lederen Ed Miliband. Uden at have det mindste styr på britisk indenrigspolitik blev jeg fascineret over den store indlevelse, de rappe replikker og høje debatniveau.

Lykkedes det med den nye debatform i Folketinget at skabe ny dynamik i de politiske diskussioner, kommer der forhåbentlig mindre papegøjesnak, så vi måske ikke behøver høre mere om længere arbejdstid og LO-familiens 3.400 kroner mindre om året. Gentagelsen har fremmet forståelsen. Den er feset ind.

 

Casper Dall er journalist ved Informations Christiansborgredaktion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Et højt debatniveau kræver jo at politikerne rent faktisk ved hvad de taler om og hvor de vil hen med det danske samfund, sådant lidt visionært og ikke blot det daglige skænderi om hvis "tissemand" der er størst eller hvis far der kan tæve din mor, og hvem der skal have visse goder og hvor fakturaen skal sendes hen.
Det bliver sgu for fladt og lettere meningsløst, så kære politikere, stram jer an på de store linier og kære befolkning vælg nogle der mestrer dette

"Uden at have det mindste styr på britisk indenrigspolitik blev jeg fascineret over den store indlevelse, de rappe replikker og høje debatniveau."

Ja, visse engelske politikere har måske større retoriske evner, men er politikken meget anderlede?.

Nedsæring på nedskæring - eller austerity, som de kalder det.

Lise Lotte Rahbek

Mentalt tror jeg papegøje-sætningerne fungerer som en slags filter.
Når politikere står og memorerer hvad de skal sige og siger den samme sætning igen og igen, så kan de ikke høre, hvad folk siger. De kan ikke bare ikke høre det, de kan ikke forholde sig til det, de kan ikke tænke på det, de kan ikke svare på det.

Det er ikke papagøjesnak.
Det er en anden form for at stikke fingrene i ørerne og tralle LALALALALA.

Uopdragent.