Kommentar

Stop stempling af handicappede

Det er nedværdigende, når vi konsekvent bliver omtalt som ’de handicappede’ i stedet for ’mennesker med handicap’. Den lille sprogforskel er benzin på bålet i den aktuelle velfærdsdebat
20. juni 2012

Dansk Handicap Forbund udsender i disse dage et manifest til chefredaktionerne i større danske medier. Formålet er at gøre opmærksom på de uheldige konsekvenser af den respektløse og konfliktskabende tone, der dominerer debatten om mennesker med handicap, hvor vi konsekvent omtales som ’de handicappede’ (en resourcetung belastning for samfundet) i stedet for ’mennesker med handicap’ (resourcefulde mennesker, der også bidrager til samfundet).

’Vi begriber med vores begreber’, som professor Steen Hildebrandt så fint har udtrykt det – og da medierne i høj grad former vores begrebsverden, har de et medansvar for, at befolkningsgrupper omtales på en værdig og respektfuld måde.

Dansk Handicap Forbunds mediemanifest har mere på hjerte end pladderhumanisme og politisk korrekthed: I hverdagen bruger mange nemlig betegnelsen ’de handicappede’ refleksagtigt – uden at tænke over, hvad det dybest set indebærer.

Ved at sige eller skrive ’de handicappede’ udtrykker man en fordom om andre mennesker og definerer os som om, vi først og fremmest er vores handicap, og ikke mennesker som alle andre. Man glemmer, at den enkelte person også er far eller mor, onkel eller tante, kæreste, studerende, arkitekt eller kvantefysiker. Ved at omtale os ’mennesker med handicap’, respekterer man os i højere grad som personer og fokuserer på vores ressourcer og muligheder for at bidrage til samfundet.

Når vi i den aktuelle velfærdsdebat konsekvent omtales som ’de handicappede’, opstår der retorisk et dem/os-scenarie. ’De handicappede’ bliver til ’dem’, som ikke længere er en del af ’os’, og konsekvensen af denne forsimplede retorik er bl.a., at vores medlemmer hyppigt chikaneres i det offentlige rum og bliver beskyldt for at være en økonomisk byrde for deres medborgere.

Kontekstafhængigt

I FN’s handicapkonvention defineres handicap bl.a. således:

»Handicap er et begreb under udvikling og er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.«

Sat på en formel kan det også udtrykkes på denne måde:

Din funktionsnedsættelse + De samfundsskabte barrierer = Dit handicap.

Mister du f.eks. et ben og ikke får benprotese og genoptræning, påføres du et handicap – men bliver du kompenseret for det, reduceres dit handicap. Og bruger du kørestol, er det den manglende rampe til posthuset, der påfører dig et handicap, og ikke din manglende førlighed.

Nogle genkender måske princippet fra det første besøg på golfbanen: Fordi du ikke har spillet før, bliver dit ’handicap’ beregnet til en given størrelse, og efterfølgende kompenseres du for dit handicap, når du skal spille mod andre.

Dette kompensationsprincip er kernen i FN’s handicapkonvention, og derfor er der behov for en begrebsændring, så vores daglige kommunikation også understreger, at handicap er kontekstafhængigt og ikke personafhængigt.

Steen Hildebrandts tese om, at ’vi begriber med vores begreber’, betyder, at forståelsen af mennesker med handicap i høj grad defineres af de begreber, man bruger om os, og begrebet ’de handicappede’ udtrykker derfor også afsenderens menneskesyn – nøjagtigt som når man siger ’indvandrerne’ i stedet for ’mennesker med anden etnisk baggrund end dansk’.

Lille, men afgørende, forskel

I vores manifest til de danske medier opfordrer Dansk Handicap Forbund journalister og redaktører til at give deres bidrag til at fremme et respektfuldt menneskesyn – gennem en lille, men afgørende, ændring af deres omtale af en befolkningsgruppe. Ganske vist er det lidt lettere at sige og skrive ’handicappet’ i stedet for ’mennesker med handicap’ – men det er som bekendt også lettere at gå over for rødt, i stedet for at vente på grønt… Hvorfor ikke bruge et lille sekund ekstra på at udtrykke sig mere respektfuldt om en befolkningsgruppe i en tid, hvor den skingre tone i stigende grad dominerer velfærdsdebatten?

For mange år siden skrev gode gamle Goethe: »Hvis man ser alt det i mennesker, som de kunne blive, bliver de alt det, de kan blive.« Er det ikke sådan, vi dybest set ønsker, at samfundet skal se på alle sine borgere – også mennesker med handicap?

 

Susanne Olsen landsformand for Dansk Handicap Forbund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Super god artikel.

Meen overskriften "Stop stempling af handicappede" er jo netóp et eksempel på at redaktionerne skal reflektere over emnet og få det ind under huden. Man kan også se på tagget "Handicappede" at der er et stykke vej.. Selv for Information.

Men en god start på en væsentlig ændring.

Jeg skvattede selv ned med et dragefly i 1986, brækkede halsen og bruger el-kørestol. Jeg har efterfølgende læst maskiningeniør og har en MBA i økonomi.

-Gider sgu ikke ses for hvad jeg ikke kan.

Lise Lotte Rahbek

Hm.

"De arbejdsløse" må for fremtiden heller ikke omtales sådan, hvis man skal følge den logik.
"De sygdomsramte" heller ikke.
De ufaglærte og de barnløse heller ikke.. og sådan er der faktisk ret mange, som skal have en længere sætning. Det bliver helt monty pytonsk.

Jeg kan godt se formålet med at drøfte begreberne.
Men jeg tror ikke, man kan lave udtryk om, som først har sat sig i sproget.
Til gengæld kan man jo selv udbrede de udtryk man foretrækker, ved at bruge dem.

Hej Lise Lotte

Jeg syntes ikke lige at forstå din logik, tilad mig lige at spørge ind:
Hvis nogen føler sig krænket over at føle sig omtalt nedværdigne. Så finder du det ok, af hensyn til tegnelsens antal af bogstaver?
- er det korrekt forstået?

P.s.: jeg syntes faktisk at Monty Pyton var sjov, denne debat er, som jeg ser det, IKKE samme boldgade.

Stig Rasmussen

Så bør forbundet vel også ændre navn til "Dansk forbund for mennesker med handicap"?, ellers giver det reelt ingen mening.

Lise Lotte Rahbek

Mads Bendt

Jeg er arbejdsløs. Jeg er vant til at blive omtalt nedværdigende og under mistanke for at at være en nasser, doven og en skidt person, så hvorfor skulle jeg dog ikke også være træls overfor personer med handicap?
Det havde jeg slet ikke tænkt over, at det var en mulighed.,, men nu du siger det...;-)

Næe, jeg tager udgangspunkt i eksemplet med, at til trods for at det er rigtig, rigtig mange år år siden at det rigtige ord blev køre-stol og ikke rullestol, så KAN der stadig ryge en skrubtudse af fadet, og jeg har i det seneste år hørt ordet 'rullestol' mere end een gang.
Det er derfor jeg skriver, at ord som først er inde i sproget, er svære at pille ud igen.
Og når man i flæng omtaler befolkningsgrupper, så bruger de fleste talere sætninger som er forkortede, for at få plads til mere indhold.

Mennesker med handicap bliver til de handicappede, når det er denne gruppe af mennesker, som behandles som emne.. Mennesker som af en eller anden årsag er uden lønnet arbejde, bliver omtalt som arbejdsløse, når det er emnet arbejdsløse, som behandles.
Og par som ikke har begunstiget verden med deres afkom omtales som de barnløse, hvis et tema omgandler barnløshed.

Jeg har svært ved at se det nedladende i disse forkortelser.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det helt afgørende er vel ikke hvad man kalder dem, handicappede, arbejdsløse osv i den offentlige debat, men hvordan man møder dem

Hej Lise Lotte

Jeg er med på at du er uden arbejde. Men en lille Googling på dig viser at du er meget meget mere end "arbejdsløs"(som du selv betegner det), og som jeg ser det, er det ikke "arbejdsløs" der personificerer dig. Men derimod bl.a.debatskriver(megamange indlæg), ressourcestærk, har meninger, opstarter af gruppen "Behandl os ordentlig, selvom vi er arbejdsløse" etc.

Som beskrevet i artiklen: "vi begriber med vores begreber. Hvis man ønsker at blive "behandlet ordentligt" er det, som jeg ser det, nødvendigt at kigge på og reflektere over de begreber vi bruger.

P.s. jeg har lavet min egen el-kørestol og vil da blive lidt træt af at nogle kaldte det en rullestol ;0)

Hej Bjarne
"dem"? -hvem er det?
- bruger du briller? - er du så ikke en af "dem"?
Problemet er jo netop også at brug at betegnelsen "handicappede" giver en "Os/dem" relation og retorik.
Det er jo netop hvordan man møder mennesker i den offentlige debat, det handler om her

Inger Sundsvald

Det er forskelligt hvad der tricker den enkelte. Jeg vil gerne omtale mennesker som de selv gerne vil omtales, men det kan godt være lidt svært at finde noget der passer alle.

Jeg synes f.eks. at det er stødende at tale om ”vore” handicappede. Der er sådan et slags ejerforhold over den formulering, som jeg personligt finder upassende, det er jo ikke ting eller slaver det drejer sig om.

Hvad med:
Vore arbejdsløse, vore ufaglærte, vore maskinarbejdere, vore bøsser…

Jesper Wendt

Har man behov for at nedgøre andre mennesker, ja så må man uvægerligt høre til gruppen af mennesker med handicap.

Desværre følger skolegården med i Danmark.

Hvad der end er gået galt, så er det et sørgeligt samfund.

Aktiv dødshjælp, og retten til at tjekke ud af dette galehus.

Steffen Gliese

Rigtigt, Inger Sundsvald, men det er jo allerede en forsvarsmekanisme i forhold til 'de handicappede' og deres karakter af gruppe.
hvis man insisterer på individualiteten på mobiliseringsniveau, ender man bare med at stå overfor "jamen du har jo selv et handicap, så du er sådan set inhabil i beslutningsprocessen!".

Lise Lotte Rahbek

Mads Bendt

Man skal ikke tro på alt, hvad man finder på internettet. ;-)

Du skal have gode ønsker med herfra til at ændre på det talte sprog, som du og andre opfatter som nedværdigende. Jeg tror ikke på projektet, men derfor kan jeg jo godt befaldde det.

Inger Sundsvald

Jeg synes egentlig det er i orden at tale om f.eks. politiske tiltag i forhold til ”de handicappede”, ikke med ”vore”.

Derimod er det langt ude i hampen at tale om en handicappet forfatter, kunstner, debattør el.lign. Det har ikke noget med sagen at gøre, lige så lidt som det er vedkommende hvilken hårfarve personen har.

Hej Inger

Flere politikkere har, som jeg ser det(bl.a. Ikast/Brande bogmester Carsten Kissmeyer) , brugt betegnelsen retorisk til at skabe en "Os/Dem" situation som gør det nemmere for "alm. mennekser" at tage afstand og skære indenfor området.

Hvem har ikke et handicap?
- er det overhovedet en minioritet hvis vi tager alle handicaps med: briller, høreapperat, støttestrømper, ordblindhed, farveblindhed, skæve næser, manglende færdigheder i 10 fingersystem, i mangel på evner i tilberedning af mad der smager godt, manglende evne til at bestige mont everest, etc.. Hvem er det der tillader sig at definerer gruppen "Handicappede". Betegnelsen giver ikke mening.

Peter Andreas Ebbesen

Tak til Susanne Olsen for denne velskrevet klumme.
Jeg er selv blind og klaverstemmer.
I lørdags, var jeg ude hos en kunde som selv kender en anden blind.
Eller som han ynder og sige det "Han er ikke blind, men han ser bare ikke så godt :-)
Den skulle jeg lige tænke lidt over
Jeg har sgu lært at leve med, at folk først ser mit handicap, altså at jeg er blind, og derefter mig som menneske.
Jeg tror det bliver noget af en supertanker der skal vendes.
Men Jeg forsøger da hver dag at gøre mit til det, så godt jeg nu formår.

Det er bedre, at vi fortæller folk om vores handicap, så de bliver klågere på hvad det vil sige at være blind, døv, kørestolsbruger eller hvad man nu måtte være end ikke at dele ud af sine erfaringer.

Og Kære Susanne.
Husk nu lige at fortælle de kære politikere, at Danmark halter bagefter, når det handler om tilgængelighed på hjemmesider, i offentlige bygninger OSV OSV.
Jeg kunne blive ved.
Men igen, tak for klummen bare det ikke bliver ved det, så skal vi nok få ændret folks syn på os som samfundsborgere.

MVH Heidi Madsen

Hanne Christiansen

Kære Susanne Olsen. Nu må jeg vist fare i blækhuset. Hold nu op! Hvis vi skulle hænge os i bagateller, ville vi da få nok at gøre. Om det hedder 'de handicappede' eller 'mennesker med handicap', synes jeg er hip som hap. Personligt er jeg ligeglad. Jeg hører selv til 'de handicappede' (amputeret ben) og jeg forstår simpelthen ikke, at vi skulle være 'stemplede'. Jeg oplever nærmest det modsatte. Bevares, jeg har ikke noget job, end skønt jeg har søgt mange stillinger. Kan det skyldes mit handicap? Jeg ved det ikke, men det får mig dog ikke til at føle mig 'stemplet'. Samfundet kan trods alt ikke indrettes, så det er handícap-venligt alle vegne. Vi er - trods alt - ikke så mange.
Din argumentation i Informations artikel finder jeg noget tyndbenet, og jeg er ikke sikker på, at det gælder flertallet af 'mennesker med handicap'. Jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke min næsegruse beundring og respekt for de mange ukendte mennesker, som bare hjælper mig - og formentlig også andre 'mennesker med handicap' - i hverdagen. Jeg har fx aldrig handlet ind, uden at ganske ukendte mennesker har tilbudt mig hjælp. Det er sørme flot! Jeg kan altid regne med, at når jeg går ud, vil der alitd være nogen, der kan hjælpe mig i en given situation. Verden er ikke af lave endnu...Måske bortset fra min jobsøgning har jeg aldrig følt mig diskrimineret pga. mit handicap. Så tør øjnene, vi lever trods alt i et samfund, hvor vi mennesker - med eller uden handicap - kommer hinanden ved. Men det kræver selvfølgelig et smil og et tak!
Venlig hilsen Hanne Christiansen

Hej Hanne

Nødt til lige at reagere på dit indlæg.

Du skriver at"vi" ikke er så mange. Hvad bygger du det på?
- Hvornår bedømmer du mennesker til at være handicappede: bruge briller, mangle 1 finger, 2 fingre, være døv på det ene øre, bruge stok, bruge rollator?, jeg vil bestemt mene at langt hovedparten af befolkningen har en form for funktionsnedsættelse der ikke harmonerer med omgivelserne. -medmindre dette gab bliver kompenceret.

Jeg er også nødt til at sige, at det, at du selv ser dig som "handicappet" måske netop gør at folk føler trang til at hjælpe dig. Det ville jeg, personligt, ikke selv bryde mig om. Hvis jeg har brug for hjælp (er selv el-kørestolsbruger), beder jeg selv om det, og på en måde hvor dem jeg spørger, kan tillade sig at sige nej.

Jeg mener at uønsket omsorg er overgreb.

En af de oplevelser jeg har haft, hvor jeg blev set som "Handicappet" og bestemt ikke brød mig om det, var hvor jeg og nogle venner var nede på Jacobs Pianobar i Århus. Der var en del folk der nede og lige pludselig hang der en jakke jeg ikke kendte til på ryggen af min kørestol. Jeg spurgte mine venner om det var noget de kendte til, men det var det ikke. Så den røg ned på gulvet. Så kommer der en fyr jeg aldrig har set før og vil hænge den op igen, jeg spørger om hvad han har gang i og han kigger forundret på mig og næsten kræntet spørger om han ikke må hænge sin jakke på min kørestol. Jeg spørger om han syntes jeg ligner en stumtjener. Og her bliver jeg sgu forbavset over hans svar. Han siger: at nu har han hjulpet "handicappede" og været venner med dem så meget, at han da nok syntes at han måtte hænge sin jakke på min kørestol.

-Han gik simpelthen ud fra at vi havde noget fælles selvom vi aldrig havde mødtes.