International kommentar

Grøn økonomi gør livet til en handelsvare

’Grøn økonomi’ er en falsk løsning, der vil gøre fælles naturgoder til spekulationsobjekter
Debat
16. juni 2012

FN’s konference om bæredygtig udvikling begynder onsdag – 20 år efter den første Rio-konference. Rio+20 vil tiltrække mere end 80 statsoverhoveder og fokusere på to hovedtemaer: grøn økonomi i forbindelse med bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse samt den institutionelle kontekst for bæredygtig udvikling.

Samtidig bliver der afholdt Folkets Topmøde med deltagelse af sociale og økologiske bevægelser fra hele verden. Miljøspørgsmål og udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne er fortsat de mest påtrængende emner på den internationale dagsorden.

I Europa bliver de imidlertid overskygget af den økonomiske krise. Eurozonen oplever en af de sværeste perioder i sin historie som en konsekvens af nedskæringspolitikkens åbenlyse fiasko. Derfor har borgerne i Europa rettet opmærksomheden mod parlamentsvalget i Frankrig og det græske omvalg. Topmødet i Bruxelles 28.–29. juni vil i sidste ende afgøre, om EU følger den tyske nedskæringsvej til den bitre ende eller forsøger den franske vækstvej. Det må dog ikke få os til at glemme, at der globalt er andre presserende spørgsmål. Det vigtigste er klimakrisen.

Vi må huske, at klimaforandringerne i 2010 var årsag til 90 pct. af de naturkatastrofer, der tog livet af omkring 300.000 mennesker og forårsagede økonomiske skader for anslået mere end 100 milliarder euro.

I Europa kræver borgerne med god grund økonomisk vækst til at løfte dem ud af krisen, men i Rio advarer miljøforkæmpere om, at væksten, hvis den ikke bliver bæredygtigt, vil fremme ødelæggelsen af miljøet og faren for, at jordens begrænsede ressourcer bliver brugt op.

Prissat natur

Verdens ledere vil sammen med repræsentanter for regeringer, virksomheder, ikkestatslige organisationer og andre grupper i civilsamfundet mødes i Rio for at udarbejde en præcis, global dagsorden, som skal sikre miljømæssig bæredygtighed, reducere fattigdom og fremme social lighed.

Den centrale debat vil stå mellem begrebet om ’grøn økonomi’, som neoliberalismens forkæmpere sælger, og begrebet om en ’solidarisk økonomi’, som foreslås af bevægelser, der mener, at miljøet ikke kan bevares, medmindre vi overvinder aggressiv udvikling baseret på akkumulation af privat rigdom.

’Grøn økonomi’ er de rige landes centrale forslag ved konferencen i Rio. Men det er en fælde – et forsøg på at greenwashe, hvad der i de fleste tilfælde er business as usual.

De rige lande vil have FN til ved Rio+20 at give dem mandat til på hele verdens vegne at definere standarder og målestokke til at fastsætte den økonomiske værdi af fænomener i naturen og på grundlag af dette skabe et verdensmarked for miljøtjenstydelser.

’Grøn økonomi’ vil resultere i, at ikke blot naturens materielle bestanddele, men også naturens processer og funktioner bliver til handelsvarer.

Det centrale mål med ’grøn økonomi’ er at skabe et marked for private investeringer i vand, miljø, have, biodiversitet og andre elementer i naturen. Prissættelsen af alle dele af miljøet handler om at sikre private investorer overskud. Snarere end at frembringe reelle produkter vil ’grøn økonomi’ derfor skabe et virtuelt marked for obligationer og finansielle instrumenter, der skal købes via bankerne. Det samme system, som var ansvarlig for finanskrisen i 2008, og som har modtaget milliarder af euro fra regeringerne, ville således få adgang til naturen og dermed fortsætte med at spekulere og skrabe kæmpestore overskud sammen.

Fælles goder

Folkets Topmøde vil skabe alternativer til forsvar for »menneskehedens fælles goder«. Det handler bl.a. om luften og atmosfæren, vand, grundvandsmagasiner, floder, have, det fælles land, sprog, landskab, hukommelse, viden, internet, genetisk information osv.

Ferskvand anerkendes nu som fælles gode, og kampene mod privatisering har båret frugt i en række lande.

En anden idé på Folkets Topmøde er en gradvis overgang fra en antropocentrisk til en biocentrisk civilisation, hvor liv bliver sat i centrum, hvilket indebærer en anerkendelse af naturens rettigheder og en ny definition af velstand og det gode liv, som ikke er afhængig af økonomisk vækst uden ende.

Fødevaresuverænitet er et element i denne form for civilisation. Ethvert samfund skal kunne råde over sine egne fødevarer for at bringe producenter og forbrugere tættere sammen. Det indebærer et forsvar for små landbrug og forudsætter et forbud mod finansiel spekulation på mad.

Endelig kræver Folkets Topmøde et omfattende program for »ansvarligt forbrug«: En ny etik for omsorg og deling; en kritik af et system, som er baseret på produkternes planlagte forældelse; en solidarisk økonomi, der er baseret på arbejde og ikke på kapital; og en afvisning af produkter, som er fremstillet ved slavearbejde.

Rio+20 giver de sociale bevægelser en mulighed for kæmpe en international kamp for miljømæssig retfærdighed i modsætning til spekulation som udviklingsmodel. Det er en afvisning af forestillingen om, at ’grøn økonomi’ kan gøre det ud for en løsning på miljø- og fødevarekrisen. Det er en falsk løsning, som forværrer problemet med livets forvandling til handelsvare. Det er kort sagt ikke andet end et plaster på såret.

 

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Bravo!

JA. sgu..

Har lige skrevet neden stående i håb om at trænge igennem til en smule fornuft i debatten
"Skyder man på væksten, skyder man forbi" her på information....Men der var ingen hjemme på øverste etage, så artiklen
"Grøn økonomi gør livet til en handelsvare"
kom som lidt af en nådegave, var efterhånden begyndt at tro Information var en tabt sag...

"ting skal gi’ mening…ikke penge, hvilket gør økonomisk tænkning meningsløs…..

Når ting bliver på-hæftet en økonomisk værdi, reduceres tingens egen værdi……

eks. fra den virkelige verden:

En børnehave havde problemer med at få forældrene til at hente ungerne til tiden, man indførte en økonomisk sanktion for at hente forsent.

Hvilket resulterede i at alle forældre nu betalet for at hente senere, værdien af at hente ungerne til tiden var blevet reduceret til et spørgsmål om penge og forældrene betalte gladeligt….

Det viste sig næsten umuligt at føre tingene tilbage til normalttilstanden, altså at hæve værdien af at hente ungerne til tiden, til et spørgsmål om menneskelige værdier..

Det er hvad økonomisk tænkning gør ved mennesker…"

Og selvfølgelig gør økonomisk tænkning det samme ved naturen...

så tak for artiklen....

John Robert Parkins

Salget af danske demokrati! En høj pris at betale for 5000 job!
"Den Himmelske Freds Plads protesterer protester endte med militær undertrykkelse den 4. juni 1989. Deres mål social lighed, økonomisk reform ledsaget af politiske reformer, pressefrihed, ytringsfrihed, demokrati".

The Big sell out of the Danish democracy!
Tiananmen Square protests the protests ended with military suppression on 4 June 1989. Goals Social equality, economic reform accompanied by political reform, freedom of the press, freedom of speech, democracy!

Ahhh ja, vidunder skøn artikel - det er så dejlig befriende at se bort fra kampen for det daglige brød...

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Øhh????