Min mand skal være min kæreste – ikke far til mit barn

Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn
Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham

Han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste. Han må også gerne elske min søn og passe på ham

Kåre Viemose
11. juni 2012

Jeg fik min søn som 38-årig ved hjælpe af en anonym sæddonor efter i mange år at have ledt efter en mand at dele mit liv med.

Siden måtte jeg indse, at jeg som mange andre ligger under for normer og moralisering i vores samfund. Kun når jeg tydeligt forklarede, at jeg nærmest har gjort alt for at finde en mand at etablere en kernefamilie sammen med, følte jeg mig berettiget til at være i det liv, jeg lever nu – som selvvalgt singlemor til et donorbarn.

Jeg er blevet mødt med spørgsmål som: Vil ingen mand da have dig? Er du alt for kræsen til at finde en mand? Hader du mænd? Igen og igen har jeg skullet forsvare, hvorfor jeg ikke valgte kernefamilien, men endte med at blive selvvalgt singlemor. Min oplevelse er, at kun hvis det ikke kan lade sig gøre at etablere en kernefamilie, er andre valg acceptable.

Men hvorfor skal vi kvinder, der har valgt at få et barn som single, retfærdiggøre det ud fra den traditionelle model, kernefamilien? Hvorfor er kernefamilien det optimale valg, den ultimative familieform, som skal være målet for os alle, også for os, der ikke er heldige nok til at opleve den?

Jeg tog den traditionelle vej, kæmpede alt jeg havde lært for at møde manden i mit liv og udleve prinsessedrømmen. Men jeg måtte opgive drømmen og arbejde mig gennem et tæppe af sorg, før jeg indså, at jeg havde andre muligheder. Først da fik jeg mit ønskebarn, som single og uden en far. Nu hvor jeg er her, midt i dette familieliv, som fra mange sider er udsat for angreb og mistænksomhed, må jeg indrømme, at det er en fantastisk familieform.

Min søn og jeg lever et roligt og harmonisk familieliv fyldt med glæde og kærlighed, og vi har mange venner og familie omkring os. Jeg vil påstå, at min søn har et liv, der på mange områder er mere fuldendt end så mange andre familiers. Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og åbent sige, at man godt kan fravælge kernefamilien og vælge rollen som singleforælder helt bevidst og som det primære valg? Jeg tør godt.

Skånet for skilsmisse

Jeg tør godt sige, at jeg i dag ville vælge at blive mor til Johan som single, hvis jeg skulle gøre det om igen. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have kærligheden og en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste og mand. Han må også gerne elske min søn og passe på ham, som en far ville gøre, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn.

Vi er lært op med gennem generationer, at vi finder og udvælger vores livspartner først, og herefter ser vi, om der kommer børn ud af det. De par, som ikke af naturens vej er velsignet med børn, kan nu få intensiv hjælp til at gøre drømmen om den fuldendte kernefamilie til virkelighed. Der er muligvis et instinkt hos os alle, som gør, at vi søger en partner at dele livet med, for det er jo fantastisk at blive forelsket og blive opslugt af og forenet med et andet menneske. Så ingen tvivl om, at kernefamilien er et godt valg for rigtig mange mennesker.

Men når vi kigger i statistikkerne og ser, at kun 55 pct. af os lever i en traditionel kernefamilie i dag, og at ca. 40 pct. af ægteskaberne ender i skilsmisse, så er vi nødt til at være realistiske og indse, at kernefamilien ikke er lykken for alle længere, og at der er skabt nye familieformer, som passer bedre til flere og flere.

Institutionen kernefamilie har vist sig at være yderst sårbar, og den skaber ofte skilsmissebørn, der er mærket for livet efter at have gennemlevet forældrenes hårde skilsmisse.

Måske er det ved at være tid til, at vi som normen i vores samfund stiller flere muligheder op, så man selv kan vælge frit uden at skulle forsvare sit valg, fordi man falder uden for normen. Og det at være selvvalgt singlemor er én ud af mange muligheder, og mig passer det rigtig godt.

Barnet ikke en brik i et spil

Jeg har delt min familieform op i to enheder. På den ene side er jeg forælder til min søn, og på den anden side er jeg kæreste med min mand – det er ikke én samlet pakkeløsning.

Jeg har den frihed, at mit barn aldrig vil blive en brik i mit kærlighedsforhold. Jeg vil ikke forblive i et dårligt kærlighedsforhold af hensyn til mit barn eller barnets far eller treenigheden. Jeg er fri til at foretage mine kærlighedsvalg ud fra mit eget hjerte. Selvfølgelig vil mit kærlighedsliv have indflydelse på min søn, og det er ensbetydende med, at mænd ikke skal rende ind og ud af vores liv som en svingdør. Min søn knytter sig naturligt til den mand, han ser mig elske, og det er også sårbart for min søn, hvis et forhold går i stykker. Så jeg passer på ham og på både hans og mit hjerte. Men det er ikke anderledes end en fraskilt mor, der dater igen.

Selvfølgelig er der udfordringer som selvvalgt singlemor. Rent praktisk mangler man næsten altid to ekstra hænder og en babysitter. Mit barn har ikke en far. Han får i stedet for brug for at finde mandlige forbilleder andre steder, og vokser op i en verden præget af kvinder.

Men det har også rigtig mange fordele. Vi har en rolig hverdag uden strid om børneopdragelse, og uanset hvad der sker i mit kærlighedsliv, vil min søn ikke risikere at skulle blive delebarn.

Andre familieformer har også en del udfordringer: Risikoen for en skilsmisse (som må siges at være overhængende), en far (eller mor) der ikke vil have noget med barnet at gøre, forældre, som af den ene eller anden grund ikke er ordentligt til stede i deres barns liv.

Et bevidst valg

Vi kan vælge at se singleforældre som en trussel mod kernefamilien, eller vi kan vælge at se mangfoldigheden som endnu en mulighed for at tilpasse vores liv optimalt til vores ønsker og barnets tarv. Vi har et bredt udvalg af mulige familieformer: Kernefamilien, sammenbragte familier, skilsmissefamilien, ufrivilligt enlige forældre, homoseksuelle par med børn, og nu også selvvalgte singlemødre til donorbørn. En mulighed er føjet til paletten, og jeg mener, det er et stort plus for samfundet. En mulighed, der ikke kun er en konsekvens af, at nogle kvinder ikke kan opnå drømmen om kernefamilien, men som også kan være resultatet af et bevidst førstevalg af familieform.

Til temanetværksaftener for singlemødre møder vi flere og flere kvinder, der åbent tør stå frem og sige, at de har valgt denne familieform som det, der virker mest optimalt for dem, og bevidst har valgt kernefamilien fra. Og der vil komme mange flere fremover.

Der ligger et stort arbejde forude med at oplyse verden om, hvordan vi singlemødre indretter os som familier, hvordan vores børn har det, og hvor optimalt denne familieform egentlig er for rigtig mange, og jeg er glad for at tage del i dette arbejde.

Anne Patricia Rehlsdorph er advokat og forfatter til bogen ’Selvvalgt singlemor til donorbarn – Beslutningsprocessen’

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Jensen

Det interessante spørgsmål er, om en mand så også kan få børn uden en kvinde?

Ville han så slippe for kvindens problemer, og ville barnet kunne klare sig fint uden en mor?

Hvis der fandtes en metode, hvor børn kunne gro udenfor en livmoder, kunstigt, og hvor det var et donoræg fra en kvinde, ville det så være acceptabelt?

Er vi så i en tid, hvor børn kommer til verden uden forældre?

Kunne man i det hele taget ikke bare droppe både en mand og en kvinde, og så hente børnene i supermarkeder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Der vil vel altid findes kernefamilier, kollektiver, single mødre o s v - i et frit samfund kan hver især finde den form, der passer vedkommende bedst.

Formålet med vores tilværelse er vanskelig at forstå, men vi er i hvert fald ikke født for at tilfredsstille andres fordomme og konventioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erling Rasmussen

Ærlig talt må det vigtigste vel være at barnets forælder / forældre tager sig af barnet - holder af det, lærer det om verden og sikrer en vis økonomisk standard. Som 38 årig har Anne Patricia Rehlsdorph vel både netværk, modenhed og velstand til at kunne tage sig af et barn alene. Jeg er langt mere bekymret over unge piger som ikke kan tilbyde nogen af delene - De Unge Mødre er uhyggeligt.

Når det så er sagt, så synes jeg at Anne skulle droppe sin pinlige smædekampagne mod "kernefamilien" og fokusere på hvad der er godt ved sit valg frem for at skulle nedgøre andres valg. Anne fremstår lige så fordomsfuld som de traditionelle tosser der har forsøgt at kue hende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Den slags skulle forbydes Holmsson, sådan at udnytte sårbare mennesker. Jeg svinede tv2 for det engang i en email, hørte dog aldrig noget.

Siden Har jeg ikke set tv2, medmindre det er sport.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ursula Nielsen

Nogen gange bliver man opmærksom på at det man opfater som en selvfølge er en stor gave. Sådan får jeg det når jeg læser denne artikel!

Jeg priser mig lykkelig for at jeg har delt 25 års forældreskab, ægteskab og tusind andre skabs tilstande med en mand, som jeg har kendt siden jeg var 19 år.

I dag tog vi hjem fra sommerhus og jeg sagde til ham: Tusind tak, for en røvkedelig week-end.

Der findes ikke noget bedre end at kunne kede sig i stænger, sammen med et menneske man har delt op og nedture sammen med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Det er vel naturligt at skulle retfærdiggøre de valg man har truffet. Nogle gange fremstår det lidt skarpt, hvor andre oplever det lidt som kritik.

Er man enlig mor med donorbarn giver det naturligvis mening, og man er glad for sit valg. Er man kernefamilie (mor, far 2 børn) så giver det mening. Har man fået trillinger kan man klæbe en "rigtige mænd får ...) på bagsmækken, og så videre.

Lidt træt bliver jeg af at høre alle de klicheer om hvordan andre skal være i forhold til ens liv. ("Min mand skal være min kæreste...") jaja, fint nok, men det hele handler jo ikke om hvad man skal have, men også om hvad man får lov til at give. Se der er der virkelig noget værdifuldt.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ursula Nielsen

Peter Hansen siger:
"Jeg synes, det kunne være en rigtig god idé at undersøge, hvad der gør nutidens mennesker så ubestandige i deres forhold. Karakterbristen kommer vel ikke af ingenting."

Lennart Kampmann siger:
"Lidt træt bliver jeg af at høre alle de klicheer om hvordan andre skal være i forhold til ens liv. (“Min mand skal være min kæreste…”) jaja, fint nok, men det hele handler jo ikke om hvad man skal have, men også om hvad man får lov til at give. Se der er der virkelig noget værdifuldt."

I får mig til at tænke på om det er alle de der diagnoser/personlighedsforstyrrelser der slår igennem? Tendensen til at se andre som et redskab til at indfri egne narcicistiske behov?

Det er vist på tide at genlæse Christopher Lasch...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Nielsen

Fuld valgfrihed til perfekt indretning af kvinde-egoliv med barn og kæreste som accessories...

God fornøjelse, søster, bare synd for the innocent bystanders.

Fuld valgfrihed - fuld tomhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Morten Nielsen

Det ser ud til at både mænd og kvinder i stort tal ønsker en sorgløs og konsekvensløs tilværelse.

Køn ser ikke ud til at være en forklarende faktor.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Man skal vist lede længe for at finde en så besidderisk kvinde, der frivilligt står frem til offentlig høvl. På den ene side viser det vel at hun besidder en vis styrke, på den anden side viser det måske blot hvad den stakkels søn skal leve med. Held og lykke til hende med at finde en kæreste, der frivilligt vil stå model til det. Måske vil hun en dag også kunne skaffe en sådan ad bagvejen ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Madsen

"Dit barn," "din mand," "dit liv," "din livsstil," dig som centrum.

Ikke andet end bare egoisme fra din din side.

"Din søn" har da al ret til at danne sig et specielt og særlig bånd til de andet menneske du involveret i dit barns liv, uanset om det så ikke lige passer ind i din forudvalgte livsstil. Ligeledes har "din mand" al ret til at danne og definere et bånd/forhold til det barn som nu er i hans liv. Det handler ikke om dig!

At "din mand" danner et bånd til "din søn" er ikke en trussel eller konkurent til dit bånd til barnet. Ja, faktisk, så har det intet med dig at gøre - det er deres liv, deres behov, deres ønsker og deres valg. At du puster dit ego op og sabotere og spolere deres ønsker og behov for forhold til hinanden uden om dig, er ikke andet end ren dyrket egoisme.

Du skriver at din søn og dig lever et roligt og harmonisk liv. Fint. Flot. Men forstå nu at det liv er baseret på dine behov og dine forælder fortolkninger af barnets behov - og din tilsyneladende aktivistiske og martyriske ønske om at gøre op med knernefamile koncepter. Barnet bliver reduceret til være en brik i opbyggelsen af dit liv (hvilket er det kritiske ved 'kerne'familen; det slipper du ikke uden om bare ved at vælge en anden konstruktion af din 'type'famile.)

Med mindre du vil påstå at det er godt for barnet at blive forsømt muligheden for at have en far, så kan du ikke retfærdiggøre sådan en udtalelse, med andet end en fejlagtig logik om hvad der er godt for dig også er godt for dit barn eller en eller anden politisk motiveret aktivisme som dit barn ikke skal spille en rolle i.

Når min fraskilte mor får en kæreste, selv om at jeg er en voksen mand, så bliver den kæreste en del af mit liv og vi definere vores forhold selv - med min mor i tankerne, men bestemt også helt uden tanke på min mor. Mit forhold til min mors kæreste/nye mand har er ikke kun dannet pga min mor - og derfor heller ikke KUN med hende i tankerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Ja men det er jo som at kaste sig fopr løverne :-)........
jeg mener Peter Hansen har en pointe i at det væsentlige er at se på hvad det er i vores kultur som gør at parforholdene kikser gang på gang og selv blandt mennesker der er langt oppe i tresserne selv om de har haft et langt langt liv..

egentligt så stort et civilisationsproblem , at det er meget dumt ikke at kortlægge de forskellige parters argumenter for at opløse parforholdene...

Selv er jeg også enlig mor, .....

Selve det at ønske mig børn har faktisk været anledning til ewt opløst forhold, da jeg på et tidspunkt gjorde det klart at jeg ikke ville blive i forholdet hvis ikke min partner ønskede at få børn også med mig, så blev jeg præsenteret med det overgudelige ønske at jeg skulle elske ham så højt at det var ligemeget, men det var det fandme ikke for mig... Jeg kender faktisk flere forhold, der er opløst fordi kvinden ikke ville vente længere på at få børn, jeg kender også til 2 tilfælde ,hvor kvinder har snydt en mand til at gøre dem gravide, det ene tilfælde hvor de var gift og allerede havde et barn og det andet en ung mand der blev snydt af en noget ældre kvinde.... Det var så synd, i øvrigt en rigtig gentleman anyway som valgte at ville hav kontakt til sit dejlige barn selv om hans forhold til moderen naturligtvis blev helt ødelagt.

endnu et eksempel er en kvinde der sent bliver gravid og ingen af paertene trode hun kunne blive gravid, men hun kunne ikke leve med en abort og manden ville ikke være far igen og være sågammel en far.
en ung pige jeg kendte oplevede at hendes kæreste fik kolde fødder i 6 måned ,forlod hende for at sejle i sydhavet og kom ikke tilbage, det er sørme s vært når man hverken vil være forældre men heller ikke bruge kondom !

Skæbnen afgjorde før i tiden noget der kan sende ødelæggende tzunamier igennem mange forhold,hvor begge parter før i tiden kun kunne skælde ud på vor Herre eller græde over igen at blive gravid fordi manden absolut ville igen ....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe Linnet

Kan det virkelig passe at en kvinde der står frem og repræsenterer en central tendens ved det moderne samfund, bare skal møde entydig konservativ fordømmelse og anklages for alle mulige karakterbrister? Lad os lige slå nogle ting fast:
- Kernefamilien er ikke en familieform der ligger mere til menneskets natur, end alle mulige andre
- Det der ligger til menneskets natur er, blandt andet gennem teknologi, at transcendere de begrænsninger som biologi og moral lægger på dets muligheder for at vælge hvordan det vil indrette sig, alene eller med andre
- Det ligger også til menneskets natur at ville forplante sig
- Når folk har nok ressurcer er det en gennemgående tendens at de bruger de dem på at skabe sig individuelt råderum - både indenfor eller udenfor en eventuel familiekonstellation
- Individualisering er en helt central dynamik i vores moderne verden. Det kan man så begræde, men det ER sådan.

Individualiseringen har greb i det moderne menneske, selvom det hindres i at realisere den tendens eller det behov, af alt fra offentlig moral til måden vores boligmasse ser ud på. Og man kan godt argumentere for at mennesket skal hindres heri. Men indenfor de rammer er skribentens valg et fuldstændig logisk skridt, når idealerne om romantisk kærlighed til en partner ikke er realiserede, hvad mange jo må leve med, og det biologiske ur tikker - samtidig med at forældre kærligheden også vil realiseres (også en form for romantisk kærlighed). Det er ikke en "karakterbrist" (fri os for den slags højborgerlige opstød), det er modernitet, og det er kommet for at blive.

Hendes forsøg på at undslippe den undskyldende tone og i stedet sige "det her er faktisk en god livsform og et valg man kan træffe på linie med andre" ligger i øvrit på linie med andre tendenser i tiden, hvor folk prøver at formulere et individuelt liv i mere positive termer, end samfundets gængse diskurser tillader. To bøger der illustrerer dette er den svenske Happy Happy om skilsmissen som frigørende skridt i menneskers liv, og Eric Klinenbergs sociologiske værk Going Solo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ursula Nielsen

@ Esben Maaløe

Der er ikke noget galt. (men hvad er der galt med "Nationen"?)

Det der efter min mening runger af tomhed er beskrivelsen af alle de "kvaler" hun er fri for.

I mine ører lyder det som ønsket om det gnidningsfri liv. Men fred være med hende.

P.s. Jeg sætter pris på at du har sat dig for at højne argumentationen her på sitet:-) : "Den med hunden er ikke alene den mest populære, det er også den mest himmelråbende åndssvage". -

Hvordan synes du selv lige det går ?...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Nielsen

@ Lennart Kampmann

Ønsket om konsekvens- og sorgløshed er vistnok led i almindelig velfærdsdanskersyge, men forestillingen om at indrette både hjem og relationer perfekt tror jeg har overvægt af feminine abonnenter.

@ Ursula Nielsen

LA går vist ind for, at hver enkelt både selv skal finansiere og bære konsekvenserne af sine valg.

Det er noget andet end at anskaffe sit barn på det offentliges regning, derefter hæve offentlige ydelser som enlig mor og samtidig nyde samliv med frit udskiftelige mandspersoner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

To spørgsmål:

1) Hvis det skulle ske at dig og din mand skulle skilles, skal relationen mellem din søn og din mand så kappes for altid?

2) Du påstår at denne familieform er optimal "for rigtig mange". For dig er den optimal ja, men er den optimal for din søn?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Jeg har ikke sat mig for at højne noget som helst - så det var en spildt pris du der satte ;)

Personlig går det mig fortrinligt, men når jeg skuer ud i landskabet ser jeg for meget lort: Blå SF'ere f.eks. - og nu altså det her.

Der er det galt med Nationen at den består af en masse drive-by nedrakning a la min: "mest himmelråbende åndssvage" kommentar ...

Men en kvinde der har været tæt på at dømme sit liv kuldsejlet - og nu har fået et barn på anden facon ku' lige så godt købe en hund? Det er da under lavmålet og en fladpandet frækhed - og så kommer flokken savlende og 'anbefaler'. Bvadr!

Alt det hun har været 'fri' for, er en opremsning der er med til at gøre hendes valg validt overfor hende selv - det er åbenlyst at hun har været igennem smerte - selv hvis man ikke læser der hvor hun skriver:

"Jeg tog den traditionelle vej, kæmpede alt jeg havde lært for at møde manden i mit liv og udleve prinsessedrømmen. Men jeg måtte opgive drømmen og arbejde mig gennem et tæppe af sorg, før jeg indså, at jeg havde andre muligheder"

Og det eneste Informerens normalt skarpe debattører har at byde på er fordomme - f.eks. din, Ursula: "I mine ører lyder det som ønsket om det gnidningsfri liv"

Jeg siger tak for Jesper Trolle Linnes indlæg, som befriet for flok-aggressivitet i det mindste forsøger - men ender med at skubbe det hele over i 'individualisering'. Ja, man kan vel godt kalde ensomhed og eksistentiel smerte for 'individualisering', men det er igen en diminuering

Og nej jeg gider ikke, jeg synes bare i er for slappe, og jeg skal sgu ikke højne noget

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

"Men han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste og mand. Han må også gerne elske min søn og passe på ham, som en far ville gøre, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn."

Det her synspunkt forstår jeg slet ikke hvad du mener med?

Og en anden ting: Sådan som jeg læser det, bor du, din søn og din mand sammen? Hvis I gør, så lever du jo i en kernefamilie? Hvor katten er det så, der gør den store forskel for dig her?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Madsen

@ Esben Maaløe siger

“Hvis kvinder kan blive singler før de føder, hvad er der så galt med at de ER singler når de bliver gravide?”

Ikke andet end at det er en mindre god situration for barnet. Man får nu ofte indtrykket at det så anses som at være ligegyldigt, da alt tilsyndeladende kun handler om mor og hendes ønsker og valg.

@ Jeppe Trolle Linnet

Kritikken er er ikke at hun handler utraditionelt. Det har intet med borgerlighed at gøre. Kritikken er at hun sætter sig selv i absolut centrum for barnet liv. Lad os kalde det, “den moderne kvindens Gudinde-kompleks.”

Kritikken er at hun sætter hendes egne ønsker over barnets. At sætte sine egne livsstils ønsker før barnets behov er bare egoistisk uanset hvilken situation. Om det er deadbeats dads der bare stikker af, karriere mennesker der forsømmer, overbeskyttende pædagogger der holder undertrykker, eller enige mødre der med vilje holder barnet fader-løst, eller andet.

Kritikken ikke unik mod solomødre, men imod alle som sætter egne ønsker over børns behov. Børn/barnet er den centrale i familien, ikke mor (eller far for den sags skyld).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Altså, i mine ører lyder det som om, at din søn simpelthen ikke må have en far. Hvad hvis din søn faktisk ville ønske, og gerne vil have, at din mand skal være hans far? Kalder din søn din mand for "far"? Hvem bestemmer om ham må det?

At have det ord i sin bevidsthed og i sit sprog er fundamentalt. Du må forstå, at der er tale om en tab her for din søn, fordi han ikke har det. Aldrig at kunne komme til at kalde nogen "far" er frygteligt. Har du tænkt over det?

Og så kan du diske op med nok så mange venner og andet familie, det vil aldrig kunne erstatte. Når alle de andre har en kat, og det eneste, man selv ønsker sig, også er en kat, så hjælper det ikke, at man får en hest.

Jeg forstår ikke dine synspunkter, det må jeg sige.

Og forresten: god fornøjelse med at forklare dit valg til din søn, når han bliver gammel nok til at stille sig kritisk over for tingene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Slettet Profil

“Men han skal bare ikke være far til mit barn, han skal være min kæreste og mand. Han må også gerne elske min søn og passe på ham, som en far ville gøre, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn.” lyder som noget man ikke kan ha' kontrol over.
Bortset fra det (og at hun måske lyder som en der retfærdiggøre sig selv), så kan jeg ikke se hvad forarger jer. Hvis det var mig dog, ville jeg prøve at finde en man kendte.
Såå.. er der en rugmor derude? … Nå måske det er prisen for at kunne blive ved til man dør.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Hvad ønsker du for din dreng?

At han bliver lige så lykkelig far til et barn, som du er lykkelig i dit forhold til ham?

Jeg har aldrig forstået at spejlingen er så svær for mange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Det er muligt det er afstumpet i en afskygning, men jeg tror de sidste måneders tæppebombning, af den type nonsens, hænger de fleste ud af halsen.

Og ærlig talt ville jeg være bekymret ved at overlade en hund til en egoistisk, så måske et tøjdyr.

Hvad skal mænd så sige? Siden kritik ikke er velkommen kunne femina måske passende bruges.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

"@ Esben Maaløe siger

“Hvis kvinder kan blive singler før de føder, hvad er der så galt med at de ER singler når de bliver gravide?”

Ikke andet end at det er en mindre god situration for barnet."

Jamen så forbyd skilsmisser!

" Man får nu ofte indtrykket at det så anses som at være ligegyldigt, da alt tilsyndeladende kun handler om mor og hendes ønsker og valg."

Det er lige præcis en fordom ... Mener du seriøst at moderen i artiklen er ligeglad med sit barn, bare hun har det godt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Hvis man ser en flok kanøfle en enkelt, har man tre valg:

Man kan ignorere det
Man kan prøve at standse det
Man kan slutte sig til flokken og kanøfle med

I denne tråd ser jeg en flok kanøfle en enkelt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Lige en sidste ting: Det lyder som om, at det værst tænkelig er, at din søn skulle opleve en skilsmisse. Her kan jeg indskyde, at der findes langt værre ting i livet end at opleve sine forældres skilsmisse. F.eks. at opleve at man ikke har nogen far...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Slettet Profil

@Klara Liske. Jeg syntes helt sikker det er bedst at man kan opretholde en eller anden kontakt til doner; det var måske ikke helt dumt med lidt løsere forældre-pagter, når nu de i forvejen tilsyneladende uundgåeligt er løse.

Drengen vælger sig fader-bånd, selv hvis hun ikke ønsker det – Det er klart, hvis hun tvinger barnet til at bryde et bånd, så opstår der problemer...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lindegaard  Larsen

Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen bryder dagligt basale Menneskerettigheder - hvorfor ikke slippe for dette og en partner og få et designerbarn, uden bøvl fra inkompetente ansatte der varetager forældremyndighedssager - bøvl fra ex.....og få en "fabriksskabt" designerbaby uden man behøver misbruge punkt 13 i vejledningerne til forældreansvarsloven for at få eneret på barnet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe Linnet

@ Karsten Madsen og de andre kritikere af "egoisten"

Kritikken af folk der "sætter egne ønsker over børns behov" burde måske prøve at være lidt mere præcis. For alle forældre sætter forhåbentlig nogen gange deres ønsker over deres børns behov - hvad viser vi eller vores børn? Mon ikke det har været vigtigt for mange børns socialisering til velfungerende voksne mennesker, at de har kunne se på voksne mennesker der vidste hvad de ville og realiserede det? Modsætningen er jo curlingbørn og voksne med evig dårlig samvittighed der farer rundt som tjenende ånder, eller lader sig stavnsbinde i årevis fordi de ikke nænner at flytte junior væk fra sine venskaber og legepladser.

Hvor går grænsen, det er vel spørgsmålet. Og den flytter sig hele tiden.

Der er ingen tvivl om, at dette har med tradition overfor det moderne at gøre. Når mange her siger, at børns behov skal være centrale, så er det en relativt ny moral. For 50 år siden var børn ikke helt så dominerende i forhold til forældrenes behov - eller fædrenes, som det oftest var. I dag er det forældre af begge køn, der har svært ved at definere, hvor meget plads de kan kræve.

Når barnet og kernefamilie-forestillingen vinder pladsen som det allerhelligste, bliver (især single-) forældre klemt. Men de reagerer og bruger nye muligheder for at skaffe sig en identitet og et legitimt råderum, hvilket er det der sker nu.

anbefalede denne kommentar

Sider