Klumme

Kulturel omskæring

I frygtelige kulturer omskærer man kvinder med knive. I vores erstattes kniven med den ordløse skam
7. juni 2012

Ups, så skete det igen. Hvad taler jeg om? Ja, det er jo det, det er så svært at sige, for også navnet er væk.

At det var sket, hørte jeg første gang, da forfatter Kristina Stolz for ganske nylig fortalte om sine erotiske noveller. I sin research havde Stolz, der selv er i trediverne, spurgt endnu yngre kvinder, hvad de kaldte deres. Altså det, man som kvinde har mellem benene. Jeg forventede den sædvanlige lidt bizarre diskussion om, hvorvidt det nu hedder kusse, fisse eller noget helt nyt.

Svaret var temmelig chokerende.

De kaldte den ikke noget.

Jeg kunne have siddet det overhørig, hvis jeg ikke en uge senere i den franske avis Le Figaro, som man ikke ligefrem kan kalde progressiv, faldt over en undersøgelse. I et velstående kvarter i Montpellier i Sydfrankrig var 316 elever i 8. og 9. klasse blevet spurgt om deres kendskab til de mandlige og kvindelige kønsorganer. Mens ingen havde problemer med at tegne og betegne mandens organer, var manglen på kendskab til kvindens »forstemmende«, som avisen formulerede det. På spørgsmålet om, hvorvidt de selv havde en klitoris, svarede kun 49 pct. af pigerne i 8. klasse og 74 pct. i 9. klasse bekræftende. Af disse var to ud af tre i 9. klasse ikke klar over funktionen.

Det slående er, at det netop er navnet på kvindens lyst, der forsvinder. En tissekone har de små piger nok. Men mens tissemanden fortsat eksisterer i voksenlivet, med et mere seksuelt navn, er navnet og organisationen af kvindens lyst lige så stille forsvundet igen.

Klitorishistorikere – og ja, de findes, i Frankrig har sexologen Jean-Claude Piquard netop skrevet klitorissens historie – kan fortælle, at den faktisk har en tendens til at forsvinde. Omskæring af kvinder i andre selvfølgelig frygtelige kulturer, er jo en særdeles håndfast metode at gøre det på. Andetsteds kælede man for sagen, så længe man troede den var nødvendig. Da videnskaben så beviste, at den ikke betød noget for forplantningen, var den fornøjelse slut. Behøver vi fortælle resten af historien? Det gik rent galt, kvinderne blev hysteriske og Freud kaldt det for penismisundelse. Der var virkelig noget at være misundelig over, mændene havde magten og æren og kvinderne ikke engang nydelsen.

Omkring 1968 fik klitorissen comeback. I Danmark skete det i den blandede landhandel af feminisme, peace and love, Kvinde kend din krop og Alt for Damerne, jeg voksede op i.

Jeg mindes de pinlige seancer i skolen med sundhedsplejersken, som satte os ind i både reproduktionens mysterier og også lidt i lysten. Det var kejtet, men det fandt sted. Og så voksede kønshårene ud og dækkede de skamlæber, som dækkede det andet, og det alt sammen fik et frækt navn andetsteds.

Kvindekønnet har altid været forbundet med skam. Skammen over ikke at have den penis, der symboliserer magt og kunnen. Nu farer alle sikkert i tangenterne og forklarer mig, at sådan er det ikke mere, vi lever i en oplyst verden, hvor kvinder er lige med mænd.

Jeg vil så påstå, at det kvindelige kønsorgans nye navnløshed og dets forsvinden i Montpellier præcis er tegn på, at man stadig skammer sig over alt det, som kvindekønnet repræsenterer. Det kvindelige køn er ikke blevet lige med mandens, det forsvinder atter, fordi det eneste, der værdsættes er såkaldt mandlige dyder: Ind i kampen, vilje, styrke, dygtighed, kunnen, viden, effektivitet.

Det som glemmes med kvindekønnet og dets lyst, er det uudgrundelige, det ubestemte, det som vi ikke helt aner, hvordan kommer. Freud kaldte det for det sorte kontinent, og indrømmede at han intet anede om det. Det handler måske om det, der ikke nytter noget, det overflødlige. Det fremmede og uforståelige. Alt det vi er virkelig bange for, kvinder som mænd. Pornografien har prøvet at barbere det ned til glatte glitrende flader, og efterhånden handler diskussionen om køn udelukkende om mænd og mødre. Hvor blev lysten af?

Derfor er det så chokerende, at navnet på kvindens køn atter er væk. Enhedsideologien hersker. Så jeg stiller mig bare lige her op og stamper hysterisk i jorden. Ligesom når Lillian Munk Rösing i en anmeldelse på Kvinfo stamper: »Jeg helmer ikke før kønnet anses for at være et lige så selvfølgeligt emne for eksistenstænkning som døden og tiden og for dens sags skyld fødslen«. Basta.

Tine Byrckel er skribent og filmskaber

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det forstår jeg altså ikke, Tine Byrckel. Helt navnløs er kvindens kønsorganer og underliv altså ikke. Du giver selv et par eksempler:

”Jeg forventede den sædvanlige lidt bizarre diskussion om, hvorvidt det nu hedder kusse, fisse eller noget helt nyt.” Og klitoris bliver da også nævnt nogle gange.

De der kalder mandens kønsorganer for penis og testikler, kalder jo nok kvindens underliv for vagina. Men hvad folk har af personlige navne, er det jo meget naturligt, at man ikke oplyser offentligheden om.

Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle skamme mig. Jeg mangler ikke noget.

Anne Rasmussen

Om de er navnløse ved jeg ikke - jeg synes jeg er stødt på mange mere eller mindre farverige og flatterende navne for de kvindelige kønsorganer. Men når det så er sagt, vil jeg godt give Tine Byrckel ret - vi (i betydningen pornokulturen, som jo er toneangivende for hvordan vi betragter os selv og i særdelsehed mænds syn på kvinder) er godt på vej til at fjerne kvinders kønsorganer. De bliver opereret væk - reduceret til en lille parantes uden noget som helst der måtte hænge udenfor fordi det er hvad pornoindustrien ønsker - kvinders/pigers kønsorganer er ikke ønsket på pornofilm. De skal være så lillepigeagtige og ubetydelige som muligt, derfor bliver de store kønslæber opereret mindre og de små kønslæber helt fjernet.
I andre kulturer kaldes det omskæring.

http://freethoughtblogs.com/taslima/2012/06/07/is-female-genital-mutilat...

Andreas Prætorius

Jeg vidste ikke at det var mandlige dyder, for de piger jeg kender som "er i byen" skulle efter sigende være lige så "Inde i kampen (med) vilje, styrke, dygtighed, kunnen, viden, effektivitet", som mændene. Og jeg vil derfor melde at fra min synsvinkel ser mine jævnaldrende kvinder ligeså frigjorte ud som mændene. Til en sådan grad at en nedtonet seksualitet er skammelig.

At de fleste kulturer har et lidt polemisk forhold til kvinders kønslighed generelt og kønsorganerne specifikt er ikke nyt. Jeg kan huske at have læst at monstrene fra "alien"-filmene skulle være inspireret af en primal frygt for at vagina skulle fortære ens penis under samleje. En frygt jeg ikke havde. I hvert fald ikke før jeg læste det...

Torben Knudsen

Spørgsmålet er jo om man skal vælge Ørkenens Sønners version eller en mere ja kærlig version af beskrivelsen af de dele, der ifølge TB ikke nævnes.
Tager man det sådan nogenlunde direkte er PIK et utroligt neutralt ord, der med tiden er gjort 'frækt' og måske lummert.
Men det er det ikke. Ethvert bjergs navn i Sibirien,Mongoliet etc. slutter på PIK. I Norge på PIG f.eks Galdhøgpiggen, så er den vist ikke længere.
Fisse må vel tilskrives Niels Bohr og hans ligemænd, der i den grad gik op i spaltning/fission, så er den vel heller ikke længere.
Små smukke ord, der helt uden grund søles til af indlæg, der går direkte på kroppen istedet for at gå via hjernen og hjertet.

Maya Nielsen

Ja der er mange onder i verden men fysiske amputationer kan da ikke gøres om....
I det hele taget en underlig sammenstilling

Maya Nielsen

Kusse er vist det mest udbredte for det unævnelige herlige sted på kvinđens krop i dag... Men der er lidt om snakken, jeg har helt bevidst givet den navn så min datter var vant til at benævne den helt fra hun ku snakke.... Ellers er det vel et af de få Tabus vi har tilbage... Og hvor pikken er malet op her og der og alle vegne, så er det sjældent at man ser en illustration af en kusse... Gad vide hvorfra navnet egentligt stammer oprindeligt og gad vide hvad det oprindeligt betød ?
"KYSSEN" måske ?

Jeg synes oprigtigt at vi burde opfinde et nyt navn for kvindens køn. "Vagina" er for klinisk og medregner hverken kønslæber (jeg nægter at kalde dem SKAMlæber) og klitoris, ej heller gør "skede". "Fisse" og "kusse" er blevet tilsmudset af pornografien. Hvad er der så tilbage? Jeg bruger betegnelsen "skød". Det er fint, synes jeg, omend lidt gammeldags.

Maya Nielsen

Det er vel ikke mere tilsmudset en ordet pik er... Og hvis vi bare tager det til os får det vel den værdi vi giver det, altså ordet KUSSE...
at det lyder grimt eller forkert er vist mere et udtryk for hvad gamle tanter og fruer før i tiden hviskede til deres små piger, at pyh det var grimt og ikke noget man må snakke om. SYYYH OG PUHA og nej tænk på gud og fædrelandet...

Majbritt Nielsen

Inger Sundsvald
Du må altså lige læse den artikel igen.
Den handler ikke om dig.
Men om at de piger, der er fremtidens kvinder(og sikkert det samme for mandekønnet også) ikke aner hvad en klitoris er, om de har en overhoved.

Det er sku da forstemmende at læse, at det er fremtidens kvinder.

Hans Jørgen Lassen

""Det er sku da forstemmende at læse, at det er fremtidens kvinder."

- man kan vist ikke tro på alt, hvad man læser. End ikke i Information.

jeg synes det der med ikke at have en penis/penismisundelse er noget freud-sludder, som for længst skulle være blevet lagt i graven så man kunne have en mere rimelig diskussion af forholdene

Hanne Gregersen

Det er alligevel en mangfoldigt samfund, hvor nogle har tid og lyst til at diskutere den slags detaljer...... Der kan muligvis være en enkelt eller to, som ville hævde, om der ikke var noget vigtigere på agendaen........

Karsten Aaen

Det er så forstemmende at læse en artikel hvori Freud nævnes, når den person, som har skrevet artiklen intet aner om Freud. Uden hvad personen sikkert har læst rundt omkring.

For nej, Freud kaldte ikke hysteri for penis-misundelse - tværtimod påviste han - som en af de første - at de her kvinder var seksuelt under-ernærede og ikke fik deres lyst, både på den ene og den måde, stillet - i deres ægteskaber. Eller fordi de ikke havde en ung mand som de kunne for-lyste sig med, hvis de var unge.

Freud påviste også - som andre før ham også havde været inde på - bl.a. Charcot - at hysteri aldeles ikke skyldtes en vandrende livmoder, og der ikke fandtes noget, der hed hysteri.

Også den med penis-misundelsen er noget vrøvl - og det er fordi, vil jeg tro, amerikanske feminister har læst Freud i engelsk oversættelse, i stedet for på det tyske originalsprog. Gør man det, vil man se, at Freud udtrykker sig knudret og uklart, men meningen er klar nok. Drengen får mere opmærskom fra forældrenes og samfundets side, fordi han har en penis. Og det får så pigen til at tænke/fornemme/føle, at hvis hun bare havde en penis, ja så ville forældrene også give hende lige så meget opmærksomhed som drengen får - både af samfundet og fra forældrene.

Og så kan man altså ikke bruge en undersøgelse i Frankrig til noget som helst i Danmark - og det kan man ganske enkelt fordi vi i Danmark har mere seksual-undervisning end man har i Frankrig...

Inger Sundsvald

Ærlig talt Karsten Aaen, det var en typisk mandschauvinistisk nedladende udtalelse. Når man er psykoanalytiker, så ved man nok lidt mere om Freud, end hvad man har læst rundt omkring.

Vibeke Svenningsen

Jeg synes ellers ofte, jeg støder på noget, jeg opfatter som vaginamisundelse i debatter vedr. enlige kvinder, der tillader sig at få børn. Måske det er det nye sort fremfor penismisundelse sådan populært udlagt.

Martin Haastrup

"Lippen" - "Vilva" - "Noppen" - "Dippen" - "Kuffen" - "Sappen" - "Fippen" - Nå, men måske pigerne selv bedst ved det... 8-)

Hilsen den maskuline kvinderettighedsforkæmper.

Karsten Aaen

Jeg skal gøre opmærksom på at Tina Byrckel er skribent og filmskaner - og aldeles ikke psyko-analytiker.

Derudover har jeg, som led i mit speciale, faktisk læst Freud på original-sproget tysk. Og her står det altså lysende klart det jeg har skrevet om. Og Freud påviste altså at der intet var der hed kvindelig hysteri - og alle mændene blev ja - totalt historiske...

Og hvis man f.eks. læser Freud i den amerikanske eller den engelske udgave, så står der noget helt andet end der gør i den originale tyske udgave.... Og ja, jeg har også selv læst i den oversatte udgave fra tysk til engelsk...

Inger Sundsvald

Karsten Aaen
Jeg tror bestemt du har ret i det med Freud, det er også min mening, selvom jeg ikke har læst så meget af ham og kun på dansk.

Men der står altså om Tine Byrckel på hendes side:
"Cand phil. i filosofi fra Københavns Universitet, oversætter (Houellebecq, Gavalda) skribent og psykoanalytiker."

Tine Byrckel

Nu er det jo ikke lige her, jeg skriver en lærd analytisk afhandling, selvom jeg har læst Freud på tysk og Lacan på fransk. Freud sagde netop ikke, at hysteriet ikke fandtes - det var den konklusion som andre læger drog, da de fandt ud af, at den ikke havde nogen fysisk årsag.

Freud tog den hysteriske alvorligt og kurerede visse med sin "talking cure". Hos en hysteriker tager symptomerne form af fysiske symptomer, dengang blev kvinder (og mænd, de kan nemlig også være hysteriske) både blinde og lamme som typiske symptomer, nu til dags kan lige så "fysiske" symptomer, vise sig at have hysteri som "årsag". (hovedpine, visse uforklarlige smerter etc.)

Så selvfølgelig fandtes hysteri for Freud, det var en af hans store grupperinger af neuroser (den anden store gruppe er tvangsneurotikere). Det han så også fandt ud af var, at der var en slags grænse for analysen af en kvinde, som gik ved "penisneid".
Hos manden går den ved kastrationsangsten.
Disse begreber er blevet diskuteret og har ændret l karakter op gennem psykoanalysens historie - men det er så en lang historie.

Selve begrebet bruges af Frud i for eksempel "Die endliche und die undendliche analyse fra 1916:

"Trotz der Verschiedenheit des Inhalts sind es offenbare Entsprechungen. Etwas, das beiden Geschlechtern gemeinsam ist, ist durch den Geschlechtsunterschied in eine andere Ausdrucksform gepreßt worden. Die beiden einander entsprechenden Themen sind für das Weib der Penisneid – das positive Streben nach dem Besitz eines männlichen Genitales –, für den Mann das Sträuben gegen seine passive oder feminine Einstellung zum anderen Mann."

Men ellers forklarer du da meget godt en misundelse, synes jeg Karsten Auen, så hvorfor vil du ikke have, at den hedder penisneid?
I en iidt mere indviklet forklaring af hysteri som nevrose, kan man sige at den består i, at ville have at alle har én... det er det jeg i denne klumme formulerer, som at det kun er mandlig lyst som anerkendes. I den forstand kan manglen på navn for det kvindelige køn, måske anses som en omfattende hysterisering af samfundet.

bedste hilsner Tine Byrckel
også psykoanalytiker...