International kommentar

Folk er ikke blevet mere højreorienterede

Venstrefløjen taber ikke valg, fordi højrefløjen har succes. Den taber, fordi den ikke tilbyder mere omsorg og økonomisk retfærdighed, og derfor afholder de svageste sig fra at stemme
18. juni 2012

Jeg ved, at det lyder usandsynligt, men jeg har en ven, der er Jehovas Vidne. Efter at vi begge havde overvundet en vis portion forlegenhed, spurgte han mig en dag, om han ikke måtte forsøge at overtale mig til at lukke Jesus ind i mit liv. Jeg lovede at give ham en fair chance.

Noget af det, han sagde, gav god mening, men historien begyndte at smuldre for mig, da han hævdede, at »i bibelsk tid var folk meget mere moralske, end de er i dag«. Jeg påpegede, at halvdelen af Det Gamle Testamente fremstår som en fortælling om et guddommeligt inspireret folkedrab, hvor Guds udvalgte folk forsøgte at udrydde andre stammer. »Ja,« sagde min ven, »men der var meget mindre utroskab«. Det fik mig til at forstå, at folk fra det samme kvarter kan have meget forskellige moralbegreber.

Det tema reflekterer den kendte psykolog Jonathan Haidt fascinerende og overbevisende over i sin bog The Righteous Mind. Og det er et tema, som han på dum og katastrofal vis snubler over, når han forsøger at applicere sine konklusioner på politik, sådan som han med stor gennemslagskraft har gjort for Demokraterne i USA.

Moralske koder

Haidt hævder, at vi er tilbøjelige til at træffe moralske beslutninger på baggrund af intuition snarere end strategisk argumentation. Derefter bruger vi vores fornuft til at finde begrundelser for de beslutninger, vi allerede har truffet: »Vores moralske tænkning minder meget mere om en politiker, der forsøger at vinde stemmer, end om en videnskabsmand, der søger efter sandheden.«

Vores intuition er formet af og bidrager til sammenholdet i de grupper eller stammer, som vi tilhører. De moralske koder, som progressive i Vesten anvender, er ifølge Haidt baseret på tre antagelser: At man bør udøve omsorg snarere end at skade andre, fremme frihed snarere end undertrykkelse og sikre retfærdighed snarere end bedrag.

Konservative politikere har derimod »en bredere vifte af måder til at indgå forbindelser med vælgerne«, eftersom deres moralske fortælling er baseret på disse tre moralske grundantagelser og tre mere: loyalitet/forræderi, myndighed/undergravende virksomhed, hellighed /nedbrydning.

I stedet for at stemme om økonomiske spørgsmål har medlemmer af arbejderklassen valgt »at stemme for deres moralske interesser«. Haidt hævder, at »når folk frygter, at deres samfund bryder sammen, ønsker de orden og national storhed og ikke en mere omsorgsfuld regering«. Det forklarer ifølge Haidt, hvorfor »arbejderklassen stemmer konservativt, som de fleste gør i USA«. Han fastslår, at: »de færreste amerikanere ønsker at leve i en nation, som baserer sig på omsorg«.

Haidts analyse er blevet modtaget med entusiasme på begge sider af Atlanten. Men hans beundrere har måske overset noget. De psykologiske konklusioner, som Haidt drager, er velunderbyggede med grundige referencer, men han giver ikke skyggen af bevis for sine politiske antagelser.

Hans påstande er uden kildeangivelser, udokumenterede og forfejlede. Som Larry Bartels, professor i statskundskab ved Vanderbilt University i Nashville, påpeger er hvide, amerikanske arbejderklassevælgeres politiske holdninger »stort set uændret i løbet af de seneste 30 år«. Faktisk er antallet af vælgere i lavindkomstgrupper, der stemmer på Demokraterne, steget meget. De politiske beslutninger i denne samfundsklasse bliver stadig i altovervejende grad formet af økonomi. Hvad angår det, som Haidt kalder »moralske interesser«, er der »ingen beviser på noget skifte« i denne gruppe. Det er kun blandt de mere velhavende vælgere, at Demokraterne har mistet opbakning. »Vælgernes økonomiske status er blevet mere vigtig, ikke mindre vigtig, for deres adfærd ved præsidentvalg.«

Lav valgdeltagelse

Det egentlige spørgsmål handler helt sikkert om valgdeltagelse. I USA har den i lang tid været lav: Siden Anden Verdenskrig har den været på mellem 50 og 60 pct. ved præsidentvalget og på mellem 30 og 45 pct. ved valg til kongressen. I Storbritannien er den faldet dramatisk fra 84 pct. i 1950 til 65 pct. i 2010. En analyse fra Institute for Public Policy Research viser, at denne nedgang primært sker hos de unge og fattige: »Ældre, rige og bedre uddannede har nu fået langt mere indflydelse ved stemmeurnerne.«

Hovedårsagen til de dårligst stilledes stemmevægring er ifølge analyseinstituttet, at der ved de seneste valg ikke har været så meget på spil: De store partier gik til valg med »næsten enslydende programmer«.

Det største fald i nyere politisk historie – fra 1997 til 2001 – understøtter denne påstand. I 1997 troede de unge og fattige troede, at de stod over for et reelt politisk og økonomisk valg. I 2001 havde Tony Blair flyttet Labour så langt mod højre, at der næppe længere var tale om et reelt valg.

Hvis Haidt og hans beundrere havde ret, ville den rigtige strategi for Labour, Demokraterne og andre progressive partier være at svinge endnu længere til højre i forsøget på at tilfredsstille vælgernes påståede trang til loyalitet, myndighed og hellighed og dermed i sidste ende slutte sig til modstandernes stamme. Men hvis det virkelige problem er, at arbejderklassens vælgere ikke har skiftet deres politiske præferencer, men at de helt er holdt op med at stemme, fordi der er for lidt på spil, må den korrekte politiske opskrift være at gøre det stik modsatte: At svinge længere til venstre og betone omsorg og økonomisk lighed i stedet for orden og national storhed.

 

 

© Guardian & Information 2011 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

Socialismen er et fordelingspolitisk projekt.

Det er ikke et projekt, der går ud på at have våde drømme om at sidde på en trendy cafe og med strittende lillefinger diskutere Sartres tanker med K's Per Stig Møller.

På flydende fransk !!!

Socialister bør derfor ikke pleje omgang med folk som Margrethe Vestager (hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage).

Før de intellektuelle holder op med at være bange for at få øretæver af arbejderne, før ændrer de intellektuelles kropssprog sig ikke på en sådan måde, at arbejderne holder op med at tolke det som om, at de "ser ned" på dem.

I gamle dage var eksempelvis boksning en nødvendig del af den intellektuelle opdragelse (de britiske kostskoler).

Robert Kroll

Kunne være interessant, hvis Moribot kunne skrive en artikel med udgangspunkt en Skandinavisk / Nordeuropæisk virkelighed ?

Det han skriver, er ofte spændende, men hans referencebaggrund er vist af og til ikke den bedste, og det ødelægger konklusionerne.
.

Steen Ole Rasmussen

Når det kommer til sindelaget og ikke mindst til kontrollen med det, ja så er vi stort set overladt til os selv.

Diskrepansen mellem selvbeskrivelse og beskrivelsen, samt de dobbeltstandarder, som 3 ud af 4 benytter sig af, når det kommer til egne forpligtelser over for fællesskabet sat op overl for andres forpligtelser til selv samme, siger det meste.

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-189.pdf

Jan Mølgaard

Monbiot har fat i noget meget centralt. Hvis begge fløje i realiteten siger, at du skal sørge for dig selv, fordi du ikke kan forvente hverken solidaritet eller hensyn fra fællesskabet, hvorfor skulle de såkaldte arbejdervælgere så ikke vælge at sætte deres kryds ved dem, der dyrker dette budskab mest konsekvent?? Vi trues og lokkes fra alle sider mod egoismen ... selvfølgelig bukker vi under.

Steffen Gliese

Socialistisk politik er at styrke den enkelte med fællesskabets midler, så man kan indgå stærkt i de fælles beslutningsprocesser og udvikling af mål for fremtiden. Dette kræver, at de svage i langt højere grad styrkes med de midler, der indtjenes i samfundet. Penge til samfundet er ikke målet, men midlet til at udbygge den demokratiske frihed og lighed.

Steen Erik Blumensaat

Illusio `nisten, tryllekunstneren, sansebedraget, erkendelsen af at sanserne kan snydes, førte til opfindelsen af noget i os som det ikke var muligt at snyde, som en kal`ke af gud en tro kopi, har vi et inderste, gud
Skuen dette indre var en garanti imod sansebedraget.
Intuition : uden forudgående logisk tænkning.
Troen på at gud og En er det samme.

Slangen, I skal alle bliver som guder hvis i spiser kundskabets frugt.

Lars Kristensen

Vi skal vær med partisystemet ved de folkevalgte forsamlinger - folketinget, regional- og kommunevalg.

Det skal kun være dem der har valgret der skal kunne stå med navns nævnelse på stemmesedlen og hvor ud for en vælger kan sætte sit kryds og dermed sit valg.

Et parti har ikke valgret, i følge Grundloven og skal derfor ikke stå på stemmesedlen som valgobjekt, hvor ud for en vælger kan sætte sit kryds.

Vil en vælger stemme på et parti, SKAL vælgeren sætte et kryds ud for en kandidats navn, som siger at han/hun repræsenterer et parti.

Samtidig skal alle - ALLE - der ønskes at blive opstillet have 150 - 200 stillere og ikke bar en underskrift fra en vælgerforenings bestyrelsesformand.

Vi skal væk fra, at partierne har magten og folketingsmedlemmerne, ved at det ikke er partiernes stemmer der afgør valget, men at det er de enkelte kandidater personlige stemmer der afgør valget.

Et parti er ikke en juridisk ansvarlig person, hvad et folketingsmedlem derimod er.

Derfor skal vi væk fra partikraturet og få indført et ægte folkestyre, hvor vælgernes personlige kandidater bliver valgt direkte som folketingsmedlemmer og som Grundloven foreskriver.

Det er jo ikke et direkte valg af et folketingsmedlem, når der flyttes personlige stemmer fra en kandidat til en anden kandidat.

Lad os opleve folkestyrets ædleste form, den direkte form for valg til den lovgivende forsamling og andre folkevalgte forsamlinger.

Så kan det være at befolkningen begynder at interessere sig lidt mere for den politiske styring af landet. For nu kan de ikke bare sådan smide deres stemme ned i en partiboks, sådan uden lige. Nu skal de godt nok vælge en kandidat og derigennem vælge et parti - ikke omvendt som i dag.

Jørgen Bjerring

Når/hvis vi her i landet kommer til at opleve en vigende interesse for at afgive sin stemme, så tror jeg det skyldes, at disse ikke-vælgere ganske enkelt INGEN samhørighed føler med de opstillede parti-soldater. Derfor er Lars Kristensens forslag ovenfor forfriskende. TAK!!
Et aktuelt problem med det nuværende kævl i DK siden regeringsskiftet er - efter min mening - TO ting:
1. den 'blå' økonomiske politik, som regeringen fører
2. (LIGE SÅ VIGTIGT): det totale fravær af en ansvarlig miljø- og klimapolitik. Lav en ORDENTLIG og SYNLIG landbrugs-, energi- og trafikpolitik, som adskiller sig KLART fra blå bloks. Det er ufatteligt, at de Radikale heller ikke vil noget nyt på dette område!!

Inger Sundsvald

Når folk holder op med at stemme, skyldes det at valgløfter ikke holdes, og det kan valgløfter formentlig ikke, med mindre der er tale om diktatur fra et mindretal. Jeg ville meget nødigt have et samfund, hvor en med penge nok kunne gøre sig ”kendt” og lækker for vælgerne.

Jeg vil ikke sige at jeg er tilfreds med partidisciplinen, men et partiprogram som overordnet hensigtserklæring og afskaffelse af partidisciplin ville da være udmæprket.

Robert Kroll:

"Kunne være interessant, hvis Moribot kunne skrive en artikel med udgangspunkt en Skandinavisk / Nordeuropæisk virkelighed ?

Det han skriver, er ofte spændende, men hans referencebaggrund er vist af og til ikke den bedste, og det ødelægger konklusionerne. ."

Monbiot:

"Hvis Haidt og hans beundrere havde ret, ville den rigtige strategi for Labour, Demokraterne og andre progressive partier være at svinge endnu længere til højre i forsøget på at tilfredsstille vælgernes påståede trang til loyalitet, myndighed og hellighed og dermed i sidste ende slutte sig til modstandernes stamme. Men hvis det virkelige problem er, at arbejderklassens vælgere ikke har skiftet deres politiske præferencer, men at de helt er holdt op med at stemme, fordi der er for lidt på spil, må den korrekte politiske opskrift være at gøre det stik modsatte: At svinge længere til venstre og betone omsorg og økonomisk lighed i stedet for orden og national storhed."

Ovenstående lyder ellers som en fuldstændig korrekt gengivelse af den nuværende socialdemokratiske regerings situation (måske blot med udskiftelse af "national storhed" med "national egenart" eller lignende).

Kasper Lauest

De grundlæggende skilelinjer er ikke så forskellige i USA og Danmark. Der gælder som en tommelfingerregel følgende dobbelttydige sammenhæng:

1) Alt andet lige betyder højere uddannelse en større tendens til at stemme demokratisk.

2) Alt andet lige betyder højere indkomst en større tendens til at stemme republikansk.

Det der selvfølgelig komplicerer billedet er at højere uddannede (der har en tendens til at stemme demokratisk) typisk har en højere indkomst (og dermed en større tendens til at stemme republikansk.

Imidlertid forholder det sig sådan, at indenfor alle uddannelsesgrupperne er der en tendens til at de højere lønnede stemmer mere republikansk. Det er beskrevet udmærket her: http://themonkeycage.org/blog/2012/03/23/voting-patterns-of-americas-whi...

Lars Jorgensen

Den 'rigtige' strategi er under alle omstændigheder at arbejde for en sand solidarisk politik...

Uanset vælgernes tilfældige nutidige moral!

Gorm Petersen

Hvis vi stoler på, at journalister forkynder objektivt uden at skele til mediernes ejerforhold, må vi også stole på, at advokater kan forholde sig kritisk objektivt til begge parter i en retssag.

Det er således overflødigt at have separat anklager og forsvarer.

En enkelt advokat må - ganske som journalisten - kunne spille begge roller ved at forholde sig objektivt til begge sagens parter.

Vi kan altså spare halvdelen af advokaterne alene ved at lade jura-kandidaterne følge Journalisthøjskolens undervisning i objektivitet.

Vil vi ikke det, må vi erkende, at vi lever i et demokratur - lige som mange fhv. østeuropæiske lande.

Niels-Holger Nielsen

'There is only one party in the United States, the Property Party...and it has two right wings: Republican and Democrat. Republicans are a bit stupider, more rigid, more doctrinaire in their laissez-faire capitalism than the Democrats, who are cuter, prettier, a bit more corrupt—until recently... and more willing than the Republicans to make small adjustments when the poor, the black, the anti-imperialists get out of hand. But, essentially, there is no difference between the two parties.' - Gore Vidal

Nej, vi er ikke blevet mere højreorienterede. Kapitalisternes problem er jo netop at de ikke kan hverve nok til virkelig at sætte velfærdstanken og demokratiet under pres - folk er blevet for oplyste.

Steffen Gliese

Når folk stemmer borgerligt, skyldes det muligvis, at venstrefløjen tydeligvis har svært ved at føre den politik, folk godt vil have. Det er ikke så meget spørgsmålet om 'den ægte vare', det er mere den udygtighed, venstrefløjen demonstrerer, når den ikke kan gennemføre sin politik.

Marianne Christensen

Vi ville være nået langt, hvis alle partier skulle have sideordnet opstilling kombineret med Lars Kristensens forslag om at man ikke kunne stemme på et parti men kun på en person

Det ville skabe et bredere sammensat folketing.

Eksempelvis stilles partiernes kendisser i dag op øverst på partilisterne og skummer partistemmerne over hele landet selv om de ikke aner en pind om forholdene i den valgkreds de er opstillet i.