Kommentar

Erhvervsuddannelserne er blevet videnssamfundets skraldespand

Mange års enøjet fokus på gymnasierne som redningskrans for den danske konkurrenceevne har undergravet erhvervsuddannelserne, der står tilbage som videnssamfundets skraldespand
27. juni 2012

Mere uddannelse er vejen frem! Den sætning er blevet gentaget et utal af gange de seneste år. Og de danske unge har hørt godt efter. I 2012 har der været rekordhøj søgning til de gymnasiale uddannelser. Men er gymnasierne nødvendigvis løsningen, når vi skal have de unge til at uddanne sig mere?

95 procents-målsætningen tilsiger, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Ikke at 95 procent skal have en studenterhue. I jagten på at nå de 95 procent må vi sætte erhvervsskolerne i front – ikke køre dem i sænk.

Det kan blandt andet gøres ved at sikre, at kun elever, der er vurderet uddannelsesparate, kan påbegynde en erhvervsuddannelse. Er de ikke parate til at påbegynde en erhvervsuddannelse, må de i et andet uddannelsestilbud som eksempelvis 10. klasse med brobygning til erhvervsskole, EGU eller lignende.

Der skal etableres konsensus om, at en erhvervsuddannelse kræver, at eleven er praksisorienteret, men også behersker almene boglige færdigheder, så som dansk og matematik.

Spild af ressourcer

Det ensidige fokus på gymnasiet, der har været det styrende paradigme i dansk uddannelsespolitik under mantraet ’videnssamfund’, har vist sig at være dyrt for statskassen. Uddannelse er aldrig spildt, men når syv procent af de unge, der tager en gymnasial uddannelse, aldrig fortsætter på en videregående uddannelse, og 14 procent efter erhvervelsen af studenterhuen påbegynder en ny ungdomsuddannelse af den erhvervsfaglig slags, er der noget, der ikke stemmer. Denne ’overuddannelse’ koster hvert år den danske statskasse 3,5 milliarder kroner. Det er rigtig mange penge.

Hvis regeringens målsætning om, at Danmark fortsat skal være et produktionsland, skal opfyldes, bør man sætte fokus på de alternative veje til højere uddannelse. I dag er der diskrepans i mellem mål og midler: Målet er Danmark som højteknologisk produktionsland. Midlet er erhvervsuddannelser, som kun én ud af fem unge aktivt vælger. Årsagen er, at størstedelen af de unge og deres forældre ser gymnasiet som den bedste og eneste reelle uddannelsesvej efter grundskolen. Derfor skal vi have de unge og deres forældre til at overveje en erhvervsuddannelse og overbevise dem om, at svendebrevet ikke er afslutningen, men derimod vejen videre, vejen mod mere uddannelse.

For »… mere uddannelse er vejen frem!« og ifølge regeringens 2020-plan skal 60 procent af en ungdomsårgang have en videregående uddannelse. Tal fra AKF viser, at det i øjeblikket forventes, at blot 54 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Hvis det tal skal hæves til 60 procent, må vi se på, hvordan vi rådgiver de unge mennesker. Ikke bare frem til en videregående uddannelse, men også til den rigtige videregående uddannelse og ikke mindst: Via den rigtige ungdomsuddannelse.

Åbner døre

Som det ser ud nu, vælger en stor del af de danske unge den gymnasiale vej, fordi den for dem virker som den mest sikre – vejen, der åbner døre. I de unges optik står erhvervsuddannelserne i diametral modsætning hertil. Her er vejen kun treethalvt år lang og munder ud i et svendebrev, der markerer slutningen på uddannelsesforløbet. Men sådan ser virkeligheden ikke ud!

Vi skal anerkende erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt alternativ til gymnasierne. Og det gøres bedst ved at fortælle – igen og igen – at erhvervsuddannelser også kan være vejen til en bacheloruddannelse eller et kandidatbevis. Ikke igennem et traditionelt forløb på et universitet, men igennem et mindst ligeså spændende forløb, der starter på en praksisnær erhvervsuddannelse, som giver kompetencer på arbejdsmarkedet. Gennem en to-årig erhvervsakademiuddannelse, der knytter teori og praksis sammen og retter sig mod erhvervslivet. Og herefter muligheden for en ’top up’-bachelor, der giver adgang til kandidatuddannelser på universiteterne.

Erhvervsuddannelserne er nemlig et reelt alternativ til gymnasiet, og de åbner døre til videre uddannelse.

 

Louise Pihl er afdelingschef hos Dansk ByggeriSidse Frich Thygesen er konsulent for regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse hos Dansk Byggeri

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det interessante er, at det åbenbart kun er uddannelse hvis det går gennem gymnasiet. En praktisk uddannelse er vel lige så god en uddannelse. Hvad vil vi med vores liv?

Steffen Gliese

Hvad er det for nogle helt sindssyge systemer, vi har lavet?! Det er da fint, at man kan kvalificere sig til at læse videre på baggrund af en teknisk omvej - men er det ønskværdigt og hensigtsmæssigt?
Det lyder, som om man tror, at folk ønsker at høre, at de kan få lov at gå endnu mere i skole. Jeg tror faktisk, at rigtigt mange blot ønsker sig en uddannelse, der kan bringe dem direkte i arbejde - en egentlig gammeldags lærligeuddannelse måske, ligefrem?
Det nytter ikke, at vi indretter samfundet, som vi gerne vil have, at folk opfører sig! Vi må indrette samfundet, så det passer til, hvordan folk ønsker at kunne leve deres liv - med den stadig mindre arbejdsbyrde, der bliver nødvendig, år for år.

En baggrund som praktiker er en solid ballast når teori og bestemmelser skal indlæres – den omvendte situation er netop - omvendt.

Steffen Gliese

Jeg beklager at måtte sige det, Bill Atkins, men det gælder givetvis indenfor visse fag. Omvendt er det andre steder tydeligt, når en almindeilg gymnasial baggrund mangler, så når man aldrig helt ind til benet, fordi kampen for at nå så derind ikke er klar nok for dem. Der er en mærkelig idé om, at teoretisk viden og dannelse er så nem at tilegne sig, at det nok skal gå, mens uha! de komplicerede håndværkerfag og deslignende kræver helt andre færdigheder. Og jeg tror jer - blot må I så også acceptere, at det samme gælder den anden vej rundt.

Peter, jeg er så udpræget tilhænger af at man først tager studentereksamen og så går i lære...

...jeg bed godt det er FY - men jeg betragter studentereksamen som en almen uddannelse i dag - også under hensyn til de specialgymnasier der findes.

Jonas Jørgensen

Til at starte med, så kunne man måske gøre op med den studenterhue-mani der har spredt sig til alle uddannelser.

Det lyder arrogant at påstå, at studenterhuen kun er for studenter, men der skal ikke forstås sådan.

Det at alle uddannelser skal have en hue i alle mulige og umulige farver, er et udtryk for en total nedvurdering af f.eks murer og frisørfagene, der hver især nu har hat på! Hvad blev der af faglig stolthed?
At kopiere studenterhuen kan kun være et bevis på, at der selv blandt unge mennesker udenfor gymnasieskolen hersker en tankegang om, at kun en hue er vejen frem.

Og det er en skam.

Flemming Nielsen

Tænk på, hvor ofte ordene "svage unge" er blevet og bliver brugt i forbindelse med den gruppe raske og duelige mennesker, der ikke får en studenterhue på.

Ikke noget under, at alle gerne vil have en. Hvem har lyst til, medmindre man bliver stenrig og succesfuld på anden vis, at tilhøre et stigmatiseret, hueløst proletariat
Den afgåede topdirektør for Danske Bank gik i sin tid i banklære med en sølle realeksamen (med hue).

Nu var datidens realeksamen, 10 års skolegang i den delte skole, jo klassificeret som værende for de bogligt egnede, og rigtig mange unge fik med den i hånden en erhvervsfaglig uddannelse og livsduelig karriere på alle niveauer med bank, butik, kontor og teknik.
Men hvad er det, nutidens ti års folkeskolegang ikke kan levere som en realeksamen dengang kunne?
Et af svarene skal nok søges i hele tanken og værdidebatten om enhedsskolen, som må diskuteres i et andet forum. Men centralt i den sammenhæng ser jeg ikke mindst prestigetabet.

Nu er realeksamen som bekendt ikke mere. Ergo må det være de gymnasiale uddannelsers lod at levere prestigen og den nødvendige faglige og teoretiske ballast, som jeg - med fare for at få et par slidte huer i nakken - vil påstå er nogenlunde identisk med det, den gamle realeksamen kunne levere, plus minus et par moderne teknikaliteter.

Jo, der er mange andre lumre faktorer: taxameter, pædagogik, moderne krav, manglende autoritetstro etc.etc.
Men hvis man længe og ofte nok kalder mennesker for svage og tabere, så bliver de svage og søger i bedste fald derhen, hvor de kan blive accepteret. I værste fald bliver de ligeglade...og alternative...

At man så ovenikøbet kalder snart sagt enhver uddannelsesinstitution, handelskoler, seminarier, sygeplejeskoler, journalisthøjskoler, tekniske skoler etc. for universiteter kan man jo alt efter temperament og snobbebehov så enten muntre sig eller græde over.

Anne Marie Pedersen

I bund og grund så handler en overraskende stor del af uddannelsesvalg om venner og adgang til en vennekreds. Rigtig mange undersøgelser viser, at unge tager enormt mange af deres uddannelsesvalg ud fra en venne-logik. Og det er både når det gælder valgfag på en uddannelse, hvilket konkret sted man vil tage en given uddannelse, hvilken type af uddannelse osv.

Alle ved, at der på erhvervsuddannelserne ikke venter 3 år med godt sammenhold, studieture, gode fester hver måned, teaterforestillinger, bazardage, kæmpe projektuger, studenterfaglige aktiviteter osv. osv. osv.

Hvis man virkelig vil have folk til at tage erhvervsuddannelser, så må man også få skabt en ordent social kultur på stederne. Pt. så smadres den jo i det øjeblik hvor de unge skal i praktik.

Steffen Gliese

Det gør lidt ondt at måtte sige, at tidens virkelige skraldespand er HF - hvor mange, der er droppet ud af erhvervsskolerne , i stedet kommer hen. Om muligt er det at give folk endnu flere nederlag, medmindre de selvfølgelig hører til på en mere teoretisk bane. Det er desværre ikke tanken med de mange, der nu tager uddannelse ikke som vejen til - men et led i en karriere, hvor deres eneste mulighed for indkomst, efter kommunerne har smækket kassen i for de unge, er retten til SU. Det er rent ud sagt en forbrydelse at pålægge undervisningsinstitutioner at skulle styre folks indtægtsgrundlag.

Finn Thøgersen

Målet med de 95% er da prisværdigt, men fuldstændigt uden hold i den virkelige verden.

Var det ikke ca 15% der forlod det Københavnske skolesystem som funktionelle analfabeter ?
Dertil kan man lægge et betydeligt antal der ikke kan regne.

Det er sørgeligt, og en total fallit for folkeskolen (mfl), men det er em 20-25%, der reelt aldrig vil være istand til at tage selv simpleste boglige uddannelse.
Og idag har selv erhvervsuddannelserne et betydeligt bogligt indhold.

Men i bedste planøkonomiske stil, så fortsætter man med at proppe stadig flere råvarer ind i maskinen, selvom det færdige produkt enten bliver ringere, eller der er stigende spildprocent.

Marie Jensen

Mon ikke den rekordhøje søgning til de gymnasiale uddannelser hænger tæt sammen med den megen omtale af manglen på praktikpladser på erhvervsuddannelserne?

Jeg tror, (baseret på udsagn fra de unge mennesker, jeg kender) at der stadig er mange, der ønsker sig en håndværker-uddannelse, men hvis man frygter at ende i en blindgyde på grund af manglende praktikplads, søger man måske ind på en gymnasial uddannelse.

Der er selvfølgelig også en sammenhæng med hvilken subkultur og hvilken vennegruppe man identificerer sig med, men mit umiddelbare indtryk er at, unge godt kan finde ud af at følge deres interesser og evner (både praktiske og boglige) hvis bare rammerne er i orden.

Så der skal gøres noget for at løse manglen på praktikpladser og der skal arbejdes for kvalitet i undervisningen, godt socialt samvær, lige muligheder for økonomisk støtte til udeboende og og rådgivning til de, der er ved at droppe ud.

Pær Køie Kofod

Erhvervsskolerne kunne hvis De troede mere på sig selv!
"Levere" nogle af De mest kompetente fag/tværfaglige fagfolk.
Erhvervslivet efterspørger dygtige medarbejdere.
Men SER ikke talentmassen. (Skaber beskæftigelse til Dem. Det "akademiske" hieraki dogme hænger ved.)

Hvilket må siges at være ledelsens "skyld".
Da en dygtigt ledet virksomhed "oplever" DET GLOBALE MARKED.
Som et sandt overflødighedshorn. Af muligheder.

Jeg "sidder" p.t. selv på Bornholm. Aktivt jobsøgende.
Samtidig med at jeg kan se/analysere mig frem til et sandt overflødighedshorn. Af potentielt lukrative produktioner.
Indenfor stort set alle brancher!!!

Karsten Aaen

Nej, det handler ikke om manglen på praktik-pladser, f.eks. er der brug for industri-teknikere, der kan noget med computere, dvs. CNC og CAD-CAM - og her er der altså praktikpladser nok.

Problemet er todelt; 1) de unge mennesker ser Jamie Oliver (nok mest aktuelt for en 6-8 år siden) eller de ser Gunbritt Zellner (frisøren) og tænker, at sådan vil de også være - men de aner intet om det hårde arbejde og det hårde slid, der går forud for at Jamie eller Gunbritt er der, hvor de er i dag. Eller de ser f.eks. en Mette Blomsterberg lave de lækreste kager og så vil de allesammen være lige sådan. Prisværdigt elvfølgelig men de aner igen intet om hvor lang tid - og hvor mange gentagelser - Mette B. har stået og lavet hver dag for at nå det niveau hun har i dag...
Mattias Tesdaye er inde på dette her i sin bog "Vi er ikke dyr, vi er tyskere" (sohns forlag, 2010) hvor han siger at han, som led i 3F's PR for netop erhvervs-uddannelserne foreslog alt muligt, murer, tømrer, smed mv. - men nej, de unge ville være kokke, blomster-bindere, måske tjenere, og de ting, der lige p.t. var oppe i tv...

Jeg sagde før at problemet var todelt og her kommer 2) Min holdning er den at unge mennesker i dag stort set kun bliver præsenteret for en eneste ting som gælder, fra samfundets, fra statens, fra forældrenes - og fra skolernes side - er at gå i gymnasiet, hvad-enten det er stx, htx, eller hhx, eller hf. Og jeg forstår ikke helt hvorfor?

Jeg har undervist på teknisk skole i 2 år for nogle år siden, og en moderne erhvervs-uddannelse handler om at kunne læse en faglig tekst, skrive et resumé af hvad der er blevet lavet ved en bil f.eks. så ens kollega kan lave videre på bilen eller læse tekster om franske oste, hvordan krøllet hår skal behandles mv.
Og det er det vi skal fortælle de unge mennesker - at der også er noget for de mere teoretisk mindede, altså de boglige unge, på erhvervs-uddannelser - især fordi Danmark de næste 10 år kommer til at mangle omkring 50.000-100.000 veluddannede faglærte arbejdere....

Og med veluddannede faglærte arbejde mener jeg folk som kan bruge det begreb der hedder transfer, altså at man kan anvende sin viden på en andet område end der hvor man har lært det. Et lidt fjollet eksempel måske er den ledning, som følger med en Mac-computer, Magsafe hedder den. Den sikrer forskellige ting, bl.a. at ens data ikke forsvinder hvis computeren ryger på gulvet. (en magnet holder ledningen fast til computeren). Oprindeligt udviklet til riskogere i Japan, så Steve Jobs, hvordan de magsafes kunne bruges til computere -.og det som er kreativitet: evnen til at kunne forbinde ting som ikke oprindeligt har noget med hinanden at gøre....
(inspireret af bogen Steve Jobs Innovationsmetode bl.a.)

Et større problem er at erhvervs-uddannelser de sidste 10-15 år er blevet synonym med at det er der, hvor de dumme går, dvs. der får 2 og 4 i folkeskolen, mens dem, som får 10 og 12 går i gymnasiet. Og der skal en stærk ung person til at sige 'nej, tak, jeg vil hellere være guldsmed end at læse kunsthistorie eller engelsk på universitet.' Intet er der galt med dette men hvis man ikke har interessen, endsige evnerne for det...

Som akademiker er jeg dybt taknemmelig for at der er nogle mennesker som har håndelag i det her land, så de kan reparere, renovere mure og kloaker, lægge gulv, og terrasser mv.....

Måtte vi få flere af dem....

Steffen Gliese

Så sandt, Karsten Aaen, og det eneste der kommer ud af, at man nu f.eks. sender mange unge på HF, fordi det er tilpas luftigt, er for de fleste dårlige oplevelser bl.a. i kraft af deres mange småskavanker.
Det, der ville være mest effektivt, ville formodentlig væe at lukke gymnasiernes jagt på malkekøer og deraf afledte problem med at optage nogen, der med stor sandsynlighed falder fra.
I min egen gymnasietid var vi ganske mange klasser - det var det første årti med markant større optag og det andet år med adgangsbegrænsning på de videregående uddannelser. Der var ud af 119 startere én, der faldt fra, og én, der dumpede.

John Vedsegaard

Sagen er vel nærmere at jo mere man får folk til at tænke på noget andet, jo mindre tænker man over at det Danske samfund udelukkende arbejder for at politikerne kan suge så meget som muligt ud af det, til sig selv vel at mærke.