Kommentar

Når vismænd misinformerer

Allerede før den første oliekrise benyttede Det Økonomiske Råd en makroøkonomisk model til at forudsige udviklingen. Siden har dens skabere haft stor forudsigelseskraft – også i 00’erne, hvor overophedningen ellers er blevet betegnet som uforudsigelig
25. juni 2012

I Information 16.-17. juni misinformerer professor i økonomi og tidligere overvismand Niels Kærgård igen læserne:

»Før midten af 1970’erne fandtes der ikke samlede økonomiske modeller, som ministerier og økonomer kunne benytte til at beregne effekten af indgreb i dansk økonomi,« forklarer han. »Det kom først i 1975, da Ellen Andersen i sin doktordisputats lagde grunden til den makroøkonomiske model ADAM, der stadig bruges som primær model i Finansministeriet.«

Det er ganske enkelt forkert og utroligt, at netop en tidligere overvismand kan misinformere på dette område, for faktisk var det Det Økonomiske Råd, der lavede såvel de første konjunkturanalyser som de første retvisende vurderinger af finanspolitikken ved hjælp af en makroøkonomisk model – nemlig med modellen SMEC II.

Når end ikke en tidligere overvismand har styr på det, er der grund til at uddybe det historiske forløb, der er helt anderledes, end Niels Kærgård lader forstå. Min adkomst hertil er, at jeg som nyuddannet økonom blev ansat som sekretær i Det Økonomiske Råd og var med til at udvikle og anvende SMEC II.

En krimi uden mord

Indledningsvis vil jeg dog gerne fremhæve den pionerrolle, som netop Ellen Andersen havde. SMEC II blev nemlig udviklet af hendes elever. Såvel Jørgen Rosted som Alexander Schaumann som undertegnede, der alle stod bag projektet, var elever af Ellen Andersen. Uden hendes kurser var SMEC II næppe kommet til verden.

Med forårsrapporten fra 1973 Den økonomiske situation. Måling af finanspolitikkens virkninger blev der for første gang lavet en samfundsøkonomisk konjunkturanalyse ved hjælp af en makroøkonomisk model i Danmark. Her blev også finanspolitikkens virkninger belyst. Jeg glemmer aldrig det følgende møde i Det Økonomiske Råd. Et af rådsmedlemmerne udtalte således, at rapporten var ligeså spændende at læse som en kriminalroman. Det var godt nok ikke et mord, der blev opklaret, men hvordan man korrekt skulle og kunne måle finanspolitiske virkninger. Det kan være svært at forestille sig i dag, men dengang herskede der nærmest total forvirring om, hvordan finanspolitikkens virkninger skulle måles. Skulle det være ved kasseoverskuddet, ved ændringer i kasseoverskuddet eller ved andre budgetmål? Det var bl.a. denne forvirring og uklarhed, der blev ryddet af vejen med forårsrapporten 1973. Samtidig fastlagde rapporten de rammer for den samlede konjunkturvurdering, der stadig anvendes.

Ilddåb

SMEC II blev i de følgende år anvendt intensivt i udarbejdelsen af vismændenes konjunkturprognoser. Kort tid efter at den var udviklet, kom den første oliekrise. Her står et møde i det daværende Industriministerium særlig klart i mine erindringer. Førende økonomer var tilkaldt for at drøfte, hvad svaret på oliemanglen kunne være. Der kom dog ingen klare bud, og en udslukt departementschef mente, at den vestlige verden ville gå under. Sidste mand, der forlod mødelokalet, skulle slukke lyset for at markere det. Sådan oplevede jeg i det mindste departementschefens vurdering ved mødets slutning.

Men her kom SMEC II til hjælp. Vi simulerede simpelthen virkningen af en krise med SMEC II ved at forringe bytteforholdet, dvs. hæve de gennemsnitlige importpriser. Dengang var der ingen olieproduktion i Danmark. Modellen viste, at den globale stigning i oliepriserne ville udløse et betydeligt efterspørgselsfald i Danmark, også fordi vores eksport ville blive ramt af olieprisstigningernes virkninger på de fleste øvrige industrilande. Problemet ville derfor ikke være oliemangel, men mangel på job. Kort sagt, arbejdsløsheden ville skyde i vejret og forblive på et højt niveau i flere år.

Vi overtalte den daværende overvismand, Anders Ølgaard, til, at Det Økonomiske Råd skulle publicere resultaterne. Vi var sikre på, at han nok skulle ’overtale’ de to andre vismænd. Rapporten Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb kom ud allerede i februar 1974. Men stigningen i arbejdsløsheden lod vente på sig. Flere gange flåede Anders Ølgaard døren til sekretariatet op og råbte: »Hvor fanden bliver stigningen i arbejdsløsheden af.« Som den hovedansvarlige var han naturligvis nervøs for, at februarrapportens meget markante konklusioner ikke holdt.

Men da ledigheden skød i vejret efter sommerferien 1974, hørte hans udbrud op, og vores anseelse som modelsnedkere steg ganske betydeligt. SMEC II fik med andre ord en hed debut. Selve den grundige dokumentation af modellen kom derfor også først i 1974 med publikationen: SMEC II. Måling af finanspolitikkens aktivitetsvirkninger.

Holder stadig

Der kunne skrives langt mere om introduktionen af makroøkonomiske modeller i Danmark, men ovenstående er mere end tilstrækkeligt til at belyse, at Niels Kærgårds udlægning er helt ved siden af. Og når finansministeriet relativt hurtigt herefter overgik til at anvende en makroøkonomisk model, ADAM-modellen, i konjunkturanalyser og i vurderinger af økonomisk-politiske indgreb, bør det også nævnes, at det ikke mindst var en følge af, at Jørgen Rosted blev ansat i Finansministeriet.

Også på andre områder er Niels Kærgård kommet med uforståelige udsagn om modelanvendelse. Han har således hævdet, at det ikke skulle være klart, at finanspolitikken var alt for ekspansiv i midt 00’erne, hvor dansk økonomi var mere end overophedet, også ifølge ADAM-modellen.

Det bør være et krav ikke blot til vismænd, men også til forhenværende vismænd, hvis de altså bruger denne titel, at deres vurderinger ikke direkte strider mod fakta. I hvert fald burde de korrigere forkerte udsagn, når de påpeges. Blot at dukke hovedet er i denne sammenhæng for slapt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Spørgsmål til professoren:

Var det også forudset i ADAM-modellen, at kvindernes erhvervsfrekvens ikke ville falde, som den plejede van i krisetider, men tværtimod fortsætte med at stige i årene under og efter oliekrisen, hvor selv debuterende småbørsmødre klamrede sig til de job, de havde, og afstod fra at vende hjem til "kødgryderne" i nogle år for at skaffe plads til en voksende skare af arbejdsløse mænd?

Grunden til at jeg spørger er, at som jeg husker det, gik mobiliteten på det danske arbejdsmarked nærmest i stå i mange år efter olieprisernes himmelflugt i 1970erne.

Jens Overgaard Bjerre

Men modellerne kunne ikke forud boligboblen med de vanvittige huspriser osv. Eller vidste VKO hele tiden at det ville gå galt?

Steen Ole Rasmussen

Pudsigt at se de lærte korrigere hinanden om modellernes historie. Og nyttigt er det, at gøre sig klart, at der ikke er enighed om deres egenskaber, kun om troen på at de er der!

De store filosofiske spørgsmål undgår man behændigt i sin tilgang til og forståelse for økonomien, sådan som forståelsen formes over mekanikken.

Værdibegrebet er fraværende i økonomisk teori. Af samme årsag er et andet kernebegreb, inflation, meningsløst.

Man nægter at se de store paradokser for sig, dvs. dem der kommer til udtryk som konsekvens af de selvnegerende måder, som samfundet forsøger på at leve op til tidens økonomiske anvisninger og kriterier for succes på.

Det;
at de ultimativt begrænsede og uerstattelige ressourcer forsvinder, i takt med bestræbelserne på at tilfredsstille behovet for dem,
at afbrændingen af olie, gas og kul efterlader uoprettelige skader på livets klimatiske forudsætninger,
at den enes succes på markedets betingelser aldrig har været synonymt med andres eller at identificere med forudsætningen for alle andres,
at verden ikke kan siges at blive rigere, selv om kapitalværdierne, jorden, boliger, de knappe ressourcer stiger og stiger, i takt med at de bliver mere og mere knappe,
at selve præstationsprincippet, viljen til at gøre sig nyttig og gå op i ”BNP´et”, det eneste, som den infamt fattige økonomiske rationalitet formår at sætte i stedet for den tilværelse, den ikke forstår,

alt det vidner om den økonomiske teoris totale mangel på forståelse for værdi, mening og indhold i tilværelsen. For der er tale om problemer der kan ses som direkte konsekvens af jagten på succes, sådan som billedet holdes op på, og sådan som det figurerer i enden af enhver models tilsigtede maksimering af det hellige BNP.

Alligevel figurerer modellernes anvisninger som vor tids krystalkugler, som om at meningen og lykken vil komme med naturvidenskabeligt beskrevet nødvendighed, hvis bare vi ofrer os på markedet i overensstemmelse med modellernes anvisninger!

Selve den forbandede mentale fattigdom, der kommer til udtryk i dyrkelsen af markedets værdier, økonomernes patetiske prognoser for fremtid og vækst, ja den er om noget selve beviset på, at mennesket aldrig formåede at droppe troen på shamaner og troldmænd. Vor tids troldmænd har forklædt sig som økonomer, stjålet videnskabens gevandter og render nu rundt og kæmper med hinanden om at være den største i blandt.

Søg på ”økonomisk rationalitet” ”markedsværdier og markedsfundamentalisme” ”essensmysticisme” og ”knaphedens paradoks”

Steffen Gliese

Man vidste altså, at der ville opstå arbejdsløshed, allerede før den opstod?! Og så gjorde man ikke noget, så der var foranstaltninger klar, når den indtraf?! Er sagen ikke, at man kunne have undgået årtiers dødvande, hvis man havde udtænkt en strategi i de måneder, hvor man ventede på prognosernes realisering?

Ja det er sgu stor spåmandekunst at forudset at en krise udløser arbejdsløshed, det plejer de jo aldrig. Kors for noget vrøvl.

Der er ikke nogen af de modeller der tager irrationel adfærd, mennesker der overvurderer egne evner, flokmentalitet eller bare almindelig dumhed og grådighed med i regnestykket. Det er ikke engang særligt kompleks.

Nu prøver man så på at skyde skylden på nogen. En eller anden "Ekspert" eller "Vismand" eller "Økonom" eller "Socialister der bruger andre folks penge" eller "Bankerne" fordi man selv skylder til højre og til venstre og skal retfærdiggøre sine egne dumheder.

Mao: Den der friværdi var vist at sælge skindet før bjørnen var skudt. Giv udlånerne deres penge tilbage.

Kristian Rikard

Tak til Christen Sørensen for at sætte kronologien i de økonometriske modellers historie i fokus. Jeg havde selv det privilegie, at have såvel Ellen Andersen som Anders Ølgård som forelæsere ( i anneks A og B :-)) nogle år senere end CS. Og det var ikke mindst de to, der grundlagde min livslange interesse for nationaløkonomi og senere demografi. De to var i min erindring fantastiske pædagoger - omend næppe tilhørende en pædagoistk skole, som ville høste stor anerkendelse hos BUPL og DPU idag! Specielt for Ølgårds vedkommende :-)
Til Grethe Preisler,
Man havde næppe et empirisk grundlag for at opstille forudsætningerne for kvindernes erhvervsfrekvenser. Kvinderne var først i 50'erne og i
60'erne frivilligt kommet så massivt ud på arbejdsmarkedet!

Det er noget massivt vrøvl, det var middelklassens kvinder der kom ud at arbejde, hos fattigrøvene har kvinderne sgu hele tiden arbejdet.

Kristian Rikard

Søren Lom,
Du kan selv være "Det er noget massivt vrøvl" :-).
Hvorfor tror du, at nedlæggelsen af smålandbrug netop tog fart i de år? Tallene viser, at at kvindernes erhvervsfrekvenser steg voldsomt på tværs af alle socialklasser. Såvel blandt fattigrøvene som blandt borgerskabets kvinder med den diskrete charme.

Kristian Rikard

PS.
Hvis du mener, at kvinderne blandt fattigrøvene altid har arbejdet hårdt, så er jeg helt enig. Men det var bare ikke registreret som erhvrvsfrekvenser - og det er trods alt det, vi taler om her.

Grethe Preisler

Kristian Rikard (og Søren Lom)

"Man havde næppe et empirisk grundlag for at opstille forudsætningerne for kvindernes erhvervsfrekvenser" (da ADAM kom til verden)

Det var faktisk noget i retning af det, jeg forsøgte at sige med mit spørgsmål: At fald og stigninger i BNP ikke i sig selv er en pålidelig indikator for, hvad vi som samfund kan forvente at have i overskud til forbrugsudvidelse på lidt længere sigt.

Med mindre naturligvis de økonomiske spåmænd finder en metode til også at indarbejde fluktuationerne i den samlede produktion af ubetalte varer og tjenesteydelser i beregningen af det hellige almindelige BNP.

Med andre ord og stærkt forenklet:

Når fru Jensen forlader sine "hjemlige kødgryder" til fordel for et lønnet job i fødevareindustrien, og fru Hansen gør det samme til fordel for et lønnet job i børnepasningsindustrien, så opstår der automatisk "økonomisk vækst" som basis for forbrugsudvidelse og skabelse af flere arbejdspladser.

Uanset om der i virkelighedens verden bliver produceret flere eller færre frikadeller og passet flere eller færre børn som følge af fruerne Jensen og Hansens ændrede adfærd.

Og så står vi tilbage med det problem, at vi ikke længere har en stor fleksibel arbejdskraftreserve, der efter markedets "behov" kan trækkes ud og ind af et arbejdsmarked, hvor indsatsen belønnes med hard cash.

Gorm Petersen

Jeg mistede troen på vismænd i perioden 1988-91.

Hvert halve år sagde de: "Opsvinget kommer inden for de næste 6 måneder".

Der kom ikke noget opsving før 91-92.

6 gange i træk tog de fejl !!!

En chimpanse der havde lært at slå plat og krone ville have haft ret halvdelen af gangene.

Økonomi er ikke "ikke-eksakt videnskab". Det er 100% fup, og økonomerne må forkynde imod bedre vidende.

Det siger sig selv, at man ikke kan forudsige menneskelig adfærd årtier frem i tiden, Selv Sovjets 5-års planer var til grin.

Vi kommer under alle omstændigheder til at forholde os til en tabt generation.

Enten en tabt generation af dumstædige økonomer, der trods alle fakta bliver ved med at påstå, at arbejdspladser opstår af sig selv, blot udbuddet af ledig arbejdskraft bliver stor nok.

Eller en generation af sagesløse unge mennesker, der siden 2008 har haft svært ved at få adgang til arbejdsmarkedet.

Jeg stemmer for, at vi ofrer en generation af økonomer. Deres dumstædighed er selvforskyldt, mens de unge ikke har haft nogen valgmuligheder.