Pladebranchen og bibliotekerne er ikke fjender

Bibliotekschefforeningen har i sagen om Bibzoom, folkebibliotekernes online musiktilbud, i sidste uge repræsenteret de danske folkebiblioteker i kampen mod pladebranchen og indholdsleverandører i almindelighed. Men deres stemme er ikke udtryk for, at der hersker enighed om emnet i bibliotekssektoren.

For bibliotekerne har kampen indtil videre handlet om retten til at stille alt digitalt indhold til rådighed for borgerne, sådan som vi kender det fra det fysiske bibliotek.

Den model kæmper indholdsleverandørerne naturligvis imod, for den vil ødelægge alle muligheder for at lave bæredygtige digitale forretningsmodeller.

Bibliotekschefforeningen og konsortiet bag Bibzoom ser det som en forringelse af demokratiet, hvis borgerne ikke har gratis adgang til al information. Indholdsleverandørerne ser det derimod som et dødskys til branchen, hvis bibliotekerne får de samme rettigheder til at stille digitale bøger, film med videre til rådighed, som de har til materialerne i fysisk form.

Begge brancher kæmper i og for sig en overlevelseskamp, men spørgsmålet er, om vi behøver at bekæmpe hinanden?

Fokuser på indholdet

I en virkelighed med stadig mere og billigere digitalt indhold er det langt fra altid adgangen hertil, der er det store demokratiske problem i samfundet. Det er snarere muligheden for at skabe værdi og omsætte viden til oplevelser, samtaler og handling, der er vor tids store udfordring. Nogle kalder det medborgerskab, andre demokratiudvikling, og andre igen ser det som arbejdet med social kapital.

Uanset hvad vi kalder det, handler det om biblioteket som en samfundsinstitution, der støtter borgernes muligheder for at udvikle kompetencer til at indgå i samfundet og demokratiet, uden at der nødvendigvis – som antydet af Bibliotekschefforeningen – har fundet et udlån sted.

Hvis vi forstår biblioteket som et sted, der stiller materialer til rådighed – hvilket vi mener, bibliotekerne stadigvæk skal gøre – skulle vi måske fokusere mere på indholdet i materialerne og ikke antallet af dem.

Gør som museerne

Et bud på fremtidens bibliotek kunne hente inspiration hos museerne.

Et kunstmuseum arbejder ikke ud fra en logik om, at al kunst skal være tilgængeligt til hver en tid. Her er tale om rendyrket selektion og formidling. Et mere formidlingsorienteret bibliotek understøtter efter vores mening demokratiet lige så godt og måske endda bedre, fordi det er indholdet, der er i fokus, og ikke materialemængden.

Bibliotekerne skal fokusere endnu mere på at skabe sociale og fysiske kontekster for kulturforbrug. Det kan være læsekredse, lytteklubber, spil- og filmklubber, kreative værksteder, debataftener. Hermed styrker bibliotekerne den lokale sammenhængskraft.

Når bibliotekets primære fokus er mødet mellem borgerne, er der langt flere muligheder for, at bibliotekerne og indholdsproducenterne også kan mødes om at lave nye koncepter og holdbare partnerskaber om det digitale indhold.

Juristeri

Diskussionen om bibliotekernes ret til at stille musik til rådighed online er i høj grad en konsekvens af, at jurister i hver deres lejr har forhandlet sig frem til en aftale. De to branchers fælles passion overskygges nemt af business as usual, når det ikke er fagfolk med samme passion, der laver aftaler. Det ensidige fokus på udlån af materialer fra Bibzooms side er så faretruende tæt på leverandørens fokus på salg, at det er klart, at der vil opstå gnidninger.

Hvis man i stedet havde fokuseret på at være fælles om de samme mål og de samme brugere, havde det givet den synergi, som efterlyses af pladebranchen. Tendensen her er dog ikke begrænset til Bibzoom alene, men kan ses i alle bibliotekernes digitale tilbud.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) planlægger efter sommerferien at invitere de involverede parter til en drøftelse af, hvordan biblioteker og indholdsproducenter i partnerskab kan udvikle modeller, som sikrer, at bibliotekerne spiller en væsentlig rolle i forhold til bøger, spil, film og musik online. I denne drøftelse er det vigtigt at fokusere på, at den nuværende digitalisering af folkebiblioteket blot viderefører det gamle ’adgang til alt til hver en tid’-tanke i stedet for at nytænke biblioteket.

Internettet er det nirvana, der gør bibliotekernes opgave overflødig. Men kun hvis man fastholder, at bibliotekernes primære rolle er at sikre demokratiet ved at stille materialer til rådighed. Fri og lige adgang til alt digitalt indhold har været den religion, der indtil nu har givet bibliotekerne troen på evigt liv.

Den historiske formulering af folkebibliotekernes rolle som garant for borgernes fri og lige adgang til information og viden tager sit udgangspunkt i industrisamfundet, hvor barrierer for adgang til information og viden var fysiske. Men i dag skaber internettet et overflodssamfund, hvor bibliotekerne i stedet spiller en rolle som dem, der eksempelvis styrker borgenes it-færdigheder gennem undervisning eller rådgivning.

Den store (demokratiske) opgave for bibliotekerne er at facilitere det, der sker mellem borgerne, og at sikre, at borgerne kan handle og gøre en aktiv forskel i samfundet og eget liv. Afsættet er ikke nødvendigvis musik, bøger eller film, men kan i lige så høj grad være med udgangspunkt i borgernes egne ressourcer.

Det er fællesskabet og det, der kan ske mellem mennesker, som bliver indholdet i fremtidens bibliotek – ikke oplysning eller vejen til viden alene.

Esben Fjord er udviklingschef på Gladsaxe Bibliotekerne

Thomas Angermann er vicebibliotekschef ved Gentofte Bibliotekerne

Søren Mørk er udviklingschef ved Albertslund Bibliotek