Kronik

Far, far, lakridsmand ...

Der går projekt i den, når mænd bliver fædre … kvindernes projekt
Manden som sådan har alle dage været i fare. Og som far er han endnu mere under tøflen. Han er en meget lille soldat, der ikke kan holde andre krige kørende end den hen over Weber-grillen, mener kronikøren.

Manden som sådan har alle dage været i fare. Og som far er han endnu mere under tøflen. Han er en meget lille soldat, der ikke kan holde andre krige kørende end den hen over Weber-grillen, mener kronikøren.

Christian Lindgren

Debat
9. juni 2012

Flere og flere mænd i min omgangskreds har udviklet en særlig underafdeling af det at være mand: De er også blevet fædre. Dermed har de sprunget et par trin over på aldersstigen.

En dag banker det på døren. Man er ellers helt sikker på, at man skal sidde og hyle hele aftenen på Centralhjørnet i Kattesundet over Birthe Kjær, der aldrig går til bal uden trusser, men nej, man skal se et eller andet hyggeligt på TV 2 Charlie, mens man pænt sidder i hver sin ende af sofaen og løser et par krydsord fra Ugebladet Søndag (køb det aldrig mandag) og drikker te. På en lørdag aften!

Først troede jeg, at det bare var min omgangskreds, der havde fået feber, da alle i det seneste års tid er sprunget ud af klædeskabene – som fædre. Ikke nok med at de var bøsser, nu skulle de også avle, mens tid var.

Der var allerede skår i glæden, fordi tiden var ikke længere, så sæden var for ringe. Man måtte i gang med hormonindsprøjtninger, maraton og sund kost, som det så pænt hedder, når man æder som en kanin. Og kun med dette selviske for det blinde øje, at man skulle have et kopi af sig selv gående rundt derude i parcelhushaven, inden man selv stillede kondiskoene og lavede en Jan Trøjborg, fordi man troede, at man kunne overkomme det hele og stadig var ung med de unge.

Og det var ikke kun bøsserne, der havde fået sygdomslignende ideer om, at de skulle sidde den over i en Ikea-sofa, mens festen derude rasede. Alle de andre mænd havde også fået den idé at avle. Landets kummefrysere kørte på højtryk, så sæd og æg kunne mødes i noget, der mindede om børn. Og lykke, der hurtigt gled over i en skygge af løkke, nu da børn aldrig rigtigt har været særlig lykkelige omstændigheder.

Men alt efter behag, selvfølgelig. Man vælger jo selv sine byrder. Og fordi jeg ikke gider at avle, kan andre da godt få lov. Bare jeg så slipper for at se på det. Slatne, mørbankede mænd, der vader rundt i daggammelt middelaldermørke med ankelsokker, armbåndsur og frisure, der minder om noget af det, Erik Clausen har haft, siden der var noget, der hed tidernes morgen.

Projektfar

Når mænd får børn, går der projekt i det. Mænd kan ikke bare nøjes med at avle, og så er den klat leveret.

Nej, der skal mere til. Og det er sørme en hård opgave at være far i dagens Danmark. Mænd går rundt i en verden, de ikke længere selv kan genkende, fordi alt, de plejede at se, er blevet omlagt, henlagt, oprullet, hengemt og evalueret. Kort sagt: Alt er blevet kvindernes reolsystemer, hvor højde og drøjde er kodeord og hensynsbetændelse flyder som en materie, der har dækket det ganske lille land med en endnu mindre forstand. Mændene går bare rundt med selvkørende barnevogne og slikker det i sig.

Manden som sådan har alle dage været i fare. Og som far er han endnu mere under tøflen. Han er en meget lille soldat, der ikke kan holde andre krige kørende end den hen over Weber-grillen.

Den krig, der altid går efter laveste fællesnævner og handler om, hvis medister der er størst. Det er der så ingens, der er, for alting krymper, når det er en kold tid, som man lever i.

Det er ikke kun Kim Larsen, der går rundt på Øste Gasværk og fryser. Alle mænd, der bliver fædre, følger i hans fodspor og vader lige ind i den sagte ild fra kullene i den kugleformede. Og den skal nok komme i gang, når først en kvinde eller tre har været forbi med vat, tændstikker og et par regnbueis i indkøbsposen.

Farvel far

Fejlen skete nok allerede dengang, min far var min far. For det fik han ikke lov til at være særlig længe. Samfundet var der i midten af 1970’erne under afvikling, og brysteholderne brændte på alverdens sankthansbål, fordi kvinderne ville føle sig som ét med Moder Jord og sænke deres skød over en hel verden, der var gået død, fordi himlen var rød og alt det der.

Kvinder og mænd skulle blive ét, lød parolen. Så længe lager haves. Og det lager var hurtigt udsolgt. Og mændene var dermed solgt til stanglakrids, fordi de kom bagest i køen, da der blev delt bannere ud. Kvinderne tog over. Og mændene røg ud på sidelinjen, hvor de dannede deres egen stammekultur i mørkeland, Gladsaxe og i Bøssehaven på Christiania. Det vil sige, at mænd, der var blevet trætte af kvinder, flyttede sammen med andre mænd, for på den måde at genopfinde deres roller.

Projektet ’mand’ havde fået en ny betydning. Enten var man en blød mand – dvs. kvinde, svans eller bøsse. Ellers var man en død, men sød mand, der levede med en kvinde i genopbyggelsen af familien, hvor man gik efter det helt store billede, der udover to unger og et gadekryds også indeholdt en carport, trampolin og en magnet på køleskabet, der fastholdt billedet af unge Asifar, man havde ’adopteret’ fra Uganda, og som man en gang om måneden sendte lidt penge, fordi det var synd for ham, at han var ham. Manden i huset var der ingen medlidenhed med. Han var jo bare en sød, død mand, der havde trukket nitten i supermarkedet og udover hele pakken også var far. Farlig på ingen måde, bare far.

Ufarlig far

Farlige var mændene, der ville de andre mænd – i en kortvarig periode – for der gik ikke længe, før de smittede hinanden med alle mulige og umulige sygdomme, fordi alle havde sovet med hinanden.

Og dem, der overlevede, fik hurtigt ideer om, at nu da de stadig var opretstående, ville de såmænd også gerne have i pose, sæk og det, der var værre. I hvert fald ville de have noget, der var dem. En kopi. Eller et barn. De ville generobre en magt, der længe havde været kvindernes private og offentlige rum, hvor sloganet længe havde lydt: »Flyt dig, gaden er min, jeg har en barnevogn.«

Og det var ikke kun gaden, de havde snuppet, kvinderne med børn hængende efter sig i stimer. De havde også snuppet cafeerne, hvor de eftermiddag efter eftermiddag sad og nippede til deres soja-kaffe, mens brysterne dinglede i det fri som store, dumdristige køer, der trasker rundt på Lars Tyndskids jagtmarker og ikke ved, at der er noget, der heddet et vink med en vognstang.

Problemet er nok først og fremmest, at kvinderne blev mænd. Og mændene blev annulleret. Først blev de som kvinderne, men det havde mændene ikke rigtig nok nosser til, så dem uden kugler i pungen tog over med fuld håndværkerskrue. Mændene kunne ikke følge med, da de endelig indså, at noget var galt. Og så var manden udryddet. En truet, (h)udsat art, man kan donere penge til på lige fod som Kræftens Bekæmpelse, AIDS-Fondet osv., altså sygdomme vi gerne vil af med.

Faren er drevet over, kan man sige. Det samme er faren som far. Han er der kun som en lillebitte ting, man kan flytte rundt med som et puslespil, hvor brikkerne passer lidt for godt. Og når man så har samlet billedet af idyllen med kerne- eller regnbuefamilien som helstøbt, kan man lige så godt hælde tonsvis af klister på skidtet, så man i det mindste har den spinkle forhåbning, at bare motivet holder, er der nok noget, der bliver ved med at være der. Billedet af manden som far. På billedet.

Hvad der sker i virkeligheden, er noget helt andet.

Så lørdag aften sidder jeg med udgaven af en ven som falleret far i striktrøje, kuvøsekinder og gylp. En mand, som ikke længere kan kende sig selv som andet end en, der lever i skyggen af det, han troede, han skabte med kærlighed, men som kun imødekommer ham med næsvished og mørke. Kvinden som mor har taget over. Og manden som far må kravle ind under sofaen som en nullermand, hvor han hører hjemme. Så er han trods alt noget. Til allersidst og bibeholder titlen mand. Nu som nullermand.

 

Tomas Lagermand Lundme er forfatter, billedkunstner og dramatiker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

LOL

Lise Lotte Rahbek

Sikke noget.

Det ligner det forveksling beskrivelsen af et par veninder, jeg engang havde,
indtil de blev mødre. :-)

Michael Pedersen

Suk.
Den vestlige verdens svar på Afrikas penispanikker.

Mænd som får børn behøver ikke at bortamputere hjernen.

Der er blot blevet føjet flere facetter til manderollen og dem kan man jo anvende efter behov - eller lade være.

Karsten Aaen

Forventninger - er det jeg tænker her.

Hvad forventer vi af manden i dag? Er det ikke det som det handler om...

Janus Agerbo

Er problemt ikke blot, at der er en masse mænd der aldrig finder dem selv. Så enten brager de ud i en eller anden forvrænget forestilling af, hvordan en rigtig mand skal være eller de lader sig underkue af fruen derhjemme, fordi det nu engang er nemmere at lade hende få ret?

Viggo Hansen

Tak for et godt grin Tomas Lagermand

Majbritt Nielsen

Suk, jeg skal vist være glad for jeg er sluppet for børn og en mand.
Tænk sig at jeg som kvinde kan være så ond, besidderisk og manipulerende. LOL

Mænd der følger med i deres børns opvækst fortryder det aldrig ...hvorimod de andre - ja, de får så en sidste chance som bedstefædre.

Lennart Kampmann

Artiklens forfatter er tilsyneladende angst for at maskulinitet forsvinder når man stifter familie. Det må bero på manglende erfaring inden for området.

Vejen til udødelighed har (mindst) to veje. Den ene består i at begå handlinger alle vil huske, den anden er at få børn.

Så begræd ikke manden der kommer gående med barnevognen - den repræsenterer udødeligheden og tilværelsen som demi-gud.

Hvis man ikke synes det giver mening at få børn, så lad for guds skyld være. En hund eller andet kæledyr kan tilføre en en surrogatfølelse.

Med venlig hilsen
Lennart

Alf Petersen

Det er absolut relevant at diskutere om hvorvidt mændene har fundet den faderrolle der passer dem.

Desværre synes artiklens forfatter blot at bekræfte nogle af de mest infantile sider af maskulinitet; latent homofobi, vrængen på næsten over sund (grøn) kost og motion, begrædelse af fraværet af drukture, angsten for at miste magten til kvinden, og i det hele taget en angst for kvinden og det feminine.

For mit vedkommende, så hylder jeg mænd hvis der tager faderrollen alvorligt, og hvis største krige foregår henover grillen. Så er man nået vidt.

Peter Jensen

Hvor er det dog begrædeligt at Information nedlader sig til at tryukke sådan noget unuanceret lort. Forsøget på at være morsom drukner komplet i de idiosynkrasier, som kastes på brættet - og ender med snarere at fastlåse køn og positioner og muligheder i dikotome båse ... fremfor med en bevidsthedsudviklende humor at frisætte og nytænke. Jammerligt.

For at tage TLL alvorligt;

Det er ved gud en underlig tid, når vennerne får børn og gamle venskaber pludselig "opløses", intet er mere som det var, og "man" står på en underlig måde som tilskuer til en forvandling og på den anden side står "man" også med "tabet" af et venskab.

Men for vennen som er blevet far, sker der også en helt masse, At blive far er noget underligt noget, på en eller anden måde er" man" lige så nyfødt i sin nye rolle som barnet er i verden...
Og det tager lidt tid at finde sig til rette i far rollen og det tager lidt tid at få forenet far rollen, med rollen som ven.

Så det er en underlig tid venskabet gå ind i........ men venskabet overlever i langt de fleste tilfældet forvandlingen..

Og til snakken om mænd som nullermænd, tror jeg mere at det handler om at kvinder kommer til at gøre deres mænd til mødre.......
Dels fordi de selv har det svært med mor rollen og dels fordi de ønsker sig en mor, på den anden side ønsker de sig også en mand, samtidig med at de selv ønsker at være mand...
Med andre ord, konen er bare ikke den rigtig at tale med, når "man" har lidt svært ved at finde rundt i sin nye rolle som far.....

Lars Peter Simonsen

At beskylde forfatteren for at være homofobisk er nok et fejlskud af rang. Han er gift med Jan Lagermand Lundme...

Amalthea Holmsson

Tøsefornærmet........Skulle være svar nok...

Peter Jensen

Amalthea Holmsson og Jens Bruus:
Jeres ytringer på den anden side af klokken 11 d.d. er vældigt gode eksempler på hvor dikotomt og fordummende et niveau, kønsforhold kan diskuteres på. Samtidig understreger de at artiklen ikke skaber afsæt for noget frugtbart.

Alf Petersen

@Lars P. Simonsen

"At beskylde forfatteren for at være homofobisk er nok et fejlskud af rang. Han er gift med Jan Lagermand Lundme…"

Tak for oplysningen. Det er selvfølgelig en væsentlig anke immod mit indlæg :-)

Men jeg forstår stadig ikke helt pointen i at bøsser skulle trækkes ind i artiklen på den måde. Jeg er nok bare der, hvor jeg efterhånden synes at artiklen er et bizart forsøg på at være satirisk.

Peter Jensen

Jeg stiller mig aldeles undrend over for din udlægning.

Jeg ser du kritiserer artiklen men uden selv af fremkomme med noget bedre eller en uddybning som kan kaste lys over tingene...

Og jeg ser du kritiserer min udbygning uden selv at fremkomme med noget bedre...

Det falder i kategorien tøsefornærmet, som intet selv byder ind med.......udover kritik af det andre har haft røv i bukserne til at byde ind med...

Inger Sundsvald

@Lars P. Simonsen
Nå, så forstår jeg det bedre. Der er jo folk ude på den yderste LA-fløj, der hader Big Mother mere end noget andet.

Katja Petersen

1000 tak for din artikel Thomas L. Lundme.

Var faktisk begyndt at blive lidt forvirret omkring ligestillingsdebatten.
(mest det der med, at man nu var en elendig forældre, hvis man smed en halv pose frosne grønsager i en gryde vand, og sådan set syntes det var fint tilbehør til aftensmaden… eller holdninger til, hvordan din familie bør leve, arbejdsfordeling i familien, der pludselig er blevet noget, samfundet – og derved mennesker uden for den enkelte familie har ret til at blande sig i – generelt diktater vedr. hvordan du skal leve dit kvinde/mande liv)

Det du gør med din artikel, er, at du sætter fokus på, at ligestilling faktisk er på tilbagetog... forstået på den måde, at du implicit fortæller læserne, at kvinder åbenbart er skabt til det, du kritiserer fædre for at gøre - og det betyder vel sådan set, at det at være fx. sekretær, og måske have en arbejdsopgave, der lyder på at dække op til kaffe til møder, være opmærksom på behov i forretningsøjemed, sådan set ikke er noget, der behøver opmærksomhed i arbejdslivet/erhvervslivet - det er jo noget kvinden gør rent instinktivt, og derfor er der ingen grund til at lønne disse kvaliteter hos en kvinde, hvorimod en mand gør det ud fra andre motivationer... smiler... måske fordi han er effektiv sammenlignet med kvinden, der jo klart gør det, fordi hun har et instinkt, der skal tilgodeses.

Som sagt, 1000 tak for din artikel… smiler… den sætter fokus på kønskamp og ligestilling.

Niklas Monrad

- "Vejen til udødelighed har (mindst) to veje. Den ene består i at begå handlinger alle vil huske, den anden er at få børn."

Snak om narcissisme ...

Artiklen kan være en vittighed? Hvis det ikke er en vittighed er det faneme en værre gang gylle.

Lennart Kampmann

@ Niklas Monrad

klart, men en drivkraft i en observerbar stor del af den mandlige befolkning.

Men du lever videre i dine børn, om du vil det eller ej.

Med venlig hilsen
Lennart

Troels Ken Pedersen

Morsomt skrevet.

Komplet vrøvl, jovist, men morsomt skrevet.

Jesper Wendt

Mænd er ved at udvikle sig til en vittighed, og fint illustreret i artiklen.

Gay may be the way.

Niklas Monrad

@ Lennart,

JEG lever ikke i andet end mig selv, uanset hvor mange børn jeg har.

At vælge at tro noget andet er en illusion, som skal hjælpe dig med din dødsangst og smigre din indre narcissist - den narcissist som måske i virkeligheden er den, som giver dig dødsangst i første omgang ...

Jonna Markussen

Før var det kvinden der var gravid...nu hedder det fra både kvinder og mænds munde...VI er gravide....jo, jeg bliver skannet så min bedre halvdel også kan følge med i graviditeten....

Lennart Kampmann

@ Niklas Monrad

Naturligvis lever du kun i dig selv........

Jeg'et er også en illusion, hvis du spørger zen-buddhisterne.

Med venlig hilsen
Lennart

Niklas Monrad

Så må zen-buddhisterne også være en illusion, og illusioner kan man næppe fæste lid til..

Lennart Kampmann

@ Niklas Monrad

naturligvis, alt er en illusion....

Ikke engang "cogito, ergo sum" kan man regne med.

Med venlig hilsen
Lennart

Poul Erik Hornstrup

Tomas Lagermand Lundme kan dreje sprogets faste vendinger, så de går løs. "Det ganske lille land" og "den gang, der var noget, der hed tidernes morgen" vil jeg huske. Jeg elsker leg med sproget.

Men det bliver trættende over en hel kronik, især når al den sproglige opfindsomhed kun er støsukker over noget, som ellers alt for klart ville afsløre sig som en gang banalt vås. Egnet til en hurtig stand up måske, i et selskab af mænd, der tror, deres maskulinitet består i at bevare deres indre, umodne drengerøv til evig tid. Information må da for pokker have fået de første 10 bedre kronikforslag?

Else Marie Arevad

Jeg er fra en tid, hvor kun kvinder blev gravide, men jeg kan godt huske, hvor hjernedøde mine ældre søskende og venner af begge køn blev, når de fik børn, de var ikke til at tale med, fordi deres sproglige udtryksfærdighed regrederede til babysprog, men mere havde åbenbart heller ikke brug for mere. Sådan blev jeg naturligvis ikke selv, da jeg blev mor ;-)

Karsten Aaen

Lidt mere om Jan Lagerman Lundme

http://da.wikipedia.org/wiki/Jan_Lagermand_Lundme

Han står bl.a. bag X-Factor i DR....

Inger Sundsvald

Det kunne jeg da lige forestille mig.

Pær Køie Kofod

Nogle af De Fedeste oplevelser Jeg har haft i mit liv. Har været omgangen med mine børn. I det daglige. Såvel under barsel.( Hvor jeg noget af tiden havde fornøjelsen "at gå hjemme".)
Børnene og jeg blev knyttede til hinanden.
(Uden at give slip på min maskuline side.)
Alligevel måtte jeg erfare at jeg i "forholdet" blev behandlet psykisk og fysisk som noget katten havde slæbt med hjem. Patroniseret.
- Af "min bedre halvdel."
Hvilket bidrog til at jeg lod mig skille!

Hvilket idag betyder at jeg af familie og omgivelser er stigmatiseret som en mand der ikke har "nosser" til når det går "op ad bakke" - I forholdet.
I andre sammmenhænge.

Det her truer min rolle som abonnent. På årsplan er det jo ikke helt billigt, og det er i hvert fald dårligt brugte penge, når man skal betale for den her slags (dybt misundelige?) udgydelser om en så vigtig ting som en (helt nødvendig) ændring af faderrollen, med alt hvad dette indebærer af primære (og for skriveren åbenbart ulækre) pasningsfunktioner.
Det er virkelig klamt, og hvorfor er det nødvendigt, at vi kender til skriverens synspunkter? Hvad bidssrager han med i relation til en nødvendig ændringsproces kønnene imellem?

David Wedege

En misantrop og hans skriveterapi.

Berit Nielsen

1000 tak for artiklen!

Tomas, du skriver om det, vi er mange, der har talt om de seneste år.

At du sætter det lidt på spidsen, er blot nødvendigt for at få budskabet om den nedgraderede mand til at brænde igennem.

Og det er muligvis værre. Udover hankønnets tilegnelse af såvel mentale som fysiske egenskaber, der tidligere blev benævnt som kvindelige, udvikles nemlig samtidig en form for afstumpethed. Det rammer især mændene i 30- og 40 års alderen.

Det bliver spændende at se, hvor hankønnet er om 5 år ....

Slettet Profil

Vil man huskes kræver det er meget stor sten.

Peter Nielsen

Fremragende artikel. Vores samfund, kønsmæssigt - såvel som på så mange andre områder - er temmelig perverteret. Jeg får efterhånden spat af alle de femininiserede, konforme, undertrykte mænd med barnevogne, alle vegne...

steen jensen

Tip til Tomas Lagermand Lundme.
Kontakt hurtigst muligt Anne Patricia Rehlsdorph.
Hun søger en mand der ikke kan binde sig til andre. Det lyder som er perfekt match.

Som andre debattører har jeg lyst til at udstøde et stort *SUK*.
Selvfølgelig er det ok at have en mening, selvom man ved for lidt og ikke tænker nok.
Det er også ok at lade sig styre af sine følelser og ikke af viden, fakta og omtanke.
Jeg blev mor i begyndelsen af 70erne. Da jeg blev hasteindlagt på Fødselsanstalten i Århus var det første spørgsmål: Hvad er Deres mands personnummer?
I dag, som 59-årig, opfatter jeg de fædre, jeg kender og kender til, som seje mennesker. Kloge, handlekraftige, stærke og omsorgsfulde med lyst til at være faren, der giver den anerkendelse som sønner og døtre ønsker.
Akkurat ligesom deres seje mødre.
Hvis jeg skulle argumentere for mine synspunkter og påvise det, jeg mener du tager fejl af, ville et par spalter ikke være nok.
Men hvis du undersøger børns og deres forældres vilkår i dag i forskellige dele af verden, eller hvis du sætter dig ind lovgivningen i f.eks. USA's stater om fostres og børns rettigheder, om kvinders (manglende) rettigheder til frihed, så kunne det være, at dine holdninger ville blive en anelse mere nuancerede.
Måske har jeg ingen humor, men jeg synes IKKE, det er sjovt, hvad du skriver. Jeg synes det er farligt. Ligeså farligt som anden ekstremisme af alskens art.

Med venlig hilsen og håb om, at du med tiden ønsker at vide mere.

Anja Dybris

Marianne Mandoe

Forresten har forfatteren fuldstændig misforstået meningen med ordene i sangen.
"Fare, fare, Krigsmand".
Det er gammelt dansk, fra dengang "Fare" (også) betød "Rejse".
Noget han burde vide som forfatter og dramatiker.

*pudser egen glorie med et selvtilfreds grin*

Maya Nielsen

ja det kan også betyde 'at føde'.....som igen kan betyde at give mad, der er da et grumme feminint univers han er viklet ind i.

Men helt ærligt så smelter mit hjerte,når jeg ser en kærlig far...

Marianne Mandoe

@ Maya

Brugte man ordet "fare" om at føde om andet end søer???

Inger Sundsvald

Jeg tænkte også børnesangen ”Bro, bro brille”:
...
Fare, fare krigsmand
Døden skal du lide
Den der kommer allersidst
Skal i den sorte gryde
...
Her er der fare på færde.
Griner flabet ;-)