Klumme

Det letkøbte argument

Tre aktuelle eksempler i udvalg – at sløjfe helligdage, Venstres klimasyn og Lomborgs spild af millioner samt dansk statsradiofonis forfald
2. juni 2012

1: Forleden i Berlingeren skrev direktør Pernille Weiss Therkildsen et indlæg, et forsvar for de truede helligdage:

»At Kristi himmelfartsdag overhovedet kan komme på listen over slettemulige dage, skriger til himlen,« skrev direktøren. Det kan hun have ret i, hvor til skulle en nedlagt himmelfartsdag ellers skrige?

»Det er jo et symbolpolitisk kvælertag på kristendommen, den danske kultur, og det er et skalkeskjul for at tage fat der, hvor det virkelig gælder,« tilføjede Weiss Therkildsen: …

»Nemlig at sænke skatten, så det for flere kan betale sig at arbejde, og som gør det mere attraktivt at yde en ekstra indsats«.

Det skal kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Sætningen med eftersætning er måske en større trussel mod den danske stammereligion og statskirke med vigende medlemstal end sløjfning af himmelfart og bededag, hvor næppe mange søger mod lønkammeret og i hvert fald ikke gør en ekstra indsats.

At det skal kunne betale sig at arbejde er i den borgerlige og nu også regeringens terminologi en så hyppig daglig fremsagt besværgelse, at den får liturgisk potens: I Faderens, Sønnens, Helligåndens og Arbejdsmarkedets navn skal det kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats.

Forleden afsløredes at et knusende flertal af et allerede overarbejdsomt protestantisk belastet folk hellere end gerne tager et ringe betalt job frem for leve på støtten. Også hvis det sidste bedre kan betale sig, hvad det aldrig kan. Men hvilke kendsgerninger distraherer et letkøbt bøvet slagord, hvis nederdrægtighed er pakket ind i umiddelbar uimodsigelighed? Ja, selvfølgelig skal det betale sig, og de, der ikke arbejder eller orker, er skyld i, at de arbejdsommes ekstra arbejde ikke adler. I indkomstskatten, solidariteten og medmenneskeligheden ligger nemlig ondets rod.

Lomborg og Maldiverne

2: Venstre har alle dage hyldet denne mentalitet og milimeterlønsomheden frem for alt, hvilket i sin tid førte til partiets afvisning af alle forbrugstruende bekymringer over klimaforandringer, samt til opfindelsen af den alternative Lomborg. Ikke en fugl, fisk eller blomst fik det værre under Fogh, sagde han selv, før den daværende statsminister indså flertallets utryghed ved sorgløsheden. Et attrået internationalt job krævede dertil vidsyn, derfor lancerede den kreative bogfører en ny miljøpolitik.

Venstres tilbageblevne top har medansvar for denne uansvarlige forvaltning af naturen. Nu er selv Søren Pind bekymret, en uro han deler med partifællen Lykke Friis.

De to koncentrerer sig om Maldiverne, som godt nok flugter Det Indiske Oceans vandoverflade, men for hvem problemet ikke er helt så alarmerende, som man skulle tro.

Ifølge en kender, seniorforsker mag.scient. Nils Finn Munch-Petersen, at læse i Information forleden, er netop Maldiverne ikke truet, fordi øerne er koraller, og koraller vokser hurtigere end selv de hurtigste havstigninger.

Pind og Friis burde rette deres bekymringer mod – i forhold til Maldiverne – Pinds hjemø, det mindre tropiske Bornholm; granit vokser ikke nævneværdigt. Ej heller Endelave, Mors og det øvrige land og den del af den kystnære verden, der ikke er koraller.

Ved en sådan formuleret ængstelse for den reelle trussel ville Venstres yngre generation endeligt kunne gøre op med egne tidligere holdninger og erkende partiets og den daværende regerings gruelige fejl, delvis drevet af venstrefolkenes skinsyge over for den intellektuelt overlegne Svend Auken. Det skete, da de under jubel ydmygede Lange Svend og oprettede Lomborgs institut, der har smidt – et slag på tasken – mindst 125 millioner skattekroner op i den blå luft.

Hvorfor Pind har koncentreret sig om det paradisiske Maldiverne med tropehoteløer i det azurblå Ocean og hvide sandstrande med palmer og det hele, kan man kun have formodninger om. Med risiko for at bevæge sig i farlig nærhed af det letkøbte.

Radioens intetsigenhed

3: Lige dér befandt P1’s kanalchef, Anders Kinch-Jensen, sig i tirsdags, da han tro mod højrøvet praksis besvarede et kritisk indlæg i sidste lørdags klumme med at forklare, hvor godt det hele er. Den gamle sure kritiker er ifølge Kinch aldrig kommet ud over sin barndom i 1950’erne, og ved ikke hvordan man lytter til radio.

Kritikken drejede sig nu om den genrefattigdom der påviseligt kendetegner DR-Radio samt institutionens åbenbare generelle mangel på formidlingsmæssig professionalisme, der har hærget programmerne, siden Nissen i sin tid afskaffede ordentlig retorisk efteruddannelse og instruktion af medarbejderne, og man efterfølgende valgte en glad amatør som ’sprogchef’.

Kanalleder Jensens svar er en intetsigende opremsning af programmer. Men »P1 følger med tiden«, skriver han, »og udvikler kanalen i respekt for den måde, der lyttes radio på i dag.«

Måske formuleringen forklarer problemerne i radioen, som næppe udvikles ved ubehjælpsomme formuleringer. Prøv i stedet dialog med (fag)folk i formaliseret efterkritik og debat om mediets kunstneriske og andre muligheder. Kinch-Jensen behøver ikke udstille sine berettigede mindreværdskomplekser over for DR’s historie, som han med overskueligt gehør tilsyneladende ikke har andet forhold til, end at det var et eller andet i 1950’erne.

Kanalchefen bør i sin fortidsforskrækkelse åbne svensk radio og høre, hvorledes man dér i respekt – ikke for »den måde, der lyttes radio på i dag«, men for lytternes viden og forstand – producerer nutidige avancerede og kunstnerisk rige, sammensatte og velformidlede programmer.

Mere indviklet er det ikke. Slå ørerne ud og lad 1.000 blomster blomstre frem for at falde i selvforherligende svime over egen letkøbt middelmådighed. Amen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Uha - jeg er gammel (folkepensionist).
Gammel nok til at huske Svend Aukens indsats i afstemningen om det indre marked i 1986.
Og for den sags indsatsen i EF-afstemningen i 1972.

Han fandt ud af det til sidst - men intellektuel overlegenhed............ahr hold da kæft

Claus Sønderkøge

Afsindigt at fremhæve Sveriges Radio. Er der noget sted hvor armod hersker så er det SR. Prøv og lyt til Stuio Ett Georg Metz.

For to år siden på omgangshøjde med DRs Orientering, i et enkelt udlandsindslag og resten provinsiel petit-reportage.

jasper bertrand

Det er latterligt st kritisere Lomborg for at smide 125 mio ud og i næsten samme sætning rode Auken. Han har smidt ca 500 gange det samme beløb ud, i en uendelig række af tåbeligheder: dyrest decentrale varmeværker, små nu nedrevne vindmøller, fusionen i elsektoren, efterlønnen, venne udlånene til Arbejdernes Landsbank , egen ulandspolitik uden om Danida, vi taler nemt om 50 mia spildte kroner, selv efter modregning for de småting i det der var gavnlige. Men mon ikke han ligesom Danida har betalt et par journalistrejse af miljøministeriets kasse?

Kristian Rikard

Det var da sørme betryggende - altså det med koraløer. Fordelen ved at bo på en række koraløer, har for mig blandt andet været, at jeg ikke behøvede et badevandstermometer. Og er der noget, der ser tåbeligt ud, så er det når kække vinterbadere krydser vandstrandvejen iført en falmet badekåbe og en ishakke i den ene hånd og et badevandstermometer i den anden.
Men til sagen - og det er her jeg søger råd fra større ånder end mig selv. Jeg troede, at koraller trivedes bedst i ca. 10 (for nogle arter blandt andet de sorte helt ned til 30) meters dybde og op til havets overflade. Her er vandet behageligt varmt, der er masser af sol og ikke mindst en masse plankton og mikroorganismer, eller hvad det er, de lever af.
Til gengæld var det mit indtryk, at i det øjeblik de brød havoverfladen døde de af mangel på ilt og næring. Al yderligere højde/vækst opnås ved havbundsstingninger og/eller fuglelort og nedfaldne kokosnødder m.m.
Jeg kan ikke finde omtalte artikel, så måske nogen her kunne hjælpe med et link - tak.

Michael Kongstad Nielsen

Gammel havbund inddæmmet fra Køge Bugt vokser heller ikke så hurtigt som koraller, og da DR-byen er bygget på sådant noget, med koter på ca. 1 meter over havet, er vi måske snart færdige med at høre på dem.

Auken kan godt have formøblet unødige millioner i sit miljøkongedømme, men Danmarks natur og miljø blev nu administreret bedre dengang. Fogh-regeringen smed det hele på gulvet og ignorerede naturens behov, og lod inustrilandbruget tage alle fuglene, fiskene og frøerne. Fogh fortrød dog offentligt på partikongressen i 2007. Efter den tid blev det igen comme il faut i partiet at interessere sig for vandstandsstigninger..

Hanne Gregersen

Kan en velskrivende peng virkelig retfærdiggøre, at man uge efter uge vælter sit had til Tordenskjolds soldater udover Informations læsere ?

Jeg er oprigtig forbløffet over, at Christian Jensen & Co lever med, at den sure gamle mand i hjørnekontontoret kommer med sine helt uforpligtende strøtanker og kvababbelser hver lørdag - det har absolut ingen ærdi journalistisk set, selvom jeg medgiver, at det er uhyre bekvemt for det store flertal med hver en stikpille til den tidligere regering, så gryden kan holdes i kog.

Steffen Gliese

Jeg synes, Metz er mere relevant end at få at vide, at en pistolmand er gået amok i et stormagasin i Toronto. Det er en mærkelig måde at udvælge stof på: formodentlig sker der noget lignende ti steder i verden dagligt, men tilfældigvis hører vi så om Toronto. Og jeg må sige, at jeg ikke tror, at nyheden har betydning udover de postnumre, Toronto dækker. - Det er den alvorlige pendant til grisen, der mobbede en norsk 9-årig pige.

"Men hvilke kendsgerninger distraherer et letkøbt bøvet slagord, hvis nederdrægtighed er pakket ind i umiddelbar uimodsigelighed?"

Suverænt formuleret.

Skal Metz virkelig opfattes som sandhedsvidne vedrørende verdens klimatilstand ?
Hvad forstand har bønner på at lave kaffe.

Georg Metz

Koraller vokser kun hvor de er levende, det vil sige kun på ydersiden af øerne, så hvis Maldiverne skal holdes ovenvande skal der pumpes enorme mængder af jord/ sand ind på indersiden af de voksende koraller, for at det skal kunne lade sig gøre er man nød til at flytte rundt med huse veje osv.....
Så jeg mener at Maldiverne er et relevant eksempel at fremkomme med, man kunne også tage Bangladesh, som eksempel, hvor der ikke er koraller...

St Martin, siden hvornår er den flyttet over i den Bengalske bugt?

Kan vi ikke blive enige om at Bangladesh er floddelt land i den Bengalske bugt og som ikke rager meget mere en en 1 meter over havets overflade i gennemsnit og både landmassen og mangroveskovene forsvinder med uhyggelig hastighed og kan vi måske derefter vende tilbage til det det drejer sig om, nemlig at de voksende koraller på Maldiverne ikke i sig selv løser Maldiverne problem med stigende vandstande.

http://dax2.files.wordpress.com/2010/12/male-total.jpg

Linket skulle synligøre hvor håbløst det vil være at hæve landet inden for de voksend koraller...

Gert Nielsen

Du kan jo altså ikke lave om på geografien, Bruus. Bangladesh er jo også hele Chittagong-siden med Cox's Bazaar halvøen og St. Martins Island.

Jo, der er en ø under Bangladesh som har nogle døende koraller, men er det serlig relevant, det svare til at argumenterer at Danmark er et klippe land fordi Bornholm har klipper.

Og i en debat om stigende vandstand syntes jeg det blive absurd.

Men du fandt en ø i Bangladesh som har koraller som jeg havde overset, tillykke...

Gert Nielsen

Nu var det ikke mig der fandt St. Martins, men jeg har været der i mine unge dage med nogle folk fra Chittagong Port. Så da jeg så din fejlagtige udtalelse var jeg jo nødt til at korrigere dig.

Og nej, din sammenligning med Danmark holder da slet ikke. Det forholder sig vel i så fald sådan at du vil påstå at Bornholm ikke findes.

Og alt i alt er det jo overhovedet ikke det Metz' klumme drejer sig om.

Det letkøbte argument, hedder artiklen til overskrift det passer meget godt syntes jeg.

Og jeg syntes du er kommet meget lang væk fra det faktum at Maldiverne koraller kun vokser på havsiden, samt det faktum at Banglades, er et lavlandsområde som er lige så truet, uanset at det har én koralø...

Så endnu et letkøbt argument er, at Maldiverne koraller vokser i takt med vandstigningerne...

Henrik Brøndum

Jeg er enig med George Metz i - at der langt imellem de venstrepolitikere hvor studenterhuen strammer. Men det er jo for en mand af Metz format en ganske billig pointe. Enhver ved at man kan goere det godt indenfor omraader som politik, journalistik og business - uden at vaere specielt intellektuel.

Selvfoelgelig findes der intelligente politikere, journalister og businesspeople - men det er ikke saerlig vigtigt.

Derimod er det et problem hvis vores stillinger som topembedsmaend, forskere, produktudviklere, hoejesteretsdommere etc. ikke tiltraekker de mest intelligente.

Ole Falstoft

Den med Maldiverne holder ikke.
Koraler vokser ja men ikke over havniveau
Den eneste grund til at Maldiverne og andre korlaøer idag er over havniveau skyldes at havniveauet er lavere nu end det var dengang koralrevene blev dannet eller at der er sket en lokal hævning af havbunden senere