Læserbrev

Selverkendelsen er nået til Venstre

20. juni 2012

I Information 11. juni giver Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, udtryk for, at der er »tale om et svigt af dimensioner fra de ansvarlige regeringer« med 10 millioner langtidsledige europæere og den deraf følgende risiko for at tabe en hel generation på gulvet.

Jeg er enig i denne vurdering, som må være udtryk for, at selverkendelsen nu er nået frem til Lykke Friis. For det var jo den regering, som Lykke Friis var minister i, der – med en historisk uansvarlig finanspolitik og med manglende indgreb over for en løbsk bygge- og boligsektor – beredte grundlaget for de nu alt for mange ledige, herunder langtidsledige, i Danmark.

Dansk økonomi var mere end overophedet i midten af sidste årti, og den ekspansive finanspolitik hældte benzin på en økonomi, der i forvejen var overophedet grundet blandt andet en ukontrollabel stigning i boligbyggeriet.

Faktisk var det blandt OECD-landene kun Irland og Spanien, der havde større boliginvesteringer i forhold til bruttonationalproduktet end Danmark. Det er denne ansvarsløse politik, som ikke mindst de for mange ledige nu og fremover skal bøde for.

Kæmpe fejlbedømmelse

Hidtil har de ledende politikere fra VK-regeringen imidlertid først og fremmest henvist til den udefrakommende finanskrise, som årsagen til landets ulykke. Men denne forklaring holder ikke.

Finanskrisen ramte jo også Tyskland, der trods det har haft en langt bedre udvikling. Dette skyldes ikke mindst, at Tyskland ikke havde en boligboble, og at de førte en mere ansvarlig finanspolitik.

For god ordens skyld skal det dog anføres, at det ikke alene var VK-regeringen, der i afgørende grad fejlvurderede landets økonomi. Vismændene vurderede således også i deres rapport fra juni 2006, at en finanspolitisk opstramning til nedkøling af dansk økonomi ikke engang skulle diskuteres. En større fejlbedømmelse er vanskelig at opdrive.

Ligesom den daværende regering har vismændene endvidere forsøgt at skjule denne afgørende fejlvurdering. Et er, at nogle politikere forsøger at fralægge sig ansvar. Noget andet er, når vismænd begiver sig ud på denne glidebane, hvor sandheden og anstændigheden ofres.

 

Christen Sørensen, professor, SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egon Maltzon

Kunne ikke være mere enig.

VK f... muligheden op.

Mens Tyskland indførte strukturreformar og slankede den offentlige sektor med bla. Hartz IV, havde VK ikke balls til at gøre det nødvendige.

Til deres forsvar skal siges, at de havde en komplet uansvarlig opposition som råbte på endnu flere penge til offentligt overforbrug, samtidigt med at socialdemokratiets højrefløj (pt. i eksil i DF) ikke ville være med til de nedskæringer, som kunne have dæmpet væksten.

Steen Ole Rasmussen

D 26. december 2008 kl. 22:44 skrev jeg følgende:

"Hvad kommer Anders Fuck Det Hele til at snakke om i sin nytårstale i år? Skattelettelser for de velstillede. Stimulanspakker til erhvervslivet og især til bankerne. Om at få råd til at tage sig af miljøproblemerne, altså økonomisk vækst for at tage sig af vækstens utilsigtede bivirkninger. Hvor det sidste år var et problem at få de offentligt ansatte til at holde igen, fordi de velstilledes økonomi var blevet overophedet, så skal de velstillede igen i år formanes til at forbruge sig ud af alle problemer. Vi vil komme tilbage til den gamle sang om, at de velstillede liberale kræfter, som hænger med røven nederst i økologisk forstand, skal flyve så højt som muligt, som om det var løsningen på noget som helst.
I år har vi ikke hørt ret meget om, at EU-monsteret via kommissionen og ministerrådet i smuk forening med de mest EU-skeptiske kræfter er tæt på at bombe bestemmelserne om arbejdstid tilbage til før 1919. Dengang, da den Internationale arbejderorganisation (ILO) blev oprettet, vedtog man otte timers dagen sammen med en 48 timers arbejdsuge.
Når sociale uroligheder, som dem vi nu ser i Grækenland spreder sig til andre mere økonomisk udsatte lande inden for EU, så som Spanien og Portugal, og når det går op for det store sovende flertal, hvad EU er for et monster, evt. samtidigt med at krisen for alvor slår igennem, så falder Fjogets og EU-monsterets selvfede snak sammen. Men da de fleste lande for længst har afskaffet de demokratiske organer af hensyn til den institutionaliserede monetarisme, ja så kan det være lige gyldigt.
Sov godt folkens, i fortjener det!"

I dag er hovedbudskabet på et af de eneste sympatiske og troværdige vestlige medier med nosserne i behold: "Den spanske økonomi bevæger sig mod sammenbrud, bankerot":
http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/analyse-zu-spanien-warum-die-r...

Men i den lille søde modstandsavis, der har man travlt med at få demokratiet indført i EU, at lade keynesianerne genstarte væksten, lade Poul Schou forsvare den i religiøs forstand.

At forstå og forklare krisen, den økonomiske i sammenhæng med den økologiske og omvendt, den metale i sammenhæng med religionens, osv. ja det kniber det med. Erindringen er heller ikke hvad den har været.

Grethe Preisler

@) Egon Maltzon,

Den er god med dig og dit forsvar for VK-regeringens fejldispositioner.

VK-regeringen havde på tidspunktet for de finanspolitiske dispositioner, Chresten Sørensen harcellerer over, et komfortabelt flertal sammen med det evigt regeringsloyale DF, hvis vælgere du flot rubricerer som socialdemokratiets "højrefløj i eksil".

Og de brugte bl.a. dette komfortable flertal til at gennemføre deres egne ideologisk betingede new public management "strukturreformer" med henblik på "slankning" af den offentlige sektor.

Med det sørgelige resultat, at det eneste, der "vækstede" i den offentlige sektor under højkonjunkturen, var antallet af "eksperter og smagsdommere" med den rette markedsøkonomiske tilgang til problemerne. Mens antallet af leverandører af offentlige kerneydelser skrumpede i det omfang, det private erhvervslivs aktører kunne se fidusen i at overtage deres opgaver.

EU-27 (De 27 EU-lande) havde jf. Eurostat 24.667.000 arbejdsløse (10,3%) i april 2012:

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/​statistics_explained/index.php/​Unemployment_statistics

Og man undres stadigvæk over venstre er det største parti ifg. meningsmålinger.

Er en så stor del af befolkningen virkelig så retarderet? Det kan da ikke passe?

Egon Maltzon:

Ser du nu var det ikke det offentlige forbrug der overophedet økonomien, men byggeri, skattestop, afdragsfrielån, dårlig kontrol med finanssektoren. Alt sammen med til at folk fik meget mere imellem hænderne imens vi havde højkonjunktur, hvilket øgede forbruget og efterspørgslen til uhørte højder, med prisstigninger(specielt på boligmarkedet) tilfølge og derefter et kolaps af markederne, som vi nyder "godt" af nu.

Steffen Gliese

I en vis forstand var det jo en fantastisk bedrift, at man endelig fik bygget nok til, at vi ikke længere taler om boligmangel. Hvis man ser bort fra det økonomiske system, blev der løst op for et traume i samfundet, som vil være endelig løst, når tvangsauktioner bringer boligerne på markedet til betalelige priser og disse forhåbentlig i ret stort tal købes af den almene sektor, staten, kommuner og regioner til gavn for den brede befolkning, til tjenesteboliger for unge nyuddannede i jobs, de måske ikke regner med at blive etc. etc.
Mht. arbejdsløsheden er den vel først og fremmest udtryk for, at markedet er mættet, at produktionen yder, hvad der er nødvendigt, og så må de mennesker selvfølgelig finde på andre ting at gøre, hvis ikke man kan finde ud af at dele arbejdet; men ud fra en retfærdighedsbetragtning bør man selvfølgelig dele arbejdet, så forældre f.eks. kan få lejlighed til at passe deres børn i de første år, folk kan få en lille tænkepause, hvis deres nuværende job hænger dem ud af halsen, eller lysten til at lære mere eller nyt opstår.
Så kan vi overlade den enklere og renere produktion af stadigt mere komplekse produkter til robotterne.

Steffen Gliese

Myten om at oppositionen råbte op om flere penge til det offentlige fremstår tit; men den er vist mest en urban myte - jeg kan ihvertfald ikke komme i tanker om en eneste gang, hvor oppositionen krævede flere penge i den anden provisorietid

Hanne Gregersen

Den bedagede professors politiske tilholdsted er nok værd at tage med i overvejelserne, så det ikke opfattes som et fagøkonomisk indlæg, men blot som en del af den socialdemokratiske pressetjeneste, hvor Christen Sørensen altid beredvilligt har stillet op 24x7 :o)

Steffen Gliese

Thomas Dalager, på økonomisk niveau kan man ikke sige andet, end at Sørensen har ret, og vi har altså nogle, der hele tiden har kunnet se det.
På et mere dybt plan, hvor det handler om samfundets opgaveløsning, fik vi klaret nogle ting i 00erne, desværre fik vi ødelagt alt for mange andre; det sidste må vi rette op på, det andet må vi retteligt glæde os over.

Grethe Preisler

Thomas Dalager,

re: "Den bedagede politiske professors politiske tilholdssted".

Hvor gammel må man være, og hvilke politiske partier må man tilhøre, hvis man vil tages alvorligt som fagperson?

Hvad om vi holdt os til sagen (finanspolitiske værktøjers anvendelighed i forskellige situationer) og holdt Christen Sørensens alder og politiske ståsted uden for diskussionen?

Johannes Nielsen

# Peter Hansen

"Myten om at oppositionen råbte op om flere penge til det offentlige fremstår tit; men den er vist mest en urban myte - jeg kan ihvertfald ikke komme i tanker om en eneste gang, hvor oppositionen krævede flere penge i den anden provisorietid"

Det er godt nok årets vittighed på de her sider. Det var jo et stående krav fra venstrefløjen, at de store overskud på de offentlige finanser i 2005-7 skulle bruges til mere velfærd, kortere ventelister på hospitalerne, højere lønninger til sygeplejerskerne osv. Jeg har gode venner, der arbejdede i Finansministeriet i de år og de arbejdede dag og nat for at finde kreative måder at gøre det budgetterede overskud mindre, så oppositionens krav om mere offentligt forbrug ikke skulle få ekstra folkeligt vind i sejlene. Det er nemt at være bagklog og sige at overskuddene burde have været endnu større - og det burde de ret beset - men det er altså politisk svært at føre kontracyklisk finanspolitik i opgangstider og venstrefløjen gjorde i hvert fald alt hvad de kunne for at gøre det ekstra svært for den daværende regering.

Poul Simonsen

Thomas Dalager har naturligvis ret i, at nationaløkonomi ikke er en eksakt samfundsvidenskab.

Og at heller ikke økonomer kan frasige sig, at deres "faglige" synspunkter også er præget af, hvor de er ansat og deres samfunds- og menneskesyn.

Men personligt har jeg nu større tiltro til uafhængige universitetsøkonomer end dem, der er programeret af bankerne samt Milton Friedmans elever i Finansministeriet.

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Du skrev - "Jeg har gode venner, der arbejdede i Finansministeriet i de år og de arbejdede dag og nat for at finde kreative måder at gøre det budgetterede overskud mindre, så oppositionens krav om mere offentligt forbrug ikke skulle få ekstra folkeligt vind i sejlene. "
Tak for den bemærkning, der viser at Finansministeriet arbejde for at føre befolkningen bag lyset for at gavne regeringens politik.
Det er sørgeligt at Finansministeriets embedsmænd ikke sagde fra over for et sådan krav fra Thor Pedersen og Fogh Rasmussen.

Mht. offentlig forbrug så prallede Løkke Rasmussen selv med at havde nedbragt ventelisterne og lønforhandlingerne, der gav de offentlige ansatte et løn hop blev forhandlet igennem med en Venstre finansminister for bordenden.

Steffen Gliese

Jeg har svært ved at se, hvordan man overhovedet ville kunne bruge flere penge i det offentlige, end VKO gjorde - dog tydeligvis under indtryk af dine venners mange kreatve forsøg på at give penge til fagfæller fremfor at løse de faktiske opgaver i samfundet, som blev ofret til fordel for middelklasse-klientelisme overfor samfundsfagskandidaterne.

Steffen Gliese

Man skal huske på, at det også er boligboblen, der ligger bag den forringede konkurrenceevne, hvor lønningerne blev presset op i et kapløb om at kunne finansiere bolig for sin løn.

Johannes Nielsen

# Peter Hansen

"Jeg har svært ved at se, hvordan man overhovedet ville kunne bruge flere penge i det offentlige, end VKO gjorde - dog tydeligvis under indtryk af dine venners mange kreatve forsøg på at give penge til fagfæller fremfor at løse de faktiske opgaver i samfundet, som blev ofret til fordel for middelklasse-klientelisme overfor samfundsfagskandidaterne."

?????

Johannes Nielsen

#Dorte Sørensen

Jeg er enig i at finansministeriets tilgang ikke demokratisk set er helt fin i kanten - men set i bakspejlet og helt kynisk betragtet, må man sige, at Danmarks økonomiske situation havde været betydelig værre i dag, hvis man i 2005-07 havde givet efter for venstrefløjspopulismen og brugt løs - endnu mere end det var tilfældet - af midlertidige indtægter fra nordsøen og pensionsafkastskatten...

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Mht. Nordsøoliepengene , som steg pga af de stiigende oliepriser i perioden samt af genforhandlingen, som Bendt Bendtsen blev tvunget til ,da DF også krævede en genforhandling.
Investeringer i grønteknologi, forskning mv. ville i mine øjne ha´været til fordel for Danmark i stedet for skattelettelser og så endda mest til de bedre stillede.

Ligeledes kunne udgifterne til det offentlige ha´været udført bedre end til udførselen af endnu flere regler og kontrolforanstaltninger. Fx. var det da vanvittigt at en socialrådgiver blev sat til at bruge godt 80 pct. af sin arbejdstid til kontrolopgaver.

Claus Madsen

En løgn bliver ikke sand af at blive gentaget.

Allerede i 2006 var både Mogens lykketoft og Poul Nyrp Rasmussen i medierne med skarpe analyser af den økonomiske Situation og opfordrede til finanspolitiske stramninger af frygt for "ja i gættede rigtigt" et sammenbrud på boligmarkedet.
Regeringen, vismændene, Nationalbanken, Finansminnisteriet, cepos, Jeg kunne blive ved Røg straks i blækhuset og kaldte Mogens og Poul for Mørkemænd Katastrofeteoretikere Missundelige oportunister, og hvad ved jeg.

I dag ved vi at de havde ret og stadig har det. spørgsmålet er om vores fælles hukommelse rækker længere bagud end til købet af den sidste fladskærm.

Gorm Friborg

Det handler om ansvar og om at tage konsekvensen af dette ansvar.

Økonomisk teori som den udmøntes i dag, baserer sig på egenytte (egoisme) som en grundpille for dens teoriodannelse - og dermed afledt at der "styres" bedst ved økonomiske incitamentsskabelser.

Lad dette finde anvendelse på disse økonomer som så forblændet tror (ikke ved) dette, og som åbenbart endnu ikke har læst en hjernesforkningsartikel omkring spejlneuroner - der beviser at mennesket faktisk har empati (modsat egennytte og egoisme) og at den teoretiske grundpille for den økonomiske teoridannelse dermed er skudt i sænk (hvilket burde medføre en forkastelse af teorien og en start på at skabe et nyt paradigme).

Da disse økonomers tro (som de kalder sand viden) - netop er på egoisme og økonomiske incitamentsstrukturer, bør de som "vismænd underkastes ansvar for deres forudsigelser og dermed tage deres egen "medicin".

Lad mig citere: Katarina Juselius professor ved Institut for Økonomi ved Københavns Universitet - som kritiserer bl.a. økonomerne for at have en andel i finanskrisen.

»Det er frygteligt mange mennesker, der er kommet frygteligt galt af sted og har mistet job og hjem (grundet økonomernes mangelfulde videnskabelige forudsigelser og opbakning til den førte økonomiske politik).
For dem har en økonomisk politik, der bygger på ønsketænkning frem for fakta, været en personlig katastrofe af dimensioner,« siger hun og fortsætter:

»Hvis en ingeniør bygger en bro, der kun kan tåle varmegrader og vindstød på 0,5 meter i sekundet, så bliver han gjort ansvarlig, den dag det bliver frostvejr eller storm og broen kollapser, men økonomer slipper til gengæld af sted med at lave modeller og beregninger, der stort set ikke tager hensyn til usikkerheder og udefrakommende omstændigheder,«

Derfor bør adgangen til at blive medlem af det økonomiske råd og blive "vismand" - kun kunne tillades såfremt at fremtidige medlemmer af dette institutionelle setup - kan blive fuldt og helt erstatningspligtige for deres videnskabelige forudsigelser og samtidigt skal kunne fratages erhverv og ære, skulle deres forudsigelser vise sig at være forkerte.

På denne måde reguleres adgangen til magtens korridorer, således at de teoretikere der tror på egoisme og økonomiske incitamentsstrukturer selekteres efter evne og kapacitet og dermed vil det institutionelle setup udgøre et ligevægtssystem der kun vil bringe sand viden frem - og ved eventuelle uforudseelige fejlskøn, ikke vil gøre skade på sine omgivelser, da de (økonomerne) jo erstatter disse skader.

Således vil man sidestille ingeniørens ansvar med økonomens. Måske vil konsekvensen i sin fulde udstrækning være at økonomistudierne flyttes til de universiteter der uddanner ingeniører og dermed underkastets denne fagdisciplins videnskabelige metode omkring at frembringe sand og anvendelig viden, således at den ikke er til fare for andre.

Men ansvaret for økonomers mangelfulde viden og ageren hermed går videre end som så:

Den førte økonomiske politik, og dermed klodens befolknings råderum for liv og ageren, understøttet af dennetidens økonomiske vismænd her som i udlandet – gør at den måde vi lever på rent økonomisk medfører at vi sender regningen videre.
Ikke bare en generation. Men nogle gange seks eller syv generationer fremad.
De kommende generationer kommer til at mærke resultatet af denne "økonomiske videns" understøttelse af den førte politik og til at betale for vores luksus, og vores ”frihed” til at købe, hvad vi vil og overforbruge af klodens resurser på en sådan måde, at de kommende generationers fremtid er stærkt truet. I hvert fald hvis vi ønsker at de skal have samme fremtidsmuligheder som os.

Derfor må der også ved økonomers og vismænds udførte rådgivning, af dem stilles en kaution, således at kommende generationer kan søge sig fyldestgjort i denne kaution hvis de udsættes for negative konsekvenser af den udførte rådgivning.
Dette er et velkendt og fungerende princip kendt fra byggeriet og i sin tid opstillet som en præmis for at kunne rådgive om og udføre byggeri – af netop økonomer og netop baseret i den økonomiske kapacitets og incitamentsstrukturtankegang for at forhindre skader på andre, grundet dårlig rådgivning og manglende sand viden.

Der kan naturligvis opstå uforudsigelige hændelser der ikke kan forudses og dermed ikke (retfærdigvis) gøres til genstand for økonomisk sanktion.

Teorien forudser – det uforudsigelige ligger uden for teoriens rammer - og skal naturligvis eksplicit pointeres og fremvises samt forskes i. Indtil det uforudsigelige kan forudses i teoriens rammer må rådgivning naturligvis ikke kunne foregå i dette uforudsigelighedsdomæne.

En rådgivning med viden indenfor domæne af det uforudsigelige, udført i et postulat om at der sker indenfor det forudseelige - er og bør naturligvis være sanktionsbærende – derfor er det vigtigt at vide hvad man ikke ved – det ved ingeniøren – det mangler økonomerne at vide og give udtryk for og handle (i ydmyghed) efter.

Når og hvis økonomerne kommer til at indse at deres teorier i det store hele er falsificeret og et paradigme skift er nødvendigt - bør de måske anstændigt tilbageskue til oprindelsen af ordet Økonomi som kommer af græsk. oikos + nomos, husholdning + lov - og ydmygt begrænse denne videnskabsdannelse til netop at understøtte dette domæne på en positiv måde og lære sig et dygtigt og grundigt håndværk, der gør dem værdige til at udføre deres rådgivning om hvordan alle får den bedste og dygtigste husholdning – som ingeniøren gør sig dygtig til at rådgive om at bygge en bro der ikke styrter sammen og skader andre med basis i ingeniørens videnskabelse.

Med vnelig hilsen

Gorm friborg MPA

Mads Kjærgård

Jeg tror ikke at Lykke Friis medstifteren af "Ronald Reagan" fanklubben kan nå nogen selverkendelse!
Udtalte hu ikke også, at Reagan var den største økonom gennem tiderne, mage til ideologisk jernhoved skal man lede længe efter! Så når hun taler om svigt, så er det nok ikke lige den måde, vi andre forstår det på.

Lars Jorgensen

Tak for den artikel Christen Sørensen.

Bemærk at Christen Sørensen i allerhøjeste grad langer ud efter vismændene. De havde altså tydeligvis et stort medansvar for den førte politik.

Ligesom de har et stort medansvar for, at den nuværende regering ikke stærkt tilskyndes til at følge Krugman og Stiglitz' råd om, at det er nødvendigt at sætte gang i økonomien med offentlige midler. Præcist den modsatte situation af 2008 - og derfor præcist det modsatte råd.

Men det kræver en stærk økonomisk analytisk faglighed - hvor langt, langt hovedparten af økonomerne idag simpelthen ikke er skarpe nok til at kunne fungere som ansvarlige troværdige økonomiske rådgivere. De opfører sig som lemminger og rådgiver om det, som 'man skulle tro'.

Når en økonom i den givne situation bliver ved med at råde til nedskæringer, så kunne man lige så godt spørge Maren i kæret. Hun ville rådgive til det samme - så husholdningsbudgettet kan komme til at holde... Det gør det altså bare ikke, for et samfunds økonomi er ikke en husholdning.

Niels-Holger Nielsen

Kan man ud af denne debat konkludere, at hvis Christen Sørensen (og Jesper Jespersen - og for så vidt også Henrik Herløv Lund), Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen havde haft magten fra dotcomkrisen og frem til nu, så havde Danmark ikke i nævneværdig grad været påvirket af kapitalismens hidtil største krise? Vi ville tværtimod stå med palmerne, hvor vi foruden at slå aldeles igennem på verdensmarkedet også ville være i en uovertruffen position til systemeksport (kom til danske universiteter og lær om den krisefri kapitalisme, lej en dansk ekspert for en brøkdel af den ekstra profit han sikrer dig). Nej, vel? Det er da for idiotisk at forestille sig, mindst lige så idiotisk som at vente på en hvilken som helst frelser.

Grethe Preisler

Niels-Holger Nielsen,

Du spørger, om man ud af denne debat kan konkludere, at hvis Christen Sørensen m.fl. havde haft "magten" i DK fra dotcomkrisen og frem til nu, ville drømmen om den krisefri kapitalisme være gået i opfyldelse i lille Danmark, og tusindårsriget, hvor enhver skal yde efter sin evne og nyde efter sit behov, være oprundet.

Nej, det kan vi ikke. Det er vi både for få og for små til at kunne præstere. Politik er stadigvæk (også) det muliges kunst, og ting tager tid.

Men vi ville efter al sandsynlighed have haft et bedre udgangspunkt for at komme igennem også denne globale finanskrise med skindet på næsen og uden at sætte det repræsentative folkestyre og solidariteten med de fattige, vi stadig har iblandt os, over styr.

Steffen Gliese

Hvis vi havde haft en regering, der ikke i samme grad havde løsnet lånemulighederne på boligmarkedet, havde vi undgået krisen i Danmark.

Daniel Mikkelsen

Da man ødelagde andelsmarkedet i danmark med skats tal fra 2006 så ødelagde man osse et marked der indtil da havde fungeret ok (udbud/efterspørgsel i balance) men med den bagdel at der i mange tilfælde var penge under bordet. Det var så vidt jeg husker osse det som VKO fremhævede da de fik dekonstrueret et unikt boligmarked der ikke var afhængig af konjukturene.
Det betød at i utallige andelsforeninger hvor økonomien havde været stabil og hvor man kunne afdrage sin gæld stille og roligt, lige pludselig var børsspekulanter og gamblede med deres egne penge.
Det var vores virkelige tragedie for vores boligbobbel var 100% selvskabt og havde ingen forbindelse til omverden og derfor blev Danmark ramt ekstra hårdt.
Så når nogle debatører her prøver at forklare VKO regeringens økonomiske vanvids politik så mener de åbenbart at en opposition kan havde så afgørende indflydelse på en regerings førte politik at det kan tippe hæle læsset, den køber jeg ikke

Lars Jorgensen

Niels Holger,

ja du konkluderer meget fint på, hvordan tingene ville have set ud idag, hvis Lykketoft, Nyryp og C. Sørensen (samt J. Jespersen), Herløv Lund havde haft magten.

Da Lykketoft og Nyrup kom til magten i begyndelsen af halvfemserne blev politikken ført med keynesiansk tænkning. Venstre tabte ved valget men havde en helt modsat neo-klassisk økonomisk tænkning. Da Fogh kom til magten blev det det netop denne tænkning, som så blev ført ud i livet.

Det kan naturligvis se alt for enkelt ud blot at sammenligne 90'erne og 00'erne. Men det er nu engang sådan tingene gik. Og i 90'erne blev stort set alle andre europæiske lande meget interesserede i, hvordan det kunne være, at netop Danmark kunne klare sig så relativt godt. Ingen kigger efter Danmark idag på samme måde som efter 90'erne - men Danmark skiller sig heller ikke så nævneværdigt ud. Danmark har blot ført den samme grundlæggende neo-klassiske økonomiske politik, som alle andre europæiske lande. Skattelettelser osv. for 'konkurrenceevnens skyld' osv. osv. Tyskland skiller sig ud idag på grund af en relativ ansvarlig politik. Det ville Danmark også kunne have gjort. Med en anden politik.

Det er et tegn på intellektuel slaphed, at både du og Preisler så blot trækker jer fra den logiske konsekvens af, hvordan Danmarks økonomi ville have set ud i dag, hvis Lykketoft og Nyrups (keynesianske) tænkning havde været ført ud i livet i 00'erne.

Det siger sig selv... At Danmark ikke kunne undgå at blive berørt af krisen. Men tingene ville have set helt, helt anderledes ud.

Og nu taler jeg ikke engang om, hvordan vi kunne have undgået alle de nærmest fascistiske tiltag, som Claus Hjort iværksætte samt alskens andre skandaler i den borgerlige regering i 00'erne. Vel uden tvivl det mest udemokratiske og asociale årti i nyere dansk historie.

Jeg taler blot økonomi. For hvis vi samtidig havde haft Aukens meget stærke politiske og faglige personlighed bag det relativt stærke miljøministerium - der jo som bekendt nærmest blev slagtet da Fogh og hans lakaj Lomborg kom til - så ville Danmark i den grad kunne have været i forreste række på grøn energiteknologi.

Vestas kunne helt anderledes have været styrket. Frem for som nu i fare for at gå stykker. Ligesom Danmark givetvis ville have skabt andre nye energiteknologiske virksomheder, uddannelser og forskning!

Lars Jorgensen

Problemet med den danske regering idag er derfor - som jeg har skrevet så ofte på disse nederste linjer - dels at de Radikale har alt for stor magt (nærmest magtmisbrug givet deres mandattal). Dels og ikke mindre vigtigt, at politikerne i SF og Socialdemokratiet slet, slet ikke har den samme stærke økonomiske faglighed som fx Nyrup og Lykketoft havde/har.

Det havde Lykketoft åbenbart ikke forestillet sig... Med de nye smukke unge mennesker i partiet. Men de (Corydon og Thor Møger og alle folkene omkring dem!) købte simpelthen finansministeriets slapsvanseagtige økonomiske tænkning.

Det er måske værd at indskyde den lille kritiske pointe, at Fog i sin regeringstid faktisk tvang armen om på embedsmændene og fik dem til at indføje hans ideer i deres regnemaskine...

Det vi har i regeringen idag er en gang lemminger, der ikke er istand til at tænke kritisk økonomisk keynesiansk modigt. Ligesom resten af de europæiske regeringer. Hollande er formentlig kun anderledes på det mest overfladiske plan. Men det få vi at se...

Der er da heldigvis ved at komme så megen fornuft ind i de europæiske politikere, at de er ved at begynde at indse, at de europæiske problemer må løses ved at de europæiske politikere får sat gang i de økonomiske hjul igen. Intet marked og ingen styrtende rig 'kapitalist' har i sinde at investere blot med det mål. De europæiske politikere er nødt til at gøre det.

Det har Krugman og Stiglitz mfl. sagt i en tre fire år nu. Ligesom de helt fra begyndelsen sagde , at krisen kun ville blive stadig værre indtil de europæiske politikere tager deres ansvar på sig og handler keynesiansk... De havde ret og de har ret.

Desværre har vi så Vestager og Merkel mfl. 'kugleramme' husholdningsøkonomiske tænkning ved roret. Og de vælger så nogle middelmådige økonomer som de kan forstå, fordi de tænker ligesom dem. Og så kører tingene videre med mere krise... Og alle andre der ikke er istand til at følge Stiglitz og Krugman tænker og siger - 'Ja, hvis det er så enkelt, så havde man vel gjort det'.

Det er relativt enkelt at skifte kurs. Og forklaringen er lige så enkel, at helt enkelt er Merkel, Corydon og Vestager og - en helt række konservative politikere rundt omkring i Europa - folk med samme kugleramme økonomiske 'ansvarlige' tænkning, der styrer.

Tænk endvidere blot på hvor tåbeligt det er, at man har ladet korrupte folk som Sarkozy og Berlusconi styre så store lande. Hvordan kan man undre sig over, at det så kommer til at gå galt - og absolut dårligt for de mest udsatte borgere?

Men tænk samtidig på, hvor tåbeligt det har været, når medierne overalt (også de danske) har behandlet fx Berusconi som statsmand, man skal tage alvorligt... Når man har kunnet tage ham alvorligt i mange år, så er det vel ikke umuligt at forestille sig, at man måske ikke skal tage Merkels og Vestagers alvorlige miner alt for alvorligt. Amatører! Men det er netop disse folk, som styrer Europa nu...

Og de fleste folk - også på disse nederste linjer - tænker så. At tingene nok ikke kunne være anderledes, for så ville politikerne selvfølgelig gøre tingene anderledes fornuftigt... Nej! Det er jo netop problemet, de styrende politikere ER årsagen til, at 'vi' ikke handler anderledes.

Claus Madsen

Hvad angår Poul og Mogens. Er min kommentar rettet mod Den påstand at de blot i 0 erne krævede flere offentlige udgifter hvilket ganske enkelt ikke er rigtigt.

Hvad Gældskrisen angår har vi jo alle et ansvar, hvad bemærkningen om fladskærmen antyder.

Så skulle det vidst være skåret ud i pap.

Lars Jorgensen

Austerity is Exacerbating the Crisis
20/06/2012 BY BJORN HACKER

Analysis of the Adaptation Programmes Reveals Policy Failures
In a comprehensive study for the Friedrich-Ebert-Stiftung Klaus Busch, Professor (retired) of European Studies at the University of Osnabrück, meticulously charts political crisis management since the beginning of the crisis in the Euro Area in 2010: »A manifold policy failure is evident during this brief time-period which exacerbated the crisis: the rejection of a debt guarantee for Greece; the deflationary adjustment programme that multiplied Greek problems; the debt haircut for Greece, which must be regarded as the cardinal policy error of the past two years; the inadequate leveraging of the EFSF; and the rejection of eurobonds and massive intervention on the part of the ECB.«
For the first three crisis countries under the European rescue umbrella – Greece, Ireland and Portugal – Busch analyses the economic consequences of the adaptation programmes agreed with the EU. In this it becomes clear that the austerity measures they settled on are merely driving up the debt ratio and stalling growth.

http://www.social-europe.eu/2012/06/austerity-is-exacerbating-the-crisis...

Lars Jorgensen

Økonomien hænger naturligvis sammen med samfundet som helhed. Dets sociale og demokratiske udvikling. Det gjorde den i 1930'erne og det gør den idag.

Terrifying Echoes from the Past
21/06/2012 BY RONALD JANSSEN

Ewald Nowotny, the head of the Austrian Central Bank, has now broken the taboo by stating publicly that the austerity policy applied in the Great Depression of the thirties and the mass unemployment that resulted from this policy gave birth to the rise of national socialism. Since Nowotny is also member of the ECB board, this is a statement that is both courageous as extremely interesting.

http://www.social-europe.eu/2012/06/terrifying-echoes-from-the-past/?utm...

Lars Jorgensen

Merkels og tyskernes strategi er selvmodsigende simpelthen fordi, når samfund hænger sammen, så er den paradoksale økonomiske sandhed, at den enes brød også er den andens brød. Når Eu landene får problemer ender det også med at give problemer for tyskernes eksport. Når man får lønningerne til at gå ned i andre EU lande, så har befolkningerne ikke råd til at købe så mange tyske varer. Surprise? arh... nej...!

Deepening Economic Misery in Europe forecast on Present Policies: Change will come
07/04/2012 BY ANDREW WATT

The recent joint economic forecast by the IMK, WiFO and OFCE is now available in English (see the link on the right; auf deutsch hier).
I should warn you: it makes miserable reading. While the extraordinary measures by the ECB and the shoring up of the European bail-out fund have averted a meltdown, the institutes forecast continued stagnation in the euro area core and unrelenting contraction in the southern periphery. Overall, they conclude, unless policies change the euro area as a whole faces economic contraction both this year and next. (...)

On this basis a continued rise in unemployment is inevitable. Unsurprisingly the authors make out enforced fiscal austerity as the main culprit. The contrast with the USA, which the institutes foresee growing at around trend (2%) in both the current and next year, is glaring. The ultimate futility of the German growth-through-exports-through-wage-dumping strategy is also evident, as declining demand for imports from Germany on the part of its EMU partners is the main brake on the German economy.

http://www.social-europe.eu/2012/04/deepening-economic-misery-in-europe-...

Claus Madsen

Hørt i P1 i går

"Jeg kan være i tvivl om hvorvidt de europæiske politikere er parate til at gøre det nødvendige for at tilfredsstille det utålmodige marked"

Nu må det F.... være nok.

Det er på tide at de europæiske politikere gør det nødvandige for at tilfredsstille befolkningen istedet.
og dermed BASTA.