Læserbrev

Hvad laver lærere egentlig?

Christian Langballe, gymnasielærer
Debat
11. juni 2012

Som lærerbarn lærte jeg tidligt, at en lærers arbejdsdag ikke stopper, når klokken ringer ud, men skam fortsætter i Brugsen i ulvetimen.

Forældre skelner ikke mellem arbejdstid og privat tid, når de lige skal have at vide, hvordan det går med lille Laura. Heller ikke selvom lærerens unger står og venter.

Jeg er gymnasielærer. Hvis folk tilfældigvis ser mit skema, som jo blot viser de, i mangel af bedre ord, konfrontationstimer, jeg har med eleverne, så får de opfattelsen af, at jeg ikke laver en skid.

Det er jo svært at forstå, at man faktisk skal rette de forbandede stile og læse Kongens Fald igen, hvis man har tænkt sig at undervise i Jensens mesterværk.

Det er næsten umuligt at gennemskue hvordan andre arbejdsområder fungerer. Man kunne spørge, hvad journalister egentligt laver for deres klækkelige hyre?

Det kan sgu da ikke tage mange minutter om dagen at kopiere en historie fra Reuters? Jamen man arbejder jo også på andre historier samtidig. Det er jo ligeså vigtigt. Lidt på samme måde som lærernes forberedelse er det.

Der bliver talt meget om, at gymnasielærerne kun underviser 25 procent af deres arbejdstid. Undervisningsminister Christine Antorini (S) er åben overfor at kigge på lærernes forberedelsestid. Altså mindre forberedelse og mere tid sammen med eleverne.

Mere tid til forberedelse

Jeg ved, at veltilrettelagte timer, hvor undervisningen er præget af vekslende arbejdsformer, temposkift, forskellige medier og elevinddragelse er vejen til god læring. Den slags nye tanker, har bare utrolig svært ved at nå ind på Christiansborg. Undervisning er åbenbart lig med 28 elever, der lytter til lærerens visdomsord. Sådan fungerer det altså ikke.

Hvis der bliver pillet ved forberedelsestiden, så bliver undervisningen ringere. Så kan man kun nå at forberede halvdelen af Kongens Fald, og så må eleverne nøjes med det. Det giver indlysende ringere undervisning.

Jeg vil gerne levere en veloplagt, velforberedt undervisning. Derfor skal jeg forberede mig grundigt. Jeg vil gerne læse det, jeg underviser i, grundigt. Det giver mest mening. I hvert fald for mig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tankevækkende at artiklen ikke giver et ordentligt svar på overskriftens kloge og nødvendige spørgsmål.

Argumentationen er lidt som" hvis i ikke kan forstå hvad vi bruger tiden, er i dumme"

Med hensyn til jounalisternes tidsforbrug er jeg sikker på, at de bliver målt på både artikler og antal ord for at gøre sig fortjent til deres løn, så den med kopimaskinen fortæller nok mest lærernes foretrukne undervisningsmateriale. Rent genbrug, år efter år...

"Vekslende arbejdsformer, temposkift, forskellige medier og elevinddragelse" har mere at gøre med den valgte undervisningsmetode i den direkte kontakt med eleverne og bør ret enkelt, gennem en perode, kunne fastlægges som en fast undervisningsplan, der ovenikøbet frit kan tilpasses den enkelte lærerers evner...

Det har således meget lidt at gøre med den såkaldte forberedelsestid og vi mangler derfor stadig svar på, hvad lærerne egentlig laver ?

Måske den direkte elevundervisning ville blive mere værdsat, hvis lærerne fik løn efter deres elevers karaktergennemsnit.

Men sådanne faglige mimimums krav som flertallet af den øvrige arbejdsstyrke er underlagt, er jo helt urimeligt at stille over for en (statsansat) lærer - eller er det nu det?

Line Cillieborg Frederiksen

I 2010 fik jeg efter 3 modbydelige år den røde hue sat på mit trætte, men velfungerende hoved, og selvom, at de 3 år havde kostet blod, sved og tårer, var jeg en nyudsprungen studine med en helt fantastisk viden - viden om, hvad det gør ved en lektion, hvis ikke lærerne er forberedte.

Hvad enten man er en hårdtarbejdende eller luddoven studerende, påvirkes timerne af hvor forberedt den enkelte underviser er. At være underviser for minimum 25 unge mennesker er en udfordring i sig selv, for som ovenstående beretter, er der både flittige elever samt elever, der hellere ville bruge deres dyrbare tid på noget andet. Hvad enten den enkelte elev er kategoriseret som værende den ene eller den anden form for studerende, er det underviserens ansvar at inddrage alle i undervisningen, for elevernes gennemsnit efter de 3 år skulle jo gerne sprænge samtlige karakterskalaer, der nu engang findes. Hvis ikke dette er tilfældet er der én person, der kan takkes: underviseren...

Dette synes jeg er en grotesk holdning at besidde, hvis man samtidig er tilhænger af, at forberedelsestiden skal kortes ned. For det første er det op til den enkelte elev om undervisningen tages seriøst eller ej, men muligheden for at lære noget skal helt sikkert være der og dette er uanset om der er tale om undervisning i folkeskolen, på gymnasiet eller andre uddannelsesinstitutioner. I forlængelse af dette skal det tilføjes, at selvom lærerne som minimum har en 4-årig uddannelse bag sig og en enorm portion viden indenfor de enkelte fag, er det en del af deres arbejde at forberede sig, for de står groft sagt med de unges fremtid i hånden.

Når dette er sagt er det også værd at tage med, at den verden vi lever i, konstant er under udvikling. Hvis ikke lærerne skal have mulighed for at forberede sig udenfor undervisningstiden, vil undervisningen bære præg af "gammel" viden, som helt sikkert er brugbar, men som med stor sandsynlighed ikke fanger de unge, for det kan ikke perspektiveres til det liv, de lever i dag og, hvor ender det så? Jeg mener og tror på, at hvis ikke lærerne tildeles den forberedelsestid, som de er berettiget til, vil det resultere i usandsynligt dårlige undervisningstimer, der igen kan føre til ubegavede unge mennesker samt lave karaktergennemsnit.

Problemet er ikke forberedelsetiden som sådan, men misforholdet i forhold til den reelle undervisning, Det er absurd forhold, der simpelthen ikke kan og snarestbør ændres hvis vi vil noget med vores hensigter om dygtigere elever.

Thomas Würgler

Som Erik Jensen påpeger, er det svært at forstå, hvad der sker, uden man rent faktisk har siddet i den varme stol. Derfor er det nok vanskeligt at forstå, at det såkaldte misforhold mellem undervisning og forberedelse ganske enkelt er nødvendigt.

Hvorfor det? Fordi lærerens arbejde ikke kun er at undervise. Det er også at håndtere (for meget) administrativt arbejde, i nogle tilfælde være til rådighed udenfor timerne for de enkelte elever (tæller ikke med som undervisningstid) samt meget mere.

Som forholdsvis ny i faget kan jeg kun sige, at skulle jeg undervise flere timer, end jeg gør nu, så ville jeg sige min stilling op. Hvorfor? Fordi efter flere år på det almindelige, private arbejdsmarked har jeg en god fornemmelse for, hvad et fuldtidsarbejde er. Lærerarbejdet er - især i starten - meget langt over fuldtid. Desværre ikke med aflønning der svarer dertil.

Jeg har således ikke kun brugt hverdagene på arbejde (specielt forberedelse) men så sandeligt også weekender. Det er klart, at undervisningen udgør en lille *andel* af den samlede tid, når man lægger flere timer, end der er sat penge af til.

Det er også årsagen til, at hele debatten er så vanvittigt afsporet til at begynde med. Den er baseret på en fejlagtig præmis: Nemlig at der 1) ikke arbejdes mere end det antal timer, man bliver betalt for og 2) at det er nødvendigt med flere timers undervisning.

Hvis lærere kunne undervise en større procentdel af deres arbejdstid, skulle der stadig være afsat skematid til det. Eleverne får de timer, de skal have i forhold til ministeriet.

Hvis man vil have forøget noget så intetsigende som hvor stor en procentdel, som lærerne bruger på at undervise, så skulle man hellere se på, hvordan man formindsker administrativt arbejde (og eventuelt skærer ned for videreuddannelse m.m., hvis man ikke mener undervisningens kvalitet skal være sikret fremover), så undervisningen kommer til at udgøre en større procentdel - og lærerne ikke lægger for mange timer i forhold til, hvad de får løn for.

Steffen Gliese

I gennemsnit er forberedelsen for at træde frem og delagtiggøre nogen i et emne 1:3; men det vil ingen betale lærere for i dag.

Gustav Berner

Som ung gymnasielærer så glæder jeg mig i hvert fald til at opleve de der 25 timers arbejdsuger som alle taler så meget om.

Jeg tror egentlig godt, at man kan ændre flere ting i vores arbejdsliv, der er mange administrative opgaver, som kunne placeres andetsteds og man kan lave "vejledning" om til "undervisning" igen og vupti.

Dette indlæg er i øvrigt skrevet på en søndag, og jeg befinder mig på min arbejdsplads (ca. 60 km fra mit hjem) og jeg er her,selvfølgelig, fordi jeg er på arbejde.