Kan sex-arbejdere tale?

I Danmark tales de prostitueredes sag af foreninger og politikere, som er inderligt imod prostitution. De højtråbende debattører burde i stedet bruge deres energi på at hjælpe sexarbejderne med at få mulighed for at fremsætte deres egne synspunkter
Det centrale spørgsmål er ikke længere, om sexarbejdere kan tale deres egen sag, men hvordan og hvorvidt vi giver dem lov til at tale. Her er det sexarbejdere i Paris, der demonstrerer for flere rettigheder.

Det centrale spørgsmål er ikke længere, om sexarbejdere kan tale deres egen sag, men hvordan og hvorvidt vi giver dem lov til at tale. Her er det sexarbejdere i Paris, der demonstrerer for flere rettigheder.

Tom Craig
30. juni 2012

I en strid om, hvordan historien om fattige bønders oprør mod britiske koloniherrer i Indien skulle skrives, stillede den indiske filosof og feminist Gayatri Spivak i 1988 det provokerende spørgsmål: ’Kan de undertrykte tale?’

Spørgsmålet gik på, om undertrykte grupper fra postkoloniale samfund kunne tale deres egen sag, eller om de havde brug for bedrestillede mænd og kvinder til at repræsentere dem. Samme spørgsmål kan man stille om vore dages sexarbejdere i Danmark. Organisationer og politikere lever nemlig af at tale de prostitueredes sag, mens de prostituerede selv sjældent høres.

I modsætning til den danske situation er der i udlandet mange eksempler på, at prostituerede har formået at tale deres egen sag.

Det første kendte eksempel er fra Lyon i 1975, hvor prostituerede satte sig op imod staten, kirken og alfonserne. De besatte den lokale kirke i protest mod grove overfald, mord, politiets manglende indgriben og alfonsers jerngreb.

Begivenheden skabte furore. Ikke nok med, at arbejdere, studerende og homoseksuelle gik i massedemonstrationer for demokratisk indflydelse og borgerrettigheder, skulle prostituerede nu også deltage i den sociale kamp?

Men demonstrationerne spredte sig til Paris og andre storbyer og førte til dannelsen af Kollektivet af franske prostituerede, verdens første sexarbejderorganisation. Størstedelen af kvindebevægelsen og fagbevægelsen støttede op om dem, og intellektuelle deltog i protesterne.

En af kvindernes centrale støtter i mobiliseringen var den katolske hjælpeorganisation Le Nid, som modigt trodsede moderkirken og støttede besættelsesaktionen. Ved hjælp af deres kontakter til medier og lokalpolitikere gav Le Nid sexarbejderne adgang til magtens korridorer, så de kunne fremsætte deres krav om at stoppe diskrimination.

Reden og fagbevægelsen svigter

Le Nids danske pendant, Reden, har også som formål at hjælpe prostituerede. Men der er en afgørende forskel på hvordan de to reder opfatter, hvad det vil sige at hjælpe, og det er måske en del af forklaringen på, hvorfor sexarbejdere i Danmark har svært ved at blive hørt. Mens Le Nid støttede de prostitueredes egen dagsorden og hjalp dem med at komme til orde, har danske Reden siden sin grundlæggelse i 1983 haft en dagsorden, der er uafhængig af de prostitueredes egne prioriteter. For at tilfredsstille organisationens kristentmissionerende bagland i KFUK var Redens officielle mål at redde kvinder ud af prostitution. Senere begyndte Reden at agere talerør for kvinder, som var blevet reddet ud af prostitution, eller som ønskede at forlade miljøet. Det store flertal af kvinder, der ønskede at forblive i branchen, fik ingen hjælp til at ytre eller organisere sig.

Da køb og salg af sex i sig selv ansås som en form for vold eller tvang, gav det ifølge Reden ikke mening at tale om frivillig prostitution. Al prostitution var pr. definition skadelig, selv om forskningen for længst havde slået fast, at skadesvirkninger i højere grad var knyttet til social baggrund og narkoafhængighed end til selve sexsalget.

En anden central aktør i mobiliseringen af de franske sex-arbejdere var fagbevægelsen. Flere arbejderorganisationer var med til at finansiere lokaler og kampagner for Kollektivet af franske prostituerede. Det var del af deres mål om at demokratisere revolu-tionen, så udsatte grupper ville blive i stand til at frigøre sig selv.

Men modsat den franske fagbevægelse og den store britiske fagforening GMB, der så sent som i 2002 valgte at indlemme sexarbejdere i organisationen, vil den danske fagbevægelse ikke associeres med prostitueredes kamp for faglige rettigheder og repræsentation. Fagforeningen 3F har i stedet støttet kriminalisering af købesex gennem kampagner, hvor mænd skulle tage stilling til, om de var for eller imod, at man kan betale for seksuelle ydelser.

SIO miskrediteres

For at forstå modstanden mod at give sexarbejdere medindflydelse må vi kaste et blik på sexarbejderbevægelsen og dens opståen i Danmark. Udtrykket sexarbejde opstod i San Francisco i 1980, da en blandet forsamling af bøsser, transseksuelle, strippere, erotiske dansere og prostituerede enedes om at kræve erotisk frisind og frihed fra overgreb på grund af seksualitet, køn og erhverv.

Siden tog bevægelsen fart, og nye sexarbejderorganisationer så dagen lys i et ellers konservativt USA. Bevægelsen spredte sig til Canada, Australien og Sydamerika og siden til en række asiatiske og afrikanske lande. Først i 2008 kom bevægelsen til Danmark, da en række klinik- og escortarbejdere dannede Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO).

SIO blev mødt med stor skepsis, særligt fra kvindeorganisationer og venstrefløjen, som var splittede i spørgsmålet om, hvorvidt man skulle støtte eller tage afstand fra organisationen. Dens symboler og paroler syntes venstreorienterede og kvindefrigørelse, og handlede om menneskerettigheder og mere sikre arbejdsvilkår, men dens dagsorden var langt fra den allerede etablerede holdning på området.

Modstanden skyldtes bl.a., at kampen for sexarbejderrettigheder kolliderede med den igangværende kamp for at forbyde køb af seksuelle ydelser. Denne kamp byggede på et princip om at sexkøb er kvindeundertrykkende. Det betød, at selv hvis et stort flertal af kvinder, der sælger sex, var uenige, behøvede man ikke at lytte, for uenigheden kunne forklares med, at de var uvidende eller nedbrudte. Alene udtrykket ’sexarbejde’ blev set som en provokation, og flere debattører mente, at danske sexarbejdere var i lommen på alfonserne og sexindustrien, uden at de har kunnet bevise det. Andre hævdede, at man ikke skulle lytte til SIO, fordi dens repræsentanter var ’privilegerede’, medlemstallet var for lille, og fordi flere af medlemmerne var anonyme.

Pligt til at lytte

Havde man virkelig været interesseret i en stærk sexarbejderforening herhjemme, kunne man have hjulpet SIO med at organisere sig, sådan som Le Nid gjorde det i Lyon. Hvis man betvivlede SIO’s evne til at favne bredt, kunne man have støttet mobiliseringen af alternative sexarbejderforeninger for at sikre, at de mest udsatte prostituerede, de narkoafhængige og de udenlandske sexarbejdere fra Østeuropa og Afrika kunne repræsentere sig selv.

Endelig kunne politikere have stillet sig op side om side med udsatte sexarbejdere for at tage afstand fra fordomme og marginalisering, så flere turde udtale sig offentligt.

Med hensyn til kritikken af, at SIO’s talspersoner er stærke kvinder, der ikke repræsenterer de svage prostituerede, skal man huske, at alle borgerretsbevægelser er begyndt i det små. Kun takket være ressourcestærke talspersoner, har de vokset sig større og mere repræsentative – se bare på arbejder- og kvindesagsbevægelsen.

Velfærdssamfundet bygger som bekendt på en grad af formynderi, hvor staten og de folkevalgte bestemmer, hvilke borgere der er myndige, og hvilke praksisser der er lovlige. Men velfærdssamfundet bygger også på princippet om at lytte til de svageste og at lade folk bestemme over deres eget liv på et oplyst grundlag. I et demokrati har alle udsatte grupper i princippet ret til at tale og blive hørt. Det centrale spørgsmål er ikke længere, om sexarbejdere kan tale deres egen sag, for det bekræfter historien, men hvordan og hvorvidt vi giver dem lov til at tale.

 

Christian Groes-Green er adjunkt ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen

Hvorfor går Information ikke selv ud og interwiever nogle eller mange, I ku jo betale for det om nødvendigt ?? Det kan vel ligesågodt være medierne der lader dem få et talerør ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorthe Löyche

Læs gerne min artikel fra tidsskriftet "Psykologisk Set" nr. 83 2011; "prostitution og terapi: anerkendelse eller underkendelse ?" Hvor netop dobbeltheden i samfundets behandling og tilbud til de prostituerede er et tema. Jeg fremsender gerne artiklen direkte til interesserede ( efter 10.7.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Maya
Der har rent faktisk været adskillige interviews med prostituerede i information de senere år. Men problemet er jo lidt at de siger noget andet end det mange såkaldte feminister mener, hvorfor de i reglen erkæres for syge og skadede individer man ikke behøver lytte til..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Petite Jasmine

Bara för att jag gillar något, betyder det inte att jag säger nej om någon erbjuder mig att betala mig för det. Tvärtom är det väl underbart att kunna arbeta med något man gillar!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

Tale deres *egen* sag?

Er man BÅDE kvinde OG tilhører underklassen kan man da ikke forventes at kunne tage vare på sig selv.

Det ville jo det rene anarki, hvis de urene, de urørlige, rakkerne havde samme status som os selv. Den naturlige orden ville blive omstødt! Inden længe ville vi alle købe vores dagligvarer i Aldi!! :-O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Skulle vi ikke lige tænke den tanke til ende, at de glade sexarbejdere fra SIO får hvad de ønsker sig, og bliver ligestillet med alle andre grupper på det brogede arbejdsmarked?

Ikke at jeg ikke under dem det, når de nu selv er så tilfredse med den levevej, de har valgt.

Men hvad bliver i så fald konsekvensen for dem, der der er så nærtagende, at de hellere vil brække en arm på langs end leve af at levere seksuelle tjenesteydelser til Christian Groes- Green og hvem, der ellers måtte ønske det?

Skal de så fortabe retten til at modtage dagpenge/kontanthjælp mv., hvis de får en fyreseddel og afslår et jobtilbud fra indehaveren af "massageklinikken" henne om hjørnet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Nej Grethe jeg forstår godt hvad du mener, om det normalisweres fuldt ud, er man så abnorm fordi man ikke vil være prostitueret, når der ikke er andre ledige jobs ? Se jo det er da et godt og relevaNt spørgsmål, jeg tror sku hellere jeg ville gokke dem med en forhammer end at gå I seng med en mand jeg ikke er tiltrukket af... Mon jeg selv I ewt sådant samfund får lov at vælge, og vil der være forståelse for at man ved at kræve f.eks. Prostitution af en kvinde som ikke ønsker det, at så laver men et enormt overgreb på hinanden... Det er sgu ikke sikkert vel ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann

@ Grethe Preisler: Det er noget sludder, det du skriver, og det bliver ikke bedre af, at den slags bliver fremsat i tide og utide.

Man må jo ikke ansætte nogen til at yde en seksuel service. Det er rufferi og strafbart.

Desuden er ejerne af private virksomheder næppe interesserede i at ansætte nogen (end ikke i jobtilbud), der ikke vil være der. Det er ikke godt for forretningen.

Bedemandsforretninger vil nok heller ikke have folk i jobtilbud, der brækker sig over lig eller får grineflip ved begravelser, selv om det skulle være billigt til at begynde med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@)Torben Nielsen: "Hvorfor blander du kronikskriveren ind i problemet?"

Fordi kronikøren er ophavsmand til kronikken.

M.h.t. til reglen om, at ingen har pligt til at påtage sig sexrelateret arbejde i h.t. rådighedsprincippet på arbejdsmarkedet.

Jeg svært ved at forestille mig, hvordan der kan argumenteres for opretholdelsen af denne regel, hvis "sexarbejde" bliver ligestillet med andre former for lovlig erhvervsvirksomhed.

Mere mystisk er det såmænd ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Torben Nielsen: "§ 46 siger det ellers ret tydeligt. Og det er jo en lov".

Ja og?

Engang var der også en paragraf i straffeloven, der fastsatte straffen for læger, der hjalp ulykkeligt stillede kvinder med at abortere deres uønskede fostre. Den paragraf blev sløjfet samtidig med vedtagelsen af loven fri abort.

Det er det, der kaldes følgelovgivning på christiansborgsk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Pænt udseende kvinder kan sagtens få mænd til at gøre sig en tjeneste ved at spille på kvindeligheden - skifte hjul, bære kufferter op ,o m a.

De kan også charmere sig til større opmærksomhed, bedre arbejdsopgaver, og evt en større andel af lønpuljer, gratialer m v, hvis det er mændene , der overvejende bestemmer på arbejdspladsen.

De kvinder, der "går hele vejen" kan givet score en del fordele i form af bedre arbejdsopgaver, forfremmelser, fine gaver , forfremmelser til deres (intetanende) ægtefæller o m a.

Så er spørgsmålet - hvor er grænsen for hvornår aktiviteten begynder at ligne sexkøb / sexsalg ?

Damen med prisskiltet i vinduet er en prostitueret / sexarbejder, men er hun værre eller mere ynkelig, end sin "pæne medsøster", der ikke betales kontant ved levering af ydelse ??????.

Er det bare " prisskiltet ", der gør forskellen ?

Problemet berører formentlig kun en meget, meget beskeden andel af befolkningen, men det er spøjst så mange stærke følelser og hykleri, der er i debatten om disse ting,

Hvorfor ikke fokusere på den organiserede , gangsterstyrede prostitution - og få skovlen under denne i en fart ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Olsen

Super god artikel. Det er velkendt, at prostituerede har svære vilkår. De får ringe opbakning. Flere udtaler sig krænkende og nedværdigende om prostituerede. Uden opbakning til ordentlige arbejdsforhold og trykke rammer, tilsiddesættes de ofte. Det er uacceptabelt, at der ikke gøres mere for, at sikre ordentlige arbejdsforhold og trykke ramme.

I land som Danmark, kan det være svært at forstå, hvad der skaber denne holdning. Vi udgiver os for, at have stor forståelse for mennesker er forskellige og tænker forskelligt. Senest har vi accepteret homoseksuel kan vies i kirken, hvilket viser vi anerkender forskelligheder. Over 35% over 18år bor som singler. Det kan derfor ikke have noget at gøre med en ideal illusion om alle finder sammen i par.

Blokeringen ligger sandsynligvis et eller andet sted i kristendommen. Et billede af kærlighed og sex hænger sammen og ikke kan skilles. Sådan er det også for de fleste. Men langt fra alle. Kærligheden uden sex accepterer de fleste. Sex uden kærlighed har flere svært ved at acceptere. At nogen vælger at tilbyde en behandling med kærtegn og sex, burde skabe anerkendelse. Det er sikkert rigtigt svært at forstå betydningen af kærtegn og sex for dem, hvor det er en selvfølge.

Et stort skridt i den rigtige retning vil være at respektere og lytte til de prostituerede, i stedet for at trække ens eget idealbillede ned over dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Ringe opbakning ,hvem fabdewn er det skal bakke dem op ? (an I ikke selv gøre det alle jer der bruger de prostituerede , altså det må jo vrimle med opbakning ikke ? BEHØVER DET NETOP AT VÆRE OS, DER IKKE GÅR TIL PROSTITUEREDE DER SKAL BAKKE DEM OP ?I KAN DA BARE FÅ FINGEREN UD ,HVOR DEN NU END ER OPPE !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Jeg synes ikke, at de prostituerede kan tale, fordi de er udsat for en stigmatiserende bedrevidende offentlighed, der hellere end gerne vil fortælle dem, hvad de skal mene om deres arbejde, hvad de må mene om deres arbejde, og hvorfor de skal mene det om deres arbejde. Et godt eksempel på en af de selvretfærdige meningspatriarker folder sig ud her:
http://www.youtube.com/watch?v=bwK-AM08g2M

Det er måske på tide at vi anerkender verdens ældste erhverv, og giver de prostituerede nogle ordentlige arbejdsvilkår, fremfor at tæske løs på dem med bedrevidende argumenter. Det er jo kun alfonser og andre lyssky elementer, der lever fedt på det. De kan fortsætte deres menneskehandel, og skovle de penge ind som den prostituerede arbejder, der har lagt krop til, burde have. Den diskurs gavner ikke den prostituerede. Synd at fagforeningerne ikke har været opgaven voksen. Jeg mener ikke at prostitution i sig selv nødvendigvis er forkert, det er måden den oftest bliver drevet på, den er helt galt med.
Vi er alle "prostituerede" i en eller anden grad i det kapitalistiske hamsterhjul.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Ja men så længe mændene ikke vil stå ved hvad de gør og forsvare de kvinder der er prostituerede og være med til at give dem gode vilkår så længe har de sikkert lortevilkår ...

nu må det være mændene der kommer ....out in the open ......!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Torben Nielsen,

Det er ganske enkelt. Det handler ikke om seksualmoral, det handler om begrebsforvirring og lovsjusk..

Den paragraf, du henviser til, relaterer til den kendsgerning, at prostitution (eller sexarbejde, som pigerne i SIO foretrækker at kalde det) ikke er anerkendt som lovligt erhverv med de rettigheder og pligter der følger af en sådan anerkendelse.

De prostituerede i sexarbejdernes interesseorganisation befinder sig i et lovgivningsmæssigt vacuum.

På den ene side er det ikke længere ulovligt og strafbart at ernære sig af prostitution på free lance basis, så længe man ikke benytter sig af underleverandører.

Og på den anden side er prostitution ikke anerkendt som lovligt erhverv med alle de rettigheder og forpligtelser, der følger af udøvelsen af lovlig erhvervsvirksomhed, såsom pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og retten til modtagelse af sygedagpenge og kontanthjælp samt optagelse i statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Og på den tredje side er "skattefar" den største udøver af det ellers så ulovlige og strafbare rufferierhverv, da betingelsen for at ernære sig legalt af prostitution på free lance basis er, at man opgiver sine honorarer for denne tjenesteydelse til ligningsmyndighederne og betaler skat af dem.

Og hermed slutter denne debat om længden af "kejserens skæg" for mit vedkommende.

Så her har pigerne i SIO unægteligt en pointe

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Olsen

Maya! Jeg er enig med dig i, at der burde være flere mænd, som turde udtrykke deres opbakning til anerkendelse og bedre arbejdsforhold tydeligere. Sex har altid været et tabu emne. Meget tyder på mænd har sværere ved at tale om det end kvinder.

Ubevidst illustrerer du selv hvorfor! Udtrykker en mand opbakning til anerkendelse og bedre arbejdsforhold, beskyldes han ofte for at have egoistiske motiver!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Preisler det er en absurd tankegang og konstruktion du laver som går ud på at du ikke ønsker at tage problemstillingenb alvorlig eller debattere indholdet. Der er nu talrige lander der er gået den stik modsatte vej end det forkætrede Sverige, og istedet legaliseret hvad intet menneske nogensinde ville kunne håndhgæve et forbud imod. Disse lkande er i alle tilfælde moderne velfærdssatetr helt som Danmark, men du kan ikke finde et eneste eksempel på at man har tvunget arbejdsløsse til at tage arbejde som prostituerede. Det er rent ud et tåbelig indholdsløst argument, lige så tåbeligt som det at tro at man kan forbyde folk at drikke spiritus eller forbyde den eneste reelle form for prostitutione (sælge sin krop) nemlig den Janni præsterede da hun giftede sig med den 50 år ældre Simon Spies for at afvente hans bortkommst og stå tilbage som hans arving. Se det var virkelig prostitution og enhver der fulgte med i den kulørte præsse ved at hun blev skadet af det, men det har du ikke tænkt dig at forbyde vel?.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Jamen 8 må da kunne forstå at for mange kvinder svarer det her til at vi forlangte at I mænd skulle tage stilling til hvordan bøsser som prostituerede bliver behandlet af andre bøsser, det er helt uden for vores verden, altså de fleste kvinders, og personligt ville dety være så ubehageligt grænseoverskridende for mig om jeg var tvunget til at prostituere mig at jeg faktisk har temmeligt svært ved at tro på at nogle kvinder helt af sig selv har lyst til et sådant job, det er et job mænd efterspørger, så er det vel også fair "in a mans world" at mænd er de der tager Teten I at skabe nogle menneskeværdige rammer for sådan en funktion... Det er ikke et job jeg på nogen måde har nogen motivation I at fremme virkerligt helt uden for min sfære ærligt talt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Der er altså masser af kvinder og pæne pir Maya som ikke ville betænke sig ret mange gange inden at de indvilligede i at gifte sig med en velbeslået senil ældre herre. Se det er virkelig prostitution det, at sælge en sexuel ydelse (jeg fik engang selv et tilbud fra en kvinde men takkede som di nej) er uanset hvordan man vender og drejer det ikke det samme som at sælge sig selv eller sin krop.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg har altid undret mig over de stærke følelser, som debatten om prostitution fremkalder. Først troede jeg, at det havde noget med religion at gøre. Men det er jo tydeligvis langt bredere. Feminister og andre kvindelige debattører, som aldrig ville røre en finger for kvinder som tvangsgiftes, kønslemlæstes og i religionens navn nægtes elementære menneskerettigheder, synes pludselig at selv frivillig prostitution er det værste man kan forestille sig.

Der må ligge noget bag. Jeg tror det hænger sammen med at mange kvinder selv benytter en forhandling om sex til at disciplinere deres mænd. Der vanker ikke noget hvis ikke du tager opvasken først! Læseren kan selv fortsætte listen.

Hvis manden nu kan kortslutte denne proces ved helt legalt at opsøge en prostitueret, så mister kvinder et meget effektivt magtmiddel; og bare tanken om dette er ganske oprørende og uacceptabel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Dear Roberto,

Hvad er det for en "problemstilling" du ikke mener, jeg tager alvorligt?

At penge ikke lugter, når bare de er blevet vasket i Sugar daddys pengetank, og Lolita har har grinet hele vejen hen til banken med dem, før en beskeden andel af rovet havner i skattefars slunkne kasse?

Eller at dydige ungersvende (som dig) må afstå fra at takke ja til uartige forslag fra velhavende Sugar mommyer, hvis ikke de vil risikere at blive slået i hartkorn med dem, du kalder de "rigtige" prostituerede?

Ærlig talt - prostitution er vel prostitution, hvad enten den prostituerede er af han- eller hunkøn og kalder sig "sexarbejder" eller "lykkelig luder" og hvad der nu ellers findes af kreative omskrivninger af betegnelsen for de hårdtarbejdende udøvere af "kvindens ældste erhverv"

.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen

Maya

Jeg støtter fuldt ud sexarbejdernes arbejde med anerkendelse og fuld arbejdsmarkedstilknytning og rettigheder.
Du vil måske ikke tro det men: Jeg har aldrig benyttet mig af sexarbejdere. Jeg kom i kontakt med den lokale afdeling af den Australske Scarlet Alliance gennem nogle forskningsprojekter. Derefter har jeg aktivt støttet dem i deres kamp når jeg har tid.

En af de problemer de giver udtryk for er deres største problem er at visse dele af de feministiske bevægelser mener at langt de fleste sexarbejdere er undertrykte/udnyttede kvinder og at erhvervet bør ulovliggøres. De kæmper med stigmatisering på baggrund af stereotyper og fordomme. Du kan læse alle steder at de har kønssygdomme og er narkomaner til trods for at befolkningen som helhed er hårdere ramt af begge dele. Hernede er advokater mere ofte ramt af depression og selvmord end sexrbejderne.

I Danmark blev det senest oplyst at der var under 50 delvist handlede kvinder. Det er selvfølgelige hver en for mange, men ud af det totale billede er det et fåtal, og alligevel er manges udgangspunkt at denne gruppe udgør langt de fleste. Selvom hverken du eller jeg kunne arbejde som sexarbejdere betyder det jo ikke at andre m/k ikke kan. Jeg fatter ikke at nogen kan arbejde som politibetjent, men det betyder jo ikke de alle ser sig selv som udnyttede stakler. Og jeg er ikke blind for at der er dem der har seriøse problemer og skal tilbydes massiv hjælp (i begge erhverv).

Jeg kan kun tilslutte mig at Information skulle lave noget dybdeborende journalistik på området og så bringe fakta frem til diskussion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Du har helt ret, Roberto

Jeg er et ondt menneske, som ikke har fidus til nogen af hovedaktørerne i denne futile debat.

Hverken til dem, der agiterer for kopiering af "den svenske model" med kriminalisering af sexkunder som et egnet middel til at komme handlede prostituerede til undsætning.

Eller til damerne fra SIO, der kæmper deres egen kamp for yderligere legalisering af "kvindens ældste erhverv" med henvisning til, at det også vil komme deres handlede konkurrenter på det lukrative marked for køb og salg af seksuelle tjenesteydelser til gode.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Skov

Ludere sælger jo bare deres krop, som alle andre på arbejdsmarkedet. De behøver ikke kunne lide det arbejde, men timelønnen er vist noget bedre end at flytte dåser på en fabrik eller skubbe papirer over et skrivebord. Derudover er det faktisk mere sikkert at gå til en prostitueret end tage en eller anden tilfældig efter druk i byen. Der bliver jo ikke altid brugt kondom i modsætning til hos de professionelle.

Men mange kvinder der ikke har det arbejde føler sig - såvidt jeg har erfaret - ofte truet af prostitution fordi det gør deres eget underliv tilsvarende mindre værd i forhold til hvad de ellers kan tilbyde mændene i et forhold og derfor går bølgerne som regel ret højt i diskussioner omkring det og alle fordommene kommer frem. Men der er selvf. problemer i branchen med menneskehandel og rockere til at beskytte sig imod de voldelige kunder.

Som lovgivningen er indrettet nu, så forstærker man mange af de problemer da pigerne ikke må organisere sig, ikke har de samme rettigheder som andre arbejdere eller drive forretningen som en alm. virksomhed, så det gør jo unægteligt problemerne større end de kunne være.

Tilsidst så gør de prostituerede nu også hele samfundet en tjeneste. Mænd kan ikke leve fredeligt sammen uden de får lov til at dyrke sex med en eller anden. De konkurrerer med hinanden og bliver aggressive og voldelige. Der er blevet startet borgerkrige på den baggrund.

Men ja, de bør komme til orde, og blive lyttet til. Man kan ikke bare rende rundt som en struds og stikke hovedet i jorden fordi der er noget man ikke vil høre på alt imens man kalder dem 'svage' 'udsatte' og 'stakler' over ligusterhækken hvilket de slet ikke er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

De sælger BARE,men jeg er ikke en feministisk gruppe, jeg fortæller bare ærligt at jeg slet ikke kan forstå hvordan de kan have en sådan lethed I at eksponere deres mest intime del til mænd de sansynligtvis slet ikke er tiltrukkede af,og endda lade dem indvadere deres krop.
Jeg selv kan heller ikke lide at få kram af en person for hvem jeg ikke føler sympati og har kendt længe nok til at anerkende vedkommendes personlighed og relative normal hygiejne.... Og for mig er der så langt fra bare det at få et kram af en person jeg nærmest ikke kender . Og til at kende en mand så meget at jeg decideret smider tøjet for ham og har lyst til sex... Så fred være med frivillige luddere, det må de slev om, men en spontant opstående fællesskabsfølelse det har jeg altså ikke, for mig kunne de være marsmænd... JEG TROR DE I DERES SEXUALITET MERE LIGNER MÆND... Og at det er få kvinder, der har glæde af den slags intimt overskridende jobs . MEN JO JEG TROR MÆND OFTERE HAR LET TIL DEN SLAGS EMOTIONELT FORCERENDED ADFÆRD FOR AT KOMME TIL SAGEN OG FÅ DERRDS UDLØSNING I EN FART... Så lad dog de parter der forstår hinanden kæmpe for det de kan lide sammen, men lad dog os for hvem det lugter af forcering af kvinder naturlige grænser og betingelser for under hvilke rammer de føler lyst til sex, lad dog os I fred, vi skal vel ikke kæmpe for noget der føles som stik modsat vores natur ? Jeg synes det er urimeligt at forvente...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen

Jeg tror at det er afgørende at man lader være med at generaliserer på baggrund af hvad man selv Føler Maya, og så istedet tager udgangspunkt i at repektere forskellighed blant mennesker. Jeg har i mit liv mødt masser af kvinder og mænd hvis sexuelle optræden og følelser jeg ikke fattede og det må de i mine øjne selv administrere og bør have plads til at administrer selv i et samfund uden indblanding af straffelov og politi - DET ER - så længe de de gør ikke handler om vold over for andres krop og følelsesliv.

Jeg har et problem med enhver man der vil udtale sig påp hele sit køns vegne på samme måde har jeg også et problem med de feminister der nærmest konstant mener sig istand til at gøre netop det på deres eget køns vegne.

Jeg mener man skal lyye til andre og respektere det faktum at det ikke er menneskeligt muligt at generaliserer

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Jamen god kamp må den ende I stor. Respekt og stor fordel for de kvinder der lægger kusse til det , men det blir uden mig .

Jeg tror nu jeg har en god fornemmelse for kvinders gennerelle træk I etaperne hen til et samleje ....og jegt tror også at der er nogle meget dybtliggende naturlige etaber I godkendelsen af en sexuel partner fra kvinder side som forceret totaltg I prostitutionsverdenen til stor skade for den kvindelige psyke og glæde ved egen krop.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Møller

@Maya
Mange kvinder mener at vide, hvordan andre kvinder har det, blot fordi de også er kvinder. Det er én af måderne, hvormed kvinder undertrykker hinanden, idet det indsnævrer normaliteten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Møller

Karl Max opfandt begrebet "falsk bevidsthed", for at forklare, hvorfor ikke alle arbejdere var enige med ham. Begrebet er senere brugt af kvindebevægelsen for at forklare, hvorfor nogle kvinder var tilfredse med at være hjemmegående husmødre. Nu bruges det til at sige eller antyde, at sexarbejdere ikke er ved deres fullde fem, når de siger, at de er tilfredse med deres erhverv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Hvorfor er man feminist bare fordi man er imod prostitution ? SÅ ER 80% af kvinder vist feminister... Sikke en floskel... MEN jo jeg vil arbejde på at forbyde prostitution, fordi langt de fleste også frivilligt prostituerede ender op med meget grusomme erfaringer om vold og voldtægt og voldtægtsforsøg og med psykiske problemer af forskellig art, og fordi de har ca. 70 gange højere riciko for at blive lemlæstet og/eller myrdet end gennemsnits befolkningen... OG SÅ dårligt arbejdsmiljø og ricic kan ingen mennesker vel tale for ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

jeg tror mænd godt kan li at ha en dør åben til sex, når de ik kan finde en frivillig, kan de i det mindste finde en hvor de kan betale sig ud af det.

jeg synes bare man skal straffe dem der køber sex og la dem betale dyrt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Det kan da blive ganske interesant når/hvis (og jeg ved ikke om det vil ske). Ay sælge sin krop bliver et job på lige vilkår med andre job.
Så skal både mænd og kvinder jo ned på "flisen". Ellers er de jo ikke til rådighed for jobmarked, når de afviser eksempelvis at blive selvstænd sælger af kroppens funktioner i hele den vifte af tilbud køberen efterspørger.
Og skal Jobcenteret også bestemme hvilke tilbud vedkommende skal tilbyde for at være til rådighed for job markedet.

For det går vel begge veje?
Der er jo ligestilling eller hva???

Tak for en intersant indgangsvinkel

anbefalede denne kommentar

Sider