Læsetid: 2 min.

De grønne tiltag er på vej

6. juni 2012

Regeringen har netop foreslået en ambitiøs og socialt balanceret skattereform, der skal sætte gang i hjulene, få flere i job og sikre, at lønmodtagere får mere ud af at arbejde.

Reformen har ikke direkte sigte på at fremme grøn adfærd. Men der skal ikke herske nogen tvivl: Regeringens ambition er en grøn omstilling af Danmark. Det skal ske ved, at vi bliver bedre og mere effektive til at udnytte de ressourcer, som er nødvendige for, at vi kan fremstille og eksportere.

Det giver god mening, fordi energi og råstoffer konstant bliver dyrere, og det sparer penge at bruge færre af dem. Fordi de teknologier, vi udvikler, er meget efterspurgte i hele verden. Og fordi det vil sikre bevarelsen vores natur.

Men det er en stor opgave, som kræver, at miljøpolitikken og den økonomiske politik hænger sammen. Og derfor vil regeringen omlægge de nuværende afgifter, så de bidrager til en grøn omstilling af Danmark uden nødvendigvis at skabe øget indtægt til staten.

Derfor har vi indgået verdens mest ambitiøse energiaftale og fremsat forslag til en pesticidafgift, som vil gøre det dyrere for landbruget at sprøjte med skrappe midler og billigere at bruge alternativer.

Regeringen planlægger en grøn omlægning af afgiftsområdet. Vi vil blandt andet gennemføre en større provenuneutral omlægning af afgifterne på biler, så det bedre kan betale sig at købe dem, der sviner mindre.

Vi vil desuden gennemføre en forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme, som skal bidrage til finansiering af energiaftalens mål. Der skal laves en vægtafgift på reklametryksager, så der bliver brugt mindre papir.

Endelig vil vi gennemgå en række relevante afgifter for at vurdere om de kan skrues bedre sammen, så de støtter os alle sammen i at tænke og handle grønt. Derfor har vi også valgt, at skattereformen skal sikre lavere skat på arbejde og øget jobskabelse.

Den grønne omlægning af afgifterne kommer herefter. Men ingen skal være i tvivl: Regeringen arbejder målrettet på at få omlagt afgifterne, så de bidrager til en grøn omstilling af Danmark. På den måde vil vi også i fremtiden have noget at leve af og med.

 

Ida Auken, miljøminister og Thor Möger Pedersen, skatteminister (begge SF)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pær Køie Kofod

RecycleLab i Rø, Bornholm er allerede langt fremme i udviklingen af en række grønne ressource produkter.
De skal blot realiseres.

"en grøn omstilling af Danmark. Det skal ske ved, at vi bliver bedre og mere effektive til at udnytte de ressourcer, som er nødvendige for, at vi kan fremstille og eksportere. Osv osv....."

Gud fader bevare os! Rejsen er planlagt og første etape en en rejse med helvedesekspressen.

Man kan også gøre Danmark grønt ved at købe en masse grøn maling og gå i gang fra Skagen til Gedser. Jobs til reserven.

Jesper Frimann Ljungberg

Lad os gætte.. afgifterne på Diesel Biler går op igen, selv om dagens nye person diesel biler med filtre og længere km/L, nok er væsentlige bedre for helbredet af befolkningen, end benzin biler der spyr x10 så meget benzen ud i forhold til Diesel biler.

Igen så er det økonomien mere end kold og kynisk videnskab (og dermed miljøet) der er i højsædet.

// Jesper der faktisk har researchet lidt før han købte diesel bil.

Steffen Gliese

man kunne jo også se bort fra eksporten i noget videre omfang og koncentrere sig om danskernes egne behov for første gang i hundrede år.

steen nielsen

Det giver håb til befolkningen, det giver håb til dens efterkommere når regeringen, er ambitiøse i forhold til at tænke alternativt på energiområdet, der er massevis af latent energi over alt i verden som vil mere bæredygtighed og en bedre udnyttelse af resurserne.

Vi skal bare have nogle lovgivere der puster vind i sejlene, hvor der er vilje er der en vej.

Jens Overgaard Bjerre

Det er lidt svært, at tro på de unge menneskers ideer, som ligner en stilopgave fra gymnasiet. Specielt fordi salget af ulovlige kemikalier stadig er i fuld sving. Et svineri ud over alle grænser. Det er dokumenteret af 5 forskellige ministerier, at denne ødelæggelse af naturen, har stået på i årevis. Men nu ved SF det altså også.

Ida Auken, var fornyligt fremme med nogle tanker om økonomiske og økologiske kriser og deres sammenhæng, hun var i den anledning ude med tanken om at regeringen havde brug for hjælp, desværre, gjorde hun ikke mere ved det,.........

Havde hun fulgt op på sin tanke om at bede befolkningen om hjælp, er jeg ret overbevist om at Danmarks kreative og iderige havde overdænget hende med brugbare ideer til en grøn omstilling......

I stedet fik vi så ovenstående forslag til afgifter........

I øvrigt er Danmark også ved at sælge ud af sine statsskove,.....så hurra for grøn omstilling...

Philip C Stone

Enig med Lise Lotte Rahbek. At kalde skattereformen "socialt balanceret" styrker ikke forfatternes troværdighed, og jeg kan godt forstå det hvis en del læsere springer fra allerede der.

Mht. de nævnte forslag, er der vel meget der afhænger af det som endnu ikke er besluttet:

"Endelig vil vi gennemgå en række relevante afgifter for at vurdere om de kan skrues bedre sammen, så de støtter os alle sammen i at tænke og handle grønt."

Jeg håber at det indbærer at man ud over biler også har øje på andre energiforbrugende produkter. Jeg vil også håbe - idet man tager hensyn til faktorer som elvarme, beboerantal, mm. - at man differentierer elafgifterne således at de der har et overforbrug i forhold til det normale betaler mere pr. KW for de KW der overstiger det normale. Meningen må da også være at de mere energieffektive produkter løbende får det normale forbrug til at falde.

Væsentlig forskydning fra indkomstskat til resurseafgifter er ikke muligt uden aftaler med EU og verden.
Derimod kan Danmark alene indføre jordleje (grundskyld) som den langt største indbetaling til den fælles kasse, istedet for skat på menneskelig flid og foretagsomhed.

steen nielsen

Kritik for kritikkens egen skyld.
Folk står i kø for at kritisere denne regering, og en kendsgerning er det, at de nærmest ingen fodfejl har lavet.
Der er gået helt selvsving i kritikken i perioder. Det kan jo ikke hjælpe noget, at man har en forventning, som nogen politiske kommentatorer har, at hvis det ikke er business as usual, altså at den nye regering gør fuldt og aldeles som den, enevældige regering der sad sidst, så er fanden løs.

Den regering der sidder nu har en historisk chance for at profilere sig på den grønne økonomi det er bare at sætte sig op på bølgen og surfe sig ind i fremtiden og så samtidigt ville kunne blive kaldt visionær og avantgarde, men viljen og modet skal jo være der og så skal baglandet bakke op.

Jesper Wendt

Steen Ingvard Nielsen, jeg tror ikke nogen her på siden har et problem med grøn omstilling, nok snarere tværtimod, er det nok kun her du finder dem.

At artiklen indledes med en løgn gjorde ganske vist som Mr.Stone påpegede, droppede at læse videre, demagogi er ikke oplysning.

Jesper Wendt

Danmark burde få det der er stemmer til, en venstre regering.

Det der sker nu, er et kollektivt politisk selvmord på centrum-venstre. Hvis den økonomiske diskurs fortsætter bliver de slagtet, og intet tyder på der er ændringer på vej. Hvilket gennemhuller 2020 planen.

Akademikerne har levet i en romantisk boble der gjorde det kun var de ufaglærte og dårligt uddannede der tabte på globaliseringen. Den virkelighed er stille og roligt ved at ændre sig til et mareridt.

For hvad skal vi nu leve af?

Vi havner i en situation hvor vi er nød til at arbejde for mindre end gennemsnitskineseren, og man griner kun, til man bliver sulten nok.

Mikkel Zøllner Andersen

Man må håbe de grønne løfter indfries i højere grad end de røde for Tænketanken KRAKA har lavede en analyse af skattereforms-udspillet der klart viser at de fattigste taber disponibel indkomst mens dem med de største indkomster for den største gevinst. Altså total mangel på social balance! Der ud over skaber arbejdsudbuds-politikken 1. Negativt lønpres. 2. Giver grobund for nogen nye ekstremt lavtlønnede job, som sidenhen bliver den næste undskyldning for at trykke overførselsindkomsterne yderligere ned (Det skal jo kunne betale sig at arbejde) 3. Underminerer konkurrencefordelen ved flexsecurity modellen. Bare man dog kunne få SF skatteministeren til at forholde sig til det før de mange grønne løfter !!!

Poul Borup-Andersen

Jeg søger svar på følgende spørgsmål:
Hvorfor er der worldwide ca. 440 A-kraftværker i drift, og ca. 212 under projektering. Finland er snart klar til at sætte deres nye ret store A-kraftværk i drift, og Saudi Arabien vil opføre 12 A-kraftværker? Japan vil alligevel fortsætte med deres A- kraftværker. Mit spørgsmål: Er de da helt tossede de hoveder? hvorfor tænker de ikke som Ida? Er det rigtigt, at NÅR Saudi har sine værker i drift, vil de hæve olieprisen til 500-600 $ pr. tønde?

Poul Borup-Andersen

Jeg er lige blevet ringet op fordi spørgsmålet spammer tråden, så lad venligst være med at læse den. tak vh Poul

Jesper Frimann Ljungberg

Rummet... der er masser af plads og ressourcer at boldre sig med der på livløse planeter, hvor der alligevel er forurenet.
Så kunne vi måske få overskud til at lave Jorden store dele af jorden til et naturreservat.

// Jesper

Thomas Struer

Jeg er ked af det, men jeg tror sgu ikke på jer mere. Når i mener at skattereformen er ambitiøs, og socialt afbalanceret, hvilket er en fed løgn, hvorfor skal jeg dog tro på jer nu. I kunne ikke engang finde ud af at lave en trængselsring.
Nej i skulle prøve at komme ud og få et job i den virkelige verden, når i nu er blevet for gamle til en endefuld.
Mvh

Kim Houmøller

I har i den grad overbevist mig om at i aldrig har haft et ærligt arbejde. Alene myten om at det skal kunne betale sig at arbejde. Har aldrig stillet mig det spørgsmål selv om marginalskatten var 73% og ingen børnepenge som eneforsørger. Socialt afbalanceret kalder i det. Går på folkepension om en uge, og kan i kikkerten se at alt det man har troet og betalt til, er bygget på en løgn. I kan rende og hoppe sammen med jeres statsminister!

randi christiansen

At sælge ud af biotopens ressourcer er ikke alene en virkelig virkelig dårlig forretning, idet disse ressourcer er ubetalelige, men er også et ran af fællesskabets og efterkommeres værdier

Hanne Cetkin

I dagens Voxmeter måling står SF til at få 12 mandater, svarende til 6,8 procent (9,2).

Vælgerne har ganske enkelt mistet tilliden til
Ida Auken, Thor Möger Pedersen og de øvrige søvndalister.

Ida Auken og Thor Möger Pedersen kan skrive lige så mange løgnehistorier i Information de orker. Det vil ikke gavne dem.

Den for Ida Auken og Thor Möger Pedersen sørgelige sandhed er at de er færdige som gårdsangere og levebrødspoilitikere.

Hanne Cetkin

Nu har jeg læst artiklen to gange men jeg kan satdigvæk ikke finde det sted, hvor der skulle stå noget om alle de danskere, der står op om morgenen og smører madpakker.

Jeg ved ikke, om I smører madpakker, men hvis ikke, vi jeg opfordre jer til at gøre det!.