Klumme

Agurketiden er over os

Tænk, hvis vi brugte pusterummet til at diskutere andet end marxistiske klicheer og flæsk med persillesovs
Debat
30. juli 2012

Det halve af Danmark er på ferie – mindst. Også overtegnede, der nu kortvarigt huserer i Monaco, hvor den russiske mafia uheldigvis har overtaget det meste af festen på fyrstendømmets stangdyre hoteller.

Det betyder blandt andet, at de fancy restauranter, der før diskede op med champagne til diskrete italienske og franske familier, hvor børnene er artigt velklædte og spiser moules frites - samt en god portion englændere i skattely - nu i stedet skal kunne håndtere det kyrilliske alfabet, samt en mængde overvægtige, ældre, blege russiske mænd, der konsekvent ledsages af unge solbrune Barbie-kvinder og skrupforkælede unger uden grænser af nogen art. Trofækvinderne selv har andre problemer, f.eks. vægten af de mange sindssygt dyre tasker og bling-bling-juveler, de skal slæbe rundt på i den bagende sydfranske sol. Nå, ja – og botox-læberne, der ikke altid er faldet lige heldigt ud.

Set herfra er der godt nok lysår til Danmark, hvor de tapre tilbageblevne kan glæde sig over to ting: Det pludseligt så varme vejr – belønningen for seks måneders vinter og regn, mindst. Samt at agurketiden, det briterne ikke uden grund kalder The Silly Season, indtil videre har været så nådig kun at diske op med to historier: Enhedslistens mere eller mindre revolutionære kadrer – hvor Jyllands-Posten konstant har held med at finde fortsat flere eksotiske typer fra partiets periferi, som ledelsen kan tage afstand fra – samt arbejdsforholdene på en restaurant nær Vejle, som er i tvekamp med fagforeningstrop-perne fra 3F.

Begge agurker har potentiale til fermt at visne, inden sommeren er forbi, hvorfor de er som skabt til sæsonen. Fordi begge historier kan camoufleres som såkaldt ’seriøse,’ så medierne kan interviewe endeløse rækker af historikere, eksperter, sociologer og arbejdsmarkedsforskere, mens man venter på at virkeligheden skal indfinde sig.

Realiteten er naturligvis, at Danmark står med noget større problemer end gamle marxister og vor på mange måder glimrende model for forhandlinger på arbejdsmarkedet. F.eks. at så mange lavtlønsjob flytter til udlandet fordi – som en direktør for en nu lukket popcornfabrik udtalte til Berlingskes Mads Kastrup i sidste uge – lønnen for den slags arbejde er 3000 kroner i Ungarn, mens den er 25.000 kroner her til lands. »Det er ikke de ansattes skyld,« som han sagde. Så det fik de at vide, da de alle blev fyret. Man kan ikke drive en virksomhed, hvis den bestandigt giver tab. Og det gjorde popkornfabrikken for andet år i træk. Nu giver den overskud i Ungarn, men den danske direktør er bekymret for Danmark. Som han meget rigtigt siger, så får danskerne konstant at vide af politikerne, både til højre og venstre, at de bare skal uddanne sig noget mere. Så vi kan blive de dygtigste i verden. Skidt med at alle de manuelle job flytter, hvis bare vi kan beholde dem, hvor videnskomponenten vejer tungest.

Men det er jo et bluffnummer. Alle kan ikke ende med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Der er brug for at også folk med kortvarige uddannelser kan finde beskæftigelse i Danmark. Men når hele lokalsamfund lukker ned, skabes der kun en nedadgående spiral. Der forbruges mindre, når man er på kontanthjælp eller dagpenge. Og det bliver mindre attraktivt at investere i de ørkenområder af lukkede fabrikker, der står tilbage som et trist mindesmærke over tidligere tiders foretagsomhed.

Hvad er svaret? Den førnævnte direktør er ikke i tvivl: Danmark kommer til at ende med en model med mere økonomisk ulighed. F.eks. for at skabe nye job i servicesektoren. Ikke fordi ulighed i sig selv er attraktivt. Som han ganske rigtigt siger, er det en stor fordel for alle – ikke kun for de fattigste – at leve i et samfund, hvor afstanden mellem top og bund er til at overse, så direktøren trygt kan sende sin datter på cykel i den lokale skole uden at være nervøs for kidnappere eller socialt betinget vold og kriminalitet. Men fordi vi ellers taber i konkurrencen om at fastholde job, der i globaliseringens ubønhørlige navn, flytter til lande, hvor lønnen er lavere. Det er svært at pege på en anden vej – selv om Informations læsere givet vil mene, at den findes. De er dog velkomne til at sende gode forslag til nedenstående mail:

anra@information.dk

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på USAnu.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Selvfoelgelig skal vi have vores blue-collar jobs tilbage, men det bliver hundesvaert. Den siddende regering er trods sine oevrige kvaliteter naermest en forhindring. Flere ministre mener i fulde alvor at arbejdsloese metalarbejdere skal omskoles til omsorgsjobs som det tyder paa vil blive svaert at besaette i fremtiden.

Den eneste grund til at et saa absurt synspunkt kan fremsaettes maa vaere, velfaerdsstatens succes der har kammet over. Naesten alle politikere er nu skolelaerere+ og har naesten ingen erfaring paa et fabriksgulv. (Min egen er sandt at sige ogsaa beskeden, men har dog proevet at passe en standsemaskine).

Her i England er der svage tegn paa at noget produktion flyttes tilbage fra oesten. Det var naturligvis ingen tilfaeldighed at aabningsceremonien ved OL var domineret af en stor workshop der smedede den ene ring. Den engelske model er dog svaert spiselig. Omend loenningerne ikke er paa kinesisk niveau, saa er de betydeligt lavere end de danske.

Det kan gerne vaere at Marx politiske implikationer er godt foraeldede, men hans oekonomiske analyseapperat er nu ikke helt uddateret og bliver det formodentlig aldrig. Maaske skal vi se paa vores reproduktionsomkostninger - de smaa familiestoerrelser og den udbredte sygelighed.

Lise Lotte Rahbek

Hmm.. det forekommer mig at økonomi gøres til målet og ikke midlet.
Lad os nu i første omgang tale om det samfund, den regering der sitter på magten vil styre os hen imod,
og hvordan vi når derhen.

Jeg er da skideligeglad med om Danmark er et af de 15 rigeste lande i verden,
hvis vi efterlader vores gamle, syge og alle de andre, som ikke bare lige kan skaffe sig en legal indkomst til elendighed og deroute.

Økonomi er ikke et mål.
Økonomi er et middel til opnå det bedst mulige samfund for ALLE.
Men det kan være det ser anderledes ud fra en fashcionabel restaurant fyldt med russisk mafiamedlemmer i Monaco.

Henrik Bjerre

@Lise Lotte

Hvis du mener at Danmark bare tilnaermelsesvis efterlader gamle, syge og alle andre , som ikke bare lige kan skaffe sig en legal indkomst til elendighed og deroute - maa du ud og se dig om i verden.

Jeg kan anbefale loerdagsmarkedet her rundt om hjoernet i Burnt Oak. Det tiltraekker mange pensionister, der proever at finde noget billig mad. En kvinde paa 80, der gaar rundt i sine sutsko og en 30 aar gammel frakke, uden taender, og haar der aldrig kommer til frisoeren er ikke noget saersyn.

Og det bliver det heller ikke i Danmark hvis vi ikke faar gang i vores fremstillingsvirksomhed igen.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Brøndum

Først og fremmest - skrev jeg - må vi tale om hvad det er for et samfund, som denne (og den næste regering, og den næste, og den næste.. osv) vil styre os i retningen af i Danmark.
Det er målet vi skan snakke om - hvor skal vi hen.
dernæst kan vi tale om, hvordan vi når derhen.

HVIS
man ønsker et samfund som er blandt verdens 15 rigeste på et eller andet internationalt index, så vil skulle bringes ofre. Og det vil blive blandt dem som ikke kan gøre modstand.
Sådan er det altid.

Hvis man derimod vil arbejde på et samfund, hvor alle, høj som lav, har en plads, så er der muligvis ikke fokus på også at være blandt verdens 15 rigeste.

Jeg har ikke råd til at rejse, og jeg tror naturligvis på dig, når du siger du ser grusom fattigdom der hvor du bor. Hvis du samtidig skulle være i færd med at fortælle, at vi burde skamme os i Danmark, for vi har det så godt så godt, så godt og detder, så har jeg også fået dén besked.
Og det forstår jeg også og jeg skammer mig naturligvis i en vis udstrækning over at jeg har tænder, når rigtig mange af verdens fattige ikke har nogen.

Uanset hvilken diskussion om fattigdom og rigdom der kommer op, er der altid een der kan fortælle nedslående beretninger om tilstande i udlandet og hvad fattigdom er.
Ja.

Jeg var igang med et emne om Danmark og hvor vi skal hen.

Jeg kan ikke tale med om fattigdom i andre verdensdele. Jeg er ikke kosmopolit.

Men jeg ved noget om Danmark og danskere, som jeg bidrager med.
Det kan godt være det er dybt ligegyldigt når man sidder og ser på gamle fattige tandløse koner i et uland.
Det kan jeg godt forstå.
Men du må også prøve at forstå, at tandløse koner i udlandet ikke nødvendigvis er det første jeg tænker på, når vi taler om visioner for Danmark.

Henrik Bjerre

@Lise Lotte

Beklager min maglende praecision. Burnt Oak ligger i Nord-Vest London.

Lise Lotte Rahbek

Og..?

Henrik Bjerre

Regnes vel ikke som et U-land - trods alt.

Lise Lotte Rahbek

Det er sandt.

Jeg har lige opdaget, at jeg er plasket i med begge ben endnu engang.
Denne blog handler ikke om Danmark set indefra, men Danmark set udefra
og det er jo et ganske andet perspektiv.

(Engang lærer jeg nok at holde fødderne ude af spinatbedet- måske )

Kaspar Olsen

I det mindste har AnneGrete Rasmussen pli nok til ikke at hakke ned på omskæringsdebatten der pt. er interessant som et ægte amerikansk retssaldrama "fra syden".
(Som set på film)

Henrik Darlie

"Det er svært at pege på en anden vej – selv om Informations læsere givet vil mene, at den findes."

Hvad er egentlig budskabet her?
At det er svært at tænke sig om?
At informations læsere har for megen eller for lidt 'fantasi'?

Hvad med at skrive om noget væsentligt,
f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Great_Pacific_Garbage_Patch

Inger Sundsvald

Det er slet ikke så dårligt, at vi i år ikke skal se Dansk Folkeparti sætte dagsordenen med sindssyge krav om udlændingestramninger og lovkrav om højere straffe. Konflikten i fagbevægelsen kan kun risikere at gøre nogle klogere, og der er jo nok af arbejdsgivere at hive frem som dårlige eksempler, når de f.eks. bliver grebet i storsvindel.
http://avisen.dk/arbejdsgiver-boss-i-massivt-loenfusk_178515.aspx

Popcorn og også danske designermøbler vil jeg anbefale fabrikanterne at forsøge at sælge i Polen, når de nu er der. Her i landet vil jeg håbe man finder andre produkter, hvis der da bliver råd til popcorn og designermøbler.

Personligt har jeg ikke nævneværdigt diskuteret hverken flæsk med persillesauce eller andre af de emner Information mener vi skal interessere os for. Omskæring og prostitution er ikke opløftende emner og efterhånden noget enerverende.

Inger Sundsvald

Det kan godt være at der er stangdyrt i Monaco, men her kan man jo også foretage et valg, og bevæge sig lige over grænsen til Nice og opland. Brokke sig kan man næsten ikke være bekendt.

Doris Møller

Hej Annegrethe Rasmussen

Du efterlyser forslag til, hvor folk uden en (længerevarende) uddannelse kan finde beskæftigelse.

Jeg er godt klar over, at du forestiller dig, at der skal være tale om en eller anden form for produktion af varer, der kan sælges – noget i retning af denne popcornfabrik, der desværre måtte lukke, således som du skriver.

Men dér må jeg skuffe dig. Sådan som jeg ser på det, er tabet af en fabrik, der laver popcorn ikke nogen katastrofe.

I en verden, der trues af miljøkatastrofer, klimakatastrofer, råvaremangel og alle mulige andre kriser, tror jeg, at det er nødvendigt, at vi finder ud af, hvad ressourcerne skal bruges til. Og her er popcorn ikke lige det første, jeg kan komme i tanker om. Og hvis du er af den mening, at enhver produktion er god, hvis bare den kan transporteres ud i verden og sælges med fortjeneste, så må jeg igen skuffe dig. Vi skal væk fra at transportere alverdens ting kloden rundt.

I øvrigt er jeg også godt træt af ordet ”beskæftigelse”. Jeg synes ikke, at nogen som helst mennesker skal beskæftiges, og følgelig heller ikke mennesker uden en (længerevarende) uddannelse. Derimod er det en fordel for alle mennesker og for skatteborgerne, hvis folk kan finde et arbejde, de kan leve af.

Her kommer mit forslag:

Jeg foreslår, at staten opretter statshusmandsbrug. Hvor har vi hørt om den slags før?

Jo, for ca. 100 år siden begyndte staten at oprette små landbrug, som folk kunne overtage på fordelagtige betingelser. Jeg husker fra min barndom (Nej, jeg er endnu ikke 100 år!), at en familie med en børneflok godt kunne leve af sådan et lille landbrug med f.eks. 10 tønder land og lidt dyr.

Gårdene ligger der endnu! Mange af dem er ikke beboede. Derfor kan planen iværksættes straks.

Og nu hører jeg for mit indre øre et væld af indvendinger. Jeg skal prøve at imødegå dem:

• I vore dage kan man ikke leve af et lille landbrug! Det er jo derfor, at landbrugene er blevet større og større.

Svar: Hvis alternativet er kontanthjælp, må samfundet kunne se fordelen ved ordningen og sørge for, at udgifterne til forpagtning/leje er minimale. Måske kunne de pågældende endda få en slags vederlag for, at de passer stedet (se nedenfor). Til gengæld forpligter de sig til at dyrke jorden økologisk, sådan at grundvandet skånes.

• De vil gå i hundene! Se bare, hvordan det går for Låsby-Svendsens lejere!

Svar: Disse landbrug skal naturligvis kun tildeles folk, der magter opgaven! Og der skal selvfølgelig være tale om typer a la Bonderøven, som elsker den form for tilværelse, hvor man dyrker sin mad selv og begrænser forbruget af købte varer.

• Det vil blive alt for dyrt!

Svar: i forvejen bliver der jo udbetalt astronomiske summer til landbrugsstøtte. Det tales der bare ikke så meget om. Derimod ser mange samfundsdebattører skævt til syge og ledige og har ondt et vist sted over de penge, de syge og de ledige får at leve af.

For en del år siden blev der talt om, at landbrugsstøtten burde omlægges fra støtte til produktion til en form for støtte til forvaltning af landskabet. Den ordning var dengang mest oplagt i Sydeuropa, hvor man har små bjerglandbrug, der overhovedet ikke er rentable. Jeg kan huske, at man sagde, at landmændene skulle kunne belønnes for at være en slags kustoder, altså nogle, der tog vare på landskabet og sørgede for, at naturressourcerne blev bevaret, herunder grundvandet.

Sagen er jo, at støtte, der gives til produktion af fødevarer, forvrider konkurrencen, sådan at landmænd i andre verdensdele går fallit. Derfor synes jeg under alle omstændigheder, at en omlægning af landbrugsstøtten er tiltrængt. Og pengene kunne meget passende bruges på disse små landbrug, som kunne give levebrød til mange mennesker.

Michael Kongstad Nielsen

Agurketiden burde ikke være der. For der sker hele tiden noget vigtigt rundt om i verden, og der er altid nogen, der ikke er på ferie, og hele den sydlige halvkugleugle har i øvrigt vinter. Der foregår meget i verden, selvom normafhængige danskere går rundt i Monaco og rakker ned på de andre normafhængige, der ikke kan finde ud af at gøre andet, end hvad normen dikterer.

Der vil altid være en praktikant eller to på aviserne om sommeren, uprøvede navne, der kan udfolde deres talent og puste de gamle i nakken, klø på med interssante historier om begivenheder fra nær og fjern. Men får de lov? Eller vil medierene fastholde idéen om agurkeketid, så de gamle navne ikke bliver overhalet?

I "agurketidsartiklen" ovenfor har vi en omvandrende tilbeder af det etablerede samfunds klasseforskelle, og af troen på, at de rige skaber arbejdspladserne. Faktisk tilbedes øget klasseforskel, for dermed kommer arbejdspladserne vrimlenede. Det skal forstås på den måde, at hvis vi i Danmark fik en mere ydmyg underklasse, som kunne matche underklasserne i f. eks. Ungarn, hvor det meget vigtige produkt "popcorn" kan produceres af den meget vigtige direktør, med den meget søde datter, der helst ikke skal kidnappes, med overskud, fordi arbejderne går for lud og koldt vand, for slet ikke at tale om kineserne, dem skal vi lære at matche, så kan der komme overskud i kassen til fabriksejerne. Alt det går skribenten rundt i Monaco og funderer over.

Nu skal man ikke bruge for mange kræfter på folk, som man ved er uden for pædagogisk rækkevidde, men jeg vil alligevel minde om, at gini-koefficienterne er klart højere i de EU-lande, der klarer sig dårligst (Sydeuropa), end i de lande, der er kommet nogenlunde helskindet (indtil videre) gennem krisen (Nordeuropa). Det fortæller en historie om, at stor ulighed ikke skaber arbejdspladser, og at samfund i fremdrift kommer af fællesskab.

Grethe Preisler

Hvad skal vi arme forkælede danskere leve af,når den sidste patriotiske popkornsfabrikant i Danmark har flyttet sin fabrik til et lavtlønsland uden fagforeninger og offentlige velfærdsordninger? - Efter at have bragt sin formue i sikkerhed i skattely i Monaco og Sweitz, og hvor dannede mennesker med god smag og gode manerer ellers opbevarer deres surt sammenskrabede rigdom.

Kommer tid, kommer råd, Annegrethe.

Når den russiske mafia om nogle år har overtaget ikke kun det meste af festen, men hele festen på fyrstedømmet Monacos stangdyre hoteller, hvor de breder sig i al deres blegfede vælde i selskab med deres uopdragne yngel og trofækvinder med botoxlæber og siliconebryster, så der ikke er til at være for dannede mennesker, så kan vi jo overtage monegaskernes rolle som servicefunktionærer for blomsten af den vestlige verdens højkultiverede økonomiske elite.

Bortset fra klimaet (som til den tid måske har vendt sig til vores fordel) er vi jo allerede leveringsdygtige i alt, hvad den nye økonomiske verdenselite på gennemtræk i Skandinavien kan ønske sig. Fra kongehus til spillekasinoer, luksushoteller og gourmetrestauranter og til Danish Design i møbler, arkitektur, porcelæn, pelsværk og guld- og sølvsmedekunst.

Nu mangler vi bare lige at få dresseret medlemmerne af den hjemlige underklasse til at kende deres plads og optræde lige så servilt overfor det nye pengearistokrati, som underklassen på Middelhavskysten.

Men bare rolig Annegrethe - det skal de nok få lært, når de sidste rester af velfærdsstaten Danmark er endt på historiens mødding.

Michael Kongstad Nielsen

Monaco er et uudgrundeligt helle. Men udenfor hellet brager livet løs. Dette frygtelige liv, hvor lavadelen og nedefter huserer, og hvor de nederste klasser skaber frygt i overklassen, men også giver overklassen den tro på livet, at pøblen kan komme ind i fabrikkerne og skabe noget overskud til dem. Ak ja, menneskene burde være bedre ved sig selv og hinanden.

Doris Møller

Grethe Preisler, du forstår virkelig at give en malende beskrivelse af situationen. Jeg ser det for mig:

Danskerne som servile tjenere for blomsten af den økonomiske elite fra Rusland!

Jeg har faktisk selv overværet disse russeres fremfærd på en rejse i Egypten med sidste stop ved Sinai-halvøens strande. Kontrasten mellem pyramidernes og faraonernes mysterier på rejsens første del og mafia-typerne med trofæ-kvinder på stranden var overvældende!

Men så mange nyrige russere er der vel heller ikke, at vi kan leve af at betjene dem. Mon ikke, at der snarere bliver tale om kinesere? Altså blomsten af Kinas økonomiske elite? Jeg tvivler på, at kinesere opfører sig lige så brovtende som disse russere, heldigvis!

Jeg ser det for mig: Vikingetyper af Svend Aukens størrelse med forklæde på, der servilt og bukkende betjener små bitte kinesere og opfylder deres mindste ønsker til punkt og prikke!

Henrik Bjerre

Nu bliver jeg noedt til at vaere mere skolelaerer+ end vanligt:

Annegrethe Rasmussen indledte med at opfordre til en serioes debat om fremtidige jobs til ufaglaerte/faglaerte - skal vi ikke tage den op naar galden nu har faaet frit loeb over Monaco og russere?

Min aeldste soen har netop haft to unge russere fra Yekaterinburg paa besoeg, og vi fik fornoejelsen af at servere morgenmad for dem efter et grundigt besoeg i det Koebenhavnske natteliv. Unge, energiske - fulde af beundring for Danmark "where everything is done right" - og saa foldede de som de foerste gaester nogensinde i denne aldersgruppe paa eget initiativ sengetoejet sammen efter brug. Jeg haaber ikke de laeser denne traad. Der er udbredt korruption i Rusland og flere gangstere end mange andre steder, men derfor er det store flertal jo lige saa lovlydige som i andre lande.

Og saa til min feministiske kasket: Er Erika Jongs stoette til aeldre amerikanske kvinder, der farvede deres haar lilla og gik i loese garbadine-bukser dengang i halvfjerdserne gledet ud af bevidstheden? "Trofaekvinder", "Botox" etc. - jeg troede enhver havde ret til at pynte sig eller lade vaere, og glemmer aldrig en positiv kommentar, uanset om jeg synes udfaldet er smagloest. Det generelt fordoemmende boer findes i andre spalter.

Doris Møller

Hej Henrik Brøndum

Jeg tror, at du har misforstået noget!

Mit forslag (30/7 kl. 20.47) til, hvad folk uden uddannelse kan leve af, er skam seriøst ment. Jeg er godt klar over, at forslaget ikke er velegnet til alle. Men det er der vel heller ingen, der forlanger.

Masser af mennesker går ind for ”simple living” og ”kort vej fra jord til bord”. Desuden kan man på ganske lidt plads dyrke de ting, som det moderne nordiske køkken efterspørger: Lokalt dyrkede grønsager, bær, frugt og urter, så som skvalderkål, brændenælde, ramsløg osv. Bybefolkningen er villig til at betale ganske pænt for en portion skvalderkål, som egentlig kommer af sig selv, uden at man gør noget! (Jeg ved det, jeg har selv have).

Hvis du oplever en ”kant” i denne debat, eller noget galde, som du skriver, så er galden vel snarere rettet mod den økonomiske elites dominans. Det gælder i hvert fald for mit vedkommende.

Det er traditionel økonomisk tænkning, der præger samfundets udvikling, og politikerne evner tilsyneladende ikke at tænke nyt. Og se så, hvad traditionel økonomisk tænkning har medført af ulykker!

Jeg ser ikke i Annegrethe Rasmussens tilgang til emnet noget brud med denne traditionelle økonomiske tankegang. Men det er positivt, at hun efterlyser forslag!

Hvad angår russerne har ingen vel påstået, at ALLE russere er som Annegrethe Rasmussen beskriver, og som jeg også skrev. Det er velkendt, at Rusland har en gammel og blomstrende kultur. Så det er ikke russere som sådan, der kritiseres.

At eje mange penge gør åbenbart noget ved folk, som ikke altid er behageligt at opleve. Hvad angår de russiske trofæ-kvinder generede det mig ikke det mindste, at de havde siliconebryster og botox-læber! Det må de selv om. Det, der generede mig, var, at de udstillede disse nøgne siliconebryster på en strand i et overvejende muslimsk land! Og den højrøstede brovten generede mig.

I øvrigt er det da også ganske realistisk at forestille sig, at der kommer mange pengestærke kinesiske turister til Danmark i fremtiden, og at masser af danskere kan få et job med at betjene dem.

Det, jeg kunne tænke mig af denne debat, er bare, at man medtænker forandringer i samfundet af økonomisk, politisk, miljømæssig, bygningsmæssig og kulturel art sammen med skabelse af nye jobs til mennesker, der ikke har en (længerevarende) uddannelse. Og det er i det lys, mit forslag om oprettelse af små landbrug skal ses.

Grethe Preisler

Doris Møller,

Det var nu ikke lige de nyrige medlemmer af den ukultiverede "russiske mafia", jeg havde i tankerne som objekter for vor hjemlige turistbranches fremtidige bevågenhed.

Så langt fra og tvært imod. Der må være noget du har misforstået.

Disse russiske opkomlinge har nok ikke større sans for de udsøgte luksusartikler, vi danskere excellerer i at brande os på over for udenlandske gæster med penge på lommen, end bønder har for agurkesalat.

Nope! De turister, jeg mener vi skal satse på i fremtiden, er det fra fyrstedømmet Monacos engang så fancy restauranter og hoteller snart fordrevne sande aristokratti bestående af kultiverede franskmænd, italienere og englændere i skattely med samt deres artige, velklædte moules frites-spisende poder.

Så kan monegaskerne for min skyld godt beholde de russiske gullaschbaroner, indtil disse nyrige plebejere har været overklasse længe nok til at spise pænt med kniv og gaffel og i det hele taget gerere sig lige så dannet og kultiveret som dem, der var født med et Fabergé æg i bleen og en stab af servile opvartende ånder til at tørre sig i bagen.

Moral: Nye penge lugter grimt, men gammel rigdom har en himmelsk duft. Og det tager som bekendt tre generationer at frembringe en gentleman.

Henrik Bjerre

@Doris Moeller

Jeg anbefalede din kommentar - og jo, jeg mener bestemt dit bidrag er serioest og boer udforskes. Det er vil vaere interessant at se om downsize i landbruget er muligt. Men EU skal jo ogsaa overbevises - jeg har naesten ingen forstand paa omraadet,

Inger Sundsvald

Her i agurketiden må man også huske at pudse de humoristiske briller.

Lise Lotte Rahbek

Inger Sundsvald
Jep - ellers må man spørge, om man kan låne et par af naboen. :)

Doris Møller

Hej Henrik Brøndum

Så må du undskylde. Jeg har endnu ikke rigtig haft min opmærksomhed ved den funktion, der går ud på at anbefale. Hvis jeg vil fortsætte med at debattere her på Information, er det klart, at jeg i højere grad må lægge mærke til den og selv anbefale andres kommentarer, når andre er så venlige at anbefale nogle af mine.

Jeg fik det indtryk, at du kritiserede de forslag, der var kommet, for manglende seriøsitet. Men så viser det sig, at det udelukkende er galden i indlæggene, du kritiserer.

Hvilke forslag har du selv?

Hvad angår fabriksproduktion, som du omtaler, er noget af problemet vel, at transport er så billig. Hvis kineserne kan fremstille varer meget billigt, og transporten af varerne hertil ikke afspejler de reelle omkostninger (blandt andet skade på miljøet), så skal det jo gå galt for varefremstilling her i Danmark.

Jeg drømmer om at få en ny sofa til min stue. Jeg var lige ved at bestille en dejlig sofa for et par års tid siden. Men så fik jeg at vide, at sofamodulerne bliver fremstillet i Kina og sejlet hertil! At købe en sofa, der er lavet i Kina og derefter transporteret til Danmark er for mig det rene galimatias, så det blev der ikke noget af.

Den slags galimatias kan kun lade sig gøre, fordi transportomkostningerne ikke afspejler de reelle omkostninger.

Jeg er udmærket klar over, at tarme fra slagtede svin transporteres fra Danmark til Kina for at blive renset, for derefter at blive transporteret tilbage til Danmark igen til brug for pølsefremstilling. Det er også galimatias, men tarme vejer og fylder trods alt ikke så meget som sofaer!

I dit indlæg fra den 30. juli kl. 10.15 skriver du:

”Måske skal vi se på vores reproduktionsomkostninger – de små familiestørrelser og den udbredte sygelighed.” (Min stavemåde).

Jeg kunne godt tænke mig, hvis du vil præcisere, hvad du mener med den sætning :o)

Med venlig hilsen

Doris Møller

Doris Møller

Hej Grethe Preisler

Ja, jeg læste vist dit indlæg lidt for hurtigt og overså ordet ”højkultiverede”. Jeg morede mig ellers kongeligt over, hvad der så viste sig at være en misforståelse.

For jeg troede jo, at du med udtrykket ”blomsten af den økonomiske elite”, hentydede til dem, der tjener store penge på diverse bobler og andre fiksfakserier, som vores – og måske især Ruslands – love ikke formår at dæmme op for, og som tilhængerne af den traditionelle økonomi ikke ser noget ondt i, for ifølge deres opfattelse er det godt, at der findes rige mennesker, for det er dem, der skal sætte ”gang i hjulene”.

For de mennesker, der er tilhængere af større økonomisk ulighed som en slags dynamo i samfundet, er disse brovtende, nyrige russere vel ”blomsten af den økonomiske elite”. Men så sarkastisk var du alligevel ikke!

Uanset hvilke pengestærke folk, der som turister kommer til Danmark – om det bliver russere, kinesere eller kultiverede franskmænd og italienere, så ER der vel muligheder for jobs i turistbranchen i fremtiden. Til forskel fra dig ser jeg ikke nogen forbedring af klimaet, desværre. Det kan godt være, at det er blevet en eller to grader varmere, men denne monsterregn er desværre en stor ulempe, selv om det selvfølgelig ikke er så slemt for rige folk, der bor på hotel, som for dem på campingpladserne.

Jeg vil tro, at ny nordisk mad, skandinavisk design, og danske film og TV-serier kan lokke rige turister til Danmark ved at give det udseende af, at vi har en blomstrende kultur. Hvem skulle have troet det, bare for et par årtier siden, hvor vi mest var kendt for kartofler og brun sovs og Olsenbanden-film!

Med venlig hilsen

Doris Møller

Henrik Bjerre

@Doris Moeller

Undskyldning fuldt ud accepteret!

Jeg er ogsaa enig i dine betragtninger over en sofa fra KIna - specielt fordi den ofte kun holder i 3 aar. Men lige netop der er der jo ikke noget der forhindrer dig i at bestille en dansk kvalitetssofa til 30.000 kr. - bortset fra prisen altsaa. Jeg synes det er interessant at undersoege om der kan foeres en politik der favoriserer kvalitet hoejere. Den billige sofa har flere ulemper udover at den gaar i stykker.

Du naevner transporten, den skal ogsaa smides ud igen, og saa flytter den arbejdsindsatsen fra faglaert lokalt arbejde til ufaglaert i oesten. Jeg er utrolig glad for mine masseproducerede computere - men alle produkter behoever jo ikke vaere superindustrialiserede. Oegede skatter paa transport, affaldsbortskaffelse og staerkere krav om garanti paa varerne er maaske farbart. Men det er jo ikke let for Danmark at saette skatten op paa international transport. At vores stoerste virksomhed - altid grundigt udskaeldt her i disse spalter - tjener mange penge i den branche - er nok det mindste problem.

Forklaring paa reproduktionsomkostninger: Danmark har flere kvadratmeter bolig per indbygger end noget andet land, og en glaedelig rekord i at unge kan flytte hjemmefra og starte deres eget liv tidligt. Men vi har ogsaa mange smaa "single" hustande, enlige foraeldre - der jo alle skal have et hjem med koekken, bad og ikke mindst sofa! Det er dyrt baade i mad og bolig at have smaa familier - og det kan paavirkes af lovgivningen.

Det er ogsaa dyrt at vaere syg - paa trods at langt sikrere trafik, arbejdspladser, sunde boliger etc. bliver danskerne vel mere og mere syge - specielt stressede og psykisk syge.

Grethe Preisler

Nej Doris Møller, du har ikke taget fejl.

Med "blomsten af den økonomiske elite" mente jeg lige nøjagtigt dem, der tjener og har tjent kassen på at jonglere rundt med varmluftballoner, også kaldet derivater, i de spillekasinoer, også kaldet bank- og børspalæer, hvor jævne folk som du og jeg kun har adgang til at spille på de enarmede tyveknægte, der er strategisk placeret i kasinoets ydre gemakker.

Dit forslag om at udstykke de store landbrugsbedrifter og omdanne dem til statshusmandsbrug er sympatisk, men har nok ingen gang på jorden under de gældende regler for ekspropriation af privat ejendom.

De fleste store landbrugsbedrifter i DK er belånt til op over toppen af korn- og gyllesiloerne. Og den markedsværdi, de havde, før lånecirkusset kulminerede og boblerne brast på børserne i London, New York og Tokyo, er deponeret i pengetankene hos banker, kreditforeninger og internationale korn- og foderstof-giganter.

Så det, som de siger nord for Limfjorden.

Doris Møller

Hej Henrik Brøndum

Det er altså ikke kun billigt skidt, der bliver produceret i Kina!

Den sofa, jeg ville bestille, var en hundedyr kvalitetssofa – en Eilersen-sofa, altså dansk design, men produceret i Kina, og det var lige præcis sådan én, jeg kunne tænke mig. Den kostede lidt mere end tilsvarende dansk-producerede kvalitetssofaer. Men det gjorde ikke noget, når det var den sofa, jeg ville have – indtil jeg opdagede, at den blev lavet i Kina.

Jeg forestiller mig selvfølgelig ikke, at Danmark som eneste land skal lægge skat på transport. Det vildtvoksende behov for transport må begrænses på andre måder, i første omgang ved at folk undlader at købe produkter, der kommer fra den anden side af jorden, når det er muligt at købe noget lokalt produceret.

I hvert fald skal jeg ikke have en sofa, der er produceret i Kina. Kald mig gerne romantisk eller utopist – jeg er ligeglad. Jeg synes, at det er mainstream-holdningen, altså den holdning, at alting skal kunne transporteres den halve klode rundt, der er utopi! For det går ikke i længden.

Nå, det var de mange singler med deraf følgende behov for mange boliger, du hentydede til med udsagnet om reproduktionsomkostninger. Hvordan i alverden forestiller du dig, at der kan gøres noget ved, at parforhold går i stykker?

Ligeledes angående sygdom. Jeg kan ikke forestille mig, at danskerne skulle være mere syge end andre landes befolkninger. Men jeg kan se i den almindelige debat, at der er nogle, der skælder ud på de syge. Men hvad forestiller du dig, at man kan gøre for at få lægerne til – i højere grad − at kurere de syge? Jeg har endnu ikke set nogen forslag. Skal man ændre på lægeuddannelsen? Eller hvad foreslår du?

Doris Møller

Hej Grethe Preisler

Først skriver du, at jeg har misforstået dig, og så skriver du, at jeg ikke har taget fejl. Jeg opgiver at finde ud af, hvad du mener ;o)

Til gengæld har du læst noget helt andet, end det jeg har skrevet. Jeg har da ikke skrevet, at store landbrugsbedrifter skal eksproprieres og udstykkes! Hvordan i alverden kan du tro det?

Jeg kunne ikke drømme om at foreslå noget sådant! Men jeg har foreslået, at man genopliver idéen om statshusmandsbrug, altså at samfundet hjælper mindrebemidlede til at erhverve små landbrug. Man kan jo meget passende bruge de statshusmandsbrug, der blev oprettet for ca. 100 år siden, og som stadig ligger der.

Jeg foreslår absolut ikke, at de folk, der bor der, skal smides ud! Men nogle af disse små gårde sættes jo til salg af og til.

Det er nok muligt, at store gårde i visse tilfælde har forpagtet/købt den jord, der hørte til, men ikke altid. Der er stadig gårde at købe med f.eks. 10 tønder land.

Jeg synes, at det var vigtigt at rette den misforståelse.

Grethe Preisler

Hej igen Doris Møller,

Hvis der er flere små gårde til salg (med et jordtilliggende på mere end 1 ha som ikke er allerede er solgt fra eller bortforpagtet med forkøbsret til storbønderne) så tilhører de enten banker og kreditforeninger, der har overtaget dem ved tvangsauktion, velhavende byfolk, der bruger dem som sommerhuse, eller ejendomsspekulanter som Låsby Svendsen.

Det kan ikke længere lade sig gøre for andre end sultekunstnere at holde sig i live på afkastet fra en landbrugsbedrift på 10 tønder land.

Det kunne det forresten heller ikke, dengang statshusmandsbrugene blev etableret, hvis ikke hele familien knoklede i stald og mark fra tidlig morgen til sen aften for at skrabe penge sammen til terminerne og købmandsregningen.

Den lille danske selvejerbonde er en saga blot. Og bonderøven Frank er undtagelsen fra reglen, der kun kan klare terminen, fordi han er en slider for herren, som gør det hele selv, ved mere om jordbrug end de fleste og - sidst men ikke mindst - har andre indtægter ved siden af.

Læs museumsinspektør Peter Rismøllers "Sultegrænsen", hvis du vil vide mere mere om, hvordan danske husmænd og landarbejdere levede i begyndelsen af forrige århundrede.

Han vidste, hvad han talte om, for han var selv vokset op på et husmandsbrug.

Doris Møller

Hej Grethe Preisler

Jeg havde jo forudset indvendinger af den type, som du leverer. Det var derfor, at jeg allerede svarede på en stor del af dem i mit første indlæg!

Jeg ved godt, at de folk på statshusmandsbrugene knoklede dengang. Det kunne jeg jo se. Men det gjorde alle andre også. Og hvis man arbejder med noget, der interesserer én, gør det ikke noget, at man skal knokle!

Jeg forestiller mig jo netop ikke, at folk er nødt til at erhverve disse gårde på almindelige betingelser. For hvis de skal det, så har du ret: Det kan kun lade sig gøre at have en sådan gård, hvis man har et arbejde ved siden af, der kan finansiere landbrugsdriften!

For 100 år siden kunne det lade sig gøre, at samfundet bekostede oprettelsen af små landbrug og tildelte dem til folk uden midler på rimelige vilkår. Det samme må kunne lade sig gøre i dag – især fordi gårdene ligger der i forvejen.

Det kan godt være, at en del af disse steder er ejet af banker og kreditforeninger, som du skriver. Men de er vel ikke interesserede i at drive landbrug og vil hellere end gerne af med dem, hvis de kunne!

Når jeg henviste til Bonderøven i mit forslag, er det ikke for at sammenligne med ham i økonomisk henseende, for han kan jo sagtens klare sig, når han kan tjene penge ved at lave fjernsyn om sit liv. Nej, det er for at vise hvilken slags mennesker, der ville være interesserede i en sådan gård, hvis den kunne erhverves på meget rimelige økonomiske betingelser.

Og som jeg skrev, så foreslår jeg landbrugsstøtten ændret, så den i højere grad bliver støtte til bevarelse af landskabet i stedet for støtte til produktion af fødevarer. Det ville også lette byrden for disse småbrug, hvis de kunne få lidt af de astronomiske summer, der i forvejen udbetales i støtte til store landbrug – mod at de til gengæld dyrker jorden økologisk, så grundvandet bliver skånet. Pengene er der, men de bliver bare udbetalt i millionvis til storbønder og ender vel så i bankernes kasser som afdrag på storbøndernes lån!

Desuden er betingelserne for afsætning af landbrugsvarer ændret. Der er i højere grad efterspørgsel efter lokalt dyrkede fødevarer i stedet for masseproduktion – ting, som kan dyrkes på ganske lidt plads, men som til gengæld kan leveres i frisk tilstand, i stedet for cellofanindpakkede, slatne og halvgamle produkter. Hvem gider spise en ”ny” kartoffel, hvis den er flere dage gammel, hvis man kan få kartofler, der lige er gravet op?

Jeg synes, at det er forkert, at disse gårde i dag bliver hærget af Låsby-Svendsens forretningsmetoder. Det er helt fint, at de værste ruiner bliver revet ned, men resten burde reddes.

Hvis man altid skyder nye forslag ned, med den begrundelse, at det ikke kan lade sig gøre, så ender vi med at sidde i vand til halsen. Sådan er det med klimaet, hvor der hele tiden er ”gode” begrundelser for, at der ikke må gøres noget! Og eftersom problemerne hænger sammen, så er jeg da glad for, at jeg ikke længere lever om 100 år, hvor verdenshavene efter de seneste spådomme er steget med op til 2 meter!

Vi kan ikke bruge fortidens erfaringer til ret meget. Situationen er en ganske anden nu, og der må gøres noget!

Nå, men i dette indlæg har jeg stort set kun gentaget mig selv fra mit første indlæg, så der er nok ikke nogen grund til, at jeg fortsætter!

Grethe Preisler

Doris Møller: "Vi kan ikke bruge fortidens erfaringer til ret meget. Situationen er en ganske anden nu."

Enig - situationen har siden1972 været sådan, at der ikke kan besluttes ret meget her i landet, uden at det på forhånd er konfirmeret af EU's landbrugskommission. Som er en udvalgt skare af (ikke folkevalgte) bureaukrater.

Så når du foreslår, at landbrugspolitikken i DK skal ændres, så den i højere grad tilgodeser de små landmænds interesser, er det ikke her i delstaten Danmark, men i hovedkvarteret i Bruxelles, at slaget skal slås.

Sorry, Doris - men jeg har arbejdet med administrationen og implementeringen af EU's landbrugsstøtteordninger i DK så længe, at min tro på den visdom, hvormed verden regeres fra Bruxelles efterhånden kan ligge på et meget lille sted.

Doris Møller

Grethe Preisler, hvad er alternativet? Skal vi sætte os med foldede hænder og ingenting foretage os?

Selvfølgelig er det nødvendigt at ændre landbrugsstøtteordningen for hele EU! Man kan da ikke ændre denne ordning alene for Danmark!!! Jeg nævnte Sydeuropa i den forbindelse, og mig bekendt hører Sydeuropa altså ikke ind under DanmarK!

Hvis et system er tumpet indrettet, så må det da ændres, selv om det er svært.

Hans Jørgen Lassen

"Hvad skal vi arme forkælede danskere leve af,når den sidste patriotiske popkornsfabrikant i Danmark har flyttet sin fabrik til et lavtlønsland uden fagforeninger og offentlige velfærdsordninger?"

Rugbrød, vil jeg foreslå, og kartofler og porrer. Torsk og rødspætter.

Annegrethe Rasmussen

Kære flittige debattører,
tusind tak for en meget livlig debat. Det står nu klart for mig, at der ikke er agurketid blandt debattørerne. Jeg synes at forslaget om mindre landbrug er interessant, fordi det også er i tråd med nyere trends om "urban living", grønne storbyer og høns i haven og selvdrevne gartnerier og i det hele taget en anden måde at leve på. Min veninde, Signe Wenneberg, har lige udgivet en glimrende bog på Gyldendal om tendensen som jeg gerne vil anbefale. Den handler mest om, hvad man selv kan gøre, men hvis vrden skal blive bedre, skader det som bekendt ikke at starte i det små (eller med sig selv).
Og på trods af hvad stædige debattører her på avisens hjemmeside måtte mene (lige en note: dette er ikke en blog. Samtlige klummer har været bragt i papiravisen; dette er blot den medfølgende debat) så er og bliver jeg ikke nogen fan af 3. verdens forhold i Danmark. Jeg mener heller ikke, at vi skal til at leve af popkorn på ungarnsk. Men jeg vil gerne diskutere - som Henrik Brøndum korrekt skriver - hvordan vi i det danske skaber nye former for servicejobs. Og ja, disse vil ligge i den lavere ende rent lønmæssigt. Til gengæld vil svagere eller syge borgere få nogle ydelser, de ikke kan få i dag eller ikke har råd til. Og vi kunne måske også få renere og mere ryddelige byer og parker og andre udeområder. Og pænere haver :-)
Hvorfor (som jeg tidligere har skrevet) det skulle være mindre ydmygende at være på bistandshjælp og få penge for at lave ingenting, end at få penge til at rydde op, gøre rent eller give svagere, ensomme eller gamle medborgere et bedre liv, lærer jeg aldrig at forstå.
Derudover var det med Monaco altså lidt for sjov. Som Inger Sundsvald så udmærket skriver, skader det ikke (agurketid eller ej) at pudse humor-brlllen.
Endelig vil jeg sige, at jeg ofte finder lange (meget lange!), velargumenterede og indsigtsfulde indlæg her. Men sjældent nogle, hvor jeg tænker, at den pågældende skriver blændende.
Men her må jeg bøje mig for denne herlige formulering:

"De turister, jeg mener vi skal satse på i fremtiden, er det fra fyrstedømmet Monacos engang så fancy restauranter og hoteller snart fordrevne sande aristokratti bestående af kultiverede franskmænd, italienere og englændere i skattely med samt deres artige, velklædte moules frites-spisende poder.

Så kan monegaskerne for min skyld godt beholde de russiske gullaschbaroner, indtil disse nyrige plebejere har været overklasse længe nok til at spise pænt med kniv og gaffel og i det hele taget gerere sig lige så dannet og kultiveret som dem, der var født med et Fabergé æg i bleen og en stab af servile opvartende ånder til at tørre sig i bagen.
Moral: Nye penge lugter grimt, men gammel rigdom har en himmelsk duft. Og det tager som bekendt tre generationer at frembringe en gentleman."

Lige bortset fra, at du mener "morale" og ikke "moral".
Det er to ret forskellige ting :-)
Som du sikkert godt ved.

Men tak for det Grethe Preisler!

Alt godt
Annegrethe Rasmussen (pt. til OL i London. Og i øvrigt: familien boede sandelig lige uden for Nice. Og var blot på jævnlige besøg i Monaco, hvor vi har nogle venner. Og de er ikke stangrige, men derimod ud af en helt normal (gammel) Monaco-familie af politimænd og skolelærere, der er ved at dø af sorg over, hvad - blandt andet - den russiske mafias penge har gjort og gør ved deres lille-bitte land).

Henrik Bjerre

@Doris Moeller

"Hvordan i alverden forestiller du dig, at der kan gøres noget ved, at parforhold går i stykker?"

Dette omraade af livet er da reguleret af velfaerdsstaten, med tilskud til enlige forsoergere, retspraksis der giver foraeldremyndighed til kvinder, skatte/pensions-begunstigelser/ulemper til aegtefaeller enlige. Aendringer af disse forhold vil helt sikkert paavirke den gennemsnitlige familiestoerrelse - maaske ikke med meget voldsomme udsving, men naar vi taler om international konkurrenceevne er 5 % meget.

Dette har vaeret debateret her paa siden i en anden traad, og det lader til at jeg er ret ene om at synes det er vaerd at beskaeftige sig med emnet/aendre noget.

I oevrigt glaeder det mig at man ogsaa kan faa en kvalitetssofa fra Kina. Jeg synes ikke det goer noget, at nogle varer sejles kloden rundt - der er foerst naar det er naesten alle varer der goer det, at den er gal. Selv du vil vel betakke dig for at skulle drikke dansk vin, undvaere silke og bomuld etc.

Michael Kongstad Nielsen

Annegrethe Rasmussen,
Din ihærdighed med at skrive her fortjener en kompliment. Men jeg må tage afstand fra dine synspunkter om f. eks. citat:
"Hvorfor (som jeg tidligere har skrevet) det skulle være mindre ydmygende at være på bistandshjælp og få penge for at lave ingenting, end at få penge til at rydde op, gøre rent eller give svagere, ensomme eller gamle medborgere et bedre liv, lærer jeg aldrig at forstå"

Intet af det er ydmygende. Ydmyghed skulle vi alle have overfor jorden og dens tilstand, men ikke overfor de riges køren rundt med vores økonomi.