Kommentar

Nedskæringskapløbet gør os alle fattigere

Selv om nedskæringspolitikken har sat økonomien i stå, fortsætter politikerne kursen. De synes at have en blind tro på, at den, der skærer mest, kan tiltrække investorerne. Et uendeligt og farligt spil sorteper er i gang
6. juni 2012

Man kan ikke låne sig ud af en krise, hedder det fra økonomer og politikere. Pengene skal passe, budgettet balancere, før man kan begynde at tænke på øgede udgifter og vækst.

Budskabet vil overraske de fleste virksomheder. De låner for at ansætte arbejdskraft og sætte investeringer i søen. Det er en fornuftig strategi, mener de fleste økonomer sjovt nok, forudsat – selvfølgelig – at der investeres rigtigt, så pengene kommer hjem, og lånet kan tilbagebetales.

Derfor drages ikke parallel til virksomhederne, men til familiens privatøkonomi, når nedskæringsbudskabet skal sælges. Hvis husholdningens udgifter begynder at overstige indkomsten, kan vi i første omgang klare sagen ved at dække underskuddet med lån, men enhver ved, at det ikke går i længden. Så må man droppe rødvinen og udlandsferien.

Man kan imidlertid ikke slutte fra familiens til statens økonomi. For hvis der skæres ned på de offentlige udgifter til dagpenge, lærere osv., falder indkomsterne, herunder statens skatteindkomster – som hvis familiens nedskæringer ramte de kartofler, der sætter den i stand til at arbejde.

Nedskæringspolitikken i Europa har gjort os alle fattigere, uden at de offentlige budgetter er blevet mærkbart forbedrede.

Det er især gået ud over sydeuropæerne og briterne, men vi har også mærket politikken i Danmark. Og står det til regeringen og de borgerlige partier skal de offentlige udgifter kun vokse med minimale 0,8 pct. frem til 2020.

Blind tro på tillidsfeen

Når en politik systematik har gjort ondt værre, må man spørge, hvorfor den ikke ændres? Hvorfor antager EU, at den politik, der giver negativ vækst i år, vil give positiv vækst i de følgende år? Hvorfor opererer man stadig med økonomiske modeller, der antager, at øget arbejdsudbud giver øget beskæftigelse, selv om erfaringen viser, at effekten blot er øget arbejdsløshed?

Det umiddelbare svar er troen på ’tillidsfeen’, som Paul Krugman kalder fænomenet, altså at de udenlandske købere af statsobligationer tør låne et land mere, i takt med at det offentlige underskud reduceres. Det antages, at staten får råd til at skabe arbejdspladser, hvis finanspagten – eller nedskæringspagten – implementeres. Kapitalen strømmer da også til Nordeuropa, men ikke så meget, fordi vi er gode til at spare. Snarere takket være kapitalflugten fra Sydeuropa.

Så skal sydeuropæerne blot lære at spare endnu mere end os? Jamen, så er det jo bare os, der sidder med sorteper. Finanskapitalen sætter landene i et konkurrenceforhold, hvor den, der skærer mest brutalt ned, vinder prisen. Men det er et kapløb mod bunden.

Ligesom handelskonkurrencen, der tvinger til lave omkostninger for virksomhederne, altså lav løn og beskatning.

Nødvendig regulering

Denne dødedans kan kun brydes ved, at staterne begynder at regulere kapitalen, mest akut i form af et forbud mod kapitalflugt.

Desuden bør Danmark og Tyskland bruge nogle af de penge, der nu vælter ind fra Sydeuropa, til en ekspansiv politik, så vi får råd til at købe noget mere fra vore fattige brødre i syd. Det er simpel europæisk solidaritet.

Men regering (og opposition) vælger nedskæringsvejen. Og når nye tal viser, at statsbudgettet har det betydeligt bedre end frygtet, er reaktionen ikke, at vi så har råd til en mere ekspansiv politik, men at det er ligegyldigt. Det kan give mistanke om, at regeringens 0,8 procentspolitik er udtryk for et principielt ønske om en strukturel ændring af dansk økonomi, fra den demokratiske til den kapitalistiske sektor. Altså en liberal minimalstat.

Med Hollandes valgsejr er der begyndt at blæse nye vinde, i form af forslag om lavere pensionsalder, 60.000 flere lærere og vækstpolitik. Altså præcis det modsatte af vor regerings politik, der vil øge arbejdsudbuddet og skære i det offentlige forbrug.

Det simpleste ville være, hvis Europa erkendte, at nedskæringerne har været gift og derfor stoppede for doseringen. Men det vil nok være et for stort nederlag for Merkel, så formlen synes at blive at ordinere en modgift – altså en vækstpolitik. Man lader som om, de to politikker supplerer hinanden, men generelt kan man ikke både spare og give penge ud.

Kan Hollande dreje Europa?

Sporene skræmmer. I begyndelsen af 1980’erne blæste de nyliberale vinde fra Reagan og Thatcher ind over Europa, men i Frankrig satsede socialisten Mitterrand på den modsatte politik, med kortere arbejdstid og vækst. Men finanskapitalen var uenig; den flygtede, og Mitterrand måtte rette ind.

Det samme vil formentlig ske i dag, hvor kapitalen er langt stærkere end i 1980’erne. Med mindre Frankrig indfører kapitalkontrol, eller tyske socialdemokrater kan presse Merkel til en ny økonomisk politik.

 

Anders Lundkvist er politisk økonom ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Lynge

"Budskabet vil overraske de fleste virksomheder. De låner for at ansætte arbejdskraft og sætte investeringer i søen. Det er en fornuftig strategi, mener de fleste økonomer sjovt nok, forudsat – selvfølgelig – at der investeres rigtigt, så pengene kommer hjem, og lånet kan tilbagebetales."

Når et firma har lånt 80% eller (langt) mere af egenkapitalen, og ikke har udsigt til at der kommer flere kunder i butikken eller de eksisterende kunder bruger flere penge, så kan det firma, nøjagtigt som tilsvarende lande, ikke låne flere penge!

De argumenter der fremføres her er nøjagtig de sammen som andre Keynesianere kommer med, og nøjagtig ligesom de andre vælger forfatteren at overse en af Keynes' forudsætninger, nemlig at staterne betaler deres gæld i de gode tider.

Det viser sig bare at det gør staterne ikke! Politikerne bruger bare de gode tider til at låne endnu flere penge til milde gaver til deres vælgere!

En teori hvor den basale forudsætning ikke er opfyldt kan IKKE bruges! Keynes' teori kan ikke bruges fordi staterne ikke KAN låne flere penge til renter der er til at betale. Derfor er besparelser den eneste REELLE løsning der er tilbage...

Jesper Wendt

"Derfor er besparelser den eneste REELLE løsning der er tilbage…"

Eller at sætte skatten op, så nej, der er flere muligheder. Jaja de flygter alle sammen til Libyen, og god tur.

Morten Lynge

"Desuden bør Danmark og Tyskland bruge nogle af de penge, der nu vælter ind fra Sydeuropa, til en ekspansiv politik, så vi får råd til at købe noget mere fra vore fattige brødre i syd. Det er simpel europæisk solidaritet."

Danmark har et (mindre) råderum, men med kun lidt over 1% ar EU's befolkning betyder der ikke en dyt. Tyskland har reelt set ikke nogen råderum tilbage. Deres gæld er store, og den eneste grund til at de har lave renter er at markedet har tiltro til at de fortsætter med at føre en stram finanspolitik. Stopper de med det, så ryger renterne for dem i vejret. Ingen af de andre store lande har noget som helst råderum, og Tyskland KAN ikke trække dem op. Igen, kun besparelser er tilbage som REEL løsning!

Artiklens forfatter burde prøve at kigge på den virkelige verden...

Morten Lynge

@Jesper Wendt

Hvad får Danmark ud af at veluddannede folk som mig tager min uddannelse, de arbejdspladser jeg skaber OG mine skattebetalinger til et andet land?

Højere skatter giver ikke flere penge i kassen... Det er som at pisse i bukserne når det er koldt...

Steffen Gliese

Den usikkerhed, den forringede velfærd medfører, gør folk utilbøjelige til at bruge deres penge, de gemmer dem til en regnvejrsdag, hvor vi har brug for det modsatte (hvis vi vil have folk i arbejde, hvad jeg jo ikke nødvendigvis synes, er en god idé). Statens løfte om at friholde folk fra sociale tragedier holder ikke længere, og folk træffer private beslutninger for at sikre sig, det er den lige vej til at få så ringe vilkår som i lande, vi nødigt sammenligner os med - og hidtil heller ikke har behøvet at sammenligne os med.

Steffen Gliese

Morten Lynge, du kunne jo også lade væe med at tage den uddannelse, samfundet har givet dig, til et andet land og fulgt Carlsbergs gamle motto.

Morten Lynge

@Peter Hansen

Jeg har for længst betalt det tilbage som den uddannelse kostede i skatter og afgifter!

Desuden er det ikke et spørgsmål om mig personligt... Jeg brugte det blot som eksempel.
Når skatter sættes op, så flygter flere folk... Sådan er det bare!

Er det godt for Danmark og løser det problemerne???

Jesper Wendt

Morten, der var en artikel for ikke så forfærdelig længe siden der cementerede det var en myte, og at de fleste vender hjem igen.

Jeg havde i øvrigt allerede kommenteret på den på forhånd, men fred være med det.(Jaja de flygter alle sammen til Libyen, og god tur.)

Emil Edelgart

@Morten Lynge
Jeg har ladet mig fortælle, at Somalia har et fornuftigt skattesystem og masser af individuel frihed, det er et veritabelt anarkokapitalistisk paradis. God tur!

Det passer så ikke helt, 1% bliver rigere, meget rigere.
I Danmark er det 40 familier som har øget deres formuer med milliarder.

Anders Lundkvist

Til Morten Lynge.
Tak for kommentar.
Selvfølgelig kan en virksomhed godt låne, selvom den har gæld - hvis den har en god idé, der kan give flere kunder.
Vi er enige om at VK regerigen førte en uansvarlig økonomisk politik i de gode tider, fordi skattestop plus skattelettelser forværrede de offentlige budgetter, Men uanset det, giver en recession altid underskufd (færre skatter, øgede offentlige udgifter). Det vidste Keynes udmærket, når han anbefalede en ekspansiv politik i den situation (finansieret ved at låne eller trykke penge).Selvfølgelig betyder DK ikke så meget
men Tyskland kunne fint føre ekpansiv politik, - hvis de ikke havde deres traume med inflation (eller fordi inflation betyder at værdien af deres tilgodehavender eroderer).

Enig med jesper Wendt i, at hvis det endelig er så vigtigt med balanceret budget, så kunne man hæve skatterne. Højtlønnede og virksomheder flygter? Begræns kapitalens frie bevægelighed og indførn fælles ens selskabsskat i EU- ellers vil den skattekonkurrence, der udhuler velfærdsstaterne, snart få sænket skatten på kapital til nul.

Morten Lynge

@Anders Lundkvist

Problemet her er jo at staterne IKKE har en god ide der kan give flere kunder...

VK regeringen førte rent faktisk en ANSVARLIG økonomisk politik med skattelettelser og skattestop, men en UANSVARLIG politik i at lade de offentlige udgifter stige.

Du snakker igen udenom mht. Keynes' teori. Det er en udtrykkelig forudsætning at staterne betaler deres gæld i de gode tide, men det gør de altså ikke... Derfor virker den anden halvdel (at støtte økonomien i dårlige tider) ikke...
Du snakker KUN om anden halvdel, og ignorerer at forudsætningen for at det kan lade sig gøre IKKE er opfyldt.

Hvis du kigger på økonomiske nøgletal, så har Tyskland reelt set IKKE råderum til at ekspandere meget, og da slet ikke i et omfang der rent faktisk ville hjælpe. 70 millioner Tyskere kan ikke trække Spanien, Italien, Frankrig og alle de mindre lande op...

@Jesper Wendt

For et par uger siden var der en artikel der sagde (og underbyggede) der modsatte, nemlig at Danskere der flytter ud i kraftigt stigende grad bliver ude.

@Emil Edelgart

Hvorfor flytte så langt væk når vi har andre glimrende muligheder i Europa? Der er mange lande her (sjovt nok dem det går godt for) hvor skatteniveauet er på et fornuftigt niveau.

Steffen Gliese

Selvfølgelig er det også et spørgsmål om dig personligt, Morten Lynge. Man hører altid om det personlige ansvar fra folk med dine holdninger, når det lige akkurat ikke gælder en selv. Det samme var tilfældet med VKO-regeringen, der krævede ansvar af borgerne, men aldrig tog det selv.

Morten Lynge

@Peter Hansen

Om jeg flytter eller ej betyder ikke noget for Danmarks finanser...
Om 10.000'vis af mine ingeniør kollegaer gør er noget helt andet.

Lise Lotte Rahbek

Hvis man flytter ud af Danmark, fordi man ikke vil betale skat, så er det vel bare med at komme afsted.

Danmark skal ikke være et land, som kan sammenlignes skattemæssigt med hverken Rumænien eller UK. Mennesker som ikke vil betale og være med til at financiere de kommende generationers uddannelser og sikkerhedsnet, skal da ikke have lov at afpresse regering eller befolkning under trusler om, at "ellers flytter vi bare".

Nåmmen så flyt da.
Hav et rart liv.

Morten Lynge

@Lise Lotte Rahbek

Hvad vil du gøre når den beboer i dit hus der betaler regningerne flytter?

Hvis Danmark som sådan bliver et fattigere samfund hvis dem der betaler regningen flytter, så er din holdning temmelig idiotisk...

Lise Lotte Rahbek

Morten Lynge

Hvis nogen i min husholdning udsætter mig for konstant afpresning om,
at hvis jeg ikke gøre som de siger og befaler, så flytter de - så kan jeg godt opføre mig aldeles "idiotisk", det er helt korrekt udlagt.

Der sker jo ofte også det, at man kan finde ud af at denne afpresser slet ikke var så uundværlig, som han selv mente.

Morten Lynge

@Lise Lotte Rahbek

Din udtalelse minder mig om "Blackadder Goes Forth: Private Plane" (fra 1989) :-p

General Melchett: "If nothing else works, a total pig-headed unwillingness to look facts in the face will see us through."

En anden ting... Er afpresseren ikke normalt ham der TAGER penge fra en anden, og ikke ham der GIVER???

Peter Jensen

Morten Lynge:
"Når skatter sættes op, så flygter flere folk… Sådan er det bare!"

Kunne du henvise til undersøgelser, som godtgør din påstand om en sådan naturlov? Mig bekendt foreligger der en del undersøgelser (bl.a. amerikanske), som viser at øget beskatning langtfra altid får selv velbjærgede folk til at flytte til områder med lavere skat.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Lynge 6. juni 2012 kl. 12:33.

Problemet var sådan set ikke at SR eller VKO regeringen ikke betalte vores gæld tilbage. Problemet lå især i at VKO ikke gemte nogle penge til bedre tider, og/eller investerede.
Og da det så gik galt der blev man ved med at bruge penge og tømte så de fleste af bankbøgerne.

Så der er jeg sådan set ikke helt enig med dig.

At vi så i vores nuværende situation også er nødt til at spare er jeg enig i. Det er bare vigtigt hvor vi sparer, så vi ikke saver den gren over vi selv sidder på :)

// Jesper

Morten Lynge

@Peter Jensen

Det får selvfølgelig ikke ALLE til at flygte, men der er så relativt få i Danmark der rent faktisk skaber de værdier alle lever af at det ikke behøver være ret mange for at det vælter læsset!

For det første... 2/3 af den stemmeberettigede befolkning lever af offentlige penge, enten som modtagere af overførsler eller som offentligt ansatte. De SKABER ingen værdi... Det er ikke dem der flygter...
For det andet... af dem der er ansat i det private er et stort flertal beskæftiget i servicesektoren. De SKABER ingen værdi... Det er heller ikke dem der flygter...

Så er vi tilbage til de få, nemlig dem der SKABER værdi, som f.eks. os ingeniører, og mere vigtigt skaber arbejdspladser for resten. Det er ikke ret mange af os der behøver flytgte før det kommer til at gøre virkelig ONDT... og det ER os der flygter!

Hvis du vil have et link, så er der et ovenfor...

Morten Lynge

@Jesper Frimann

Jeg er bestemt ikke den store fan af AFR, så jeg er rimeligt enig :-p

VK regeringen fik dog nedbragt statsgælden betragteligt (den ros skal de have), men brugte så penge der kunne have været brugt til at bringe den endnu længere ned eller have vaeret investeret i fremtiden, på milde gaver til deres (og Dansk Fjolsepartis) vælgere og på 'velfærd'...

Jesper Wendt

Selvfølgelig påvirker det i nogen grad Morten, jeg er godt opmærksom på det, men med 52 milliarder(siden00'erne) i lettelser, der vil jeg mene der er råderum, og det tyder jo på de rejser alligevel, set i det lys.

Jesper Frimann Ljungberg

Med hensyn til udflytning af videnarbejdspladser, må jeg altså give Morten Lynge ret.

Det jeg ser er at alle de store multinationale selskaber er at de har travlt med at fiske de bedste af deres egne tekniske vesteuropæiske hoveder ud, for at opbygge og deltage i opbygning af videncentre især i østen, østeuropa og sydamerika. Det gode ved især dygtige tekniske folk den nordlige del af Nordeuropa er at de relativt lavtlønnede set i forhold til f.eks. deres amerikanske kollegaer.
Og det er ikke udstationeringer som det var for 8-10 år siden, nej det er opsigelse i hjemlandet og så ansættelse i det nye land.

Desuden så er der mange af f.eks. mine tidligere kollegaer der efter udstationering bliver ude.

Jeg mener så ikke at det så meget er pengene..det er mere at fokus er flyttet, man har en forventning om, at det ikke er her at tingene sker.

// Jesper

Steffen Gliese

Alle samfund har igennem menneskehedens historie været truet af folk som Morten Lynge. Det er baggrunden for, at folk beskæftiget med handel f.eks. altid har været set ned på: de var ubestandige og kunne flytte efter egoistiske interesser uden blik for den helhed, de var udsprunget af.

Mod dette har man især forsøgt at sikre sig ved at gøre folk til grundejere.Folk, der er grundfaste, især hvis de er afhængige af deres jord, løber ikke af pladsen ved det mindste vindpust.

Peter Jensen

Morten Lynge:
Du henviser til artiklen i JP, men af denne fremgår blot følgende udsagn fra Gunner Viby Mogensen:

"»Vi har hele tiden troet, at vi kunne beskatte folk, fordi deres kærlighed til fædrelandet har været stor nok til at holde folk hjemme. Men nu ser vi, at de begynder at forsvinde, og det er i høj grad et udtryk for, at man flytter fra skattetrykket,« forklarer han."

Altså endnu et postulat? I artiklen foretages ingen validering af udsagnet - heller ikke med henvisning til nogen undersøgelse. IDA udtaler heller ikke noget sådant, men peger på en række andre motiver. Jeg ville gerne om du kunne præstere en bedre kildeangivelse til støtte for din påstand om at det er skattebidragets størrelse, som har afgørende betydning for de såkaldt skarpe og veluddannede hjerners tilsyneladende øgede flugt ud af landet. Det kunne ikke skyldes at de eventuelt mangler dannelse?

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Lynge.

De fortsatte bare den tilbagebetalings politik som SR indførte. Beløbet afsat til tilbagebetaling steg ikke, det gjorde afdragene dog pga faldende renter..
Jeg mistænker at det var ansvarlige embedsmænd (m/k) vi skal rose for dette ikke VKO.

Enig. Man investerede ikke, det er i de gode tider at man skal investere, og lægge til side, for at beskytte sig mod de dårlige tider.

// Jesper

Lise Lotte Rahbek

Morten Lynge

Nej, afpresseren er ham, som indædt forsøger at overbevise resten af verden om, at netop han er uundværlig, og at alle andre derfor skal give ham deres værdier, så skal han nok passe på værdierne for dem.
Hvis han ikke bliver adlydt, vil han samle alle sine venner og så flytter de ALLE sammen på een gang, for så kan vi lære det. ;-)

Blackadder .. jah, jo

Morten Lynge

@Jesper Wendt

Der er jo altså ikke sket REELLE skattelettelser i 0'erne... Alle 'lettelserne' er kradset ind igen i andre skatter og afgifter...

@Jesper Frimann

Jeg har selv været i østen for at opbygge vores afdeling der... Det er rimeligt skræmmende at se hvor hurtigt de er i stand til at gøre det arbejde vi gjorde, og det til en meget lavere pris...

Morten Lynge

@Lise Lotte Rahbek

A giver (masser af) penge til B
B kræver flere penge fra A
A siger 'Nej, ellers flytter jeg'
B kalder nu A for afpresser ???

Du har s'gu en noget forstyrret version af begrebet 'afpresser' :-D

Jesper Wendt

Offentligt ansatte skaber værdi i form af at andre kan få roen og råderummet til at skabe værdi. De er fundamentet, så det er nærmest vice versa.

Jesper Wendt

"Der er jo altså ikke sket REELLE skattelettelser i 0’erne… Alle ‘lettelserne’ er kradset ind igen i andre skatter og afgifter…"

Det er med stor social slagside, men det er en delvis sandhed.

Ib Christensen

Indtil viderer har jeg ikke rigtigt hørt om nogen anden plan for at komme ud af krisen end et øget privat forbrug.

Så kunne godt tænke mig at høre nogle højtlønnede om, om de penge de er kommet til efter de seneste skattelettelser alle er omsat i øget privat forbrug?
Mine 500 kr. er. Jeg kan ikke øge med mere.

Så er der konkurence evnen. Mig bekendt er netop ingenører en ret omkostnings tung stilling for virksomhederne. Så måske var det godt for konkurenceevnen om nogle danske blev skiftet ud med indiske.
Hov det har en del af arbejdsgiverne hvis allerede indset. Selv skat på en laver indtægt er mere skat end på ingen indkomst. Og de ansatte der sidder i Indien, ligger ikke engang noget privat forbrug her i landet.

Og argumenter om at skattelettelser får folk til at gå ned i løn er i bedste fald en skrøne. Ellers ville det ha været en nyhed i landets medier at folk med gode skattelettelser stod i kø for at lønforhandle sig ned i løn.
Lettelserne giver dem derimod kun lyst til at kæmpe for mere i løn, for nu kan kampen betale sig.

Peter Jensen

Jesper Wendt:
Ud over at det offentlige/staten på en lang række områder skaber masser af værdier - så bidrager staten/det offentlige i vid udstrækning til private virksomheders produktion/produktivitet. Uden staten/det offentliges støtte i form af infrastrukturering, uddannelse af arbejdskraft, allokering af viden og forskning, tilvejebringelse af olkesundhed og social stabilitet, ville private virksomheders betingelser se ganske anderledes ud. Så Morten Lynges postulat om at det offentlige intet producerer er i alvorlig grad en vildfarelse. Eller i bedste fald en meget, meget enøjet betragtning af samfunds- og produktionsdynamikkerne i et såkaldt moderne samfund.

Lise Lotte Rahbek

Du har fat i den rigtige ende, omend kun i den yderste tråd, Morten Lynge.

B siger til A:
Sødde, du er en fantastisk og interessant bofælle, men du vil hellere se mig og børnene og oldeforældrene sulte, end du vil dele dit lager med os.
Derfor synes jeg, det er i orden at du flytter, inden vi bliver uvenner for alvor, og jeg begynder at stjæle fra dit forrådskammer, når du ser den anden vej, for at mætte resten af husstanden.

Tak for den tid, vi kendte hinanden.
Ajø.
*hvidtlommetørklæde-ikon*

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Lynge.

Jeg sagde nej til job i Californication lige efter 9/11, der var jeg ikke lige så frisk på at flytte over there.. Brugte så 5 år i en kuffert rund omkring i Europa og USA, hvorefter jeg fik nok, slog mig ned blev gift og fik så småfolk.
Jeg har ikke haft meget med det østlige Asien at gøre. Dog en del med sydamerika, sydafrika, østeuropa og så indien.
Og ja du kan få en masse pligtopfyldende gode folk, men der er langt mellen snapsene, hvis du skal have folk der kan tænke selv, vise initiativ have en tredimensional skill profil etc etc.
Det er jo det, der gør netop nordlige Nordeuropæiske 'teknikere' så attraktive.

// Jesper

Egon Maltzon

@Ib Christensen:

Mange af disse penge går til opsparing, hvilket er godt, fordi det sikrer at forbruget bliver jævnet ud på trods af konjunkturerne.

Endelige kunne nogle af disse penge blive brugt til at starte nye virksomheder.
Penge brugt nede i supermarkedet på lørdag er lige så tomme kalorier, som dem er der er i de bajere og lørdagskyllinger mange idioter køber for dem.

Men til noget andet.

Hvad er det her for nogen penge:
"Desuden bør Danmark og Tyskland bruge nogle af de penge, der nu vælter ind fra Sydeuropa, til en ekspansiv politik, så vi får råd til at købe noget mere fra vore fattige brødre i syd. Det er simpel europæisk solidaritet.".
Jeg er ikke økonom, men jeg har svært ved at se hvordan Danmark bliver rigere når investorerne presser kursen på danske statsobligationer i vejret.
Vi får godt nok lånet til en lavere rente, men vi skylder stadig pengene væk.

Der mangler stadig 50-60 mia. i kassen.

Et eventuelt overskud på handelsbalancen kan jo ikke bruges.
Det er ikke Statens penge.

Ib Christensen

@Egon Maltzon

Jeg ved det godt, og er enig med dig.

Derfor er det mit argument at krisens løsning og skattelettelser ikke er det samme.

Vi sidder i den samme båd. Og sidde i den ene ende og grine af de har et hul i båden i de andres ende, eller tage en redningsbåd til sig selv, redder ikke skibet.

Jesper Frimann Ljungberg

@Ib Christensen.
Problemet med at ha' ingeniøren i Indien, er at så kan du lige så godt flytte datacentret derned også..Op i 'Skyen' med det.
Det betyder så at når du så fyrer ingeniøren, så har du heller ikke brug for lederen, sekretæren, HR folkene, rengøringsfolkene, kantine folkene,tømrerne, elektrikerne, vagtmændene, postdamen,tele folkene..... du har bare brug for sælgeren og et par folk til at 'interface' med inderne.

Igen i vidensamfundet er det ingenører, dataloger.. og lignende, der er en del af produktions apparatet.

Og pga. den danske model er disse faktisk relativt lavtlønnede set i forhold til andre lande. Selv om en kinesisk ingeniør i Hongkong måske tjener 33-50% af dansk ingeniør, så er deres real løn måske 2-4 gange større en den Danske.

// Jesper

Janus Agerbo

@ Morten Lynge

At en stigende beskatning skulle få folk til at flygte er og bliver en påstand.

Tilgengæld er der lavet undersøgelser i USA, hvor der er langt mindre barriere mellem de enkelte stater, end der er i EU. Her fandt man, at en højere skat ikke fik borgerne til at flygte, da de derved skal opgive langt mere end blot en del af deres indkomst. (Ud fra din påstand skulle alle jo være flygtet ud af DK for længe siden.)

Det neoliberale verdensbillede (som du vist også abonere på) afspejler ikke virkeligheden, men er en udspekuleret manipulation med menneskelige følelser. De rige på toppen får den øvre middelklasse som alliance partner og gennemfører omvæltninger, der kun tjener de øverste promiller af samfundet.

At staten skulle have betalt af i de gode tider, skete jo rent faktisk. Lige bortset fra at alle pengegrisene i VKO havde travlt med at bestikke boligejere og spekulanter. At du vil benytte det som en undskyldning for at holde krisen i gang skriger til himmelen.

Det er der behov for i danmark, europa og usa er at banker og finansvirksomhedder, reguleres strammere (opslittelse, forbud mod gambling, højere beskatning af arbejdsfrie indkomster) og at de med lavest indkomst får et løft i indkomst (da disse penge går til at sætte hjulene i gang lokalt, regionalt, frem for at gå til alle mulige spekulationer)

Ib Christensen

@Jesper Friman

Det er ganske korrekt. Men det er arbejdsgiverer der betaler inginørens løn, og ham der vinder mens staten taber, hvis lønnen betales i udlandet.

Derfor er det en meget dårlig ide at belønne grådighed. Mer vil som bekendt ha mere. Vi har brug for at de ingenør stillinger bliver her i landet. Ikke kun for skatten, men også fordi deres arbejde / ideer så er nemmerer at holde på.

Hvis vi skal have flere penge at spare op, så skulle vi bruge noget energi på at sænke folks leveomkostninger, så laverer lønninger kan række længerer.

Jesper Frimann Ljungberg

@Janus Agerbo.

Den undersøgelse har jeg også læst, og jeg er sådan set enig i mange af dens konklusioner.
Nemlig at skatteprocent og lønninger er sekundære set i forhold til andre mere bløde værdier og parametre.

Men det er en anden ting når multinationale firmaer slår de 'gode' stillinger op udenlands, når de aktivt prøver at flytte gode folk ud af lande, som f.eks. Danmark, Sverige, Tyskland m.m. Når det at være ansat i f.eks. Danmark er en blindgyde, når du godt kan se at jobsikkerheden måske ikke er så god i Danmark som f.eks. i Tjekkiet.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Ib Christensen
Hvis du med grådighed mener højt eftertragtet, typisk naturfaglig uddannede, 'teknikkere' eller Forskere der vælger at bo og arbejde i Danmark, mener jeg at du skyder helt helt helt ved siden af.

Igen real lønnen for sådanne folk er jo ekstremt meget lavere i Danmark end den er i udlandet. Så du er solidarisk nærmest per definition bare fordi du er her, og lægger din viden og skattepenge her.

En ting er sikkert, det er sku ikke for respekten og prestigen.

// Jesper

What happens if everyone simultaneously slashes spending in an attempt to pay down debt?

The answer is that everyone’s income falls — my income falls because you’re spending less, and your income falls because I’m spending less.

And, as our incomes plunge, our debt problem gets worse, not better.

-----

The big question here is whether the evident failure of austerity to produce an economic recovery will lead to a “Plan B.”

Maybe. But my guess is that even if such a plan is announced, it won’t amount to much.

For economic recovery was never the point; the drive for austerity was about using the crisis, not solving it. And it still is.

http://www.nytimes.com/2012/06/01/opinion/krugman-the-austerity-agenda.h...

Jon Rosengren

@Jarl Artild, kan du ikke lade være med at citere Paul Krugman nu. Han har ikke haft ret i forhold til krisen en eneste gang, han benægtede også at der over hoved var problemer i subprime-markedet og kunne ikke forestille sig en krash til at begynde med.

Hvorfor skulle han begynde at have ret nu? Han er blevet en politik marionett og det er sørgeligt at se.

Morten Lynge

@Jesper Wendt

Ref. 6. juni 2012 kl. 17:03

Der er ikke én eneste offentlig ansat der SKABER værdi... Der er nogen af dem der STØTTER værdiskabelse andetsteds (f.eks. sygeplejesker, politi, børnepassere osv.), men det ændrer ikke på den skade der sker når dem der skaber værdierne flytter...

Det var ikke et argument for eller imod offentligt ansatte. Blot en illustration af at deres store antal er med til at gøre det Danske samfund sårbart overfor at et relativt lavt antal af dem der skaber virkelige værdier flytter.

Ref. 6. juni 2012 kl. 17:06

De skatteomlægninger der skete i 0'erne var under alle omstændigheder meget minimale og uden stor social slagside. Der blev givet lidt skattelettelser, men taget nogen fradrag... I det store hele kan de ikke siges at have nogen slagside i nogen retning, med mindre man selvfølgelig kun kigger på et farvet udvalg af dem.

Ref. 6. juni 2012 kl. 17:20

Vi er medlemmer af EU, så det kan vi ikke :-)

@Peter Jensen

Der er, som skrevet ovenfor, forskel på at SKABE værdier og at STØTTE værdiskabelse... Ikke en eneste offentlig ansat SKABER værdier for bare 1 krone...

@Lise Lotte Rahbek

Nu afpresser A jo allerede B for 50-75% af hans/hendes indkomst... og nu er det ifølge dig ikke længere nok... Afpresseren bliver stadig grådigere!

@Jesper Frimann

Ref. 6. juni 2012 kl. 17:15

Jeg er enig i at det er lettere at få gode folk i vesten end i østen, men jeg har også bemærket hvordan forskellen er blevet kraftigt mindre over de sidste 8 år. De vil også have indhentet os på det punkt i løbet af højest 5-10 år.

Ref. 6. juni 2012 kl. 17:41

Ramt lige i plet! Der var en undersøgelse for en hel del år siden der sagde at hver ansat ingeniør i Danmark medførte 10 andre stillinger...

@Janus Agerbo

Læg mærke til at jeg sagde at ikke ALLE ville flygte, men at selv et fåtal vil få alvorlige konsekvenser for Danmark eftersom det er meget få der betaler gildet...

Ja, Danmark betalte af i de gode tider (og det på trods af venstre fløj der ville gøre det modsatte), men betyder ikke en dyt... Vi er alt for små til at have nogen som helst effekt.
De FLESTE lande gjorde ikke, incl. alle de store, og derfor er der i dag ikke råd til en ekspansiv finanspolitik og dermed ikke mulighed for en Keynesiansk løsning på et plan der betyder noget.

Sider