Læserbrev

Kinas rolle i Afrika misforstået

Debat
15. juni 2012

Når man debatterer Kina i Afrika, bliver kinesernes ligegyldighed over for menneskerettigheder og god regeringsførelse uvægerligt omdrejningspunktet – således også i Informations artikel ’Kina har sat turbo på Afrikas udvikling’ 5. juni.

At Kina også er til stede i de vestlige donorers yndlingslande, såsom Ghana, Tanzania, Uganda, Zambia, overses. Svarene falder lige for, når man én gang har vedtaget spørgsmålene.

Men der er meget andet på spil. Kineserne har en helt anden måde at arbejde på end vestlige donorer. De går lige til sagen i stedet for at indgå i alenlange diskussioner om hypotetiske eller irrelevante spørgsmål.

Kineserne går ikke ind for aftaler og kontrakter for deres egen skyld og ved, at der altid kan blive behov for genforhandlinger.

Kinas chance i Afrika er i høj grad et resultat af vestlige donorers ihærdige privatiseringspolitik. Der har ikke været stor interesse for de fleste af de tabsgivende vand- og elselskaber, der kom på blokken. Heller ikke fra kinesisk side, bortset fra i mine- og naturressourcebaserede selskaber.

Til gengæld har kinesiske firmaer været flittige til at indgå offentligt-private partnerskaber såsom BOT (build-operate-transfer) i nye projekter.

Store investeringer

Faktisk er der eksempler på, at kineserne har villet gå for hurtigt frem for modtagerlandene. Et kinesisk firma fik i 2008 tilladelse til at bygge et vandkraftværk på den ugandiske side af grænsen til Tanzania.

Det ville gavne både et mineprojekt og levere strøm til nettet. Tanzania meldte sig og krævede bedre miljøundersøger og kompensation for eventuel skade, og krævede en andel i projektet. Byggeriet kunne først starte i 2012, efter at et memorandum om udviklingen af Kikagati-Murongo var behørigt underskrevet af Uganda og Tanzania.

Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, vestens darling, udtalte ved lejlighed, at hun blev ’nødt’ til at henvende sig til Kina for nogenlunde hurtigt at få gang i infrastrukturopbygningen i Liberia. De andre var for langsomme.

Det drejer sig om store summer i direkte investeringer. Derfor er det ikke så mærkeligt, at afrikanere, både de herskende og de beherskede, er glade for kineserne, om de så er det i den daglige omgang eller ej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Benjamin Bach

De går lige til sagen i stedet for at indgå i alenlange diskussioner om hypotetiske eller irrelevante spørgsmål.

Hvad er det lige for hypotetiske og irrelevante spørgsmål, du snakker om Karen Helveg Petersen? At vestlige regeringer stiller krav om god regeringsførelse, demokrati, ligestilling og menneskerettigheder, kan vel næppe være irrelevant, med mindre man ser helt bort fra alverdens massakre, årelange borgerkrige og den indgroede korruption. KHP, jeg håber, at du bare formulerer dig klodset, men ovenstående er noget af det værste, jeg længe har læst.... og det fortsætter endda:

Kineserne går ikke ind for aftaler og kontrakter for deres egen skyld og ved, at der altid kan blive behov for genforhandlinger.

Hvad i alverden skal dette betyde? Er Kina blevet den globale, selvopofrende moder Teresa?? Alle Kinas aftaler handler om deres egne interesser. Bortset måske fra, når de bygger parlamentsbygninger. Kinas globale projekter fungerer også som en slags globalt beskæftigelsesprojekt for kinesiske arbejdere. Der foregår ikke vidensoverførsel, der er potentiale for, når alle arbejdspladserne (de interessante) besættes af kinesere, og arbejdssproget er kinesisk. Ja, sågar bruger Kina også gerne udviklingspolitik til at trænge Taiwan på den internationale scene.

Skulle dette læserbrev ikke hellere være bragt i Kinesisk Statstidende? Eller være sendt direkte til Hu Jintaos fanbrevkasse?

I aften vil jeg se filmen "When China Met Africa" og forhåbentlig blive lidt klogere.

Karen Helveg

Det passer ikke, at alle afrikanere ikke kan lide kinesere. Og i et stort omfang opfører de sig ikke værre end alle mulige andre.
Når jeg siger: går til sagen mener jeg, at de snakker om de projekter det drejer sig om og ikke om, at der først skal oprettes et organ eller laves en plan. Vestlige donorers betingelser har normalt ikke noget at gøre med menneskerettigheder, men er af alm. teknokratisk karakter. Det er en af de mest sejlivede misforståelser, den med de vestlige donorer og menneskerettigheder og god regeringsførelse. I praksis er udmøntningen en ganske anden.
Hvad der sker er, at langsommeligheden fører til, at hospitaler ikke bliver bygget, fordi man først skal have et overordnet sundhedsprogram, nej, først en politik, nej først en strategi i 38 punkter. Og tit og ofte er de papirer, programmer og politikker ikke andet end tomme ord. Derudover kan man jo ikke sige, at man har haft så meget held med menneskerettigheder osv i de lande man er til stede. Hvorfor går det så tilbage med dem? Den eneste måde at få fremgang af en eller anden slags er at se at få tingene i gang, med og uden fejl. Langsommelighed er ikke en dyd. Jeg er enig i, at man skal styrke folks selvbestemmelse, men hvorfor var vestlige donorer så med til at ødelægge fagbevægelserne dengang i firserne/halvfemserne????
Det passer ikke, at alle arbejdere er kinesiske heller. Sådan var det i firserne ved byggeri af folkepaladser, men sådan er det ikke nu.

Det er det, der opsætter tingene. Ingen siger, at kineserne er selvopofrende, men blot at de ligesom de andre har deres interesser og også godt kan se, at modparten skal have noget ud af det.

I øvrigt stiller kineserne sig ikke på bagbenene, når der kræves miljøundersøgelser osv.

Man skal også lige have med, at kineserne ikke er en ting. Der er firmaer og bistand og ting midt imellem. Men når amerikanske oljefirmaer er i Nigeria, skælder man ikke USA ud for alt der foregår i Nigeria, vel? Der skal naturligvis helst være internationale normer for firmaers adfærd, men når man privatiserer, som man har gjort, så er der jo netop en lukkemekanisme mellem det offentlige og det private. Man antager blot, at Kina er én stor monolit.

Benjamin Bach

Hvad der sker er, at langsommeligheden fører til, at hospitaler ikke bliver bygget, fordi man først skal have et overordnet sundhedsprogram, nej, først en politik, nej først en strategi i 38 punkter.

Som alternativ til et gabende tomt 5-stjernes hotel, goflbaner og asfalterede veje fra kysten og hen til mineskakterne, som blev bygget af kinesere med stor effektivitet og på under et år? Jeg mener, hvis du skal trække diskussionen ud i ekstremerne, så bliver det også et lavt niveau.

Ingen siger, at kineserne er selvopofrende, men blot at de ligesom de andre har deres interesser og også godt kan se, at modparten skal have noget ud af det.

Ok, men var det ikke præcis det modsatte, du blev citeret for i læserbrevet? Vi tager den lige igen:

Kineserne går ikke ind for aftaler og kontrakter for deres egen skyld og ved, at der altid kan blive behov for genforhandlinger.

...i øvrigt: er kineserne de eneste, der kan se, at modparten også skal have noget ud af en aftale? Du kan virkelig ikke have meget til overs for vestlige udviklingsprojekter.

Din kritik af vestlige tendenser til bureaukratisering, politisering og dertil imperialisme er jeg meget enig i; men det må under ingen omstændigheder dulme kritikken af Kina. Hvor WTO, Verdensbanken og IMF vrider armen rundt på nationale regeringer og åbner dem op for vestlige firmaer, så plukker Kina blot frugterne af dette arbejde - ja, sågar interesserer de sig overhovedet ikke for forholdende i de lande, de profitterer på. Billige naturressourcer og arbejdskraft er vel hvad det er for kineserne.

Handel alene redder intet.

Claus Sønderkøge

Både i Sydamerika og Afrika har Kina udforsket mineralrigdom der kan gøre flere af landene til verdens rigeste.

Vesten kunne imidlertid kun finde ud af at grave brønde.

Det er krænkelser at disse folks menneskerettigheder.

Vi har en tendens til at forveksle offer med bøddel fordi vi ikke vil være vor egne svigt bekendt.

Karen Helveg

@Benjamin igen. Nej, handel redder intet. Det er heller ikke det det drejer sig om. Det drejer sig om investeringer af både offentlig og privat karakter, og det er det jeg prøver at påpege. Se ovenfor, hvad Claus Sønderhøge skriver. Billige naturressourcer og arbejdskraft er det, der driver alle firmaer, kinesiske eller ej. Ingen er helte, det er hverken vesten eller Kina. Men Kina er bedre til at få Afrika til at vækste, som det hedder, end andre er. At de så begår uhyrligheder, ja, men der kan vi nævne så mange andre firmaer.
Mit indlæg er baseret på, at vi må diskutere hele spektret af investeringer og projekter og programmer og meget andet, hvis vi vil forstå hvad der foregår. Hvis man kun koncentrerer sig om det regerende lag og prøver at klare sig igennem på det verbale plan, som jo i den grad er vestlige donorers domæne, så forstår man intet. Og heller ikke ved hele tiden at køre den samme diskussion om Kina i Afrika ud over hele paletten. DR Deadline bringer den også. Hele tiden med den naive underforståelse, at de vestlige donorer gør det rette og lykkes med det. De små spage klemt, der kommer fra f.eks. dansk side om, at nu skal lande opføre sig ordentligt, det kommer der intet ud af. Det er befolkningerne selv, der må tage sagen i egen hånd. I øjeblikket er Afrika og især fattige afrikanere mest optaget af at forbedre deres livssituation, og der ser de, at kinesiske projekter tit gavner. Lad mig nævne en ting f.eks.; i Guinea har en kinesisk fond støttet igangsættelsen af et tog til nærbanebrug omkring Conakry.
En anden ting, der er karakteristisk ved kinesiske investeringer er, at de ikke kræver afkast på kort sigt. Der er mere langsigtede perspektiver på den led: altså på den ene side vil de i gang, på den anden side er der langmodighed, når afkast ikke kommer med det samme. Hvorimod vestlige firmaer/donorer skal afsikre alt på forhånd (og det kan man alligevel ikke), men til gengæld skal resultatet være der med det samme.
Men selvfølgelig skal der lægges pres på kinesiske firmaer, som på vestlige. Der er i øvrigt meget andet på spil også i Afrika: malaysiske og andre interesser. Det er denne her 2. imperialistiske bølge, der er interessant. Få alle aspekter med. Anerkend også, at der gøres godt fra kinesisk side.
Mht langsommelighed så er offentligt udbud noget af det mest dræbende, der findes. På den måde kan vestlige donorer også sætte meget i stå. Og de afsikringer, der finder sted, af reglerne om offentligt udbud med ivrig støtte fra vesten, går uvægerligt ud på, at der skal flere pseudo-kontrolinstanser ind. Tillid bruges ikke. Ja, man har smænd presses New Public Management doktrinerne helt ned over hovedet på bistandslandene. Er det good governance?

Benjamin Bach

Karen Helveg, så forstår jeg ikke helt pointen. Der er principielt intet unikt ved at kinesiske virksomheder render rundt og dyrker deres økonomiske interesser i udviklingslande. Det gør Maersk også; men vi kritiserer jo ikke danske udviklingsprojekter for at fremhæve Maersks engagementer og deres "vækst via frihandel" model som et bedre alternativ? Måske burde din kritik lyde på, at når man retter skytset mod kinesiske aktiviteter, så glemmer man, at vestlige virksomheder gør præcis det samme?

Som sagt i mit tidligere indlæg, så mener jeg egentlig bare, at Kina høster de rådne frugter af vestens arbejde for at nedbryde handelsbarrierer, dvs. at betingelserne for kinesiske virksomheder er gode pga. lav beskatning, manglende toldregler, svækkede lokale myndigheder osv.

@Claus Sønderhøge, hvordan vil du helt præcist skærer kagen, når der er tale om ekstrahering af naturressourcer? Er det fair nok, at Kina profitterer enormt på at udvinde og opkøbe fattige landes mineralrigdomme for en slik, blot fordi disse lande ikke er udviklede nok til selv at gøre dette? Eller burde man i virkeligheden ikke netop her snakke om at give en fiskestang frem for at løbe med alle fiskene? Ja, bevares, vesten gør det også... jeg mener, at uanset oprindelsen af disse multinationale, så er det en skæv vækst.

Kina er det 3. mest magtfulde land i Verdensbanken (efter USA og Japan), og cheføkonomen er fra Kina. Jeg tror simpelthen, at man blot skal sætte lighedstegn mellem kinesisk kapitalistisk udviklingsstrategi og enhver anden vestlig.

Karen Helveg

Det er jo ironisk at se danske politikere udfolde deres begejstring for Kina lige nu. Det skal redde vores land.

Mht Kina i Afrika: nej, det er ikke en model, men det udfører offentlige opgaver (f.eks. bygger det hospitaler i Zambia plus veje) og gør det hurtigere og ikke dårligere. Der er også firmaer, der giver tilbud. Mht at købe mineralrigdomme for en slik, så er kinesiske firmaer (nogle af dem med mineinteresser er fra Hong Kong, det er ret indviklet) ikke mere slikagtige. Nu køber man jo ikke mineralrigdomme, bortset fra underhånden, hvorved firmaer får en koncession. Den koncession opstiller så betingelserne for betalinger af royalties og skatter. Kina er ikke i den forstand værre end andre, altså mere uvillige til at betale, og nogle gange opretter de offentlige fonde og ikke (kun) betalinger under bordet for at få gunstige aftaler. Der er tusindvis af eksempler, som man kan analysere. Jeg ved, at der er dårlige forhold for arbejderen i kinesisk-drevne miner i Zambia, og at regeringen der har tvunget bedre vilkår igennem.

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem vestlig og kinesisk udviklingsstrategi heller. Kina har på sin vis ingen, det er case-by-case. Og det laver heller ikke strategier for landes udvikling, som vestlige donorer gør. Der er dog mere dialog med kinesiske officielle repræsentanter i Afrika nu, end der var før. Men de har ikke tilsluttet sig Pariser-Deklarationen, det er sikkert. Den er nu også noget af en klods om benet.

Benjamin Bach

Kinas fundamentale situation er vel bare, at de ikke kan håndhæve menneskerettigheder og demokrati, da det ville være sådan rrrrrimeligt blatant?

Benjamin Bach

Det er jo ironisk at se danske politikere udfolde deres begejstring for Kina lige nu. Det skal redde vores land.

Du har helt ret. Det er til at tude over.

p.s. jeg mente, at man skal sætte lighedstegn mellem den kinesiske kapitalistiske udviklingsstrategi og den vestlige *kapitalistiske* udviklingsstrategi. I bund og grund er det bare kapitalisme. Det er de sideløbende udviklingsstrategier, der går udover kapitalistiske interesser, der er interessante. Uddannelse, vidensoverførsel osv. Projekter, som Kina i høj grad er fraværende i... men self. er Kina jo også stadig på mange måder et land med interne problemer, der ikke bør mødes med samme forventninger som verdens rigeste lande.

morten hansen

Socialdemokraterne er ved at opdage, at Kina spiller en rolle i det nye årtusind. Det er begyndt at moderere deres politiske korrektheder.

Der er kineserbesøg i DK for tiden. Kineserne har de helt store penge i baghånden. Karen Hækkerup taler til lejligheden pænt om kineserne. Dansk økonomi er dybt afhængig af investeringer i en verden, hvor vi ikke længere kan købe os fra alting. Vi er stadiet over et tilfældigt u-land (som det vist hed i gamle dage). Men husk: kun et enkelt stadie. Det går ikke ad h til i DK, men heller ikke rigtig godt. Der skal kun en underminering til, før vi ryger ned i næste liga: græsk liga, de nye europæiske u-lande.

Altså vi er i dag nødt til bilægge de bekvemme politiske propagandistiske korrektheder om de 'onde kinesere' og deres mangel på menneskerettigheder.

Al denne systematiske propaganda kommer primært fra ét sted i verden: The City of London, denne verdens regeringsby, hvorfra alting styres. Propagandaen er så gammel som Darwinismen, imperialismen og eugenikken. Det handler om en europæisk, primært britisk royal-aristokratisk selvopfattelse i forhold til alle de 'laverestående' individer, lande, racer, folk, klasser osv., der findes, og som de har - ifølge dem selv - en gudgiven ret til at undertvinge, belære, belønne, opdrage, udplyndre eller slet og ret: udrydde alle undermålerne.

Det er så småt - surprise, surprise! - ved at gå op for denne 'white man and his burden', at hans tid som denne verdens hersker er forbi. Krampetrækningerne er for tiden skingre, snerrende og ret ynkelige. Der spores desperation. Det giver sig næsten barnagtige udtryk.

Den amerikanske metastase på denne århundred gamle kræftform, USA, er for tiden hyperaktiv ved siden af en anden engelsk opfindelse: den zionistiske stat Israel. Den europæiske lejehær, NATO ligeledes. Begved ligger stadig doktrinen om, at dem, der ejer de største kanonløb i verden, har ret til at rage verdens ressourcer til sig. Men der sker for tiden en langsom inddæmning af det angloamerikanske forbrydersyndikat og dets organer.

USA er bankerot, England har et kæmpe hul i finanserne - og City of London er IKKE England! The City er ... the City. Det er det ny Vatikan, arvtagerne af det romerske imperium. Det har sine egne kyniske regler. Det er ejet og styret i sin kerne af ganske få familier - dybest set en enkelt: Rothschild-klanen. Ligsom USA er styret af en håndfuld familier, dybest set en enkelt: Rockefellerne.

Det er i disse cirkler, at man finder eugenikerne, for det var dem, der opfandt den. Ikke nazisterne, som det hedder sig. Hvis det stod til disse folk, som det alt for længe har gjort, så ville 85% af denne verdens befolkning bliver aflivet i sagens tjeneste. Og de skubber hele tiden på med deres 100-strengede program for masseudrydelse.

Der foregår en krig i øjeblikket. De færreste har opdaget den, for de færreste kan tyde de tegn, der findes på den. Vi ser en stump her og der. Der slipper noget igennem mediemuren. Men hvordan kan vi 'hade' over en milliard mennesker fordi de er onde? Det kan vi kun, fordi vi i alt for lang tid har lidt af en Helsinki-syndrom (eller var det Stockholm ...?), hvor vi har været forelsket i denne angloamerikanske kultur. Vi har helt frivillig hevet bukserne ned, vendt ryggen til og lade dem pule løs på os. Vi har spist af deres hånd. Vi har ædt deres lort. Vi har ført deres beskidte krige.

Tony Blair rejser for tiden rund og propaganderer i USA for, at man skal gå i krig med Iran - det land, som England og USA afdemokratiserede ved et statskup i 1953. Hvor var menneskerettighederne dengang? Hvor er menneskerettighederne hver gang den amerikanske hær smadrer et nyt territorie med deres kæmpe krigsmaskine?

It takes one to know one. Det man siger er man selv. Det er nemt at få øje på splinten i den andens øje, men svært at se bjælken i sit eget.

Vi skal hverken elske eller hade kinesere. Kinesere er hverken onde eller gode. De ER. Og der er temmelig mange af dem. De er handelsfolk, ikke tyve og gangstere (selvom der også findes den slags i Kina). Og de har temmelig mange midler til rådighed for tiden.

Måske vi skulle overveje, hvorvidt fortsat ukritiske angloamerikansk propaganda er fremtidssikret og bæredygtig.

Claus Sønderkøge

Benjamin Bach siger:
@Claus Sønderhøge, hvordan vil du helt præcist skærer kagen, når der er tale om ekstrahering af naturressourcer?

Kina udvikler ikke naturressourcer for afrikanernes men for deres egen. Kun tåber investerer massivt uden at få noget igen. Man skal huske på at de kinesiske penge der investeres tilhører det kinesiske folk.

Problemet er at vi der ville gøre det gode og kun det ingenting gjorde. Derfor er vor U-landsbistand blevet til at holde slaver i fangenskab.

Kina har åbnet en mulighed for at bryde lænkerne. Fx.ved at etablere jernbaner og veje på tværs. Koloniejerne var kun interesseret i udskibningshavne.

Bolivia har i årtier været et vigtigt programsamarbejdsland. Alligevel blev det Kina som fandt de mineraler som giver Bolivia et perspektiv om at blive klodens rigeste land. Jeg kan ikke huske mettallets navn, desværre. Danmark havde ikke ambitionerne og heller den nødvendige know how til at hjælpe Bolivia.

Benjamin Bach

Kina udvikler ikke naturressourcer for afrikanernes men for deres egen. Kun tåber investerer massivt uden at få noget igen. Man skal huske på at de kinesiske penge der investeres tilhører det kinesiske folk.

Du kan jo sige det samme om krydderierne og alle udskibningshavnene. Jeg kan ikke se, hvordan kinesiske virksomheders mineraludvinding skal kunne hjælpe andre end kinesiske virksomheder, med mindre der er nogen til at skære kagen på en fair måde. Og eftersom der er et fuldstændig grotesk magtbalance involveret i forhandlingen af den slags aftaler, så bliver det næppe ulandene, der vinder andet end nogle underbetalte arbejdspladser og en asfalteret vej ned til nærmest udskibningshavn.

Budgetterne til rigtig udvikling (uddannelse, sundhed, infrastruktur til velfærd) er intet ift. de budgetter, der *investeres*, altså penge spenderet mhp. kortsigtet profit.

Lad blot hånt om udviklingsprojekter, men faktum er jo også, at Danmark (verdens næststørste bidragyder) bruger under 1% af sin økonomi til at skabe udvikling for befolkninger, der er 20x (?) sin egen befolkning. Det er naturligvis dømt til at være en meget langvarig proces. Mit bud: Giv mere. Det er kun fair.

Claus Sønderkøge

Benjamin afrikanerne får ikke underbetalte arbejdspladser hos kineserne. De får nemlig slet ingen arbejdspladser.

Kineserne kommer med det hele, penge, manpower, stål, ingeniører, mad - ja alt hvad der skal bruges.

Afrikanernes interesse er naturligvis at de får lært noget, at de kan levere nogen service men først og fremmest står en ny og velfungerende infrastruktur der når kineserne tager videre. Det har bl.a. hjulpet i Angola hvor afrikanerne så ikke selv kunne finde ud af det.

Kineserne har etableret en del jernbane i Sudan. I midtafrika har Kina etableret en tværgående landevej.

Der er jo meget andet som jeg ikke kender til.

Spørgsmålet er hvorfor de vigtige ting i den fattige verden skal ske med billig eller gratis arbejdskraft. Det kunne vi ikke drømme om her hos os.

Kolonimagterne har aldrig levet op til deres ansvar. Vi har efterladt os et fattigdomsmorads hvor befolkningerne ikke har andet en religiøs fundamentalisme at holde sig til.

Man skal ikke glemme at den engelske kolonisystem har efterladt to apartheid regimer, Syd-Afrika og Indien samt tre religiøse katastrofer Indien, Pakistan og Bangladesh.

Benjamin Bach

Du kan remse de samme typer infrastruktur op som resultat af vestlig aktivitet. Portugisere, belgiere, amerikanere, franskmænd, spaniere, danskere, tyskere osv... de bygger veje, havne, hospitaler, skoler osv. Kineserne bygger sågar også skoler og hospitaler; men det nytter jo lige lidt, når man smadrer med den ene hånd, hvad den anden bygger. F.eks. med våbensalg og udhulning af myndighederne.

Min pointe forbliver, at det er forkert at skelne mellem kinesiske kapitalistiske aktiviteter og vestlige kapitalistiske aktiviteter. Det kan godt være, at kineserne har en anden kultur, som skinner igennem i den konkrete udførsel af et investeringsprojekt, men det er på samme præmisser som hos vestlige virksomheder: Maksimering af egen profit.

Der er masser af organisationer og mennesker i det, du kalder for "kolonimagterne", som gør tingene på den rigtige måde. De fylder bare ikke meget i det samlede regnestykke, men det er der håbet ligger; og ikke i at Kina gentager vestens kapitalistiske B2B "kunststykke".

I øvrigt bærer Kina også rundt på masser af racistiske tendenser, så man kunne jo med rette bekymre sig for, om Kina også skal ud og begå de samme apartheid-agtige fejl som europæerne.

Claus Sønderkøge

Benjamin du har naturligvis ret. På den anden side er pointen at de virksomheder fra de lande du nævner ikke er der. Var de der var der vist ikke noget problem.

Det er et klart problem med de kinesiske projekter jeg kender til at det er nødvendigt med tyske firmaer til sikring af kvaliteten af projekterne. Det er så her hvor de umiddelbare åbninger for lokal aktivitet under projektet viser sig.

Ja det er rigtigt at jeg har også hørt om klager af racistisk art fra omkring de udstationerede kinesere. Manglende pli er ikke et vestligt fænomen men et menneskeligt.

Det jeg nævnte var imidlertid den koloniale arv - altså bringegæld som man ikke betaler.

Imperialisme er ens, lige meget hvem der er imperialister. Afrika udbyttes nu for anden gang i nyere tid, får det kontinent da aldrig ro til at finde deres egne ben at stå på.

Afrika er kunstigt opbygget af grænsedragninger, sat af de første imperialister og de har aldrig skabt andet end problemer.

At kineserne bruger egne borgere til at producere i de lande de investerer i er perverst. I Italien har de gjort det samme med modeindustrien som de er ved at ødelægge i en del regioner. Italienske arbejdere bliver fyret og kineserne lever lystigt af de gamle firmaers brand.

Henrik Lund-Andersen

Claus Sønderkøges kommentar med sætningen, citat:" Kineserne kommer med det hele, penge, manpower, stål, ingeniører, mad - ja alt hvad der skal bruges", citat slut, fik mig til at tænke på den interesse kineserne pt. har for den grønlandske undergrund.

Her tilbyder kineserne også udvikling - i form af beskedne indkomstskatter fra de socialt dumpende ansatte kinesere, hvilket i sagens natur begrænser udgiften - og iøvrigt selv medbringer alt fra deres hjemland.

Man må nok indse at kinesernes gode hensigter er tilstrækkelig forsyning af råstoffer til deres industri og adgangen til dette sikres ikke ved kolde forretningsaftaler, men ved statsstyrede arrangementer der begunstiges af statsstøttede infrastrukturelle prestigeprojekter til glæde for de lokale politikere. Altså en slags politiseret korruption - og for øvrigt så er disse infrastrukturelle projekter en del af den infrastruktur som kineserne selv skal bruge for at få råstofferne ud.

Også i Grønland har kineserne ymtet noget om at ville investere op mod 1,3 mia. kr. på lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq samt en skibshavn i Nuuk. Og lur mig om ikke sådanne udgifter alene spenderes fordi kineserne forventer at få noget igen!

Med venlig hilsen

Claus Sønderkøge

Det gode spørgsmål Lund-Andersen er: Hvis ikke kineserne hvem så?

Ihukommende olieudslippene i den Mexikanske Golf er pensionsfondene et bedre alternativ? BP og Shell er som bekendt ikke meget andet end spekulationskapital fra pensionsfonde.

Det er som bekendt den russiske position ved Novaja Semlja.

Den danske stat kan naturligvis gå ind - men at hæve skatterne med 5-10% ligger ikke lige til højrebenet for den nuværende regering som jeg har forstået det.

Claus Sønderkøge

Ellen Kjær Danmark er der stadig og graver brønde. Danmark holder stadig slaver i fangenskab til glæde for dig og andre som ikke kan få nok af afrikanere der dør af sult.

Danmark holder stadig en ladeport åben for unge ukvalificerede som skal optjene points for at komme ind på deres uddannelse.

USA leverer stadig U-landsbistand fra de amerikanske overskudslagre. Hele Midtvesten er afhængig af verdens hungerkatastrofer.

Ellen Kjær din glæde ved at se det gode og uduelige kan du glæde dig over ikke vil forsvinde lige med det samme.

Henrik Lund-Andersen

Claus Sønderkøge. Det kan du selvfølgelig have ret i, men det retfærdiggør vel ikke kinesernes angiveligt tvivlsomme hensigter. Forøvrigt hensigter der baserer sig på regidt udemokratiske forudsætninger og som i vores verdensbillede er uforenelige med et acceptabelt liv.

Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved eksempelvis den udviklede verdens ageren overfor den 3´verden - og herunder de multinationale selskabers udnyttelse af svage staters helt forståelige behov for materiel udvikling på vegne af industrilandenes selvretfærdige egeninteresser - men forskellen er dog at borgerne i ikke-totalitære stater principielt har retten til at fravælge uhensigtsmæssige politiske udviklinger.

Med venlig hilsen

Claus Sønderkøge

Det er vist en ret så principiel indflydelse danskerne har. Mig bekendt er ingen blevet spurgt om fx. DSB engagementer i Sverige ejheller om Jylland skulle have invasion fra Arriva.

Dongs eskapader har heller ikke været genstand for nogen debat.

Blev du taget med på råd da Poul Nyrup holdt brandudsalg af danskernes værdier i 90-erne? Årsagen til at den danske stat ikke længere har erhvervsindtægter men kun kan skaffe indtægter via skatter.

Det er derfor eneste mulighed for et engagement i Grønland som alternativ til Kina.

Hvad er det for tvivlsomme hensigter Kina har? Er de anderledes end dem vi bombede for i Libyen?

Nej vel - vi skal blot opfinde noget for at kunne opretholde et verdensbillede som forlængst har tabt enhver mening.

Henrik Lund-Andersen

Forskellen er dog at danskerne legitimt har muligheden for at gøre deres indflydelse gældende - hvis de ellers kan frigøre sig fra deres matarialistiske grådighed. Og hvis hovedparten af befolkningen vægter deres egen grådighed, der alt andet lige bygger på udbytning af vore dages slavearbejdere - eks. underbetalte kinesiske migrantarbejdere indenlandsk eller udenlandsk.

Om vores verdensbillede har tabt enhver form for mening er vel en smagssag, men at det er en stor udfordring for vores selvforståelse er givetvis rigtigt.
Og det er netop denne selvforståelse der ikke harmonerer med den kinesiske samfundsform.

Og for undertegnede bosiddende i Grønland kunne det tilføjes at den heller ikke harmonerer med den grønlandske selvforståelse - ligesom at en overstrømning af Grønland jvnf. de omtalte anlægs- og mineralprojekter - så vil denne selvforståelse med sikkerhed blive udraderet.

Det menneskeligt universielle idealbillede er - efter undertegnedes opfattelse - uomtvisteligt og det er derfra kampen bør stå. Både indenfor vores eget verdensbillede såvel som overfor fremtidige invasioner udefra.

Husk på at den største trussel mod fred og harmoni er menneskets grådighed.

Med venlig hilsen

Claus Sønderkøge

Lund-Andersen jeg tror ikke rigtigt du gør dig forestillinger om hvorledes demokratiet udfolder sig i Kina. Det eneste de ikke har det er retten til at kræve statens opløsning. Den er sikkert også tvivlsom for danskerne og omstridt hvor den dog er en mulighed. Jeg tænker fx. på Grønland, Færøerne, Skotland, Wales, Nord-Irland etc.

Antallet er valg og demonstrationer er jo uendeligt i Kina. Så intet kan være mere forkert end at sige at kineserne ikke kan eller udtrykker deres mening. Fra by-niveau fungerer deres valgsystem nogenlunde ligesom det danske med forholdstalsvalg. Efter min opfattelse kan det godt lade sig se i forhold til det angelsaksiske.

Det amerikanske demokrati er som bekendt stadig en sag for den hvide, protestantiske, engelsktalende middel- og overklasse.

Jeg husker stadig demokratiet som det udfoldede sig i 70-erne i København under Weidekamp. Stockholm har som bekendt lidt under det samme og vel lidt værre. Sådan har Beijings beboere også oplevet bulldozerne som smadrede de gamle bydele. Kan du finde de gamle bydele på fotos fra New York eller Boston.

Demokrati er noget for skåltaler. Derfor allierede vi os i WW2 med Sovjetunionen i stedet for at støtte Hitlers demokratiske modstandere. Derfor drev England et krigsspil med det polske militærdiktatur i stedet for ærlige samtaler med den svenske regerings fredsbestræbelser.

Sådan kan vi blive. Demokrati betyder ikke noget for os medmindre vi skal bruge det til at dæmonisere andre.

Henrik Lund-Andersen

"Demokrati betyder ikke noget for os medmindre vi skal bruge det til at dæmonisere andre".

Tal for dig selv!

Og en selektiv udvælgelse af sammenlignelige demokratilignende eksempler - der rimeligvis ved en nærmere undersøgelse snarere er pseudodemokratiske eller endog skamløse demokratiske overgreb i den hellige realpolitiske kværn - retfærdiggør på ingen måde hverken det kinesiske diktatur eller de overforbrugende vestlige industrilandes utallige koloniale tiltag i umiskendelig egeninteresse.

Fortsat god weekend.