I sit blændende essay om Den paranoide stil i amerikansk politik gjorde Richard Hofstadter sig umage for ikke at identificere paranoia med en særskilt ideologi. Han skrev det dog i en tid – det var umiddelbart efter, at mccarthyismens kommunistforskrækkelse havde frataget tusindvis af påståede subversive (undergravende, red.) amerikanere deres job – hvor det var mest oplagt at fokusere på det hysteri, der kom fra højre.
Der har i USA’s historie været flere perioder med højrebevægelser, der har raset mod alt fra frimurere og katolikker til jødiske komplotter.
I Hofstadters tid førte højrefløjen afsindige kampagner imod våbenkontrol og fluor i vandforsyningen. Hvis Hofstadter var i live i dag, ville han utvivlsomt skrive om birther-bevægelsen (amerikansk bevægelse, som sætter spørgsmålstegn ved, om præsident Obama er født i USA, red.) og knytte en hånlig diagnose til Glenn Beck, tidligere tv-vært på Fox News, som lider under alle de typiske paranoide ængstelser for hemmelige selskaber og jøder.
Men selv om Hofstadter undersøgte det konservative USA’s manier, afstod han fra at give dem netop etiketten ’højreorienterede’. Frem for at anlægge en højre-venstre-optik foretrak han at tale om en paranoid stil, »af den simple grund, at intet andet ord er lige så dækkende for det klima af ophidsede overdrivelser, mistro og konspirationsfantasier, jeg vil beskrive.«
Assange er godt beskyttet
Men højrefløjen har ikke monopol på paranoia. Det illustrerer de konspirationsfantasier, som florerer blandt Julian Assanges mest energiske tilhængere.
Glenn Greenwald eksemplificerer dette pinligt klart med sit paranoide forsvar for den voldtægtsmistænkte australske hacker. Greenwald hævder, at Assange ikke er en kujon, der ikke tør se sine svenske anklagere i øjnene, men en ægte dissident, som med god grund har søgt asyl på Ecuadors ambassade. Kommer Assange først til Sverige, vil USA nemlig lettere kunne presse en udlevering igennem, end når han opholder sig i Storbritannien, lyder påstanden. Sverige er et lille land, »som generelt ligger mere på maven for amerikanske bøllemanerer,« mener Glenn Greenwald.
Den stakkels mand aner åbenbart ikke, at Storbritannien har en notorisk slap udleveringsaftale med USA, som progressive jurister har påtalt i næsten et årti.
Greenwald og resten af Assanges tilhængere fortæller os intet om, hvordan amerikanerne vil kunne retsforfølge hackeren. Den amerikanske forfatnings første tillægsbestemmelse er et af de fineste forsvar for ytringsfrihed, der nogensinde er skrevet. Og Den Amerikanske Borgerretsunion er overbevist om, at en retssag mod Assange vil være forfatningsstridig.
Myndighederne kan true den arme Bradley Manning og holde ham i isolationsfængsel, fordi han var soldat, da han videregav informationer til Assange. Men Wikileaks har reelt samme status som en avis. Siden 1970’erne, da New York Times udgav Pentagon-papirerne, og frem til vore dages pressehistorier om hemmelige fængsler og aflytninger af amerikanske borgere har de amerikanske domstole stået stejlt på, at det første forfatningstillæg beskytter uafhængige tredjeparter, som offentliggør klassificeret information.
Måske kan myndighederne retsforfølge Assange for påståede forbindelser til hackere, men vil de gide gøre sig den ulejlighed, når han er så eminent til at bringe sig selv i miskredit?
Professionelle grædekoner
Den slags rimelige tvivl melder sig ikke for venstrefløjskoryfæer som Ken Loach, Tariq Ali, Jemima Khan, Naomi Wolf, John Pilger og deres kammerater. Så forudsigelige som professionelle grædekoner jamrer de over USA’s ondskab. For dem er USA et dæmonisk imperium med overnaturlige evner og rækkevidde. De retsprincipper, som binder almindelige nationer, kan ikke holde USA tilbage.
Jeg vil ikke kalde deres konspirationsteorier venstreorienterede – Hofstadters forsigtighed er værd at indprente sig, og paranoia forvandler alt, hvad den rører ved, til bræk.
Den amerikanske højrefløjs had til indvandrere gør dens egen tro på det frie marked til skamme, for et frit marked kræver fri bevægelighed for arbejdskraften. Dens modstand mod våbenkontrol får dens krav om at være barsk over for kriminalitet til at fremstå latterlig. Tilsvarende tilintetgør Assanges venstrefløjsforsvarere deres egne argumenter.
Aktivister, som hævder, at de er fjender af patriarkatet, afviser anklagerne mod Assange om sexovergreb som et CIA-komplot, og nogle af Assanges tilhængere siger, at de svenske kvinder ikke har ret til at gå rettens vej for at få prøvet deres beskyldninger om sexovergreb. I stedet fordømmes de som ’feminazister’ i en sprogbrug så ekstrem, at kvindernes advokater udtaler, at hans klienter »var ofre for en forbrydelse – nu ses de i stedet som forbryderne«.
Jeg tvivler på, at eftertiden vil huske ret meget af, hvad Assange sagde. Men den burde huske hans påstand om, at »Sverige er feminismens Saudi-Arabien«. I en enkelt sætning indrammer Assange en såkaldt progressiv kulturs kvindehad.
Efterligner fjenden
Venstrefløjen dyrker også et tabu imod at nævne navne, der pudsigt nok går tilbage til mccarthyismen. Men Wikileaks’ støtter fortsætter med at forsvare Assange, efter at han har offentliggjort navne på modstandere af hvert et modbydeligt regime og bevægelse fra Taleban til det hviderussiske KGB. Hemmelige politistyrker og dødspatruljer verden over har nu bevismateriale, de kan bruge i fængsler og torturkamre.
I 1964 bemærkede Hofstadter, at paranoide gemytter har en tendens til at efterligne den fjende, de hævder at ville bekæmpe. Hans ord er værd at ihukomme i dag:
»Det er svært at afvise den konklusion, at fjendebilledet i flere henseender er som en selvprojektion. Fjenden tillægges både de ideelle og de uacceptable aspekter af den paranoides selvbillede.«
© The Observer og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
Med venstreorienterede som Cohen, har vi ikke brug for en højrefløj.
Man behøver bare at læse Stratfor-lækket hvis man er i tvivl om USA's intentioner med Assange.
For ganske nylig underskrev en række prominente amerikanere et brev til Equador som bad landet om at give Assange asyl. Heriblandt sådanne "paranoide stakler" som Noam Chomsky og Daniel Ellsberg.
http://truth-out.org/news/item/10009-prominent-americans-urge-ecuador-to...
USA har skabt drakoniske love siden 9/11. Idag kan en amerikansk borger tilbageholdes tidsubestemt, uden at der fremlægges beviser, hvis han er mistænkt for at være involveret i terrorisme.
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2145640/Lawmakers-challenge-inde...
Dertil vil jeg gøre opmærksom på, at med USA's fremfærd mod Occupy, med involvering af Defense of Homeland Security, en organisation sat i verden til at bekæmpe terrorisme,.så kan jeg ikke se, at nogen kan vide sig sikker, selv med den amerikanske konstitution i ryggen. Dertil er den blevet alt for undergravet af antiterror-lovgivning.
Hvis man ikke har gode argumenter, kan man jo altid som Nick Cohen beskylde sin modpart for at være syg i hovedet.
Det kan du have ret i, Niels-Holger Nielsen, men hvor finder du så venstrefjøjen?
Hr. Cohen har helt åbenbart ikke nogen argumenter overhovedet.
Hvis hånd er det, der er inden i handskedukken?
Det er aldeles ude i hampen at tro, at Sverige vil udlevere Assange til USA.
Det Svenske retssystem og dets retssikkerhed er 100% OK .
Man skal ikke kunne skaffe sig særbehandling i sex-sager bare fordi man er kendt og har en "fan klub", der blindt støtter én.
Bo Carlsen, hvis du gerne vil have mere argumention for Cohens budskab, kan du finde det i et af mine tidligere weblog-indlæg:
Revolutionære feminister som hader mænd
Det er ikke paranoia, når der faktisk er nogen efter en. Wikileaks har trådt efterretningstjenesterne over tæerne, og de er mere pigesure over det end noget du har set på Paradise Hotel. Jeg ville fandme også se mig over nakken. Det er såmænd bare lidt for belejligt med karaktermordet og udleveringsaftaler i det henseende her, for hvad er det der er sket med dem som udleverede oplysningerne til Wikileaks? De kommer aldrig til at se dagens lys igen.
Jeg synes generelt, at Cohen er en jammerlig idiot, som gør sig store bestræbelser for at undskylde især USAs og Israels forbrydelser, og han skøjter da også let henover det faktum, at Manning blev tortureret. Men, som man siger, "Even a broken clock is right twice a day." Jeg har tidligere forsvaret Assange på disse sider, sået tvivl om pålideligheden af kvindernes udsagn og været tilhænger af teorien om et CIA-komplot. Det vil jeg gerne undskylde.
I sagens natur var det oplagt at formode, at der var tale om en konspiration. Lækagen var højprofileret og Især timingen af anklagerne var om noget mistænkelig, og det er jo ikke uhørt, at USAs efterretningstjenester tager ufine kneb i brug. Jeg er da heller ikke i tvivl om, at de gerne vil have fingre i ham. Når det er sagt, så har Assange selv indrømmet, at han begik en voldtægt—han havde sex med en sovende kvinde. Set i lyset af hans holdning til kvinder og feminisme, som berøres kort i kronikken, men som ellers er veldokumenteret, finder jeg det slet ikke usandsynligt, at han også har voldtaget den anden kvinde. Han har i denne sag, som den ukuelige narcissist han er, udnyttet sin position og status, samt samfundets iboende og helt ubegrundede, generelle mistro til voldtægtsofre, til at så tvivl om hændelsesforløbet og iscenesætte sig selv som hovedpersonen i en latterlig spionroman, det uskyldige offer for en "honeypot"-aktion. Desværre har mange, inklusiv mig selv, slugt den råt. Dette bør give anledning til reflektion over, hvordan vi generelt behandler voldtægtsofre og er forfaldne til heroisering af individer, som ofte er langt fra perfekte. I det lange løb vil hele miseren have skadet Wikileaks, som trods alt gør et godt stykke arbejde.
Assange bør udleveres til Sverige og retsforfølges for sine forbrydelser mod de to kvinder. De bør derfor give ham en garanti for, at han ikke bliver udleveret til USA.
Emil, du har ret - Selv om Cohen har en vigtig pointe her, er han ofte imponerende jammerlig.
Michael Kongstad Nielsen
Først, tak for spørgsmålet!
Jeg kan kun få øje på EL og tre små kommunistiske partier, hvoraf de to vist mest er en vittighed. Jeg ved det ikke rigtigt, for de fortæller os ikke meget om hvorfor de er tre. Et umiddelbart bud er, at det beror på antallet af overlevende stalin- og bresjnevister plus gamle uoverensstemmelser? Derudover ser jeg en masse græsrødder rundt omkring, som er uafklarede i deres opfattelse af partier og strategier. S er centrum/højre og SF er mest centrum/centrum. Det der karakteriserer metaplanet af politik i de fleste rige lande er netop den ideologiske kamp om hvor midten er - det er et definitionsspørgsmål, og med en næsten fuldstændig bå-sort presse er det ikke svært at se, hvor definitionsretten befinder sig pt.
Jeg ved ikke om du er tilfreds med mit svar, men det er under alle omstændigheder et vanskeligt spørgsmål, som kun kan løses ved grundig diskussion og vurdering af politisk praksis.
Der findes også et andet meget vigtigt spørgsmål, som trænger til bredere afklaring: Er det rigtigt, som den alt overvejende del af det jeg kalder venstrefløjen siger, at en socialdemokratisk regering er nemmere at presse end en åbent borgerlig regering? Et lille mindretal hævder, at det faktisk forholder sig omvendt; at en socialdemokratisk regering er bedre til at presse arbejderklassen end en åbent borgerlig ditto. Der spilles også en bundfalsk melodi: at Socialdemokraternes syndefald er af nyere dato. Socialdemokraterne har en faktisk præcis 100-årig historie som kompromisløse forsvarere af kapitalismen, inklusiv at vælte krisens byrder over på arbejderklassen, når kapitalismens evindelige kriser spidser rigtigt til.
Jeg ved ikke om sådanne diskussioner siger dig noget, men der er også mange andre ting, som trænger til en bred afklaring. Hvis jeg har ret i min påstand om, at kapitalismen befinder sig i en uløselig krise, så skulle der være gode muligheder for den slags afklaring i årene fremover. Imidlertid, hvis man anser den slags spørgsmål for vigtige at afklare, så er det bedste man kan gøre nok at organisere sig og være med til at præge diskussionerne. Men ellers kan du næsten altid regne med, at jeg og flere andre her på inf-debatten gerne vil være med til at forsøge en større afklaring, end der er nu. Men det kræver vilje og et vist overblik at komme ud over at diskutere enhver sag som et isoleret tilfælde.
Robert Kroll
Det er ikke sandt, hvad du siger om det svenske retsvæsen/politi. Jeg ved ikke om du kender sagen, men her for en 7-9 år siden udleverede de svenske myndigheder ved en skummel affære i vistnok Sturup lufthavn to ikke-dømte asylsøgere fra Ægypten til CIA, som trak sorte poser over deres hoveder, klædte dem næsten nøgne, lænkede dem til bunden af en flyvemaskine og fløj dem til Ægypten, hvor de blev udsat for grov tortur. Da det kom til offentlighedens kendskab viklede de svenske myndigheder sig ind i en gang øregas om, at de havde forbindelse med de ægyptiske myndigheder, som skulle have givet visse garantier. Præcis hvordan sagen endte husker jeg ikke længere, men det var vist noget med at de blev tilkendt en erstatning ved en domstol, men i hvert fald den ene af de to uskyldige (?), måtte henslæbe endnu en del år i fængsel - er han fri i dag? Det er alt sammen nøje efterforsket og ganske vist, men desværre har de fleste en usandsynlig svag hukommelse, angående ting, som de finder ubehagelige. Jeg husker ikke, om sagen overhovedet kom frem i den danske presse, men jeg læste om det, som en sag blandt flere i en Amnesty-rapport. Faktisk var sagen også til relativ grundig diskussion i Europarådet, som så vidt jeg husker fordømte det skete. Det kan endvidere oplyses, at selvsamme Amnesy-rapport også omtalte en sag og en egyptisk asylant i danmark, hvor de danske myndigheder var under mere end svag mistanke for at have været medvirkende. Manden forsvandt (i et egyptisk fængsel?) og er ikke siden dukket op. Omtrent på samme tid var der to lignende meget kendte sager om en asylant fra Italien og en fra Tyskland; i øvrigt var der en lignende sag fra england (en britisk statsborger, som blev udleveret af de britiske myndigheder og tilbragte et længere tidsspand på Guantanamo). Det husker jeg at have set fjernsynsudsendelser om i dansk TV - undersøgende journalistik. Man skal passe på med om man har noget at have sine illusioner i. Hvad vi under et snakker om, var en serie af sager som gik under navnet de ulovlige amerikanske flybortførelser, hvor stribevis af folk blev transporteret rundt mellem Guantanamo, Polen, Rumænien, Bagram Air-base, Syrien, Ægypten og Marokko, hvor de i det mindste de tre sidste steder med CIAs vidende blev udsat for grov fysisk tortur - og hele vejen igennem for grov psykisk tortur.
Cohen er en misliebig personage, som blander antizionisme sammen med antisemitisme, som det passer i hans kram. Derudover er han af den opfattelse, at venstrefløjen lider af antiamerikanisme (sic), som blandt andet skulle have forledt den til at tage en alt for unuanceret stilling til USAs ulovlige (min betegnelse) angrebskrig mod Irak.
Ang. Cohen se bla. Euston Manifesto på Wiki.
MKN
Jeg er lidt træt i dag, og kan godt se, at mit svar til dig er lidt snævert i forhold til dit voldsomt brede spm. (i hele verden?). Det vil jeg ikke engang forsøge at svare på i aften. Men ellers er det ikke noget, som jeg har noget imod at diskutere, hvis lejlighed gives på et senere tidspunkt. I øvrigt kan det principielle i mit svar forholdsvis nemt overføres til adskillige europæiske lande, og for så vidt alle rige lande. Men en ting står fast, nemlig at Cohen, når han skriver venstrefløjen, fortrinsvist mener socialdemokratierne i Europa, som altså efter min mening ikke fortjener denne hædersbetegnelse.
Hvis »...Wikileaks har reelt samme status som en avis« og »Den amerikanske forfatnings første tillægsbestemmelse er et af de fineste forsvar for ytringsfrihed...» er.korrekt argumenter for at Assange intet har at frygte fra USA, så er det godt nok underligt at vi alle igennem snart to år har været afskåret at kunne donere penge til Wikileaks gennem alle internationale (læs amerikansk ejede) kreditkort selskaber.
Jeg tror ikke på at Nick Cohen er så dum. Jeg tror han er fuld af løgn.
1. amandment er brudt af amerikanske myndigheder i talrige tilfælde, se bla. Den Amerikanske Borgerretsunion (ACLU) på Wiki, hvoraf det også fremgår, at ACLU ikke selv altid er lige straight og fx. er mere optaget af nazisters og KKK'eres ytringsfrihed end af kommunisters ditto. Det mest berømte tilfælde af eklatant brud på 1. amandment er vel sagen om Charlie Chaplin? Før ACLU kom til verden var der jo også sagerne om negerslaveri og indianerudryddelser længe efter tilføjelsens tilblivelse.
Angående USAs forhold til ytringsfrihed var der jo også den velkendte sag om Scott Ritter, som man forsøgte at hænge op på pædofili, var det vist.
Glenn Greenwald, Ken Loach, John Pilger, Tariq Ali, Naomi Wolf og Jemima Kahn (Michael Moore, Oliver Stone and Noam Chomsky) er efter min ringe vurdering hæderlige mennesker, som risikerer både det ene og det andet ved deres modige kritik af vestlig imperialisme under suveræn ledelse af USAs skiftende regeringer og for deres uselviske støtte til Julian Assange. Men efter Cohens egen vurdering, er det ham selv, der er hædersmand, mens disse betydelige personligheder er 'professionelle grædekoner'.
Enhver kan jo dømme for sig selv, her er en hjælpende hånd:
Noam Chomsky and Tariq Ali with Julian Assange
Assange asks Ecuador for asylumby Glenn Greenwald
Julian Assange's right to asylumby Glenn Greenwald
http://www.youtube.com/watch?v=sesyXZCwsdA !! men fortvivl ikke:
Julian Assange in conversation with John Pilger
Prominent Americans urge Ecuador to accept Julian Assange's asylum request
-Michael Moore, Oliver Stone and Noam Chomsky among signatories to letter delivered to Ecuador's embassy in London http://www.guardian.co.uk/media/2012/jun/26/ecuador-julian-assange-asylum
Ken Loach, Others at Risk of Losing Julian Assange Bail Money (Report)
Naomi Wolf fights fellow feminists over Assange
Imran Khan in The Julian Assange Show
Asylum won't cost supporters: Assange
Jemima Khan tells Julian Assange to stop hiding and face his Swedish sex accusers as he spends a third night in his Ecuadorian Embassy bolthole in London
Læg mærke til at ingen rigtig har nogen fast mening om hvad der skete i Stockholm, og at det i alle tilfælde er sagen underordnet. Hvem ved hvad der er foregået mellem Assange og de to kvinder ud over disse tre? Det synes at ligge fast, at de havde frivillig sex. Andet ville også være mystisk i forhold til den forsinkede anmeldelse. Resten (spørgsmålet om kondomerne) er hyllet i mørke for offentligheden. Og det vil det såmænd nok blive ved med at være. Selvfølgelig er det ikke ret smart af JA at blande sex og forretninger - slet ikke i hans situation. Det kan enhver jo se i bagklogskabens lys.
Hvorom alting er, så handler denne debat om JA vs USA - det er også Cohens pointe.
Skæg for sig og snot for sig.
Der er mange mystiske/dunkle træk i denne sag, som jeg ikke kan gennemskue. Hvorfor er USAs politikere og myndigheder fx. så interesseret i JA, mens de tilsyneladende er fløjtende ligeglade med Daniel Domschiet-Berg, som vel ud fra enhver betragtning er lige så 'skyldig' som JA, og på længere sigt langt farligere, efter eget udsagn i hvert fald? Måske især nu hvor han er blevet genoptaget i CCC og åbenbart er på trapperne med sit nye Open Leaks? Fortsæt selv. Det eneste, der ligger helt fast er, at man ikke bliver klogere af en smædeskriver som Cohen.
Af hertet tak...... bedre sent end aldrig. Som kom der endelig en lidt Assangekritisk kommentar i Information.
Det har været pinagtigt at se det totalt ukritiske rygklapperi anført af Christian jensen overfor denne fantast, men nu kan debatten måske blive lidt mere balanceret.
Der findes jo ingen konspirationer, - det ved enhver autoritær mønsterborger. At stater og regeringer har slået over en kvart milliard mennesker ihjel de sidste ca hundrede år, ift. borgeres få millioner, skal man blot ignorere. Myndighederne vil os jo blot det bedste, ikke sandt?
Confessions of An Economic Hit Man - What Really Goes on Behind Global Affairs:
http://video.google.com/videoplay?docid=808526880666247652
Kommentarerne her gør et ubehageligt indtryk af "immunitet" overfor kritik, også på en, der, indrømmet, ikke har den store interesse i Assange-sagen! Jo,da, selvfølgelig, man går ind for "kritik" - når den rettes mod "de sædvanlige". Men mod ens egne kæpheste? nej. Det virker på mig ynkeligt.
@NHN
"Hvem ved hvad der er foregået mellem Assange og de to kvinder ud over disse tre? Det synes at ligge fast, at de havde frivillig sex. Andet ville også være mystisk i forhold til den forsinkede anmeldelse."
Assange har selv indrømmet, at han havde sex med en sovende kvinde. Dette er voldtægt, hvordan man end vender og drejer det. At anmeldelsen kommer et par dage senere, betyder intet; der er ikke nogen bestemt måde, hvorpå et voldtægtsoffer skal opføre sig, og langt de fleste voldtægter bliver da heller aldrig anmeldt. Hvis man er i tvivl, er det mest logisk at tro på et voldtægtsoffers forklaring, for falske anmeldelser er uhyre sjældne, modsat hvad de fleste går og tror.
@Emil
Om det at indlede sex med et sovende menneske som man har dyrket frivillig sex med nogle få timer før, i samme seng, kommer vel helt an på situationen. ~ Herunder om partneren er så beruset at vedkommende ikke vågner eller kan sige fra.
Jeg er personligt engang blevet været af et begyndende blowjob fra en som jeg lige havde dyrket sex med inden jeg faldt i søvn. Jeg blev lidt ærgerlig over at blive vækket, men følte mig bestemt ikke voldtaget. I givne situation kunne jeg ikke drømme om at kalde det for et seksuelt overgreb.
Jeg siger skam ikke at det er ubetinget i orden, men jeg mener ikke det er hensigtsmæssigt at udvande begrebet voldtægt i den grad.
Været = vækket
Hvorvidt der er tale om voldtægt, kommer udelukkende an på, om du giver samtykke - hvis ikke du havde en gensidig forståelse med kvinden i dit tilfælde, så ville ingen kunne klandre dig for at have følt situationen krænkende. Man kan selvsagt ikke give samtykke i sovende eller ekstremt beruset tilstand, og forudgående frivillig sex giver ikke carte blanche til at voldtage en kvinde efterfølgende, desuagtet bevidsthedsniveau.
Jeg vil medgive at jeg med en hvis ret kunne have følt mig krænket, men jeg ville dog aldrig kalde det voldtægt. Og jeg ville faktisk ikke betegne det som en forbrydelse, selv om jeg ikke havde sagt «du tager bare hvad du har lyst til, når du vil». Givet situationen, mener jeg at det kan kategoriseres som «upassende opførsel», hverken mere eller mindre.
Men så længe at et nej bliver respekteret øjeblikkelig, så mener jeg faktisk at den situation som jeg beskrev er en risiko som man må tage når man invitere en fremmed hjem i seng. Det er en situation som man nok med god ret kan skælde ud over, men jeg synes faktisk ikke den hører hjemme i en retssal.
Men nu er der jo også mere i anklagerne end lige det, som Assange selv har indrømmet, heriblandt egentlig tvungen sex og uvillighed til at bruge kondom. Men jeg accepterer stadig ikke den udlægning, at sex med en sovende person er andet end voldtægt, og jeg synes rent ud sagt, at det er skræmmende, at folk i så stort omfang finder det rimeligt og noget, kvinder bare "må leve med."
Lad os se på de konkrete anklager:
Den første kvindes anklage, her omtalt som Miss A:
Her account to police, which Assange disputes, stated that he began stroking her leg as they drank tea, before he pulled off her clothes and snapped a necklace that she was wearing. According to her statement she "tried to put on some articles of clothing as it was going too quickly and uncomfortably but Assange ripped them off again". Miss A told police that she didn't want to go any further "but that it was too late to stop Assange as she had gone along with it so far", and so she allowed him to undress her.
According to the statement, Miss A then realised he was trying to have unprotected sex with her. She told police that she had tried a number of times to reach for a condom but Assange had stopped her by holding her arms and pinning her legs. The statement records Miss A describing how Assange then released her arms and agreed to use a condom, but she told the police that at some stage Assange had "done something" with the condom that resulted in it becoming ripped, and ejaculated without withdrawing.
Anklagen fra den anden kvinde, Miss W:
The following day, Miss W phoned Assange and arranged to meet him late in the evening, according to her statement. The pair went back to her flat in Enkoping, near Stockholm. Miss W told police that though they started to have sex, Assange had not wanted to wear a condom, and she had moved away because she had not wanted unprotected sex. Assange had then lost interest, she said, and fallen asleep. However, during the night, they had both woken up and had sex at least once when "he agreed unwillingly to use a condom".
Early the next morning, Miss W told police, she had gone to buy breakfast before getting back into bed and falling asleep beside Assange. She had awoken to find him having sex with her, she said, but when she asked whether he was wearing a condom he said no. "According to her statement, she said: 'You better not have HIV' and he answered: 'Of course not,' " but "she couldn't be bothered to tell him one more time because she had been going on about the condom all night. She had never had unprotected sex before."
Kilde: http://www.guardian.co.uk/media/2010/dec/17/julian-assange-sweden
Niels-Holger Nielsen, tak for svar.
Jeg har også meget svært ved at få øje på den. Venstrefløjen. Det Nick Cohen og mange andre med ham taler om, er centrum-venstre, som man kalder det, socialdemokratierne og det, der ligger en anelse til venstre for dem, hvilket jo ikke er venstrefløj, og i hvert fald ikke har været det siden Tony Blair og New Labour. Engang imellem håber man på, at dekan gøre en forskel, når de kommer til magten, som Hollande i Frankrig. Men herhjemme er man bare dybt skuffet.
Men er der så nogen rigtig venstrefløj derude? Det ser skralt ud, synes jeg. EL kan man nævne. Spørgsmålet er, om de har kræfter til at få udrettet noget, andet end at holde S-SF-R ved magten, tør de sætte hårdt mod hårdt
http://www.information.dk/telegram/304723
(og jeg er ikke enig i Wilhjelms eftergivende indstilling). Men er EL egentlig modnet til et nyt, samlet parti? Er de enige med sig selv om, hvor de vil hen? Det kan man håbe.
Ude i Europa findes der sikkert en lang række partier, der minder om EL. Og man ser noget rigtig spændende i Grækenland, hvor Syrizas gik fra ca. 4 % af stemmerne til 27 %. Desværre blev de slået af de konservative på målstregen, men de kan komme igen. Det parti er værd at følge.
Derimod må man undre sig over, at store protestbevægelser som Los Indignados i Spanienhttp://en.wikipedia.org/wiki/2011%E2%80%932012_Spanish_protests
og Occupy-bevægelsen i USA fuser så let ud. Ved Spaniens parlamentsvalg i november blev det konservative PP vinder. Det kan man bare undre sig over - altså mener de ikke noget med protesterne, når det kommer til stykket?
Så er der en masse gode græsrødder og bevægelser og foreninger. De er ikke venstrefløjen, men der gemmer sig sikkert en del venstrefløj i dem. Selv en stor samlende forening som Danmarks Naturfredningsforening kan ind i mellem snerre og bide fra sig, så man tror de er helt venstreorienterede.
Los Indignados har jeg ikke fulgt, så jeg ved ikke om de er fuset ud. Occupy er nok fuset en del, men de er ikke døde endnu.
Men det er ikke noget problem, for bevægelserne var manifestationer af en underliggende utilfredshed. Denne utilfredshed er ikke forsvundet, men ligger stadig og ulmer. Når den flammer op igen, så har Indignados/Occupy allerede afsløret magtens midler, og gør det dermed lettere næste gang at protestere - og derudover har de anvist metoder til at protestere, som har gennemslagskraft.
Det kræver selvfølgelig, at der er en vilje i folket, ellers så kan sådanne protestbevægelser ikke lykkes.
Efter min mening så bør Occupy/Indignados ikke prøve at gå parlamentarismens vej. Det er den sikre måde at blive opslugt af systemet. Det er ikke muligt at ændre systemet indefra, det er der alt for mange eksempler på opslugte bevægelser til at tro på.
Så er det bedre at dø som bevægelse og være inspiration og vejleder til den næste, der opstår.
'Så er det bedre at dø som bevægelse og være inspiration og vejleder til den næste, der opstår.'
YES!
1. USA er fjenden.
2. Assange er en fjende af USA.
3. Min fjendes fjende er min ven.
4. Man skal altid forsvare sine venner.
Ergo: Assange har ikke voldtaget nogen og det hele er et CIA komplet.
Det er sgu retfærdighedssans på et højt plan.
Dennis Berg.
Hvorfor kommer der ikke et ungdomsoprør? Arbejdsløsheden er enorm i Sydeuropa, de unge kan dårligt flytte hjemmefra, hvor er deres kritik og frustration over disse forhold blevet af? Har de ingen kritik af samfundet i hverdagen? Hvorfor gør de ikke noget?
Putter de sig bare og venter til den næste fest på Plaza del Sol eller Wall Street ?
http://modkraft.dk/content/opr%C3%B8rsbev%C3%A6gelse-vokser-ud-af-lokalp...
Du advarer mod, at protestbevægelserne skal gå ind i politik. "Så er det bedre at dø som bevægelse og være inspiration og vejleder til den næste, der opstår." Jeg undrer mig over, at de bare venter og venter på den næste bevægelse.
Kongstad, godt spørgsmål hvor fanden det bliver af. Måske har folk det ikke dårligt nok endnu - trods alt?
Det er måske svært at vide hvorhen man skal rette vreden, fordi vi er indoktrineret med, at alting er op til os selv og at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved kaapitalismen. Individualismen, som er blevet fremelsket gennem de sidste 30-40 år betyder, at vi ikke bare er ansvarlige for vores succes, men også står alene med ansvaret for vores fiasko, og troen på dette kan måske blænde for, at systemet modarbejder individet på et højere niveau.
En del måske'r, for jeg ved det ikke. Men andre har nævnt individualiseringen som isolerende for os mennesker, og måske kunne det være det, som er på spil her.