Læserbrev

Kaos kan være på vej i Egypten

Debat
16. juni 2012

Da Egyptens forfatningsdomstol i torsdags behandlede sagen om hvor vidt Ahmad Shafiq overhovedet var berettiget til at stille op til præsidentvalget, var beslutningen – uanset udfaldet – udset til at skabe kaos i månederne der kommer.

Shafiq blev nummer to i den første valgrunde. I mange år var han en betroet embedsmand, minister og den sidste ministerpræsident inden Mubaraks fald. Shafiqs andenplads var ikke alene et stort chok men også et bevis på den frygtindgydende indflydelse Mubaraks gamle regime fortsat har.

Valgets store overraskelse var dog, at Det Muslimske Broderskabs kandidat Muhammad Mursi ikke formåede at høste større tilslutning end cirka 25 procent af stemmerne, kun cirka 100.000 stemmer foran Shafiq.

Det viste Broderskabets dalende popularitet. Samlet set fik de sekulære præsidentkandidater cirka 60 procent af de afgivne stemmer i den første valgrunde.

Revolutionsheltene kunne til gengæld glæde sig over, at deres foretrukne kandidat – den sympatiske, visionære og sekulære – Hamdin Sabahi blev nummer tre.

Det var afgørende for Egyptens fremtid, at et endeligt demokratisk opgør fandt sted, hvor det var muligt at få valgt en samlende figur. Og dermed var det også vigtigt for hele den arabiske verden qua landets politiske, kulturelle og økonomiske rolle i den arabiske historie.

Anarki eller demokrati

I mere end halvandet år har tumulten skabt grobund for økonomisk, social og religiøs uro, til skade for hele Egypten med rystelser i og langt over Mellemøstens grænser.

Dommen skulle være det første skridt mod enten anarki eller en sund demokratisk proces, der kunne gavne først og fremmest Egypten, men også hele den arabiske verden i de kommende måneder og år.

Nu hvor Shafiq uventet får lov til at gå videre til anden valgrunde, er der lagt op til, at millioner af mennesker over hele Egypten atter vil protestere på gaden. Det er et tilbageskridt for den demokratiske proces i Egypten.

At vælge mellem enten Mursi eller Shafiq skader ikke alene den demokratiske proces i dette nye demokrati. Det vil, især hvis det ender med Shafiq som præsident, føre hele processen tilbage til punkt nul, og en ny revolution vil være i vente.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Filo Butcher

Revolutionsheltene kunne til gengæld glæde sig over, at deres foretrukne kandidat – den sympatiske, visionære og sekulære – Hamdin Sabahi blev nummer tre...
At vælge mellem enten Mursi eller Shafiq skader ikke alene den demokratiske proces i dette nye demokrati. ....
.

Ojojoj....

Det vil sige: Demokrati i Ægypten er acceptabelt så længe vinderen af det demokratiske valg er
a) sympatisk
b) ikke en af de to kandidater der står til at få flertallet af stemmerne.

Hvordan ser det til sammenligning ud i demokratiets højborg, i USA? der kan man vælge mellem den siddende præsident, for en stor del af vælgerne aka "Antichrist", og en mormonsk korsridder.

Lisa Callesen

Fathi - jeg synes det er en lidt naiv og meget overfladisk analyse af situation i Egypten.

For det første, så var dommen måske uønsket, men ikke uventet. For det andet, så var det ikke et valg mellem demokrati og anarki - men en åbenlyst bekræftelse og konsolidering af militærets coup i februar 2011.

Militæret spillede med på den såkaldte demokratiske udvikling så længe den var i deres interesse. Dette stoppede senest i November 2011, da Parlamentet var domineret af islamister, og kun meget få felool - fra regimets levn blev valgt ind. I den periode begyndte de at slå meget hårdt ned på alle og enhver, der ytrede sig kritisk.

Dette valg er en magtkamp mellem to magt-ivrige institutioner i Egypten, som har intet med en demokratisk process og udvikling at gøre

Erik Karlsen

Jeg synes ikke, man kan sige, at valget intet har med en demokratisk proces og udvikling at gøre. Det kan være, at valgresultatet fører til en tilstand, som ikke har med en demokratisk proces og udvikling at gøre, men så længe folk har lov til at stemme.
I øvrigt virker det underligt, hvis man (jf. artiklen) først demonstrerer for demokratiske rettigheder, og man dernæst ikke vil tillade det tidligere regimes ministre at deltage i det tilkæmpede demokrati.

Lisa Callesen

Erik Karlsen:

Valg har der længe fundet sted i Egypten, også Præsident valg de seneste år. Det var ikke det de kæmpede for - altså det, at legitimere et råddent og korrupt system igennem valgurnerne.

Jeg kan anbefale at læse Alaa Al Aswany's indlæg i Huffington Post i går: den giver et ret godt billede af, hvor landet står mht valgene. http://www.huffingtonpost.com/alaa-al-aswany/before-you-vote-in-the-se_b...

Desuden sætter denne artikel fokus på hvilke udemokratiske tiltag, der skete i løbet af sidste uge: http://www.opendemocracy.net/tom-dale/egypt-deep-state-resurgent

Selvfølgelig vil folk gerne vælge og stemme i frie og fair valg. Det var valgene også til parlamentet til stor del. Men den eneste demokratiske institution er lige blevet opløst. Præsidentvalget har været langt fra fair.

Ang din sidste kommentar er det meget almindeligt og også mange gange gavnligt i post-konflikt lande og unge demokratier, at man sætter en karensperiode for folk fra det gamle regime, så man kan give nye og ikke magtfulde kræfter en chance for at konsolidere sig og opbygge deres institutioner.