Læsetid 5 min.

Er det i virkeligheden vores kultur, der er sindssyg?

I går anbefalede anklagemyndigheden, at Anders Behring Breivik får en behandlingsdom. Nu er det tid til, at nordmændene vender blikket mod deres kultur og samfund og spørger sig selv, om de har en aktie i tragedien. Om der skal satses mere på menneskelig indlevelsesevne og mindre på produktivitet
Vi har behov for hjælp til at få øje på hinanden som hele mennesker. Modernitetens mobilitet og de tiltagende sociale forskelle gør, at vores kendskab til de nærmeste mennesker omkring os bliver stadig mindre, skriver Niels Christie på baggrund af Breivik-sagen.

Vi har behov for hjælp til at få øje på hinanden som hele mennesker. Modernitetens mobilitet og de tiltagende sociale forskelle gør, at vores kendskab til de nærmeste mennesker omkring os bliver stadig mindre, skriver Niels Christie på baggrund af Breivik-sagen.

Alexander Widding
22. juni 2012

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været så trist, og samtidig også så lykkelig over være norsk som i dagene umiddelbart efter den 22. juli sidste år. Det forfærdelige var sket, det kunne knap være værre. Men så var der reaktionerne. Højdepunktet var nok mødet foran Rådhuset to dage senere: roser, ikke had.

Og kloge ord fra kronprinsen, statsministeren og de politiske ordførere. Tårerne kom ikke fra krokodiller. Derpå fulgte blomstertoget. Så mange ville gå med, at man opgav at lave en ordnet procession. Man gik bare med. De døde blev begravet med værdighed. Statsministeren stod frem som en statsmand, og resten af det politiske system bestod også prøven.

Ikke alle bifalder dog reaktionerne. I Aftenposten skrev professor Nina Witoszek en kronik med overskriften: ’Djævlen og jomfruen’. Jomfruen er velsagtens os med vores reaktion på Breivik.

»Det, som er mest slående for forskere i moderne ondskabshistorie, er, at i det norske tilfælde er det ikke Anders Behring Breivik, som er anormal. Det er Norge, som er det,« skrev Witoszek. Hun mener, at Norge har været relativt forskånet for det sjælsfordærv, som forårsages af ondskabens kraft.

Mit modspørgsmål vil være: Hvad skal det tjene til at bringe ’ondskab’ ind i billedet, hvordan højner det vores forståelse?

Stadig menneske

Jeg har mødt et betragteligt antal mennesker, som har begået forfærdelige handlinger. Men aldrig en person, som jeg ville kalde ’ond’. Én, det ikke var muligt at se som et menneske. Handlinger kan være onde, som Breiviks 22. juli og som hans nazihilsen i retten. Men han er stadig et menneske.

At se mennesker som onde forenkler situationen og blokerer for modstrategier. En kugle i hans pande, og vi er blevet den onde kvit. At opfatte ham som sindssyg, er lige så ufrugtbart. Nogle formodede eksperter har sat latinske ord på ham. Ligegyldige ord. Men igen er vi blevet ham kvit. Igen har vi befriet os selv fra ham som en anledning til at overveje, om der kunne være noget ved os selv, ved Norge, vi burde forstå, siden noget sådant kan ske. Var ugerningen en gal mands værk, kan vi uforstyrret leve videre.

Mere frugtbart er det at tænke, at noget nær alle kan udføre forfærdelige, afskyelige handlinger. For så bliver det afgørende, hvor impulserne kommer fra: Det moralske klima, børn vokser op i og senere færdes i.

Umoralsk klima

Lad mig nævne fem hovedtræk ved den udvikling, vi er inde i. De drejer sig alle om grundforudsætningerne for nærhed, forudsætningerne for at kunne se hinanden som hele mennesker, forudsætninger, som er truet af den udvikling, vi er inde i.

1. Vi lever i en fredskultur. Men også med elementer af en krigskultur. Mens Breivik lagde sidste hånd på sit værk, sendte Norge jagerbombere til Libyen. Flyene gjorde en flot indsats i bombekampagnene, sagde både Obama og vores forsvarsminister.

2. Vi lever i et land med voksende afstand mellem fattig og rig – en afstand med alvorlige skadevirkninger.

3. Vi lever i et samfund, hvor børn og unge er gemt af vejen. Apartheid for børn. For at alle, som regnes for voksne, skal kunne deltage i arbejdslivet, må alle børn i Norge gå i børnehave. ’Gå’ er ikke altid er det rigtige ord, for mange begynder så tidligt, at de må bæres. Så følger 10 år med obligatorisk skole, og for de fleste yderligere tre år med mere uddannelse fulgt af endnu et betydeligt antal år på universiteter og højskoler. Først i 25-årsalderen regnes man omsider for voksen.

4. I disse institutioner skal der læres, prøves – og vejes og måles og findes frem til, hvem der er bedst. Det viser sig i hovedsagen at være dem med højt uddannede forældre. Engang var hovedmålet for undervisningen klart: Her skulle skabes ’gode samfundsborgere’. Men den slags kan ikke måles. Derfor koncentrerer man sig om at måle, hvem der er bedst til at reproducere kundskaber.

5. Vi lever i samfund, hvor menneskekontakt i betydelig grad er erstattet af elektronisk kontakt; ord og billeder på en skærm, ikke levende mennesker at røre ved, ikke mennesker med hud, ånde, lugt, varme og kropssprog som vigtige signaler.

Den, som opfandt en maskine, der kunne smelte alverdens fjernsynsskærme, ville efter min mening gøre menneskeheden en stor tjeneste.

Ikke fremad, tilbage

Og hvor vil jeg så hen med det? Fremad, siger alle de ansvarlige. Udviklingen må gå sin gang. Vi må udvikle os selv og landet.

Tilbage, vil jeg foreslå. I stedet for at lade os drive fremad af forestillinger om både ønskelig og uundgåelig udvikling og vækst kunne vi tænkes at befinde os på en bane med mange stationer. Vi ved ikke, hvor banen vil ende, vi har allerede passeret flere attraktive landskaber, men vi har også passeret stræk, hvor vi nødig ville stige af. Så bliver spørgsmålet vel: Er det sandsynligt, at vi til stadighed vil nå til smukkere eller bedre landskaber længere fremme, eller kunne det være en idé at stoppe toget, stige af og måske fundere lidt over, om der var noget, vi havde mistet?

Vi har ikke behov for mere vækst. Vi har nok. Vi har behov for at lære at dele. Og så har vi behov for hjælp til at få øje på hinanden, som hele mennesker. Modernitetens mobilitet og de tiltagende sociale forskelle gør, at vores kendskab til de nærmeste omkring os bliver stadig mindre. Når noget går galt, bliver eksperter indkaldt. Vores egne sociale kompetencer svækkes.

Den amerikanske filosof Martha Nussbaum siger noget vigtigt om dette: Vi lever i uvante situationer, omgivet af mennesker, vi ikke kender. Det er nye situationer, hvor vi behøver gammeldags kundskaber. Vi bar brug for poetens hjælp eller romanforfatterens eller andre kunstneres hjælp for at få viden om menneskers mærkværdighed.

Eller for at gribe tilbage til den grundlæggende tanke i det gamle skolesystem: Vi behøver en skole, som kan bidrage til at skabe gode medborgere. Vi har brug for en skole med egenskaber, som ikke kan kvantificeres ved noget måleredskab. Vi har ikke brug for den skole, som PISA og andre forenklede test tvinger os i retning af.

Men hvad så med væksten? Det er vel ikke helt utænkeligt, at den stopper af sig selv, eller at naturen sætter grænser, eller at vi omsider erkender, at den må stoppes.

Stop væksttoget

Der kan blive behov for kortere arbejdstider og deling af jobbene. Vi vil så tjene mindre, målt i penge. Men vi vil tjene mere i form af social kapital. Måske vi i en sådan proces kan få personligt overskud til at lade børn og unge slippe for en del af deres ophold i særinstitutionerne – så de kan komme ud til leg og voksent arbejde. Jeg forstår manden fra Irak, som under et af retsmøderne mod Breivik råbte hadefulde ord og kastede en sko imod ham. Breivik havde dræbt hans bror på Utøya. Men jeg er lykkelig over de 40.000 mennesker som ugen før forsamlede sig i centrum af Oslo by og sang om ’regnbuens børn’ – om mangfoldigheden med plads til alle.

 

 

Nils Christie er sociolog, professor i kriminologi ved Oslo Universitet. Som norsk kriminologis nestor har han i en menneskealder præget samfundsdebatten i Norge og er æresdoktor ved bl.a. Københavns Universitet

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lars Jørgensen
    Lars Jørgensen
Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Norge er så ikke alene om at være "syg". Det er så bare der en har været så langt ude at det utænkelige er sket.

Det er bare et spørgsmål om tid, før det utænkelige sker andre steder.

Og mon ikke det er med opdragelsen der skal sættes ind. At vi lære at opdrage vores børn til at være sådan som vi gerne vil have samfundet.

Skolen kan ikke gøre meget eller skal kæmpe en ulige kamp, hvis forældrene modsætter sig.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Nej Norge er et godt land, og man skal ikke forsvare sin kultur med mord,medmindre den bliver angrebet med våben.

Det breivik ønsker eller taler for er jo facisme reelt set og det er jo så undeligt få, der som han ønsker en *etnisk renset' skandinavisk kultur i en totalt konservativ og mands-chauvinistisk spændetrøje af politisk og familiær art....

og lad os bekæmpe enhver psykopatisk opkomling som kunne tænke sig at oprette celler efter hans koncept.

Brugerbillede for Tor Brandt

Dejlig artikel.
Hovedet på sømmet.
Og ja, begrebet om "ondskab" er et af de mere platte, mennesket har fundet på.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Usigeligt dejligt at se, at der stadig er plads til folk som Nils Christie i dagspressen. Tak Information, jeg fik tårer i øjnene.

Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Globalt set er Breiviks 77 de eneste højreradikale (terror-)mord der har kunnet fastslåes som havende 'white-supremacy' motivation der har kunnet registreres i 2011-12.
Men der var 8886 'sunni-supremacy'.
Og 1926 'sekulære', som statistikken trods sit USA-ophav nådigt kalder de venstreorienteret motiverede...
I Skandinavien må vi dog sige at det står 77/0....til højrefløjen .... ;-)
Og det kan man jo godt lune sig lidt ved, indtil man erindrer sig hvor massivt venstrefløj specielt i skandinavien apologiterer ... sunni-terror.

For det der med at fodre dyrene om søndawen, det har de missionske bønder jo som bekendt aldrig haft problemer med at betale nogle 'ugudelige' knejter for. :-D

Ok - spøg til side : Niels Christie er en af de mere fornuftige på det socialfilosofiske område. Rart at se ham benytte taletiden til at stikke til skoler og børnehaver også. Han har altid haft et vågent øje for kz-industrier af alskens slags.

Brugerbillede for Anne Albinus
Anne Albinus

Tillad mig at citere to tidl. kz-lejr-fanger, der udtaler sig om ondskab/fanatisme:

Germaine Tillion, fransk modstandskvinde og etnolog, der overlevede et ophold i Ravensbrück, taler om at være på vagt overt for det onde:

“I mit livsforløb er jeg blevet klar over hvor skrøbeligt og formbart mennesket er. Vores pligt til at være på vagt er absolut. Det onde kan komme tilbage på ethvert tidspunkt, det ruger overalt, og vi bør handle mens tid er”.

Hun arbejdede som etnolog i Algeriet under Algierkrigen og har fortalt, at hun har kendt blide og stille mænd, som en fire timers flyvetur til Algeriet var nok til at gøre til “rå fanatikere”.

I et interview i DR kort før sin død i 1983, fortalte den franske sanger Fania Fénelon, der var med i kvindeorkestret i Auschwitz og på den måde undgik udryddelse, at hun bliver så frygtelig vred, når folk siger, at nazisterne var sindssyge. “Nazisterne var ikke sindssyge overhovedet, de var fuldstændig fanatiske”.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Soren Andersen:

Jo den grænse er fastsat af lovgivningen.

Jeg ved hvordan det er at have en personlighedsforstyrrelse, og kan fortælle dig at man er syg i det øjeblik at man ikke ænser lovgivningen og sætter menneskeliv lavere end ens holdninger og argumentation, pga at man er så følelsespåvirket af sin sag at den overskygger alt andet.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Jeg synes, der er en ting, der ikke medtages i diagnosen - det nævnes, men det medtages ikke. I diagnosen udråbes det kulturen son sindsyg - men det var altså også kulturen, der viste sig i reaktionen på denne handling, og der så jeg ingen syg kultur. Tværtom et samfund, hvor de kulturelt set sammen formåede at være i sorgen, bearbejde den og komme på den anden side. Hvor var det sindsyge i det? Jeg kan ikke se det.

Brugerbillede for Soren Andersen
Soren Andersen

Præcisering:

Når jeg taler om forfatteren til artiklen der bruger Breivik-sagen til at argumentere for sit lavvækst-synspunkt. Efter min mening ualmindeligt plat

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Det handler vel om at blive bedre til koalitionsteori, via refleksion. En forudsætning for empati, vil jeg mene. Vi som mennesker har den svaghed, at vi agerer på forhåndsviden, og knap så meget på erfaringer. Det gør det let at misinformere, eller aflede fra det der er essentielt. Om det er kollektivt selvbedrag, eller en lille elite - er ikke så afgørende. Spørgsmålet er hvordan man bryder den onde ring, altså misinformationen.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Jesper Wendt:

Kognitiv adfærdsterapi, hvor du arbejder med at få personen til at indse det uhensigtsmæssige i personens adfærd og holdninger. I bund og grund handler det om at få personen i bedre stand til at kontrollere sine følelser og impulsivitet.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Jesper wendt:

Glemte lige, det er ikke så meget informationerne man skal begrænse. Fordi en syg person vil altid kunne fordreje information så den passer med hans overbevisning.

Det er mennesker vi skal være bedre til at give fat i og få behandlet.

Brugerbillede for Peter Günther
Peter Günther

Norge som nation er stadigvæk tramatiseret og chokeret, hvilket vi forhåbentlig allesammen kan forstå.

For Norge gælder det om at finde en fælles holdning og beslutte hvad de synes konsekvenserne skal være indenfor deres definition af lov og ret, som alle vi andre kan vælge at have en mening om.

Den fælles-norske erkendelse af, at det kunne finde sted kan være et wake-up call til os andre om hvad der kan ske, når nogen, ligegyldig hvem og i hvilket ærinde begynder at isolere sig og skabe fundamentalistiske bevægelser.

Brugerbillede for carsten maasbull
carsten maasbull

Den norske kultur er næppe sindsyg. Men det norske samfund er klaustrofobisk og konform i en grad som minder om det gamle Østeuropa. At det klikkede for èn deroppe kan egentlig ikke undre.

"Anderledeslandet" lever i bedste velgående.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Vejen frem er ikke at kopiere Nordkoreas eller Pol Pot', eller Irans samfundsmodeller, der stræber efter at skabe ensartet tænkende borgere.

Når forfatteren argumentere for , at skolen skal skabe gode medborgere, så træder han faktisk i både Nordkoreas, Pol Pots og en masse andre politiske og religiøse fanatikeres fodspor, som netop omfattede indoktrinering via skolesystemet.

Det lyder så uskyldig og tilforladeligt, når man siger at skolen skal skabe gode medborgere - problemet er, at Hitler , Franco Stalin m v mente det samme.

Hvem definerer " den gode medborger" ?

Brugerbillede for Bill Atkins

Kloge betragtninger om mennesker og samfund - men hvorfor en psykopat skal være katalysator forstår jeg ikke.

Hvor mange psykopater skal der til før vi forstår os selv og vores samfund?

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Præcist Robert der er idealister fra alle sider, dewr gerne vil skabe konforme opdragelsesmetoder i fællesskabets ensretning... Det skyldes måske at det er den eneske måde man kan påtvinge et folk sin ideologi og færdigtstrikkede ideal..

skønt er det at vi ikke på den måde leve i et samfundsdiktatur, om det er facismen eller arbejderens eller "kommunistisk" eller "big man ruling" som i Libyen eller Bahrain så uendeligt forskellige som de lande dog er.... Diktaturer er de alle..

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

At dræbe 77 mennesker er ondt. Hvornår går et menneske fra at have begået onde handlinger til selv at være ond? Det skete for Breivik efter nr. 2 mord. Gentagelsen og det omfang gerningerne havde og har stadigvis er ondskab. Breiviks manglende anger er ondskab. Der findes onde mennesker.

Er man født ond? Det ved jeg ikke om man kan være, men det er også ligegyldigt hvordan man er blevet det. Spørgsmålet er hvad vi skal gøre med ondskaben og hvordan vi skal undgå ondskab udfolde sig i vores nærvær og så destruktivt, som Breivik har illustreret at udøve sin ondskab.

Kunne Breivik have fået samme opmærksomhed på sit fanatiske synspunkt uden at begå terrorhandlingerne? Det tror jeg ikke og det er et problem, at samfundet ikke vil høre på fanatismen. Hvis nogen undertrykkes, vil der komme oprør og det kom der...

Brugerbillede for Jacob Knudsen
Jacob Knudsen

Den gode medborger er der skrevet tonsvis af litteratur omkring og der er skrevet tilsvarende litteratur om hvordan man bedst danner til det, så længe der ikke er nogen der bestemmer hvilke teorier der er de bedste men at mangfoldigheden får lov til at trives, især i folkeskolen, opstår der ikke et diktatur..

Brugerbillede for Jacob Knudsen
Jacob Knudsen

Ordet ondskab er menneskelig abstraktion vi bruger for at kunne lægge afstand til noget naturligt som vi helst ikke vil sidestilles med, flokken af ulve er ikke onde selvom de jager den ensomme ren til dens død, de overlever blot. Breivik har været tæt på en åndelig død og har følt sig nødsaget til at forsvare sig, at han så ikke har været i stand til at gøre det igennem konventionelle midler, politisk eller igennem dialog er ualmindelig sørgeligt for 77 og deres pårørerende. Jeg forsøger ikke at forsvare Breivik på nogen vis, hans handling er utilgivelig, men samtidig også forventet desværre... Hvis ikke vi forsøger at forstå hans motiver, kan vi heller ikke komme handlingen i forkøbet næste gang, og ondskab er altså ikke et gyldigt motiv,

Brugerbillede for Bill Atkins

Kristina Jensen, jeg synes lige jeg må præcisere min anbefaling, idet jeg ikke er enig i din definition af 'ond' men:

det er et problem, at samfundet ikke vil høre på fanatismen

er jeg enig i - jeg er dog ikke sikker på andet end at Breivik havde den ytringsfrihed der tilkom ham som almindelig nordmand.

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

Min forståelse af ondskab er, når nogen begår en handling uden at være overvældet af empati for den skade denne begår mod en anden. Breivik burde være overvældet af medfølelse for de mange mennesker, der på Utøya tiggede, vrælede og kæmpede for at overleve. Uskyldige børn, som blot havde en anden orientering end Breivik. Det er ondskab.

Jeg tror i øvrigt alle mennesker indeholder ondskab, dog i mindre grad end Breivik, men at vi lærer at håndtere vores impulser og rationalisere os frem til det rigtige.

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

Bill Atkins, jeg tror samfundet tier fanatismen ihjel, fremfor at 'dyrke' den for åben skærm. Giv fanatikere taletid og lad dem møde modargumenter. Giv dem offentlighed og bring dem frem i lyset, så de kan møde omverdenen.

Brugerbillede for Rolf Hansen

Kristina Jensen:

Ondskab kan man reelt videnskabeligt oversætte til sygt sind. Vi kan alle i en eller anden forstand selvom vi er normale gøre onde handlinger, men det der definere om en handling er ond er hvad der ligger til grund for handlingen. Feks. hvis der var en der voldtagede ens datter vil de fleste nok være i stand til at blive så rasende at de er i stand til at gøre selvtægt., og reelt gøre onde ting.

Ondskab opstår på grund af psykiske lidelser fra skizofreni til personlighedforstyrrelser eller fysiske skader i frontal pandelappen der styrer hæmninger og empati kombineret med en enorm indelukket vrede.
I langt de fleste slemme tilfælde af seriemordere ligger der en barndom med fysisk vold, misbrug, isolation og generelt svigt eller direkte inddoktrinering fra forældrene hvis de er meget religiøse osv. Tit er det forældre der er meget dominerende og ja de udøver bare deres egen barndom. Det kaldes negativ social arv og det er vel egentligt den man kan definere som årsagen til alt ondskab.

Man kan også indoktrinere eller hjernevaske folk til at begå onde handlinger, og om man så kan kalde folk onde det synes jeg ikke fordi holdningerne er plantet i hovedet af en anden med onde hensigter.

Det værste man kan gøre imod fanatikere det er at forbyde deres religion eller noget i deres religion ligesom feks. i Frankrig hvor man forbød religiøs hovedbeklædning og ja det var som at hælde benzin på bålet og nu springer fanatikerne ud.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

og helt seriøst, tror I at *de fanatiske* stopper op helt passifistisk,blot ved at blive hørt ?

Jo jeg går ind for en meget stor grad af ytringsfrihed....

Men jeg tror nu ikke at lydhørhed i sig selv er et middel til forhindre at nogen ved voldelige midler ønsker at påtvinge andre deres ideal af et samfund.

Men uden at ville debattere,gør man måske de med den slags holdninger oprørske ? måske ikke...

Brugerbillede for Rolf Hansen

Maya:

Jeg tror vi får bedre af at se fanatikere som syge mennesker, Og ja det bedste ville være at få dem i behandling hos en der kunne høre på dem men også modargumentere og "opdrage" altså sætte grænserne for hvad der er iorden og hvad der ikke er og så længe personen ikke overskrider grænserne så vil personen blive hørt osv.

Det er hvad man reelt allerede gør, men det er kun hvis personen selv efter meget besvær kommer i kontakt med distrikts psykiatrien og bliver diagnostiseret med en personlighedsforstyrrelse og det sker jo kun hvis personen godt selv kan se at de tanker han render rundt med og hans adfærd ikke er helt normal. Og det er nok der vi skal finde problemet.

Brugerbillede for Kristina  Jensen
Kristina Jensen

Lige nu i Orientering på P1 fremfører man, hvorvidt Danish Defence Leage skal demonstrere i diverse ghettoer (ja, jeg ved godt at det er politisk ukorrekt at bruge det begreb). Udover den forventede blodpøl det vil afføde, så skal Danish Defence Leage da høres. Jeg synes de skal have TV-tid, så de kan blive mødt med modargumenter, hvorend de går hen i hverdagen, når først de er stået frem med deres nonsens.

Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Lad USA gennemføre en sandhedskommission med udbredt amnesti eller en retsproces med vidneudsagn til afdækning af begivenhederne omkring angrebene på WTC og motivationerne for at starte krigene i Aghanistan og Irak..

lad DK gøre det samme mht. deres krigsdeltagelser og medvirken til mord og tortur og ødelæggelser af i forvejen helt udpinte samfund..

og lad os derpå sammen vurdere vægten af Breivik’s ondskab.

Hvis de mest magtfulde i vores samfund ser det 21. århundrede som en nådesløs kamp om resurser, så vil vi snart have Breivik-kloner ude over det hele.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Ja jeg argumenterer heller ikke for at Breivik er syg , men hans måde at ville øndre samfundet på er ondskabsfuld og taler kun til de der ikke går ind for at nå andre gennem fredelige midler....han skal da naturligtvis spærres inde og egentligt burde man kunne spærre ham inde hele livet, eller til han anses for reelt angrende og fortrydende sine metoder, hans ideologi er facistisk/nazistisk og ikke man man skal forbyede folk at tale om det, men hans handlinger er jo bevis på at det ikke hos ham kan blive ved fantasier... Og derfor udgør han naturligtvis også uden at være sindsyg en varig fare for alle også fremover, der ikke deler hans synspunkter .. Så loven bør laves om så mennesker der reelt truer vores demokrati kan være indespærrede så længe de står for samme holdninger, som de igennem morderiske eller voldelige handlinger har forsøgt at tvinge
samfundetsamfundet til at underkaste sig

Brugerbillede for Ellen Kjær

Når syv ud af ni symptomer er til stede for at han er psykopat, er han vel psykopat. En psykopat der bliver politisk er noget af det værste for et samfund, for med det kan følge mord endda massemord. At han så samtidigt har trænet sig selv med krigsspil og undgået menneskeligt selskab, har gjort det hele meget værre og har afstedkommet handlingen.

At lægge skylden på det norske samfund, der langt fra er perfekt, er ikke rimeligt.

Brugerbillede for Thorsten Lind
Thorsten Lind

Vores kultur?

Hollywood.........................................................Utøya

Amerikaniseringen er over os,
men medaljen har en bagside!

@carsten maasbull:
."Anderledeslandet" ligner DK.
Næste gang er det måske en dansker,
det klikker for!

Mvh Th

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Psykopater findes i alle slags samfund og i alle kulturer. I lande med høj og lav vækst og i udviklede samt i ikke-udviklede lande.

Den næste "Breivik" kan komme i Danmark, men såmen også alle mulige andre steder.

P.t: bliver mennesker slagtet af folk med et bestemt samfundssyn, i f.eks Nigeria.

Brugerbillede for Bob Jensen

"Jeg har mødt et betragteligt antal mennesker, som har begået forfærdelige handlinger. Men aldrig en person, som jeg ville kalde ’ond’. Én, det ikke var muligt at se som et menneske. Handlinger kan være onde, som Breiviks 22. juli og som hans nazihilsen i retten. Men han er stadig et menneske."

Jeg synes christie manipulerer de mulige opfattelser her. Ifølge ham er det nu ikke muligt for et menneske at være ondt. På en eller anden måde har han defineret ondskaben ud af mennesker så det kun er deres handlinger, der er onde. Altså kan mennesket nu pr definition ikke være ondt længere. Jeg forstår godt hans fempunktsprogram, og kan for så vidt gerne tilslutte mig det, selv om han slet ikke taler højt om det faktum at alle overvældende kræfter arbejder i den modsatte retning og derfor er der mere tale om ønsketænkning end om program.

Jeg synes at det er værd at holde sig for øje at selv om man måske godt kan regne breivik for psykopat, og selv om norge, og endda til en vis grad danmark er blandt få lande hvor der stadig er en vis "grundtvigiansk" menneskelighed, så er det noget der er på vej ud, som christie godt nok ogsaå berører, men ikke rigtig accepterer som fakta.

Lad os huske på hvordan der har været i krigstid - og her tænker jeg ikke på de sidste par kolonikrige, som mest har haft karakter af usa-ledede politiaktioner, men alle tidligere krige i historien. jo længere tilbage, og jo længere borte fra "civilisationens centrum, jo mere barbariske har de været. Jo mere har der været en tendens til onde "handlinger".

Når han separerer ondskaben fra menneskene selv som mulighed ved at definere ondskaben som handlinger, og dermed definerer onde mennesker som en (tabuistisk) umulighed, fremmedgør han os fra ondskaben.

Selvfølgelig kan næsten al ondskab forklares ud fra opvækstbetingelser, og det er den civiliserede måde at gøre det på.
Men når man kan træne en børnehær i congo til at skære læber og bryster af andre mennesker, eller når japanerne voldtog nanking i ww2, er der så alligevel ikke brug for en begrebsvinkel hvor man har brug for en iboende kapacitet for ondskab, ikke blot separere ondskaben ud som handlinger begået af et essentielt rent, u-ondt menneske?

Og altså, hvis mennesket har en iboende kapacitet for ondskab, hvorfor så ikke være realistisk og kalde de mennesker hvori det udvikler sig og "blomstrer" for onde i stedet for blot at kalde deres handlinger onde?

Jeg mener christie er i færd med at manipulere en væsentlig problemstilling ud af vores begrebs- og bevidsthedsunivers,

Brugerbillede for Marta Sørensen
Marta Sørensen

Enig, Bob Jensen. Det er forældet at opfatte menneskets essens som god, hvorefter samfundet, fjernsynet, VKO-regeringen eller andre skræmmebilleder kan forplumre den. Faktisk minder det en del om det kristne "had synden, men elsk synderen"-påbud, som om de to var adskilte i den virkelige verden. Mennesket er summen af dets handlinger, og hvis ikke Breiviks handlinger kan klassificeres som onde, giver begrebet ikke rigtig mening.

Desuden mener jeg, at Christies fempunktsprogram er en joke og de første fire punkter decideret forkerte. Lad os tage dem i rækkefølge:

1) Mængden af "krigselementer" var meget større i Norge fra Anden Verdenskrig og før, end den er i dag med to verdenskrige samt svensk og dansk undertrykkelse som et par eksempler.

2) Norge er et af de mest økonomisk lige lande i verden - for ikke at nævne et af de rigeste. Ligheden er muligvis faldet i forhold til, hvad de var for 10-15 år siden, men set over en længere periode er den vokset.

3) Børn og unge kan næppe siges at være gemt af vejen sammenlignet med for fx 100 år siden, hvor de knap nok blev betragtet som børn, men arbejdede fra morgen til aften og var ude at tjene som 14-årige. Desuden vil ingen vel hævde, at der nu om dage er for LIDT fokus på børn og børneopdragelse. Tværtimod; hvis man skal tage DK som pejlemærke, er der nærmest for meget - artiklerne her i Information er et glimrende eksempel på den tendens.

4) Hvornår har uddannelse ikke handlet om at reproducere kundskaber og blive prøvet i disse?

Punkt fem er muligvis sandt, men selvom alle fem påstande var sande, mangler Christie stadig at påvise en kausal sammenhæng mellem dem og Breiviks handlinger samt anvise, hvordan nulvækst, deling og borgerdyder præcist skal sænke mængden af voldspsykopater frem for bare at være komplet intetsigende floskler.

Brugerbillede for Ellen Kjær

Mennesket udvikler sig kun sammen med andre mennsker og hvis deres egoisme ikke ændres til noget mere modent, kan den forhindre dem i at blive gode.

Ikke at tro på det gode i mennesket, kan blive fatalt og håbløsheden kan indfinde sig. Et menneske der ikke er opdraget i fornedrelse og afmagt, eller er blevet gjort til gudelignende væsner af deres forældre, er villige til at udvikle deres ego sammen med andre i en social og kærlig retning.

Et ondt menneske er et menneske der ikke har empati overfor sit offer og offerets familie, et ondt/godt menneske er en der fortryder og vil straffe sig selv resten af livet over et han har gjort.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Bretvik er ikke en afviger. Der er ca. 8000 danskere der dagligt laver præsis det samme som Bretvik. De er ansat af bankerne og våben industrien til at udkæmpe den private opiumskrig i afghanistan.

Brugerbillede for Ellen Kjær

Samfundene er ved at blive syge,men ikke specielt det norske samfund.

Der er meget krigskultur fremme for tiden og det er ikke mere uskyldigt rollespil i skovene, hvor modstanderne var orker, nu spilles der ikke meget rigtigt rollespil på nettet mere. Krigsspillene er pointorienterede og det drejer sig kun om at udrydde og skrabe til sig.

En ny krigerkultur er under opsejling

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Ja, det er jeres virkelighed - og kultur, som også er sindssyg.

Væmlig hilsen en desperat efterspørger af en livsvarig vaccine. - Som Breivik også skulle have haft.

Brugerbillede for Jakob Pedersen
Jakob Pedersen

Sundt og vist at vende blikket indad. Vigtige refleksioner. Jeg synes dog at angrebet på TV-skærme virker misforstået, -de kan på mange måder medvirke til at bringe mennesker nærmere hinanden -bl.a. her. Man kender i Norge meget til at bruge skærmen som udviklingsredskab på det mellemmenneskelige område, spørg f.eks. Haldor Øvreeide

Brugerbillede for Jakob Pedersen
Jakob Pedersen

Den vigtigste pointe her er for mig at se, at disse ekstremister ikke ophører med at være mennesker, fordi de begår hvad vi kan kalde onde eller monstrøse handliger. De kommer alle fra noget (her taler jeg ikke om 'det onde' men om helt almindelige menneskelige træk) som enhver af os vil kunne genkende i os selv.
Det er her samfundsansvaret ligger og derfor også den enkeltes ansvar.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Lykken er at vide, hvad der er "normalt".

Norge er et retssamfund og gudskelov for det. Når ikke engang indehaverne af den største retspsykiatriske erfaring og ekspertise kan blive enige med sig selv og hinanden om, hvorvidt massemorderen Anders Behring Breivik er ond og tilregnelig eller syg og utilregnelig - hvad andet er der så tilbage end at overlade afgørelsen af, hvor han skal tilbringe resten af sine dage, til domstolene?

Hans egen påstand om frifindelse med henvisning til, at han handlede i "nødværge", er der ingen, der har villet købe. Ikke engang hans beskikkede forsvarsadvokater. Og selv de mest rabiate og højtråbende "mentorer" i hans mere eller mindre imaginære "netværk" af ligesindede har så travlt med at lægge afstand til hans metoder, at han efterhånden må være det mest ensomme og foragtede menneske i hele Norges land.

Så mon ikke vi kan sove roligt om natten i bevidstheden om, at varulven og voldspsykopaten Anders Behring Breivik i hvert fald aldrig bliver sat på fri fod igen?

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Det er neuroriskt at tro der er en virkelighed, det er sindsygt at tro man er centrum for den.

Det gode og det onde er ikke adskilt, det er kun vores erfaringer der adskiller sig, som definitionen egentlig drejer sig om. Er det svært for en at begribe opfindes
Gui, for den gode så denne også kan gøre det onde.

Når der prædikes "din egen lykkesmed" i det fædreløse samfund bliver der krig, Breivik en helt naturlig konsekvens af dette.

Sider