Kronik

Den nye Gud

Tidligere lagde vi fremtiden i hænderne på Gud, traditionen eller historien. I dag har vi ophøjet evaluering og evidensstudier til livets vejviserer. Måske koster det os muligheden for mere demokratiske bud på, hvordan vi hver især og sammen organiserer vores fremtid
Diskussionen om, hvorvidt stat og kirken skal skilles er misforstået. For det er i dagens mange evaluerings- og evidensprogrammer, at guden overlever i dag.

Diskussionen om, hvorvidt stat og kirken skal skilles er misforstået. For det er i dagens mange evaluerings- og evidensprogrammer, at guden overlever i dag.

Sigrid Nygaard

23. juni 2012

Gennem de seneste 10-15 år er der skyllet en evalueringsbølge gennem landet, som især har ramt vores offentlige institutioner – lige fra den lokale vuggestue til sygehuse og universiteter. I dag er vi samtidig vidner til, at en ny bølge – evidensbølgen – er ved at følge efter evalueringsbølgen. Kendetegnende for denne nye bølge er, at det ikke længere ’blot’ drejer sig om at evaluere det, man som organisation allerede har gjort, men om at der skal være evidens for effekten af det, man vil gøre. Hvor evalueringsbølgen handlede om at vurdere effekten af organisationens fortidige handlinger, handler evidensbølgen derfor om at godtgøre effekten af organisationens fremtidige handlinger.

Et godt spørgsmål i den sammenhæng er, hvor disse bølger kommer fra, og hvad de siger om vores kultur. En nærliggende forklaring kunne være, at riget fattes penge, hvorfor Bjarne Corydon vil sikre sig, at skatteyderne får noget for de mange penge, der betales til offentlige velfærdsydelser. Noget er der selvfølgelig om den snak. Dette til trods vil vi argumentere for, at evaluering og evidens i dag fylder så meget, at der må være mere på spil end blot konkurrencestatens fornemmelse for effektiv husholdning. Vores påstand er, at bølgerne også må forstås som en slags erstatningsreligion i en verden uden fundamentale sandheder.

Ingen stærke forklaringer

Ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens er det moderne samfund kendetegnet ved en radikaliseret refleksivitet: Alting tematiseres, monitoreres og evalueres af forskellige ekspertsystemer. Dermed naturligvis ikke sagt, at mennesker ikke altid har overvejet, hvad der var det mest hensigtsmæssige i situationen, men dette til trods var der tidligere en række forhold, som var grundlæggende på plads og som derfor ikke blev monitoreret – f.eks. troen på en guddommelig verdensorden, troen på historien eller blot en vis hvilen i traditionen. Sådan er det ikke længere. Den proces, der typisk betegnes ’sekularisering’, har betydet, at mennesket ikke blot er holdt op med at tro på Gud, men mere generelt holdt op med at tro på enhver stærk forklaringsfigur (som f.eks. Historien, Videnskaben, Fremskridtet etc.). Følgelig dækker ’sekularisering’ over den proces, hvor enhver solid ’grund’ svækkes, og hvor enhver stærk forklaring holder op med at kunne indtage positionen som uforklaret forklarer i såvel kulturen som det enkelte menneskes liv. Derfor går ’sekularisering’ også hånd i hånd med ’individualisering’, for i det øjeblik, de store fortællinger svækkes, bliver det på en helt anden måde op til den enkelte at hitte ud af, hvordan verden hænger sammen, og livet skal leves.

Sikkerhedsbehov

Effekten af denne sekulariserings- og individualiseringsproces er, at der på den ene side er sket en frigørelse af individet fra såvel religionens som traditionens monopol på at udlægge livet. På den anden side har samme frisættelse udløst, hvad vi vil betegne som et øget ’sikkerhedsbehov’. I dag, hvor vi ikke længere tror på nogen ultimativ grund til historiens gang, fremstår fremtiden nemlig som fundamentalt åben, og mennesket må efter bedste beskub forsøge at leve sig ind i den bedste af alle mulige fremtider. Derfor har det senmoderne menneske også et behov om at føle sig bare en smule sikker på det kommende. Så lige så frie vi er i dag, lige så gerne vil vi have en vis sikkerhed for, at vi står på den bedste ’grund’, når vi forstår situationen og fører livet.

Vores pointe er, at evaluerings- og evidensbølgerne er en respons på denne moderne spænding mellem frisættelse og sikkerhedsbehov. For hvem vil ikke gerne have friheden til at vælge sine børns skole – og samtidig have sikker viden om, hvilken skole der er den bedste af alle skoler? I den forstand kan man sige, at evaluering og evidens erstatter tidligere tiders ultimative grunde (a la Gud) med sandsynliggjorte grunde; der er evidens for, at det virker – som man siger. Eller sagt på en anden måde, så giver de to bølger folk oplevelsen af at kunne indgå en evalueret og evidensbaseret kontrakt med den ellers åbne fremtid, så man med sandsynlighed ved, hvad der kommer.

Koster dyrt

Derved melder følgende spørgsmål sig: Hvis evaluerings- og evidensbølgerne er en af det senmoderne menneskes reaktioner på tilværelsens grundlæggende åbenhed, er det så en hjælpsom reaktion? Hvad gør det ved os, at vi i den grad har systematiseret vores selvmonitorering i forsøget på at kompensere for manglen på ultimative grunde i tilværelsen?

Et muligt bud kunne være, at vores længsel efter nogenlunde sikre grunde faktisk ender med at stå i vejen for det, vi ser som det fulde potentiale i sekulariseringen: Nemlig en grundlæggende organisering af livet ud fra en viden om, at der kun findes midlertidige grunde, som derfor også blot er mulige platforme, vi kan stille os på i bestræbelsen på at føre livet og dialogisk koordinere samværet med hinanden.

Forstået på den måde har vores dyrt finansierede evaluerings- og evidenssystemer derfor også en helt anden pris end den, der kan gøres op i kroner og øre. En pris, der handler om vores grundlæggende tilstedeværelse i verden og med hinanden. Derfor handler den aktuelle faglige og politiske diskussion om effektiveringen af en række standardiserede evidensprogrammer (f.eks. inden for undervisningssektoren og behandlingssektoren) heller ikke i vores øjne om, at politikere og borgere ikke har tillid til de sektortilknyttede fagpersoner, men om, at man ønsker vished for, hvilken fremtidig virkelighed, hvilket ’produkt’, sektorerne skaber.

Men hvad er alternativet, kunne man spørge? Skal vi måske ikke kunne begrunde det, vi vil gøre for og med hinanden? Det skal vi selvfølgelig, for vi ønsker ikke en kultur, hvor vi ikke tænker os om. Problemet er blot, at vores ønske om sikkerhed, som bl.a. kommer til udtryk i et ofte ensidigt krav om evaluering og evidens, lige nu står i vejen for, at evaluering og evidens som mere generaliserede praksisformer suppleres med mere lokale, mere demokratiske og mere kontekstsnære bud på, hvordan vi hver især og sammen organiserer vores færd ind i fremtiden.

Derfor – og for nu at runde lidt polemisk af: I disse år diskuteres det stadig, om stat og folkekirke skal skilles. I vores øjne er det en ganske misforstået diskussion, for det sted, hvor guden (altså tilværelsesgrunden) endnu overlever i dag, er ikke i kirken (i hvert fald ikke for særligt mange mennesker), men derimod i vores tro på de mange evaluerings- og evidensprogrammer, som det senmoderne menneske længselsfuldt vender sig mod med ønsket om at have en semigrund under fødderne, når det skal føre sit liv. Derfor vil adskillelsen mellem stat og ’kirke’ også først ske, når vi holder op med at betragte evalueringer og evidensprogrammer som garantbeviser for det gode fremtidige liv – og i stedet tager dem som afsæt for såvel den enkeltes overvejelser som lokale dialoger om den altid åbne fremtid.

 

 

Svend Brinkmann er professor på AAU. Jacob Storch er direktør i Rambøll Management - Attractor. Lene Tanggaard er professor på AAU. Morten Ziethen er forskningsleder i Rambøll Management - Attractor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Ole Rasmussen

Artiklen er, som så meget andet, formuleret, ”som om” at den vil noget centralt, hvor den i overensstemmelse med grundstrukturen i den gældende ideologi omhyggeligt husker íkke at nævne den mest udbredte og massive udgave af en kerneværdi, nemlig troen på den hellige økonomiske vækst!

Artiklen taler om forudsigelserne, behovet for sikkerhed på fremtiden. Og det er der, behovet for sikkerhed, lige som det altid har været der.

De store fortællinger handler om at reducere alt det ukendte til kernen i det, som man gerne vil tro på; det gode, det sande, det mægtige og skønne.

Dream-modellerne, AGL-modellerne, dem som vor tids præsteskab laver, altså økonomerne, er dem som politikere og journalister læner deres små utålmodige hoveder op af, hver gang de gør sig vigtige, med deres krav på morgendagen.

Disse modeller er sat i verden for at bortforklare usikkerheden på fremtiden, de er som trivielle modeller formet på en måde, der skal fremmane illusionen om muligheden af at reducere fremtiden til fortiden, det ukendte til det kendte, livet til skæbnen, det der kan læses i kortene.

I den forstand er artiklen inde på noget af det rigtige. Problemet er bare, at den husker at glemme at fortælle os, at det handler om økonomi, altid økonomi og ikke andet. Og at meningen i alle disse modeller derfor også er den hellige økonomiske vækst.

Den hellige vækst får dermed lov til at stå der, uanfægtet, uudtalt. Dvs. i den position, som den trives bedst i. Det er nemlig sådan, at når noget bliver sagt eksplicit, så kommer modsigelsen nemlig til at ligge lige for. Dvs. indholdet troen skal helst ikke nævnes ved navn. Det ved man inden for forskellige trosretninger, hvor det er forbudt at nævne den ”du ved nok” ved navn, både den gode og den onde.

Poul Schous forsvar for sin religion var lige ved at blive lidt for eksplicit her for leden til at virke efter hensigten. Men han var foranlediget til at skrive, som han gjorde, på grund af de mange der her på især de ucensurerede sider har formastet sig til at kalde tidens afgud ved navn: http://www.information.dk/303521

Så mangler vi bare, at den lille søde modstandsavis tillader frontalangrebet på troens genstand. Men det kommer nok til at vente længe. Kun de kristne får nemlig lov at tale om afguder her. Netop fordi resultatet da er forudbestemt af den tro, som de fordømmer ud fra.

De kristnes jammer får lov at komme til orde, fordi den er harmløs i forhold til vor tids religionserstatning, troen på den økonomiske vækst, troen på at Fru Margrethe d. I og hendes højtflyvende ekstremt storsvinende og storforbrugende disciple kan løse denne klodes største problemer med sin adfærd.

Det, der kan forudsiges, og som ingen vil forudsige, det er mangelen på livsbetingelser for alle som det nødvendige resultat af elitens forsøg på at reservere dem for sig selv. Helt i tråd med regeringens nye skattereform, der tager fra de mange og giver til de få, der i forvejen hænger med numsen nederst i de spørgsmål, der har med den virkelige fremtid at gøre.

Søg på "rationalitet og sport", "essensmysticisme" eller "markedsfundamentalisme religionserstatning"

Professorer og andet godtfolk kan meget, men at sætte et blad på en nælde og få mig til at forstå dette budskab, kan de ikke.
Som for 30 år siden mener jeg nu, at "den religiøse verdensorden" er middelalder og bør privatiseres.
Ikke forveksles med en statsform og ikke sammenblandes dermed. Derfor adskillelse.

Jeg mener ikke at kunne begrunde min holdning gennem ".... tro på de mange evaluerings- og evidensprogrammer, som det senmoderne menneske længselsfuldt vender sig mod med ønsket om at have en semigrund under fødderne, når det skal føre sit liv."
Jeg har aldrig sat mig ind i nogen former for programmer og lærde rapporter. Bare selvstændig tænkning.

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, hvem der jagter evidens. Grundlaget for al videnskabelig tænkning er, at der kun er tale om hypoteser, der den dag i morgen kan blive modsagt og -bevist. Det er al den tryghed, jeg har brug for i verden.

Toke Andersen

Anthony Giddens tager fundamentalt fejl.

Den gamle gudetro er netop blevet afløst af en langt mere potent og hensigtsmæssig forklaringsmodel: Den moderne videnskab.

Den gamle gud var et rent fantasifoster opfundet af en flok retarderede idioter uden den fjerneste indsigt i den virkelighed de forsøgte at beskrive.

Det er derfor ret svært at se der skulle være noget galt ved at opfinde en ny og mere begavet gud.

Det skulle da lige være at vi jo netop har fundet en langt bedre forklaringsmodel.

Religiøse mennesker anno 2012 fremstår derfor, uden undtagelse, som en flok virkelighedsfornægtende ynkelige, reaktionære tåber.

Det er faktisk ret pinligt !!

Toke - Hvem er du, som tillader dig at dømme andre.
En intolerant tåbe eller retarderet idiot. (Jeg synes bare du skal se det på tryk om dig selv.)

Vi har ikke brug for denne velkendte Gud, ok.
Men den moderne videnskab er ikke en guddom, selv om mange vil gøre den til det.
Hvorfor ikke bare erkende, at livet er et mysterium og vil vedblive at være det.

Gorm Petersen

"For hvem vil ikke gerne have friheden til at vælge sine børns skole – og samtidig have sikker viden om, hvilken skole der er den bedste af alle skoler? I den forstand kan man sige, at evaluering og evidens erstatter tidligere tiders ultimative grunde (a la Gud) med sandsynliggjorte grunde"

GP:
Religionen har da aldrig hjulpet nogen med at vælge den rigtige skole, eller træffe valg i det hele taget. Hele artiklen er enten forkerte eller trivielle påstande.

Hvad de drømmer om er fortidens nøjsomme landsbysamfund, hvor det ikke var svært at vælge smed - der var kun een at vælge imellem. Det var heller ikke svært at vælge bager - der var kun een at vælge imellem.

Dilemmaet - som religionen aldrig har kunnet rådgive om - opstod første gang der var 2 bagere eller 2 smede - altså overflodssamfundet.

Disse problemer har religionerne aldrig forholdt sig til.

Simpelthen fordi "redaktionen lukkede" længe før overflodssamfundet - og dermed betydningen af at vælge - blev en realitet.

Det ærger mig at de ikke kom til at beskrive Gud som en gammel mand med langt hvidt skæg. Det er ellers den test der viser, at folks teologiske kompetancer udelukkende stammer fra ældre tids kristen børnelitteratur.

Pinligt at så (på papiret) veluddannede mennesker kan tænke sig så lidt om.

Kristendommen har forøvrigt aldrig givet mennesket nogen "grund" til at være her.

Det har BigBang teorien til gengæld. Og det er vel ikke den der står for fald ?

Gorm Petersen

Hjerneforskningen kan - som det første nybrud i mange tusinde år - lære mennesket noget nyt:

Ved hvilken grad af (målbar) lidelse kan det bedre betale sig at begå selvmord ?

Når de kemiske processer vi kalder lidelse er forstået, kan det med 50% sandsynlighed vise sig, at det ALTID er en god ide at begå selvmord.

Ikke blot livets - men hele Universets største spørgsmål lyder:

"Hvad er lidelse ? - og hvordan bringes det til ophør ?"

I forhold til de vigtige ting er artiklen virkelig flueknepperi.

Toke Andersen

@Leo

Jeg dømmer ingen. Men voksne mennesker der tror på julemanden, nisser eller lignende er altså pinlige.

Så stort et mysterium er det altså heller ikke.

Selvfølgelig er videnskaben ikke en ny guddom. Moderne videnskab er antitesen til den slags dogmatisk fantasidyrkelse.

Videnskaben beskriver rationelt den verden vi lever i.
Det faktum at alt (faktisk meget langt fra) endnu ikke er beskrevet videnskabeligt betyder ikke andet end at vi går en spændende fremtid i møde.

Vi har dog længe vidst nok om det univers vi lever i til, fuldstændigt at afvise enhver forestilling om omni- potente styrende entiteter med personlig interesse i menneskelige affærer, deraf det pinlige.

Religion og anden organiseret gudetro er anakronismer der hæmmer og forvrider vores forsøg på at afdække og beskrive universet og tilværelsens fantastiske kompleksitet og skønhed.

Kom videre !!!

Karsten Aaen

Naturvidenskaben forsøger så objektivt og rationelt som muligt at beskrive den verden vi lever i. Den opstiller hypoteser, afprøver teorier mv. Og det er ganske fint, mener jeg.

Naturvidenskaben har klarlagt hvordan livet fungerer og hvordan livet er opstået - men hvorfor synes den ikke at ane noget om eller antage noget om.

Kravet om evidens kommer ikke fra naturvidenskaben som sådan, men fra lægevidenskaben, hvor man ud fra forskellige randomized undersøgelser og diverse statistiske undersøgelser tror, at man kan forudse hvordan et ny type medicin virker. Og ofte kan man jo dette - og ofte sker der det at medicinal-industriens medicin slår folk ihjel uden at denne medicin bliver forbudt øjeblikkeligt...

Det som er nyt er at kravet om evidens er kommet i samfunds-videnskaberne og i human-videnskaberne. Og hvor det i samfunds-videnskaberne til dels måske giver mening at finde ud af om et givet tiltag virker f.eks. hvor mange personer ekstra der får en uddannelse, hvis man gennemfører dette eller hint tiltag, ja så giver det altså for mig at se ingen mening i humanistisk perspektiv. Og ordet humanistisk handler altså her om alle steder, hvor der sker møder mellem personer, f.eks. lærer-elev, socialrådgiver-klient, pædagog.barn mv.

Her vil byrokraterne gerne vide om eleverne lærer nok, om de tiltag social-rådgiverne sætter i værk virker eller om pædagogernes pasning af børnene giver sig udslag på den ene eller den anden måde. Og derfor får vi de her evidens-skemaer, de her skemaer omkring evaluering. Og såmænd også skemaer omkring innovation mv. Og evaluering af innovation mv.

Ang. kristendommen - jo, den har skam givet en masse folk en masse grunde til at være her. Børn, som var født deforme eller var pigebørn, blev i Romer-riget altså sat ud til ulvene - de kristne var imod denne skik. De kristne var de første til at protestere mod vikinge-tidens slaver (kendt under ordet - trælle - i Norden), de kristne sørgede for undervisning af børn, i begyndelsen først Herre-mandens børn, senere hen af de riges og af købmændenes børn....

Mht. evaluering og innovation, tror I at Steve Jobs brugte sin og Apple's tid på innovations-skemaer, udviklings-konsulenter, skemaer til evaluering mv. Nej, han gjorde ej - han lod folk være - frie til at udvikle Apple....

under hans vision ganske vist....

Toke Andersen

@Karsten

Rigtig fin kommentar. Væsentligt mere afbalanceret og sympatisk end noget jeg er i stand til :)

Det er rigtigt at videnskaben ikke gør det store væsen ud af spørgsmål som hvorfor livet opstod, hvorfor vi(mennesker) er til osv.
Men det er fordi den slags "ikke-spørgsmål" netop er religiøse i natur.

At spørge hvorfor biologisk liv opstod eller hvad meningen er med det hele.
Tager netop udgangspunkt i den forestilling at der er en grund til at biologisk liv opstod. Eller at der er en mening med livet der kan beskrives objektivt.

Det er der ikke !

Biologisk liv opstod fordi forudsætningerne var rigtige. Og livet har præcis den mening du selv lægger i det, intet andet.

Spørgsmålet beskriver i sig selv det religiøse udgangspunkt.

Angående kristendom, og sikkert de fleste organiserede religioner, er det rigtigt at de enkelte gange har stået for handlinger eller forestillinger der ikke er udelukkende primitive og destruktive.
Men kigger vi gennem historien eller bare på det religiøse landskab i dag, ledes tankerne på det ødelagte ur, der til trods herfor har ret to gange dagligt.

Dertil er det hævet over en hver tvivl at en meget stor del af de, trods alt, gode gerninger kristendommen har ansvaret for. Snarere har tjent det formål at skaffe nye medlemmer, mere indflydelse mm. - end reel benevolence.

Kaspar Olsen

Og således gik da til at det senmoderne menneske efter først at grundigt have evalueret evidensen i de gamle gudemyter også gik ned til havet til Flynderen.
Flynderen var ikke til at se ved stranden.
Det senmoderne menneske måtte råbe ud over det de mørke og vrede hav hvor bølgerne skummer bittert.
"Flynder Flynder” råbte det senmoderne menneske. Parat til at give op .
Og bange for at nogle kolleger fra akademiet skulle se seancen.
Flynderen var sikkert også det bar' nonsens og mumbo jumbo.
Men så kom flynderen ind til bredden, "Hvad vil du ?" spurte den det senmoderne menneske.

"Jeg har en bøn til dig" svarede det senmoderne menneske helt automatisk.
Flynderen lyttede.

Men det senmoderne menneske der havde år på bagen i Akademiet vidste ikke rigtigt hvordan det skulle tiltale "Ånden i flasken".
"Har jeg tre ønsker?" spurte den senmoderne akademiker.
"Sig nu frem" svarede flynderen.

ӯhh ja" svarede det senmoderne menneske.
Flynderen rømmede sig – og ventede.

”På denne store dag" begyndte den senmoderne akademiker; "er det mit håb at vi mennesker og religion og Gud kan skilles for bestandigt – mennesket skal ikke længere have behov for at bede om noget – men alene helt uden grund få alt det ønsker sig fordi at mennesket skal være et intelligent dyr - øh nej væsen og leve uden at bekymre sig om godt og ondt – ej heller bekymre sig om nogen fremtidig karma af sine handlinger – hvorfor at sjælen derfor ikke skal eksistere længere.
Det er derfor vores senmoderne og akademisk udregende og derfra begrundede ønske at vi mennesker fremtidigt kan gøre lige hvad vi vil og ikke behøver at betale nogen pris derfor.
Livet skal være som et festligt engangsknald – som det smukkeste fyrværkeri"
Det senmoderne menneske havde talt - og tav.

Flynderen tryllede – evidens måtte der til.
"Se lige på den 40 tommers fladskærm der hist"; Sagde Flynderen.
"Nu skal jeg vise dig i billeder og lyd hvad fremtidsresultatet bliver af dine ønsker".

Den senmoderne professor fra akademiet pudsede sine lognetter og satte dem på næsen.
På skærmen sås et bombefly – på næsen af Flyet sås navnet ”Alone and Gay”.
'Sikke en maskine', tænkte den senmoderne akademiker – 'her kommer fremtiden'.
Flymaskinen brummede hen over himlen.
'Åh hvilken mageløs teknik' tænkte den senmoderne akademiker.

Pludselig var flyet over en lille by i et fremmed land hvor folk passede deres smukke huse og deres urtehave – børnene legede.
Og 'Alone and Gay' åbnede for bombeportene.
Og bomben begyndte at falde ned - ned.

'Det er nok en hjælpepakke til de primitive mennesker dernede' tænkte den senmoderne akademiker naivt.
"BOOOOM" sagde det i fladskærmens højtalere og paddehatteskyen spredte sig ud over landet, hvor ”Alone and Gay” havde gjort livet til en komplet parodi på et engansknald – mon også helt uden karma ?
Billederne på skærmen viste nu fotos af den ødelagte by og de døde og forbrændte kroppe.

”Mener du at menneskene stadig gerne være "Alone og Gay" uden at der mere findes nogen overopsynsseende Gud” spurte Flynderen.

"Vi vil stadig have etik uden at nogen Gud er tilstedeværende!" svarede den senmoderne akademiker trodsigt.

"Jeg har ikke fået målt min intelligenskvotient på dit akademi" svarede Flynderen. "Men jeg er helt sikker på at dit nonsens ikke bider på mig."
"Vi vil stadig have etik uden Gud"; vrængede Flynderen efter akademikeren.

"Skal jeg forstå det således at dit svar på min lille bøn bliver et nej" spurte den senmoderne akademiker spidst.
Han var nu helt parat til at gå hjem og skabe det samfund han ville have helt uden hjælp af enten flynder eller Gud.

"Mit svar bliver dette." svarede Flynderen og fortsatte "Nu skal du gå hjem til dit akademi. Men vid dog – at når den næste lille pige eller dreng kommer og beder mig om at bo i en fredelig have med blomster uden gift – i smukke huse som stammer fra fantasien i smukke tanker fra menneskenes land befolket med tolerante og barmhjertige mennesker – så vil jeg opfylde deres ønsker – !
Men aldrig dine !
Med de ord blev havet pludselig blåt.
Og skyerne blev smukt hvide - !
Selv en Flynder har lov til at blive glad for at sige sin uforbeholdne mening af og til.

"Videnskaben" har altid beskrevet verden ud fra firkantede kasser, til trods for intet i naturen har en lige linie og jorden faktisk er "rund".

Årsagen til, at det har kunnet stå på så længe, er at firkanten er godkendt på baggrund af en størrelse der lige netop kan indeholde magthaverne og deres medløbere, mens de skæve eksistenser befinder sig udenfor - herunder kunsten, kreativitet og den frie tanke.

I 2012 sidder ateisten og domprovsten så i hvert sit akvarium og peger fingre af hinandens "overtro"

Toke Andersen

Sikke noget fis, Torben.

Du har ingen, eller meget ringe, forstand på videnskab hvis du virkeligt selv tror på den flynder,,lol.

Olav Bo Hessellund

@Toke Andersen:

Din skråsikkerhed om, hvad der er religion, og hvad der er videnskab er formidabel.

Der er altid håb for den uvidende, mens den, der ikke er klar over sin uvidenhed, er værre stillet.

@Toke
"Fejlen ved verden er, at de dumme er så skråsikre på alting, og de begavede så fulde af tvivl."
Bertrand Russell

Toke Andersen

Sandt, og hvis det virkeligt var skråsikkerhed kunne i måske have en pointe.

Det er det bare ikke.

Skråsikkerhed er, totalt uden underbyggende observationer eller teorier at påstår Gud som universets skaber og ex Jesus som hans søn og menneskehedens frelser, lol.

Den moderne videnskab derimod trives i i åbenhed og tvivl. Her stilles ingen absolutte betingelser eller deterministiske forudsætninger.

Undskyld, men hvordan kan relativt velbegavede og uddannede(formoder jeg) mennesker abonnere på så forrykt en virkelighedsopfattelse?

Toke Andersen

"Doubt is not a pleasant condition, But certainty is absurd" Voltaire
Sagt som modsvar til religionernes perverse skråsikkerhed.

Toke Andersen

Alle videnskabelige teorier er konstant udsat for tvivl og falsifikation.

Men heraf følger at ex, teorien om evolution, der er så gennemprøvet og forsøgt tilbagevist, totalt uden held. Næppe nogensinde vil bliver grundlæggende modsagt.

Muligvis Darwin ikke fik beskrevet processen 100% dækkende.
Muligvis vi har observationer foran os der kan nuancere teorien bedre. Men det er usandsynligt vi nogensinde gør teoretiske fremskridt der totalt afviser den.

Videnskaben kan ikke(aldrig) modbevise Guds eksistens. Men videnskaben har for længst anskueliggjort gud som infantil antropocentrisk vrangforestilling.

Der derfor opfattes som en ekstremt usandsynlig forklaringsmodel.
Men,,,den samme dag vi finde indiskutabelt bevis for guds eksistens, vil samtlige sande videnskabsmænd bekende sig hertil.
Det er hævet over en hver tvivl.

Den dag(hypotetisk) vi finder endegyldigt bevis mod guds eksistens vil opdageren blive lynchet af en flok rabiate overtroiske bønder.

Sådan ligger landet..

@Toke du kunne give mig den kredit at læse hele mit første indlæg, også de 2 sidste linjer - og forstå ordet "videnskab" bredt.

Før jorden blev anerkendt rund, skulle al videnskab forklares med udgangspunkt i religion. Efter jorden blev erkendt rund, har al religion skulle forsvares med udgangspunkt i videnskaben.

Begge dele er sandsynligvis forkert.

Toke Andersen

Hvad har jeg overset ?

Var det Pythagoras der endegyldigt modbeviste ideen om en flad jord. Sådan husker jeg det - for omkring 4000 år siden.
Den kristne kirke modarbejder og fordrejer aktivt videnskabelige sandheder den dag i dag.

Religion kan ikke forsvares med udgangspunkt i videnskaben.
De er hinandens anti-tese.

Lad os efterprøve påstanden: Gud har skabt universet, jorden og mennesket...

øhhhhh varfor en fisk? er vist det tætteste videnskaben kan komme.

@Toke
Alle veje fører til Rom, siger et gammelt ordsprog - skal vi ikke tage den til den tid?

At forklare en æggeblomme hvorledes verden ser ud udenfor - og dens største lykke i livet er at havne i en Happy Meal, tror jeg vil tage for lang tid.

Ses i Rom - og fortsat go weekend :)

Altså @ Toke Andersen

Du fnyser jo som en anden tyr.(smiler)

Jeg er meget dedikeret til videnskaben og følger den nøje på¨amatørbasis. Jeg er også troende og tror på noget guddommeligt.

For at tage videnskaben først. Videnskaben har aldrig sagt at Gud ikke findes, kun at der ikke findes beviser derpå. Men der er så meget der ikke har fandtes beviser på gennem tiden, men hvor det blev opdaget ved at man begyndte at tænkte i andre baner.

Troen er ikke en videnskab.....endnu. Vidste du for eksempel at troen, din egen tankevirksomhed, både kan gøre dig rask og syg. Troen på noget guddommeligt kan få folk til at vælge sig en religion, for ikke at føle sig alene. For dybest set er du alene med din tro.

Har du hørt om et videnscenter i Nordengland, hvor man i ca 20 år har forsket i emner som, reinkarnation, nærdødsoplevelser, følelse-og tankeoverføring, specielt med enæggede tvillinger. Ligeledes har mennesker under scanning blevet vist forskellige billeder, for at se hvornår de reagerer på dem. Nogle afskyvækkende andre romantiske m.m.. Det viste sig at hjernen reagerede ca 1 sekund før billedet blev vist og at den reagerede rigtigt.

Centret virker meget åbent overfor nye tanker og i det forsøg med billeder lød det at der var en mulighed for at det kunne være Einsteins teorier om tiden, der kunne forklare det.

Hvis nu det bliver endegyldigt bevist en dag at der findes en anden bevidsthed, en anden verden, et evigt liv, så vil bibel- og korandyrkelsen måske slet ikke vinde derved. Slet ikke overhovedet.

Videnskaben og religionen har hver især haft deres magtperioder, hvor de har bekriget hinanden hensynsløst og det er videnskaben det har gået mest udover, da kirken havde den fulde magt.

Men vi behøver altså ikke den krig mere.

Kaspar Olsen

Ellen Kjær skriver ovenover et inspirerende indlæg.

Citat -"Videnskaben har aldrig sagt at Gud ikke findes, kun at der ikke findes beviser derpå."

Hvis videnskabens personer besad den rette tro og rette etik og moral ville opfindelser som Tigertanks og Kalashnikov AK 47 rifler og Atombomben aldrig være blevet opfundet.

En stor del af den højst beklagelige og negative del af vores samfund skyldes videnskaben.
Men det er nu næppe af hensyn til mennesket når religionen har hæmmet "fremskridtet".
Som ultimativ magthaver har Kirken med tilhørende Adel frådset i deres magt.

Hvad angår Guds eksistens ville alle personer der har bedt til Gud og derfra fået opfyldt deres bønner alle kunne sige; at selve bønnens opfyldelse er beviset på Guds eksistens.
Her tenderer Videnskaben så til at postulere at disse bønners opfyldelser alle ville være indtruffet alligevel.
Uden at tage i betragtning at det er i Guds magt at skabe plads i materien til det ønskede mirakel som bønnens opfyldelser altid er.

Da videnskabens personer desværre ofte afstår fra at gå til opfinderværkstedet uden den nødvendige ydmyghed overfor deres medmennesker - og ofte ses forbløffende hurtige til at aflyse enhver etik og moral i forbindelse med deres produkter: skaber "Videnskaben" som en anden Frankenstein ofte det ene uhyrlige produkt efter det andet.

At mennesker foretrækker videnskabens smukke og bedste produkter beviser computerens og TV--Fladskærmenes og de (dog strålings- problematiske) mobile telefoners popularitet.

Alligevel fungerer videnskaben reelt som en endnu større LUDER end de politikere der har solgt deres sjæl og virke til ukendte magter og bastioner der ligger til højre for Caligula og Attilla the Hun - for netop magtens skyld.

For Videnskabsfolk kan gå på arbejde med et simpelt lille filter på: >Jeg VIL IKKE opfinde eller medvirke til at opfinde produkter der kan dræbe mennesker <,
Så enkelt et filter.
Udklasseres af lavtstående tankegang - nemlig aflysningen af al moral og etik..

Men kom ikke og påstå at "videnskaben" nogensinde reelt har forsøgt at bevise GUDs eksistens.
Snarere tværtimod !

For de mennesker der spekulerer på hvilken retning hvorhentil vores samfund drives af sådanne videnskabens akademikere og politikertyper kan man købe eller leje sci-fi TV-serien 'Caprica'.
Hvis man altså vil vide så nogenlunde hvad vores jordiske samfund søges formet til om ca 100 års tid fra nu. Såvel hvad angår religion og videnskab og politik.

Sören Tolsgaard

Artiklens forfattere kalder sig professorer og direktører, og de har tilsyneldende gjort sig til profeter for et senmodernistisk livsstilsprojekt, hvor Gud er afskaffet og søges erstattet af en "individualiseret verdensorden", hvor evalueringsbølger og evidensbølger udgør en systematiseret "selvmonitorering i forsøget på at kompensere for manglen på ultimative grunde i tilværelsen" - som dog endnu ikke opfylder "det fulde potentiale i sekulariseringen: Nemlig en grundlæggende organisering af livet ud fra en viden om, at der kun findes midlertidige grunde, som derfor også blot er mulige platforme, vi kan stille os på i bestræbelsen på at føre livet og dialogisk koordinere samværet med hinanden".

Bla, bla, bla...

Disse enøjede forkyndere af ateismen er ikke i stand til at skue udover egne hegnspæle, sat af materialismens misforståede faderfigurer, som Darwin, Freud og Marx, der har begrænset det jordiske livs muligheder til det individuelle begærs tilfredsstillelse, lønarbejdets forbandelse og alderdomsforlængelsens spinkle håb.

Hvad de ikke synes at ane noget om er, at den guddommelige verdensorden stadig eksisterer, og trods den nøgne abes pubertetsagtige oprør er lige så uomgængelig, som den altid har været. De kloge professorers og direktørers ævle-bævle om at "føre livet" vil i sidste instans ikke føre andre steder hen end til, at mennesket ved at erkende sit hidtil upåagtede bevidsthedspotentiale bliver klar over, at guddommelige kræfter råder over universet, og at vi gør klogt i at lytte til de signaler, som disse kræfter kan berige os med.

Om ikke andet vil begavede mennesker, når alderdommen sætter ind og kravet om at "føre" i den sekulære evaluerings- og evidensproces slækkes (i fremtiden vil mange dog først slippe for dette i halvfjerdsårsalderen) opdage, at bevidstheden rummer et meget større potentiale end den sølle materialisme, som sekulariseringens forkyndere prædiker.

Vi er alle dråber i et hav af guddommelig bevidsthed, og jo før vi erkender denne sammenhæng og bliver i stand til indrette livet i overensstemmelse med principper som reinkarnation og karma, moral og etik - jo før vil den af begæret afsporede livsform ophøre.

Gorm Petersen

Når hjerneforskeren siger: "Gartnerens hjerne kunne lige så lidt som hæksaksen have valgt, ikke at klippe hækken", afmonteres den mere fundamentalistiske tro på, at mennesket skulle have "fri vilje".

Både gartnerens hjerne og hæksaksen er i princippet magtesløse "maskiner", der betingelsesløst må adlyde de årsag-virknings kæder, som Det Almægtige Univers påtvinger dem.

Hvis ateismen skal give mening i forhold til et "Almægtigt Univers", må det skyldes en forestilling om bevidstløshed. At alle de dele af Universet, der ikke er formgivet som et menneske, skulle befinde sig i en form for koma eller dyb narkose.

Og det giver problemer i forhold til Evolutionen.
Menneskets stamtavle rækker helt tilbage til før de første encellede organismer, og menneskets jeg-følelse - altså evnen til at opleve lidelse og nydelse - må lige som kroppen have udviklet sig gradvist. Det er næsten for absurd at forestille sig, at den skulle være opstået pludseligt:

At det første lysvågne barn skulle være født af dybt bevidstløse forældre !!!

Men så må jeg-følelsens stamtavle ligne den fysiske organismes stamtavle. Det er ikke noget der pludselig "opstår ud af intet" - det må være noget, der fandtes i forvejen, der bare gradvist har ændret formgivning i tidernes løb.

Jeg-grundlaget må findes i forvejen.

Hvad der gælder tilbage gennem Evolutionen, må også gælde for det enkelte menneske anno 2012:
Jeg-følelsen kan ikke være noget, der pludselig opstår ud af intet, da man ikke kan formgive, hvis der ikke i forvejen findes noget, der kan formgives.

Og hvis "Det Almægtige Univers" i forvejen besidder grundsubstansen i den jeg-følelse, vi kender fra os selv - hvad er der så tilbage af ateismen, når Universet i forvejen besidder både almagt (hjerneforskerne) og jeg-følelse (Evolutionen) ?

Kaspar Olsen

Således skal man forstå at "Den Nye Gud" glimmrer bedst ved at være fraværende og ikke eksisterende.
Tilhængerne af denne "Nye Gud" er alle indgroede ateister med et ofte set afslappet forhold til fasttømrede begreber som Godt og Ondt og ikke mindst til Etik og Moral men alt dette kan som erfaringen viser sagtens gradbøjes efter behov. Dog ikke Homofili i alle dets former der nu er velkommen i "den gamle Guds" kirke modsat denne gamle kirkes grundigt fejlciterede ellers "alle tiders Gud" der nu forventes at være flink og forsvinde for evigt !

Forstås !

Lars Jorgensen

Amatørartikel...

Giddens er ofte et tågehorn og i hvert fald en ringe sociolog.

Vi har brug for så megen evidensbaseret viden, som vi overhovedet kan få. Os mennesker.

Spørgsmålet er, hvilket kvalitet vi kan få. Megen af de sidste tre fire årtiers evidens- og evalueringsanalyser har været af en overfladisk og ringe kvalitet. Derfor kan man nærmest sige, at evidensen ikke er evidens osv.

Men alle der arbejder indenfor videnskab - af de mest seriøse folk forstås - arbejder til stadighed på at skaffe den mest logisk og empirisk forsvarlige viden, der kan skabes...

De sidste tre fire årtiers vestlig verdensomspændende djøfisering og overfladisk evidens- og evaluseringspolicy mv. har stort set kun været spild af tid og penge...

Atiklen her taler nærmest i profetiske toner. Men den er i mine øjne blot pinlig for universitetsverdenen ... Og for managementverdenen også for den sags skyld.

Einstein som var både videnskabsmand og religiøs, er godt eksempel på at intelligente mennesker søger løsninger og forklaringer "overalt" eller i begge lejre.

Hans jødiske oprindelse gjorde at han blev tilbudt jobbet som Israels 2. præsident, men afslog da han hellere ville tænke. Tanker som gjorde at hans spirualitet gik nærmere imod Spinoza's teorier - en jøde som i hans samtid - blev erklæret jødisk kætter, men som kom med følgende upopulær udtalelse mod det daværende monarkis totalitære styreform og for demokrati.

hentet fra wikipedia:

Demokrati som ideelt styre med drømmen om borgernes maksimale frihed for øje. monarkiets trussel om vold medfører modvilje blandt landets borgere over for styret, hvilket kun er skadeligt for landets stabilitet, hvorimod demokratiet ville få borgerne til at føle loyalitet overfor de herskende.
Statens vigtigste rolle at beskytte individets frihed, her underforstået ytringsfriheden.

Afhandlingen er fra 1670.

For mig er det tydeligt (uanset om der findes større begreb) - at "tankens kraft " - det ypperste vi mennesker kan præstere - er større end videnskaben og også religion.

Videnskab og religion - er redskaber der skal dikterer vores adfærd og beskrive og konstruere vores muligheder - og vil derfor altid være ufuldstændige.

Kaspar Olsen

Stillingsopslag
Ny Gud Søges straks !

I forbindelse med vores fortidige Guds snarligt forventede fratræden søges en Ny Gud.

Kvalifikationer;
Må være striks især overfor den gamle Gud og være i stand til også at feje gulvet grundigt; - efter at De som Ny Gud egenhændigt selv har smidt den gamle Gud på porten. Ifald at denne nægter at forlade lokaliteterne !

Magtmisbrug er ingen hindring – snarere tværtimod. Blot at dette magtmisbrug altid rettes nedad mod niveauet under os - Deres nye Chefer som De må anerkende som Deres nye Herrer.

Overbærenhed overfor vores hyppige brud på menneskerettigheder og ellers hellige vedtagne principper for livets udfoldelse er strengt ønskelig.

Ligeledes ønskes den Nye Gud på posten at give det øvre Hvide Establishment medvind i alle forhold.
Evt. og da gerne på bekostning af andre forkommende fejlfarvede racer og diverse undereksistenser også når sådanne undereksistenser forekommer i den hvide race.

De bør som ansøger til stillingen som Ny Gud kunne fremvise anbefalinger fra evt. tidligere samarbejde med Djævelen – da Djævelen er påtænkt til at køre sin igangværende nebengesjæft videre uden at De på posten som den Nye Gud har nogen indvendinger mod nogen af Djævelens fortidige eller nutidige eller fremtidige aktiviteter der udfoldes især indenfor politik og økonomi og militær og forskning og mediebranchen.

Endvidere må den Nye Gud i modsætning til tidligere Guder være direkte forsonlig eller ligefrem begunstige handelsaftaler med selv de mest afskyelige rumvæsener; om sådanne skulle komme her som ønsket med ønsket om udvekslinger af f. eks Guld og diamanter til gengæld for ny våbenteknik og lignende interessant og brugbar teknik til os.
(Det bemærkes til Deres orientering - at Især området omkring kontakt med rumvæsener har været kørt med en alt for kort snor af den gamle Gud og hans samarbejdspartnere)

Der kan under ingen omstændigheder tillades favoriseringer af nogen racer bortset fra den hvide race – når den ideelt optræder med korrekt DNA udmøntet i korrekt blond hår og blå øjne.

Ethvert minde om den tidligere Guds favorisering af den jødiske race må fejes bort med resterne af mindet om den gamle Gud. (Der tydeligvis havde et svagt punkt for jødiske tøser.)

Vi søger derfor en Ny Gud der er parat til at tage fat med den store kost og motorsav ifald at der skal barberes lidt på Livets træ – hvis De forstår en hentydning - Deres Velærværdighed.
Men en naturlig omgangstone og sprog er ellers ønskelig da vi som deres nye chef i stillingen herfra pointerer er vi ikke er interesseret i nogen bizarre former af kontakt som f. eks set ved afgivelse af bønner. Bønner der var en kategorisk kontaktform under den gamle Gud.
Specificeret som uønsket kontakt er f. eks brug af bedemøller eller knælen ved diverse altere eller bedetæpper – da vi det Nye Menneske naturligvis føler os lige med Guder og kun en værdig omgangsform uden underdanig adfærd kan De forvente af os. Hvad enten De nu er vores Nye Gud eller ej.
Husk at vi altid er Deres nye herre – om vi Nu godkender Dem til at tiltræde stillingen som den Nye Gud.

Vi gør her opmærksom på; at vi til enhver tid forbeholder os retten til at fyre DEM fra stillingen som den Nye Gud og det med sekunders og timers varsel – specielt i situationer om De som Ny Gud skulle få kvababbelser med krige som vi ønsker iværksat – eller teknologi der ønskes udnyttet mod befolkningen eller som det var tilfældet med den forrige Gud der desværre ikke kunne indse at specielt Homofili er er fremtidens sexform og endda det ideelle ægteskab specielt i forbindelse med kunstig befrugtning som avlsform;
En avlsform der er planlagt til ekspandere når vores viden om kunstig befrugtning er blevet så fremskeden rent teknisk; at det levende foster kan overføres fra kvinden i 2 måneders alder og tilbringe resten af de 9 måneder i glas-Tubes - Hvorved som sagt at sådan teknik planlægges at afløse kvinden som fødemaskine.

De bør ved stillingstiltrædelsen gøre Dem klart at betingelserne for Deres pligter og arbejde som Ny Gud løbende kan ændre sig – især kan tænkes nogen forfinelse af de politiske systemer og de videnskabelige og militære erobringsmål kan ændre sig. Markant og Hurtigt.

Således kvalificerede ansøgere til stillingen som Den Ny Gud på Jorden bør derfor ikke og vi gentager IKKE have nogen som helst problemer at at Jorden senere i forløbet højst tænkeligt kan antages at blive optaget i en pagt mellem andre magter på andre planeter der kan medføre en hel del Star Wars og diverse perifere erobringstogter forskellige steder i Universet.

De ville være tilladt som vores Nye Gud at optræde synligt for os – men De må være passende maskeret.
Vi anbefaler sort kappe og sortmalet jernmaske – hvorved de nemt og elegant kan optræde som en helt naturlig del af en allerede etableret ny mytologi.
Etableret via det nyttige Hollywood.

Al Henvendelse er konfidentiel !
Ud fra betragtningen; at hvis de er mand nok for at klare stillingen som den Nye Gud på jorden ved de udmærket godt nu hvor De skal henvende dem for at få stillingen som Den Nye Gud uden at vi behøver at fortælle Dem det her i dette skrift.