Kommentar

Europas forargelige elite

Hvor lang tid vil der gå, før de europæiske befolkninger indser, at eurokraterne og de internationale finansinstitutioner har sat dem uden for egentlig demokratisk indflydelse?
7. juni 2012

Den europæiske krise er lige så politisk, som den er økonomisk. Den rejser grundlæggende demokratiske spørgsmål: Med hvilken ret styrer I os? Hvordan kan vi kontrollere jer, mens I er ved magten? Og hvordan kan vi fjerne jer, hvis jeres styring mislykkes?

Hvad skal en havnearbejder i Piræus i Grækenland mene om direktør for Den Internationale Valutafond Christine Lagarde? I sidste uge fortalte madame Lagarde de græske forældre, der må rode på lossepladser for at finde mad til deres børn, at hun har større medfølelse med børn fra afrikanske lande syd for Sahara.

Efter at have lettet sig selv for den tåbelige forestilling, at lidelse er en konkurrence, hvor de fattigste kan bruges som et våben imod de fattige, tilføjede IMF-chefen:

»Jeg synes, at grækerne burde hjælpe hinanden ved, at alle betalte deres skat.«

Bevidstheden om, at hun ikke selv betaler en krone i skat, holdt hende ikke tilbage.

Det internationale diplomati blev rystet over de græske anklager om hykleri, der fulgte, da det kom frem, at Lagarde nyder godt af skattefrihed. Verden har tolereret en overgenerøs klausul fra Wiener-konventionen af 1961, der fritager »diplomatiske repræsentanter« fra skat i 60 år. Hvorvidt IMF-embedsmænd og andre diplomater betaler skat, har intet at gøre med eurozonens krise, lød protesterne.

Diplomaterne glemte, at når det er krisetider, kan frynsegoder, som ingen bemærker i almindelige tider, blive lige så utålelige, som skattefritagelser for aristokrater og gejstlige var for Frankrigs revolutionære i 1789.

Kostskolejunta

I Storbritannien burde de konservative tilsvarende vide, at taber de næste valg, vil historikerne kunne datere begyndelsen på deres fald fra magtens tinder til 21. marts 2012, da finansminister George Osborne gav landets rigeste skattelettelser.

Toryerne kan gentage deres gamle mantra om, at det skaber øget vækst at lade de rige beholde en større del af deres penge, selv om der kun er sparsomt belæg for påstanden. De kan insistere på, at en beskatningsprocent på 50 procent kun vil fremme skatteunddragelse og skattesvig. Men uanset hvad de siger, er der ingen, der lytter. Ved at begunstige de rige er den britiske regeringskoalition gået fra at være en national regering til at være en alliance af gamle kostskoledrenge, der hytter deres egen klasses skind.

»Gud hjælpe mig, men alt, hvad jeg kan få øje på, er en vis sammensværgelse af rige mænd, der tilgodeser deres egen kommers i almenvellets titel og navn,« skrev Thomas Moore i sin Utopia fra 1516. Stadig flere britiske vælgere ser nu på koalitionsregeringen og tænker det samme.

Men i det mindste kan parlamentsmedlemmer stadig vedtage et mistillidsvotum mod Osborne. Alternativt kan David Cameron sætte ham fra posten som finansminister, eller vælgerne kan fyre koalitionen ved næste valg. En grad af demokratisk handling er stadig mulig, trods alle de begrænsninger, som sættes af globalisering, børsmarkeder og internationale traktater.

EU manger et ’vi’

I eurozonen er der intet ’vi’, der kan udøve en tilsvarende kontrol. Fraværet af et demos, et legitimt politisk fællesskab, der kan handle kollektivt, forklarer, hvorfor den rigeste, mest veluddannede region på planeten er handlingslammet – til utilsløret forundring for resten af verden.

Murene i det fængsel, hvor eurozonen har spærret Sydeuropa og i Irland inde, kender vi efterhånden til hudløshed: De nationale regeringer kan ikke længere bede centralbankerne trykke flere penge til at betale gæld. De har ingen kontrol over renter og valutakurser.

Deres valutaer er lige så fastlåste, som hvis de var bundet til en guldstandard, og de er dermed stillet permanent ringere i konkurrencen med Tyskland. Beslutninger træffes af IMF, Bruxelles og Tyskland i stedet for af suveræne vælgere.

Som vi ved, er magten gledet den nationalstatslige kontrol af hænde. Den europæiske elites bovlamme reaktion kan stadig fremkalde vantro.

»Jeg kan sige, at medicinen begynder at virke,« meddelte EU-kommissionsformand José Manuel Barroso, i sidste måned, samtidig med at ungdomsarbejdsløsheden i Spanien passerede 50 procent, og græske og spanske banksystemers kurs mod nedbrud blev yderligere accelereret.

Folket raser

Det er berettiget, når EU’s venstrefløj kritiserer Barroso og hans slags for at være selvtilfredse og afstumpede. Hver eneste fornærmelse er fortjent. Men alle venstrefløjens alternativer kan koges ned til, at Tyskland, Holland og Finland skal redde syd. Enten skal nord acceptere den inflation, der bliver resultatet, hvis Den Europæiske Centralbank skal agere ubegrænset sikkerhedsstiller, eller også skal nord overføre flere af sine skatteindtægter til syd.

Det tyske samfund er rasende. Forlagene vælter bøger ud med titler som Rettet unser Geld (Spar vores penge, red.) og Die Rechtswidrigkeit der Euro-Rettungspolitik (Euro-redningspolitikkens ulovlighed, red.)

Industriarbejderen i Düsseldorf er ikke mere selvisk end havnearbejderen i Piræus. Også han kan med god ret stille det vanskelige demokratiske spørgsmål: Hvor langt er de nordeuropæiske regeringer parat til at gå i deres afhændelse af budgetbeslutningsmagten, før forbindelsen mellem beskatning og repræsentation bryder sammen?

A propos Utopia, så forestillede Immanuel Kant sig i 1795 en verden af republikker, der lever i evig fred. Hans idealisme var ikke nødvendigvis totalt verdensfjern.

I årtier opfyldte Den Europæiske Union Kants og hans efterfølgeres forudsigelse om, at frie, demokratiske lande kunne nyde godt af et fælles harmonisk samarbejde. Men nu har EU udviklet sig til noget, Kant ikke kunne forestille sig. Det er hverken en stat, der får legitimitet fra sine borgeres loyalitet, eller en fri sammenslutning af suveræne republikker, men noget midt imellem.

Skulle denne klodsede hybrid kollapse, er der reel fare for, at fascistiske kræfter igen vil få vind i sejlene. For hvad sker der, hvis euroen står ved magt, og det går op for europæerne, at deres valg er rent humbug, at deres stemmer ikke tæller for noget, og de beslutninger, der påvirker deres liv, bliver truffet et helt andet sted?

 

Nick Cohen skriver klummen ’Uden fordomme’ hver søndag i The Observer © The Observer og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Ole Rasmussen

Opbakningen bag Helle Thorning er vel en fin indikation for, at befolkningen har opdaget at hun aldrig har været socialdemokrat, men EU-ureaukrat, udsendt medarbejder for elitens projekt.

At man kaster sig i armene på det gamle regeringsparti, kan så være lidt sværere at tolke.

Det handler måske mest om magt og afmagt.

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-190.pdf

Den politiske situation i Danmark viser jo at selv om vælgerne vælger de andre, så får de samme politik. Selv demokratiet har mistet sin demokratiske legitimitet.

Christian Nissen

Det var bønderne der i sin tid var så forhippet på at vi skulle med i EF de skulle have noget tilskud til driften.

EU har stille og roligt ranet mere og mere magt til sig uden mange siger fra.

Det Hitler ikke magtede at gennemføre, kommer roligt af bagvejen.

Christian Nissen

Søren Lom, ja der er nok flere EU skeptikere blandt borgerne end der er i folketinget.

Politikerne har ingen problemer med at afgive magt til EU det går glat igennem folketinget hver gang.

Steffen Gliese

EU er en fantastisk god idé, når det foregår i det adstadige tempo, som enstemmighed og folkelig tilslutning tilsiger.

Søren Blaabjerg

Der er - efter min mening altså - over hele europa akut behov en helt ny revolution - fra neden af. Denne gang ikke af den klassiske slags: arbejderklassen mod kaptalistklassen, men i stedet vendt mod de lidet værdiskabende selvforgyldende og sammenspiste højtlønnede finansfolk, eksperter, chefer i offentligt såvel som privat regi (inklusive en hel del pampere og såkaldt "folkevalgte" politikere), der alle som en benytter "rationelle hensyn" som skalkeskjul for deres egen skamløse grådighed, samtidigt med deres hånske og bedrevidende moralisering over for andre mindre priviligerede samfundsborgere.

Michael Bohn

Der kommer aldrig nogen revolution mod udhulingen af demokratiet. Vi sidder jo alle sammen og venter på at nogen andre skal begynde.

Egon Maltzon

Er det ikke en fascinerende tanke at det står ethvert EU-medlem frit for at melde sig ud af kluppen, og genindføre egen mønt i fald de måtte have afskaffet den.

Men der er ikke rigtigt nogen som syntes det er en god ide, og benytter muligheden.

Claus Oreskov

Som kammerat Lenin sagde og skrev igen og igen – i et kapitalistisk samfund er der intet demokrati. Her er det kapital ejerne, der bestemme, og den såkaldte frie presse er ligeledes kapitalens organ! Venstrefløjen i Vesteuropa har aldrig forstået denne simple kendsgerning. Her tror alle tosserne på frihedens rige og markedets lyksaligheder.

Per Torbensen

Det er kun begyndelsen vi ser her,men det er gået stærkt på det sidste.
De mere langtsigtede mål er nedlæggelsen af nationalstaten-de nationale parlamenter-fælles forsvarspolitik(hær-efterretningstjeneste)-euro politi.
You name it,alt er nedfældet i hensigtserklæringer og informationsmateriale fra 70erne før Danmarks indtræden.
Det er kun et spørgsmål om tid før vi har en finansminister for en valuta(euroen) finanspagten er foreløberen.
Superstaten euroland hvor teknokraterne hersker og regerer,hvor eliterne bestemmer over befolkningerne,det ser vi allerede på nationalplan idag.
Teknokratiet eliminerer støt og roligt "demokratiet"
Et marked-"arbejdskraftens frie bevægelse" monopolkapitalismens enevælde del og hersk med eliterne,hvor befolkningen skal passiv deltagende.
Det som er på vej er FACISME i sin reneste form.

Lars Højsted Nielsen

Jeg har altid været EU.modstander/skeptiker ;o), mest pga demokratisk underskud og EU's forkærlighed for ultra liberal økonomisk politik. Men...hvis vi skal ha fælles økønomisk politik var det vel mest rimeligt at vi bare kalder os for Europa, og stemte, en mand, en stemme til det samme parlament. Muligvis ville der ske en del ændringer, hvis en spansk stemme havde lige så meget politisk indflydelse som en tysk stemme.

Peter Jensen

"Skulle denne klodsede hybrid kollapse, er der reel fare for, at fascistiske kræfter igen vil få vind i sejlene."

Hvor barok en profeti; fascismen har jo allerede stærk vind i de europæiske sejl. Med hvilken anden betegnelse skal man mon ellers beskrive udviklingen i EU, hvor der indsættes teknokratiske regeringer henover hovederne på medlemslandes befolkninger, hvor traktater ikke sendes til folkeafstemninger hvis der frygtes et nej, hvor befolkningerne overvåges uden demokratisk kontrol, og hvor magtdistancerne er konstant stigende - således at resterne af de repræsentative, nationale demokratier eroderer fuldstændigt og bliver til de rene skueprocesser?

Et sammenbrud, eller endnu bedre - en kontrolleret afvikling af EU-kolossen - ville som udgangspunkt være et skridt bort fra det autoritære. Ikke det modsatte.

Peter Jensen

"Den politiske situation i Danmark viser jo at selv om vælgerne vælger de andre, så får de samme politik. Selv demokratiet har mistet sin demokratiske legitimitet."

Det borgerlige, repræsentative demokrati har mistet sin legitimitet. Ikke visionerne om et langt mere direkte og deltagende demokrati; det er jo netop fraværet af sådanne elementer og processer som illustrerer at en fornuftig og logisk demokratiudvikling (fra det deliberative til egentlig deltagelse) ikke har fundet sted. Naturligvis fordi en sådan ikke lige er sagen for kapitalen.

Hasse Poulsen

Dejlig artikel!

Det positive midt i al den oplagte elendighed er at myterne om at det er godt for alle at de rige bliver rigere er ved at bryde sammen,
At det er blevet tydeligt at de rige som klasse er helt løsrevet fra resten af befolkningerne.
Det får bladet fra munden og gør at det er blevet muligt at tale om demokrati og solidaritet igen - mens de rige får nye skattelettelser.
Spørgsmålene nu er ikke for eller mod Europa eller Danmark, men hvilket Europa og hvilket Danmark.

Niels Engelsted

@Peter Jensen, det er både uklogt og ukorrekt at kalde udviklingen i EU for fascistisk. Det der er under udvikling i EU er en slags finanselitens autoritære og udemokratiske bureaukratstyre, sådan som det beskrives af Nick Cohen.

Fascisme er det, man risikerer i de enkelte lande, hvis dette system bryder sammen uden at blive erstattet af et, hvor det europæiske demos (igen Cohen) har bestemmende indflydelse.

Ungarn viser os, hvordan fascismen formentlig kommer til at se ud, selv om der kan forekommer varianter a la det græske oberststyre eller Francos Spanien.

http://www.spiegel.de/international/europe/right-wing-extremists-cultiva...

Søren Blaabjerg

Med hensyn til umuligheden af/chancerne for en kommende folkelig revolution:

Hensigtem med velfærdssamfundet var i sin tid ikke kun kristeligt-humanistisk. Det var samtidigt også en slags forsikring imod at potentielt revolutionære kræfter skulle få formeget vind i sejlene. Samtidigt har man (fra borgerlig side) haft stor succes med "del og hersk"-princippet (senest eksemplificeret ved den aktuelle danske HTS-VS-regerings bestræbelser på at sætte forskellige underpriviligerede grupper op mod hinanden, så disse glemmer at koncentrere sig om kampen mod den fælles fjende, dvs: de, der p.t. skummer fløden.

At velfærdssamfundets (påståede) solidaritet i øjeblikket er på vej til at blive lidt af en dårlig vittighed, rummer med andre ord - måske - et vist håb om en snarlig - og hårdt tiltrængt kommende radikal samfundsforandring baseret på humanistiske prømisserser.

Niklas Monrad

- "De nationale regeringer kan ikke længere bede centralbankerne trykke flere penge til at betale gæld. De har ingen kontrol over renter og valutakurser.

Deres valutaer er lige så fastlåste, som hvis de var bundet til en guldstandard, og de er dermed stillet permanent ringere i konkurrencen med Tyskland. "

Hvis det ikke er gået op for hr Cohen, så har de nationale regeringer faktisk selv meldt sig ind i den økonomiske union, vel vidende hvilke regler der gjaldt lige fra dag et.

Hvor meget kontrol over renter og valutakurser tror den engelske demagog disse lande villle have haft, hvis de havde stået alene med deres valutaer? For det første ville de ikke have været istand til at låne til favorable renter særligt længe. Det ville have forhindret dem i at spendere på "velfærd" og offentligt ansatte.

Cohen næget også at indse, at det at presse pengesedler i stedet for at sætte tæring efter næring blot gør alle fattigere men i det skjulte. Hvem vil vedblive at låne penge til en stat som konstant devaluerer?

Han næger dermed, som så mange andre med ham, at se i øjnene hvad det virkelige problem er: Stater og private har taget forskud på glæderne og sat sig i gæld til op over begge ører.

Magtcentralisering fører til dehumanisering. Helt naturlig mekanisme. Ingen ved sine fulde fem kan alvorligt tro på, at en union skulle komme befolkningerne til gode. Det handler ikke om mennesker, det handler om imperium.
Jo før EU kollapser, desto bedre. Jo før det globale finansmarked kollapser, desto bedre. Jo før magten bevæger sig hjem igen, desto bedre. Verdensregering er måske en smuk utopi, men den er for rumvæsner, som har bevæget sig til et højere bevidsthedsniveau.

Mikkel Hansen

Sjovt at se, hvor populær Nick Cohen pludselig kan blive igen i Information. Især, når man tænker på hans forræderi mod venstrefløjen med bogen What's Left fra 2007!

Her hudflettede han jo hele venstrefløjen og skrev at den fuldstændig havde mistet sin retningssans pga. det blinde had overfor alt hvad USA står for og derfor helt vanvittigt havde allieret sig med de værste religiøse, autoritære og fundamentalistiske kræfter, blot fordi de heller ikke kunne lide USA.

Mon nu Cohen er inde i "klubbens" varme igen, hmmm...

Genha Faldtstein

@Peter Jensen:

Et mere direkte demokrati er næste trin på menneskets evolutionære stige. Nu er tiden kommet hvor mennesket må vise hvad det igennem mange hundrede år har måtte sande på den hårde måde; at sammenhold og viden, ikke grådighed og magt, betyder artens overlevelse og fortsatte udvikling. Vores enorme befolkningstal giver os mere end rigeligt med magt på denne klode, så længe sammenholdet da ikke fejler noget. Tilsvarende har vi brug for den nødvendige viden for at trække os i den rigtige retning.

Henrik Brøndum

Jeg er altsaa ikke glad for at man kasserer regeringen for haardt. Har I alle glemt hvad vi er sluppet af med? Herunder en stribe ministre med enten meget beskedne evner eller smaaskoere tendenser?

Helle Throning Smith gaar i spadeseredragt og fred vaere med det. Hun har sat et staerkt hold og der skal altsaa rettes noget op foer der kan blive fest igen.

jan henrik wegener

Et andet synspunkt på "What´s Left" er at der var meget rigtigt i den, men selvfølgelig: hvis man i bund og grund er imun overfor kritik - og det er mange vel der - så er der tale om "forræderi". Alternativt kan man jo vælge at holde en betryggende afstand til forsamlingen.

Morten Rasmussen

Niklas Monrad siger:
"Han næger dermed, som så mange andre med ham, at se i øjnene hvad det virkelige problem er: Stater og private har taget forskud på glæderne og sat sig i gæld til op over begge ører."

Der vil jeg gerne lige indskyde at der findes andre versioner af hvordan gælden er opstået:
http://www.cevea.dk/cevea-film-myten-om-statsgaeldskrisen

4,5 billioner euro har vi betalt til bankerne mellem 2008 og 2011 (http://www.information.dk/telegram/302777):

eller
33 444 000 000 000 kr (kurs 7,432)
eller
1 563 Storebæltsbroer (21,4 mia pr stk)
eller
13 377 600 Boliger (2,5 mio pr stk)
eller
45 600 kr fra hver og en Europæer, fra nyfødt og opefter. (2010 bef.tal: 733 mio)

Det er ikke penge vi 99,999% har fået meget Champagne for.

@Genha Faldtstein:
Evolutionen bevæger sig ikke teleologisk, og derfor er den desværre ikke nogen forsikring om, at mennesket nødvendigvis bliver klogere med tiden.
Hvad evolutionen angår, kan vi derfor ligeså vel bevæge os fra repræsentativt "demokrati" tilbage til enevældet.

Noget andet er, at mennesket forhåbentlig er blevet lidt klogere, og om ikke andet kan finde inspiration i tidligere revolutioner.
Jeg tror personligt, at Platon havde ret, da han sagde, at et direkte demokrati udelukkende kan fungere i mindre forsamlinger (Athen havde vist ca. 70.000 borgere, dvs. mænd med stemmeret). For at få et ægte demokrati (som for øvrigt også bør omfatte kvinder, tyende, osv.) til at virke, er det simpelthen en forudsætning, at man har et forhold til resten af befolkningen, som på ingen måde er menneskeligt muligt i større forsamlinger end bystater.

Jens Thorning

Hvor lang tid vil der gå, før USA's borgere indser, at de multinatonale og finanshusene har sat dem uden for reel indflydelse?

De evindelige profetier (ønsketænkning?) om fascismens genkomst i Europa skal vist blot skjule, at EU naturligvis helt igennem er et amerikansk kontrolprojekt.

Filo Butcher

Niklas Monrad,

Det passer jo simpelt hen ikke at de nationale regeringer faktisk selv meldt sig ind i den økonomiske union, vel vidende hvilke regler der gjaldt lige fra dag et

Reglerne er jo ikke mere de samme, de blev jo hele tiden ændret, og samme gælder regeringerne.

Filo Butcher

Det er på tid at folk forstår forskellen mellem realøkonomien og finansøkonomien.

Finansøkonomien får vi aldrig under kontrol, det er jo et rent virtuelt univers som INGEN i hele verden har evnen til at gennemskue.

Genha Faldtstein

@Romed Bucher:

Lige for at tilføje til din kommentar; jeg vil gerne invitere jer alle til, at forklare hvem der bestemmer hvor mange penge der må skabes i verden og hvem der kontrollerer de nyoprettede værdier. Sidst jeg tjekkede var det ikke muligt, at udpege nogen med disse ansvarsområder. Hvem styrer egentlig den finansielle verden?

Andreas Åbling Petersen

Jeg er med i den gruppe, som sagsøgte regeringen med påstand om grundlovsbrud, fordi den ratificerede Lissabon Traktaten uden folkeafstemning.
I 1997 skrev jeg "Ellum Traktaten",
Den lyder således:
"Borgerne i Europas selvstændige lande træffer i åbenhed de beslutninger, som de ønsker, der skal træffes, herunder også beslutninger vedrørende samarbejde landene imellem. Denne traktat ugyldiggør samtlige EU traktater".
"Ellum Traktaten" er let at forstå, og den indeholder alt, hvad vi behøver.

Filo Butcher

Alle EU lande har forpligtet sig til at overholde et loft på inflation på maks 2.5% eller noget i den retning det er vist nok det der overordnet bestemmer mængden af penge der trykkes.

Så vidt jeg ved er det den nu selvejende nationalbank der måler pengevolumen og trykker pengene. Og helt sikkert i koordination med ECB.

Før i tiden var nationalbankerne som navnet siger, statsejet.

Søren Fosberg

"Som kammerat Lenin sagde og skrev igen og igen – i et kapitalistisk samfund er der intet demokrati. Her er det kapital ejerne, der bestemme, og den såkaldte frie presse er ligeledes kapitalens organ! Venstrefløjen i Vesteuropa har aldrig forstået denne simple kendsgerning. Her tror alle tosserne på frihedens rige og markedets lyksaligheder."

Hvorefter vi fik et samfund hvor partiet ejede produktionsapparatet og pressen, afviste demokratiet, tog alle beslutningerne og gennemførte dem med vold. Pokkers

Vi må se i øjnene at den egentlige fjende er de kræfter som ødelægger vores fysiske livsgrundlag, at skattekisten er ved at være tom og at vi skal etablere en måde at leve på som er bæredygtig. Fjenden er ikke de rige som plyndrer naturen, men en tankegang der ser naturen som en resource man ubegrænset kan tære på. Det hjælper ikke at angribe finansverdenen og markedet hvis vi blot fortsætter på samme måde. Forargelsen over den underminering af demokratiet der finder sted og den riddom der koncentreres hos de få er velanbragt men ikke det centrale problem. Det er at vi er ved at grave vores egen grav, rig som fattig. Vi holder ikke mange generationer, rig som fattig, hvis ikke vi forstår det og handler på det. Første skridt er naturligvis at genetable demokratiet og sikre at væsentlige økonomiske beslutninger tages af demokratisk valgte politikere.

Claus Oreskov

Demokrati begrebet er mangesidet og hele tiden under udvikling. Derfor forekommer det bizart når man i vesten kun anerkender vores udgave af demokratibegrebet. Søren Fosberg mener ikke at der var demokrati i Sovjetunionen, men det mente bl.a. Hal Koch der om nogen har beskæftiget sig med demokratiproblematikken. Som Hal Kock gjorde opmærksom på så havde man økonomisk demokrati i Sovjetunionen – det har vi aldrig haft i Danmark! Efter min mening er det en rigtig god forudsætning for demokrati, at det ene menneskes ret til at udbytte det andet ikke eksistere.

Filo Butcher

Søren Fosberg,
Fjenden er ikke de rige som plyndrer naturen, men en tankegang der ser naturen som en resource man ubegrænset kan tære på.

Helt enig, man er ikke samfundets fjende bare fordi man er rig, men de rige er denne destruktive tankegangs symboler og idoler.

Og, ikke mindst udgør de (med få undtagelser) en formidabel styrke der gør alt de kan for at forhindre at denne tankegang kan ændres.

Det at de gør alt for at de kan beholde og endda øge deres rigdom gør dem alligevel til fjenden.

Jens Thorning

Artiklen er åbenbart populær, men efter min opfattelse bestemmer Europas politkere, inklusive Merkel og Sarkozy ikke noget som helst. De gør, hvad de får dikteret i Davos og på de såkaldte Bilderberger-møder - jeg ved ikke hvem, der dikterer, men man kunne jo forestille sig en karismatisk amerikansk eks-præsident eller hans hustru, "eksperter" og "videnskabsmænd" med imponerende titler og CV'er fra Harvard, Yale, Princeton og ikke mindst genier fra Goldman Sachs & Co. Skulle direktiverne ikke sive ind, trækkes Holocaust-kortet: "I ved jo, hvordan I nogle gange er". Bare en teori.

Niklas Monrad

@ Morten,

Du citerer mig korrekt, men lader ikke til at tage i betragtning at jeg også inlkuderer privates overforbrug, ikke kun statens.

Filo Butcher

Jens Thorning,

Jeg er holdt op at tro på konspirationsteorier den dag da det gik op for mig at der ikke findes 2 mennesker blandt magteliten der er parat til at deles om noget som helst.

Derfor vil der også i Bilderberger- og lignende grupper altid være stor uenighed og de herrer og damer har travlt med indbyrdes at bekæmpe hinanden i samme omfang som de skulle stræbe efter mere magt.

magt og penge kender ingen venner. Der findes kun konkurrenter.

Søren Fosberg

romed bucher:Det at de gør alt for at de kan beholde og endda øge deres rigdom gør dem alligevel til fjenden.

Så længe man kan blive rig ved at plyndre naturen løser vi ikke problemet ved at gå efter de rige.

Eliten regerer på baggrund af et labilt eliteforagtende middelklassediktatur hvis største samfundsproblem er motorvejskøerne. Fremtidsløst.

Jens Thorning

Der er ingen grund til at antage, at 2. Verdenskrig er ophørt, og hvis den var, er den reaktiveret med Murens fald. Det blev jo tydeligt for alle, da en dansker, som var statsminister mens Danmark havde formandskabet, fik lempet østeurpæerne ind i EU som billig arbejdskraft, bolværk og kanonføde mod russerne og symptomatisk senere blev NATO's generalsekretær.

Så meget fornylig som i 2003 måtte vi ikke spise french fries, franskmænd og tyskere måtte ikke købe pizza på Fanø, og kansler Schröder blev beskyldt for grov populisme, fordi han ikke jordede de 80 procent af den tyske befolkning, som ikke ville med til Irak.

John W Larsen

Den oprindelige overskrift :

'No wonder the working man despises the elites'
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2012/jun/03/nick-cohen-eurozone-...

Romed Bucher, du tager fejl, der er EN ting de kan enes om, nemlig at DE skal bestemme, ikke 'os' .
Det kan bla ses af at deres forskellige penge-fonde ikke har nogen problemer med at støtte BEGGE kandidater ved diverse 'præsidentvalg' .

Og i øvrigt er der ikke noget som helst 'teoretisk' ved Bilderberg, det findes, de har ligefrem oprettet deres egen hjemmeside, nu da de alligevel ikke kan holde deres existens hemmelig eller få nogen til at ro at de blot mødes 'som privat-personer', for at snakke fodbold og spille lidt golf .

Og tak til Information for den fremragende dækning af årets eneste politiske begevinhed der betyder noget som helst !