Information bragte i maj tre reportager om Colombia fra Carsten Jensen. De er som altid godt skrevet, og de formår også til dels at vise kompleksiteten i nogle af landets problematikker.
Problemet er bare, at Carsten Jensen gentager de samme temaer som altid, når der skrives om Colombia: Narko, vold, guerilla og korruption, og han ender med blot at forstærke stereotyperingen.
Får vi nogen ny værdifuld viden, som kan udvide vores horisont? Her reagerer jeg på Carsten Jensens reportager, fordi jeg tilfældigvis ved noget om landet, men problemet tilhører medierne generelt og deres kriterier for, hvornår noget er interessant at dække. Reportagerne giver mig mest af alt en rugende fornemmelse i maven af, at min viden om andre lande alt for ofte er alt for stereotyperet.
Hvad vil vi høre
Tilbage til Colombia. Hvorfor er dette land kun interessant, når det handler om vold, narko og guerilla? Det må være på tide, at vi kommer over den gennemtæskede fortælling og stereotyperne.
Det er også vold at blive ved med at fastholde et land i en negativ fortælling.
Men er vi overhovedet interesseret i at høre om andet? Er fortællingen blevet så fasttømret, at selv Carsten Jensen ikke kan se andet på sit besøg? Det tror jeg ikke. Blot tænk på alle de mennesker, der har huset ham.
Kørt ham rundt, givet ham deres kontakter, hjulpet og åbnet deres døre. Og det er ikke fordi, det handler om en kendt forfatter fra udlandet. Det er fordi venligheden, generøsiteten og imødekommenheden – og ikke uforsonligheden, som Carsten Jensen skriver – er et af den colombianske kulturs vigtigste træk.
Men det får vi ikke noget at vide om. På trods af, at det nok er et af de væsentligste svar på Carsten Jensens spørgsmål om, hvorfor folk er lykkelige i Colombia.
Det, og så den gensidige anerkendelse og høflighed, familiernes sammenhold, den store kontaktflade mellem generationerne og colombianernes enorme kreativitet og entreprenørskab, som er noget, der giver det colombianske samfund værdi, og som ville være værd at høre mere om.
Carsten Jensen beskriver Colombias blændende lys og dybe skygger, men han vil kun fortælle om skyggerne. Det er på tide at skildre lyset.
Ja, bestemt. Det er på tide at skildre lyset, og at danske intellektuelle som Carsten Jensen ændrer deres gamle forestillinger og fastlagte stereotyper af andre lande. Ikke desto mindre, det er bekymrede at netop en som CJ giver et så ensidigt billede af Colombia, som om verden kun var sort og hvidt. Den måde at se verden på, ud fra en efterhånden forfaldet venstre orienteret retorik, er bestemt ikke til gavn for et land, hvis folk har meget at byde på og som i disse år oplever økonomisk fremgang. Jeg nægter ikke de forhold CJ skriver om, men Colombia er meget mere og andet end kun de negative sider CJ henviser til i hans reportage serie i ”Information”. Jeg har læst et par af hans bøger, og måske skal titlen på hans næste bog være: ”Jeg har set verden forsætte / ændre sig”. En herboende Colombianer.