Interview

Mænd bliver mere fædre, men ikke mere kvinder

Når mænd bliver fædre, opdager de, at livet har flere dimensioner, end de hidtil har vidst. Derfor bliver faderskabet i stigende grad et selvrealiseringsprojekt
Når mænd bliver fædre, opdager de, at livet har flere dimensioner, end de hidtil har vidst. Derfor bliver faderskabet i stigende grad et selvrealiseringsprojekt
9. juni 2012

Mænd forandrer sig, når de bliver fædre. Det gør i hvert fald de fleste. Og det er ikke så underligt, for tiden op til og under graviditeten giver manden mulighed for at standse op og reflektere over sin maskulinitet: Hvad er det egentlig, han vil, og hvad er det, han kan? siger Kenneth Reinicke, som er mandeforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Det er specielt, når mænd bliver fædre, at de begynder at tænke over, hvilken pris de betaler for deres maskulinitet,« siger Reinicke.

»Hvis man hele sit liv har tænkt, at man skal gøre karriere, helt egocentrisk og endimensionalt, så var det tidligere helt naturligt et halehæng til ens karriere, at man pludselig fik børn og familie. Men i dag er det efterhånden blevet til, at mænd kobler rollen som far mere aktivt til, og der sker nogle kvalitative forandringer med mange af dem. Blandt forandringerne er, at mange gerne vil have et ansvarsfuldt og nærværende faderskab. Det går op for mange mænd, at de indtil nu kun har været deres offentlige etikette; deres karriere. Graviditeten og rollen som far gør, at de stopper op og tænker, at der nødvendigvis må være flere dimensioner af livet, de skal udleve. Og det er her, nogle vil sige, at de i stigende grad bevæger sig ind på kvindernes område.«

Ingen nosser

For godt et år siden udtalte modemanden Uffe Buchard til Politiken, at han kunne blive lidt bange for mændenes fremtid, når han på en gåtur så to mænd med hver deres barnevogn i den ene hånd og cafe latte i den anden. »Der går to kastrerede hankønsvæsener,« tænkte han.

Kenneth Reinicke ser også disse hankønsvæsener i bybilledet, men han understreger, at synet kan tolkes på mange forskellige måder:

»Man kan sige: ’Det er da fantastisk’, og man kan sige: ’Er du sindssyg mand, der er da ikke nogen nosser tilbage i dem længere’,« siger han.

Overordnet ser lektoren en tendens til, at det er gået op for mange mænd, at den traditionelle arbejdsdeling ikke behøver være til fordel for manden. For selv om mænd har lettere ved at gøre karriere, betaler de en høj pris. En naturlig måde, hvorpå man kan reducere den pris, kan være ved at tænke: ’Jeg skal sgu på barsel, jeg kan arbejde, til jeg stiller træskoene, det er begrænset, hvor mange unger jeg får i livet, så hvorfor skal jeg snyde mig selv for at være sammen med dem nu’.

Men selv om de engagerede fædre er på fremmarch, er det ifølge mandeforskeren afgørende ikke at overdrive tendensens rækkevidde. Engagementet hos fædrene er meget afhængigt af, hvilke sociale klasser de tilhører:

»Inden for visse sektorer og i nogle sociale lag er den fælles forståelse ikke ligefrem, at man bliver frastjålet noget, bare fordi man prioriterer sit arbejde. Nogle steder kunne man ikke drømme om at gøre det anderledes, end man altid har gjort det,« siger han.

Så selv om mande rollen er under forandring, er der alligevel mange mænd, der tænker, at det kan være farligt at nedbryde de maskuline arbejdstraditioner og kaste sig over faderskabet.

Er det ikke bare en anden måde at sige, at mænd er ved at blive til kvinder?

»Det er let at tænke: ’Gud, alle mænd er ved at blive kvinder’, men det passer jo ikke. Mænd er stadig i stor udstrækning fristet af de udfordringer, der er ved arbejdet, og de udfordringer, der er ved at gå ud og gøre karriere.«

Kenneth Reinicke tilføjer, at de fleste mænd stadig har mange overvejelser, når de går på barsel: Kan jeg sætte min udvikling her på standby? Mister jeg min plads i hierarkiet?

Modtendens

Derfor er der, siger han, også en tendens til, at mænd på en måde bliver devalueret: De bliver gjort til mindre mænd, hvis de tager for meget del i omsorgen, vil nogen mene. Men ingen tendens uden en modtendens, og på den anden side hører man nogle gange, at mænds familieorientering ligefrem kan være en ressource for virksomhederne. Hvis man har været på barsel, er der nogle, der hævder, at man blandt andet er bedre til at multitaske, og når man kommer tilbage, vil man være mere værd for sin arbejdsplads, forklarer Kenneth Reinicke.– Så ’den kastrerede mand’ – for nu at bruge Buchards udtryk – bliver mere accepteret af samfundet?

»Ja, det gør han. Helt sikkert. Og det er klart, at i det øjeblik, Danmark får øremærket barsel, som for eksempel Norge, Sverige og Island har, tror jeg, man vil se den samme udvikling, nærmest overnight. For der er ikke stor forskel på danske, islandske og svenske mænds maskulinitet, jeg tror, det er et spørgsmål om politiske instrumenter.

Hvad er det for en udvikling, man vil se?

»Jamen, man vil se, at endnu flere mænd tager barsel i længere tid. Logikken i de nordiske modeller er, at hvis manden ikke tager den barsel, der er ham øremærket, så mister hele hans familie den. Du kan med andre ord ikke bare losse det hele over i hovedet på konen,« siger han.

Men hvis denne bløde far er blevet en så accepteret del af samfundet, hvorfor taler vi ikke mere om ham? Vi hører jo så meget om speltkusser, og hvad ved jeg …

»Det siger vist mest noget om, hvordan det bliver debatteret i medierne, men jeg synes nu heller ikke helt, det passer. Hvis man kigger i Femina eller Alt for damerne, er der relativt ofte interview med mænd, som taler om deres faderskabs betydning og den slags,« siger han og understreger igen, at der sker en forandring lige nu, men at man hverken skal over- eller underdrive den.

»Man kan stadig godt latterliggøre mænd, som bryder for meget med den traditionelle maskulinitet, og som bevæger sig mod de mere feminine livsområder. Nogle steder vil man hædre dem og være begejstret, mens man andre steder vil mene, at de kun er halve mænd.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lidt sober modvægt til kronikken samme dag, men ikke nær nok. Men det er jo heller ikke nemt at lave ordentlig modvægt mod den slags.

Lise Lotte Rahbek

Jeg undre mig over frygten blandt mænd for at blive som kvinder.
... er kvinder virkelig så foragtelige og mindreværdige, at mænd vil gå virkeligt langt, for at undgå at nogen skulle få den tanke, at de var født af kvinder?

Det er nogel vildt besynderlige kønsdabatoplæg som findes på dette avissite.
Jeg anede ikke, at der var sådan et køns-svælg, før jeg kom herind. Afgrunden er jo åbenbart både større, brede, mere befærdet og så har udbygningen af det krævet flere dødsofre end Panama-kanalen. :-/

Sabine Behrmann

@Lise Lotte Rahbeck
Jeg hørte en gang en amerikansk sociolog (af hankøn) sige, at mænds afstandtagen til kvindekønnet hang sammen med, at små drenge opdager, at de aldrig vil kunne blive som mor - og så er rønnebærrene sure.

Det gav god mening, syntes jeg.

Lise Lotte Rahbek

Sabine B.

Tjah.. måske.
Det forekommer mig nu, at mange af kønsdebatterne her afspejler, at mænd er bange for at fremstå 'svage', og det ser ud til, at det er det samme, som at fremstå kvind-agtigt.

Jeg kan naturligvis tage fejl.
Det er åbenbart omkring børn og forældrerollen, det er værst med køns-problemet, og det har jeg ingen personlig erfaring med.

Niels Engelsted

Der er al mulig grund til at mænd kan føle sig truet af kvindelig ligestilling, men at påtage sig forældrerollen er ikke en af dem.

Læg mærke til det interessante, at hvis manden er macho i forvejen, bliver han ikke mindre macho af at køre med klapvogn. Måske ligefrem tværtimod.

Lise Lotte Rahbek

Du kommer til at blande nogle ting sammen, som ikke høre sammen......

Det handler ikke om at kvinder er forfærdelige

Men om at drenge skal blive noget andet end deres mor og om at piger skal blive som deres mor.

Og da vi alle er født af en mor, ligger dette dybt i os alle.......

Og derfor bliver det noget rod når man vil have far til at opfører sig som mor.......eller omvendt.

Maya Nielsen

Nå ja lidt i den kvindelige retning ser udviklingen da ud til at føre manden når han bliver meget tæt involveret i den primære omsorg for det lille spædbarn. MAN har da alleredde registreret et stigning hos mænd i depressioner i forbindelse med et lille barns fødsel når han har været far en kortere periode, og det formodes at hænge sammen med hans tætte samvær med det lille spædbarn.
KVINDER HAR ELLERS VÆRE mest disponerede til fødselsdepressioner hidtil og depressioner udviklet i den første tid efter at være blevet forældre.
At mænd nu også bliverf det, kan nok hænge sammen med at der i og med den store omsorgsopgave, der strækker sig døgnet rundt, også medfølger en volsom nedprioritering af at udleve egne behov og lyster og at man nu skaål sætte en anden før sig selv i de fleste af døgnets timer .... Indadvendte frustrationer, undertrykte frustrationer = udvikling af depression..... Så nu ligner mandens resktion på den måde mere moderens .

Jesper Wendt

Jeg har svært ved at se maskuliniteten skulle være den afgørende faktor. Jeg ved ikke hvor man får det billede fra, måske en rocker festival?

At nogen føler sig provokeret over hvad andre drikker, virker ærlig talt ikke særligt seriøst. Jeg havde i øvrigt indtryk af at den dannede klasse ikke havde behov for symboler, men det er vist ikke helt synkront.

Det eneste der fænger i artiklen er at man ikke har et overblik over disse fædre, og hvad de i virkeligheden føler, men man antager de med deres klapvogn og latte er på toppen.(det er det socialt acceptable, pudsigt nok defineret af kvinder)

Hvilket understreger der er flere aspekter i det at opgive sin selvstændighed, hvilket naturligvis er givet at man bringer ofrer for sine børn, men så bør det også stoppe der.

Du møder jo ikke op i parken med klapvogn og har en udresseret abe med, man kunne tabe ansigt.

Hasse Poulsen

»Det er let at tænke: ’Gud, alle mænd er ved at blive kvinder’, men det passer jo ikke. Mænd er stadig i stor udstrækning fristet af de udfordringer, der er ved arbejdet, og de udfordringer, der er ved at gå ud og gøre karriere.«

er kvinder ikke det?

Det ligger som en underliggende tone i artiklen at mænd og kvinder er grundliggende forskellige.

Selvom artiklen tilsyneladende taler for det positive i den øgede ligestilling bygger den på de traditionelle ideer om kønsrollerne.

Der er vel ikke mere mærkeligt at mænd kan lide kaffe med mælk og at gå tur med deres børn end at kvinder kan lide at blive statsministre og drikke fadbamser.

Og så det indlysende - når man har børn, så skal de i deres institutioner afleveres og hentes indenfor bestemte tidsrammer, hvilket betyder, at man som arbejdskraft ikke længere har tid til at pisse tiden væk. Når man har familie er arbejdslivets hverdag altid en dag med en deadline. Det øger slet og ret produktiviteten at blive far. Man kan ikke udskyde arbejdet til senere. Det skal laves nu, nu, nu og ikke om fem minutter.

Peter Jensen

Måske er det sådan, at mennesker (på tværs af køn) har muligheder for at udvikle et hav af egenskaber og karaktertræk, et væld af evner og færdigheder, som vi med studentikos mine kan rubricere som hhv. tilhørende den ene eller anden ende af skalaen udi kønsdikotomier. Så når en mand kører med klapvogn og pludrer med sin baby - eventuelt nusser den og dikker den og kysser den nænsomt - mener vi at dén slags hører såkaldt feminine egenskaber til. Men manden kan altså godt - uanset om han genetisk/biologisk er disponeret herfor, eller via miljø er socialiseret hertil - så måske hører det manden til. Formentligt hører det mennesket til. Nøjagtigt på samme måde som en kvinde sagtens kan køre Harley og spytte på gaden. Eller ræbe højt og lydeligt.

Men hvad fanden skulle man så skrive om i de kulørte magasiner? Og hvad fanden skulle kapitalen stille op, når/hvis almindelige mennesker ophørte med at interessere sig for kønnenes mulige forskellig(artet)heder? Det kunne jo være at markedet for kønsdeterministisk legetøj og påklædning og udstyrsstykker svandt ind ... og at folk istedet begyndte at interessere sig for andre, og måske mere reale, modsætningsforhold. Som f.eks. interessekonflikten mellem de som besidder og de som ikke gør? I så fald ville oceaner af møjsommeligt stråmandsarbejde jo være spildt.

Inger Sundsvald

@Lise Lotte Rahbek

Jeg leder også efter den røde tråd i de ”vildt besynderlige kønsdabatoplæg som findes på dette avissite”.

De gamle ronkedorer kan jeg ”deale med”, men det her er for besynderligt.

For et stykke tid siden så jeg en udsendelse om homoseksuelle og rugemødre.
Et par havde lejet en rugemor og skulle have tvillinger, oven i de 3 børn de havde i forvejen. Den ene i det homoseksuelle par håbede at tvillingerne ville blive født ved kejsersnit, for han kunne ikke holde tanken ud om, at tvillingedrengene skulle komme ud af en kvindes vagina. Måske var det ikke kvindehad, men hvad så?

For alle donorbørns skyld håber jeg, at de viste eksempler om mandlige homoseksuelle er enkeltstående og ikke et spørgsmål om at være født kvindehadende/mandehadende. Jeg er godt klar over at Big Mother er noget af det værste for en meget speciel LA-politiker, men jeg håber ved grød ikke at homoseksualitet er begrundet i så ætsende hhv. kvinde-/mandehad.

Inger Sundsvald

@Niels Engelsted
Det er muligvis lidt sent for mig at genoptage fornøjelserne, da jeg bliver 70 år til næste år og allerede har lagt både mand og, forrige år, en kæreste i graven. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at en bedstefar med klapvogn og barnebarn kunne ruske lidt op i de gamle klude ;-)

Der er ikke noget så sexet som en macho, der stolt styrer for vildt med barnevognen.

"Når mænd bliver fædre, opdager de, at livet har flere dimensioner, end de hidtil har vidst"

ja selvfølgelig gør de det, de har lige fået en ny identitet oven i den de hele tiden har haft, så hvad artiklen søger at udlægge som nye indsigter er almindelig logik for burhøns...

Hvis man kun har én målestok for omsorg i forhold til børn, er det ikke farrollen det er galt med. Det er den manglende forståelse af, at mænd drager omsorg på en anden måde end kvinder og sådan skal det være, sådan supplere de hinanden, hvis de var ens, som så mange ønsker at gøre dem, kan de ikke varetage det maskuline og det feminine i barnet...Barnet er bygget op på samme måde som manden og kvinden, de har alle en maskulin og en feminin side, som skal spejles for at vokse og blive harmonisk, bliver der for meget af det ene, bliver børnene uharmoniske og i værste fald direkte syge….

Tak for det, det ville have glædet min far. I 1958 gik han glad og stolt rundt i Kgs. Lyngby med barnevogn og fremviste sin førstefødte, i al beskedenhed mig, i fuld uniform som oversergent i Kronens Artilleriregiment. 35 år senere cyklede jeg til dagpleje og vuggestue med min datter i rygsæk, en sær konstruktion i et stå-stativ, og det eneste, naboer og bekendte kommenterede, var, at hun sad så højt oppe. Alle i min bekendtskabskreds har trasket rundt med barne- og klapvogne, skiftet ble og fodret unger med mere eller mindre appetitlige udgaver af babymos. Det har overhovedet ikke været et spørgsmål om maskulinitet, det har intet med hinanden at gøre, tankemæssigt er der ingen forbindelse. Artiklen vikrker i den grad ude af trit med virkeligheden, den kunne være skrevet om en anden planet.

Inger Sundsvald

Jeg forstår altså ikke ”ungdommen”.

”Mister jeg min plads i hierarkiet?”

Ja, det gør du helt sikkert, hvis du stiller dig selv det spørgsmål.

Mænd der skifter ble eller kører med klapvogn, uden et øjeblik at tænke på om deres mandighed tager skade, er fremtidens vindere. Det er også dem der ikke gør sig tanker om, hvad kvinden i deres liv måske eller måske ikke bryder sig om.

De gør præcis det samme som de klogeste kvinder: De gør deres pligt, og sørger for at få det kedelige, men nødvendige arbejde med rengøring og havearbejde m.v. af vejen, og hvis de er særligt smarte, lærer de sig selv at elske at vaske op og nyde at se det smukke rene glas op mod lyset. Det har et eller andet med ”zen” at gøre, og det har noget at gøre med, at hvis man skifter en lorteble på et lille barn, så tænker man ikke så meget på lugten, men på at det lille barn nu har det godt.

Sådan en mand er enhver kvindes drøm, og han behøver ikke engang at købe blomster.

Jeg orker simpelthen ikke at forholde mig yderligere til ”Far, far, lakridsmand”:
http://www.information.dk/303028
Det er for specielt.

»Man kan stadig godt latterliggøre mænd, som bryder for meget med den traditionelle maskulinitet, og som bevæger sig mod de mere feminine livsområder. Nogle steder vil man hædre dem og være begejstret, mens man andre steder vil mene, at de kun er halve mænd.«

Det er præcis ligesom når man latterliggør kvinder, hvis de er for ”mandhaftige” og bruger deres tid på at vide og kunne noget om biler, bygningskonstruktioner eller træfældning, i stedet for det mere ”naturlige”, at bage speltboller.

Jeg kender personligt en civilbygningsingeniør med ekspertise indenfor økologi og spildevand, der ikke et øjeblik er i tvivl om sin kvindelighed. Hun er den bedste kok jeg kender, og hun er fabelagtig til at bage. Men hun spørger altså ikke om hvad andre synes.

Endnu en ting om "far" og "manden" er at de IKKE er identiske med fortællingen om "far" og "manden"

Rigtig mange mennesker går rundt med en fortælling om hvad "far" er for en og den er meget forskellig fra hvad "far" i virkligheden er for en...

Så vejen til at finde ud af hvad "far" i virkligheden er, er at smide hele fortællingen ud og gå hen og mærke hvad han er..

Så hele intellektualisering af "far" og farrollen er dybt skadelig for forståelsen af, hvad "far " i virkeligheden er....

Inger Sundsvald

@Jens
Du er da meget velkommen til at insistere på hvad DU mener en “far” i virkeligheden er for en. Bare du ikke forlanger at din opfattelse skal accepteres af alle andre.

Det gør jeg heller ikke, jeg siger at du sélv er nød til at mærke det.....

Ellers fumler du rundt i livet med andenhåndsinformation og det er jo ikke serlig klogt, når nu "man" kan få førstehånds information vel?

Og har man ventet for længe og han er død, har "man" forpasset muligheden...

Ja, hvis du vil nøjes med en fortælling om hvad "far" er det klart dit valg, men det er ikke noget jeg gider brug energi på at drøfte...

Tja, men der tog du altså fejl...

Jeg ved hvad min far var for en og jeg ved hvad jeg selv er for en far, så jeg deler erfaringer...ikke andenhåndsinformation......

Inger Sundsvald

@Jens
Vil du være venlig at uddybe, hvor du mener at jeg eller andre har ”forpasset muligheden”.

Hvad er det du har misforstået, når du skriver om at jeg eller ”man” ”fumler rundt i livet med andenhåndsinformation”.

Hvor får du den opfattelse at jeg/man har ”forpasset muligheden”?

Jeg siger i alt sin simpelhed, at hvis man ikke når at mærke "ham" inden han dør, har man forpasset muligheden for at gøre det.....Og har man ikke fået gjort op med fortælling inden da, suser man rundt hele livet med andenhåndsinformation............
Det kan virke uretfærdigt, men det uretfærdigst var nok at tro på fortællingen i første omgang….

Viggo Hansen

Er der noget som helst underligt i at maend (og kvinder) forandrer sig i

en eller anden udstraekning naar de bliver faedre (moedre)? Naar barnet

er foedt har foraeldrerne - altsaa ogsaa faderen - "pludseligt" faaet et

ansvar der raekker ud over deres egne graenser, behov eller hvad det nu

hedder, et ansvar der er manifesteret i barnet.

"Det er specielt, når mænd bliver fædre, at de begynder at tænke over,

hvilken pris de betaler for deres maskulinitet,« siger Reinicke."

Hvilken pris? Der er ved barnets foedsel tilgaaet et imparativt ansvar

af Kant'ske dimensioner, kun hvis ansvaret ikke loeftes er der en pris.

Nogle maend - sikkert ganske faa - evner ikke at loefte faedreansvaret,

flere maend goer det paa deres egen maade, som specielt i starten af

faderskabet, maaske ikke lige falder i traad med den linie moderskabet

oensker, det kan godt vaere svaert i dagligdagens aktuelle situationer.

At tale om maskulinitet som en maalbar enhed er baade i denne specifikke

forbindelse og helt generelt aldeles absurd, og Reincke burde soege raad hos et par venner - han er i aabenbar krise, eller ogsaa snakker

han om noget andet og bruger de forkerte ord.
Saa hellere laese "Lakrids lakridsmanden" han var da aerlig i sin subjektivitet.
Indroemmet, Reincke siger han taler paa andres vegne, saa han burde ikke drages til ansvar for ovenstaaende, det goer jeg saa alligevel fordi han skal da ikke bare gemme sig. Mandeforsker - altsaa HALLOH.

At tale om hvorvidt det er moderens (kvindens) skyld, at en mand

traekker rundt med en klapvogn er lige saa absurd. Det er menneskets

eget ansvar at sige fra, over for bossen, over for det modsatte koen, ja

over for alt det, som man selv, efter moden overvejelse, synes er

oedelaeggende for egen selvbevidsthed, ens integritet. Det er

ikke altid nemt, og bliver kun svaerere med foraeldreansvaret.

Mht mig selv er det blevet til flere boern med samme kvinde, ikke

altid i idel lykke. Om min maskulinitet taenker jeg ikke. Maskulinitet faar kun mening i det direkte samspil med det feminine, uden hvilket det er et tomt begreb. Og skulle man af og til selv synes der mangler lidt er det ihf aldrig, aldrig og aldrig kvindens skyld, men altid ens egen.

Saa jeg kan altsaa ikke se problemet i om en mand traekker klapvogn

eller ej.

Inger Sundsvald

@Jens
Hvad fanden er det du insinuerer?
Det er temmelig horribelt, at du mener du kan tillade dig at konkludere, hvad andre har forpasset muligheden for.
Er du selv i en position hvor du kan tillade dig at dømme andre og give gode råd?
Oven i købet til sådan en som mig, der har forstået hvad det drejer sig om - flere gange – og bestemt ikke har noget til gode.

Du må også meget gerne uddybe hvad du mener med: "Det kan virke uretfærdigt, men det uretfærdigst var nok at tro på fortællingen i første omgang…."

Er det dig selv du taler om?

Inger Sundsvald

Jeg insinuerer ikke noget...

Og jeg tillader mig med det største selvfølgelighed at konkludere; at når man ikke at mærke" ham"inden han dør har man forpasset muligheden for det....

Og jeg mener i højeste grad at være i en position hvor jeg kan give råd og vejledning....

Og du har fået det helt gratis, kan du ikke bruge det så er det ok med mig............

Amalthea Holmsson

Tja.....ego eller ej..........det jeg siger om at mærke "far" er stadig vejen til førstehåndsinformation....