Læsetid 5 min.

Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på

Behovet for anerkendelse er en del af drivkraften i vores brug af sociale medier. Men vi søger alene anerkendelse for de dele af vores personlighed, som vi forestiller os vinder accept i vores omverden. Derfor forbliver anerkendelsen ufuldstændig og vores behov for den umætteligt
Vi bruger Facebook til at forsøge at give et konsistent billede af os selv. Vi ønsker tilsyneladende at finde ind til en fast kerne i vores personlighed. Problemet er bare, at den ikke eksisterer.

Vi bruger Facebook til at forsøge at give et konsistent billede af os selv. Vi ønsker tilsyneladende at finde ind til en fast kerne i vores personlighed. Problemet er bare, at den ikke eksisterer.

Torben Christensen
20. juli 2012
Delt 46 gange

Jeg elsker Coca-Cola. Alligevel har jeg valgt ikke at synes godt om Coca-Cola på Facebook, fordi jeg forestiller mig, at andre i så fald vil være tilbøjelige til at sætte mig i bås med storkapitalismen. Til gengæld synes jeg godt om Arken, fordi jeg så tror, at andre ser mig som en, der godt kan lide moderne kunst. Sådan én vil jeg gerne være.

En stor del af vores adfærd på de sociale medier kan forklares med et behov for anerkendelse eller bekræftelse. Det behov kan betragtes som en væsentlig del af den menneskelige identitetsdannelse.

I modsætning til tidligere kan vores identitet ikke siges at være givet fra fødslen i form af f.eks. religiøst tilhørsforhold, vores køn, vores slægt, forældrenes beskæftigelse, geografisk bosted mv. I dag har vi langt flere muligheder for at påvirke vores identitetsdannelse, og det betyder, at vi ikke længere kan tage anerkendelsen for givet – vi må søge den, og her kommer Facebook ind i billedet. Sitet tilbyder et rum, hvor vi relativt let kan få en anerkendelsesoplevelse.

Faktisk kan vi i princippet lege med vores identitet, prøve os frem og ændre den efter forgodtbefindende … Sagen er blot, at vi ikke gør det. I stedet forsøger vi ofte at give et relativt konsistent billede af os selv. Vi ønsker tilsyneladende at finde ind til en fast kerne i vores personlighed. Problemet er bare, at den ikke eksisterer.

Vi er ikke entydige

En del nyere forskning i personlighedspsykologien understreger, at vores personlighed ofte tager farve af situationen og ændrer sig over tid. F.eks. er der for de fleste menneskers vedkommende forskel på, hvordan de er sammen med eksempelvis deres forældre, børn, venner, kolleger, sportskammerater osv. I det omfang personligheden er et spørgsmål om, hvordan vi selv og andre vurderer os, kan man derfor sige, at vi er foranderlige. Eller mere præcist bør de fleste af os sige: Jeg ved ikke, hvem jeg er!

Tvivlen hænger sammen med, at vores personlighed afhænger af, hvordan andre opfatter os – og dem har vi måske ikke spurgt. Og selv hvis vi spurgte dem, kunne vi ikke være sikre på at få et ærligt eller indsigtsfuldt svar. Vores personlighed er således afhængig af, hvem der betragter os, i hvilke situationer de gør det, og hvornår vi spørger dem, hvad de ser. På samme måde er andres vurderinger farvet af, hvem de selv er, og hvilke præferencer de har.

Dertil kommer, at vi på forskellige tidspunkter i vores liv kan have forskellige interesser og kompetencer, som hver især kan påvirke både vores egen og andres personlighedsvurdering af os.

Ikke desto mindre har de fleste af os fortsat en idé om, at vi f.eks. ’kan finde den rigtige hylde i vores liv’ eller ’finde kvinden/manden, som vi vil dele hele vores liv med’.

Mange af os har sikkert også prøvet at finde episoder i vores barndom, som vi mener at kunne tolke som situationer, hvor vores væremåde var den samme, som den ville være i en tilsvarende situation i dag. Det bruger vi som en bekræftelse af, at vi er den samme person – uagtet at man også ville kunne finde masser af ting – måske endda endnu flere – som man kunne tolke på en anden måde, og som vidner om, at vi har forandret os. Vi er med andre ord tilbøjelige til at forestille os, at vi er den samme person over tid og uafhængigt af forskellige situationer.

Forestillingen om at være den samme person over tid og på tværs af kontekster er et ideal om stabilitet. Måske opretholder vi idealet, fordi vi gerne vil kunne forudsige os selv og andre. Men prøv at tænke over de mange gange, hvor det mislykkes at gøre det! Desværre er vi mere tilbøjelige til at huske de gange, hvor det lykkes – fordi det bekræfter vores ideal. Et ideal, som vi gør alt for at leve op til på Facebook og andre sociale mediesider.

Ufuldstændig anerkendelse

Har du nogen gange haft synspunkter, som du – f.eks. på Facebook – ikke har udtrykt, fordi du var bange for, hvordan andre ville reagere på dem, og hvordan de ville opfatte dig, hvis du havde gjorde det? Synspunkter du har eller ting, som du gør, og som du ikke mener stemmer overens med det, du mener, du plejer at gøre. Selv om du ikke giver udtryk for dem, har du dem stadigvæk, og med din tavshed afskærer du dig faktisk fra at få anerkendelse for dine (kontroversielle?) sider. Det betyder, at du kommer til at mangle anerkendelse for noget, som også kan være et udtryk for dig. Omvendt kan det være, at du får anerkendelse for en masse ting, som du ikke selv kan identificere dig med.

F.eks. kan det være, at du på Facebook kommer med sjove statusopdateringer, selv om du faktisk har det dårligt. Det kan også være, du har en tendens til kun at give udtryk for politisk korrekte holdninger. Eller måske er du en af dem, som kun siger, hvad du skal have til aften, og hvad tid du står op.

Spørgsmålet er, hvordan du reagerer, hvis folk ignorerer disse statusopdateringer? De fleste vil få en lidt nederen følelse og enten finde på noget andet at skrive eller helt lade være – fordi skriverierne ikke tjener til at opfylde behovet for anerkendelse.

Ovenstående billeder kender vi nok hver især i forskelligt omfang. Pointen er, at vi gerne vil være noget bestemt, og for at være det skal vi have anerkendelse fra andre. Hvis vi kun søger anerkendelse for enkelte dele af os selv, og hvis vi ikke tør skifte for meget mellem synspunkter og væremåder, bliver anerkendelsen ufuldstændig. Og præcis derfor fortsætter vi med at søge den.

Uhåndterbar foranderlighed

Men hvorfor accepterer vi ikke bare, at vi er forskellige over tid og på tværs af situationer? Mange vil sikkert forklare det med, at vi kun kan have tillid til andre mennesker, hvis de opfører sig konsistent.

Det er det, der får samfundet til at hænge sammen. Vi kan med andre ord risikere at miste tilliden til os selv og til andre, hvis vi begynder at opfatte hinanden som meget omskiftelige. Det kan være enormt angstprovokerende. Sagen er imidlertid, at tilliden kun ryger, hvis vi fastholder idealet om stabilitet i personligheden. Det ironiske her er altså, at det er problematisk at være omskiftelig, fordi du så ikke er stabil.

En del personlighedspsykologisk forskning peger imidlertid på, at vores opfattelse af os selv og andres opfattelse af os er rimelig forskellige fra hinanden. Ligeledes forestiller vi os, at andre opfatter os på én bestemt måde, på trods af at de ser os på en helt anderledes.

Den anerkendelse, som vi får via Facebook, er med andre ord ikke en anerkendelse for, det vi er. Alligevel føler vi, at vi får anerkendelse for noget bestemt. For noget vi tror, vi ved hvad er. Og det er måske en af grundene til Facebooks succes. Det sociale medie giver os mulighed for at få en oplevelse af anerkendelse for at være noget bestemt, som vi ikke (ved, om vi) er, og derfor bliver vi ved med at søge den.

 

Lars Lundmann er psykolog, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Ikke et ord om "Janteloven" !

Hvorfor mon ikke ? Det er da ellers den, der leder mange danskeres sociale reaktioner ... forekommer det mig.

Men måske ikke på FaceBook ... jeg forundres.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Synes om-knappen på facebook løser et enormt kommunikativt behov, som ellers er helt forbudt og opfattes som 'støj': tilkendegivelsen af enighed.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

"Jeg elsker coca-cola" skriver skribenten indledningsvis, og afslører dermed den sproglige devaluering, som visse af disse medier bidrager til. Man kan synes om eller ikke et produkt eller en egenskab men men elsker sin udvalgte, sine børn og forhåbentligt sig selv på en måde der gør det andet muligt.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Facebook - GAAB.

"Sociale (sic) medier - dobbelt GAAB og støn.

Behov for anerkendelse - find en hobby eller hvis du er på en rigtig høj bølge - lav noget meningsfuldt.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Er der andre end mig som ikke kan genkende dette behov for anerkendelse på facebook?
Ræk hånden op, så vi kan tælle os. ;-)

Jeg ved da godt, at mennesker opfatter mig forskelligt. Det er da ikke spor underligt, idet jeg ikke opfører mig ens overfor alle mennesker. De er nemlig heller ikke ens, og nogle gange varierer deres humør også.
Det er meget forvirrende.

Men hvis man nu har prøvet at deltage i forskellige sammenhænge, på forskellige arbejdspladser, i forskellige grupper og studier, så HAR de fleste individer nok opdaget, at de opfører sig forskelligt ift. forskellige personer.
Nogen har endvidere opdaget, at man ikke skal fortælle alt på internettet, fordi det aldrig forsvinder igen og kan googles laaaangt tid efter at man fortrød, man skrev det.

Der er ingen grund til at gøre ting mere komplicerede, end de er i forvejen.Nogen søger anerkendelse og bekræftelse på facebook. Andre søger ikke anerkendelse og bekræftelse på facebook i samme grad. Og så er der dem, som slet ikke bruger facebook.

Spooky, ikk.

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

opmærksomhedsnarkomaner.... gu ved hva det kommer til at koste samfundet når de pludseligt ik kan logge på ???

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

facebook er mest et udvidet kalendersystem, så man kan følge med i, hvor de forskellige fore- og udstillinger finder sted.

Brugerbillede for Torben Selch
Torben Selch

God artikel. Problemet er at vi er forskellige på forskellige niveauer.
Mennesker med stor afstand mellem det "oplevede" jeg og det indre jeg - er i konstant bevægelse, og for dem er Facebook og andre medier - en spændetrøje.
Andre ønsker stabilitet, parforhold og status quo - og for dem er facebook en bekræftelse.

Bloggen her på Information kunne jo være det samme, men jeg synes nu de fleste indlæg her - lægger op til at provokere en reaktion på ens synspunkter - og deraf lære og resonnere, og komme lidt videre derfra.

Brugerbillede for Magnus Pranov
Magnus Pranov

"Den anerkendelse, som vi får via Facebook, er med andre ord ikke en anerkendelse for, det vi er"

Det gælder både for Facebook og det levede liv, at man aldrig bliver anerkendt, for det man er.

For det første er man aldrig, det man tror.
For det vil den andens anerkendelse altid sætte en i bås, for du er altid mere eller mindre end netop det.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Hvad skal man mene om "anbefal"-knappen på Information.dk?

Og den hitliste de mest anbefalede kommentarer udløser på forsiden af Information.dk?

Brugerbillede for Louise Engell
Louise Engell

Tjae, jeg kan desværre godt sætte mig ind i hvad han skriver for jeg har selv været sådan, jeg måtte til sidst lukke og slukke facebook i en længere periode, dog er jeg tilbage igen men bruger facebook anderledes denne gang.

Jeg kender flere der bruger facebook sådan, der kan nogle gange gå konkurrence i hvor mange fødselsdagshilsner man får på sin væg og nogle kan blive skuffet over, at de ikke får mere end 10 stykker.

Jeg kender også nogle, som skriver, at nu har de drukket kaffe og spist en is, for mig er det en ligegyldig opdatering, men hvis det er det behov vedkommende har, så er det jo sådan det er.

Spørgsmålet er om vi kan kategorisere de mennesker der gør sådan? Dem som er isoleret og har brug for at nå ud til omverden?

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at Facebook, og deslige se-mig/anerkend-mig sociale medier, er med til at skabe et moderne menneske, der i stigende grad er ude af stand til for alvor at stå fast på noget som helst. Det synes at fremelske, eller måske rettere, indavle, et moderne menneske, der til stadighed som en kamæleon er parat til at skifte kulør for at passe ind i sammenhængen, fordi det ikke magter, eller ikke tror det magter, den ensomhed, der eventuelt kunne følge af at melde rent ud og stå fast på nogle grundlæggende værdier eller holdninger. Det er i mine øjne på sigt katastrofalt for vores civilisation.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Politiken har i dag på bagsiden af 1. sektion en udgave af Maslows Behovspyramide med "product placement"/logoer.

Den skal helst ses, men illustrerer på sin vis ovenstående artikel.

Fra oven og ned er rangfølgen således:

Logo for X-factor = Selvrealisering
Logo for Yves Saint Laurent = Ego behov
Logo for Facebook = Sociale behov
Logo for Volvo = Tryghed
Logo for McDonald's = Fysiske behov

Brugerbillede for Ruth Gjesing
Ruth Gjesing

Maj-Britt Kent Hansen@
Hvad mener du? På den ene side er det en praktisk måde at undgå meningsløse gentagelser på. Omvendt bruger jeg den selv meget sjældendt, fordi det jo er uinteressant, hvad lige præcis JEG mener. Budskabet er jo nået frem.
John Fredsted@
Et tankevækkende indlæg. Men spørgsmålet er, om Facebook fremmer den udvikling, du taler om, eller blot afspejler den.

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

@Ruth Gjesing: Ja, det kan du såmænd have en pointe i. Det er jo dilemmaet om, hvad der kommer først - hønen eller ægget. Mon sandheden ikke befinder sig et sted midt imellem.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Facebook handler -- som navnet siger -- om et væsens facade. Det handler om det, andre kan betragte. Det ydre mig -- personen. Den store vandsæk, der fylder i rummet, og andre kan se, lugte, høre og andet.

En facade er noget der dækker eller skjuler, for det der ligger bag. Det indre jeg -- identiteten. Dén ikke synlige del af enhver, der tænker, vurderer, vælger, analyserer osv.

Facebook er i sagens natur særdeles velegnet til at fremme konformitet, overfladiskhed, ensretning og mobning.

At Facebook ligeså er praktisk på forskellig vis, skal ikke nægtes.

Brugerbillede for Niels  Mosbak
Niels Mosbak

Heinrich R. Jørgensen

Det har du helt ret i, altså at "fjæsbogen" er et praktisk redskab bl.a. når afstanden til børn og familie, overstiger mere en 50 km.

Min kat har en dejlig profil derinde, som han har udpeget mig til at redigere - han er fuldstændig ligeglad med likes osv.;-)

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er altså lidt mærkeligt. Der er folk der udtaler sig om Facebook, og de er der ikke selv. De udtaler sig også om madprogrammer, men ser dem ikke selv. Jeg forstår det ikke, og jeg forstår slet ikke det med at man søger anerkendelse.

For mig er Facebook spændende. Jo mere åben man er, desto mere spændende FB-venner får man. Jeg har flere FB-venner som ikke er bange for at dele ud af deres livserfaring, og som står fast på deres holdninger og ståsted, og bliver respekteret for det, også af nogle med f.eks. helt andre politiske holdninger.

Det er uhyre spændende at følge med i en samtale om f.eks. litteratur. Tænk at man kan udveksle læseoplevelser og helt selv bestemme, hvad der skal debatteres en given dag.

Selvfølgelig er der nogle FB-venner man får, og som man så aldrig hører fra mere, og andre som mestendels deler vittigheder eller musik, og finder sammen i grupper for politik, jazz, have eller hvad man nu foretrækker. Facebook er et mere personligt medie end information.dk, og man bestemmer selv hvor meget mere.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Og hvis man tror, at de tilsyneladende venstreorienterede ronkedorer er mere venlige end de højreorienterede, så tror man fejl.

Brugerbillede for Peter Taitto
Peter Taitto

Maj-Britt Kent Hansen

Godt spørgsmål. Jeg tænkte det selv. Men i modsætning til like-funktionen på facebook, er anbefal-funktionen ganske brugbar her.

Jeg selv bruger anbefal-knappen så længe den giver aha-oplevelser eller stof til eftertanke uanset om jeg er enig eller uenig med skribenten eller hverken/eller.

Brugerbillede for Knud Madsen

Er det ikke primært et redskab til selviscenesættelse?

Jeg var medlem i 3-4 måneder og fik en utrolig masse "venner" på ingen tid. Da jeg er et velopdragent menneske kunne jeg ikke lide at afslå en "venneanmodning".

Det handlede om, det jeg ville benævne som perifere bekendtskaber, gamle kunder og naboer, folk jeg har mødt i diverse klubber osv.
Jo da også nogle rigtige venner.

Men jeg har da uendelig svært ved at se, hvad sådanne perifere bekendtskaber skulle have af interesse i at vide, hvordan min afføring var i dag eller om jeg "synes om" denne eller hin politiker, ganske som de samme ting aldeles ikke interesserer mig at blive opdateret om.

Jeg var ved at blive blæst ned fra stolen af de utallige, helt utrolig ligegyldige "opdateringer" og opfordringer til dit og dat af flere voldsomt aktive, især kvinder. Men det er måske en kvindeting? Og i så fald giver det jo mening! :-)

Bare ærgerligt, at der er flere ting, man ikke har adgang til, når man ikke har en fjæsbogsprofil.
Men jeg må se, om ikke jeg klarer mig igennem de sidste år af mit liv uden.

Brugerbillede for Søren Lom

Når vi nu er færdige med rygere, arbejdsløse, jøder, fede så er næste hadegruppe dem som er på sociale medier.
Folk der skriver i aviser skal ikke have den anerkendelse de håber på.

Brugerbillede for Jan Weis

FB fortsætter bl.a. forne tiders ammestuers damehistorier og telefonapparater og supplerer i dag sladderen nede i SuperBrugsen lørdag formiddag - FB er primært konfektioneret til det kvindelige kommunikative univers, som skabt til damekønnet - kvinder snakker, mænd handler - lissom de lyserøde femimobilosser og PC-ere ...

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Pseudo-refleksion. Tidsfordriv. Adrenalin-junk. Multi-tasker. Stress-afhængighed. Hjemmelavet tabloid-gadget. Sidder fast i nettet. Systematisk markedsført integritets-forstyrrelse. Kronisk kedsomhed. Facade-fremmer. Tomrums-tremmer, tomrums-trimmer. Inter-aktivt underholdnings-syndrom. Soap. Small-talks-trimmer. Fake. Virtual Reality. Næsten-virkeligheden. Materialistisk selv-suggession.
Maskinernes magt. Kommunikations-korrumpør.
Living-light. Femina. Fornægtelsens fremme. Fjendtlighedens fremme. Fordommenes fremme.
Alt er til salg. Frivillighedens fængsel. SMS-freak.
Tomme trivialiteter. Anbefal kommentar. Like. Ansøg om venskab. Tosse-terror. Normalitets-terror. Middelmådighedernes para-fis. Para-kontakt. Pseudo-kontakt. Menings-maskerade. Menings-masturbation. Talking heads. Tomme kalorier. Ingentingen. Nullitet. Narret. Klasse-konformitet. Bekvemmeligheds-balustrade. Chat. Sjat. Kørner-prikker. Hul-maskine. Fætter clips. Fætter skrivebord. Rigiditets-riget. Klisterbånd. Fluepapir. Lokkemad. Myredåse. Musefælde. Kattemad. Kommercialitets-klister. Kommercialitets-fister - sister. Plastic-personlighed. Cortex Plastique. Klik. Tik-tik. Klik. Klik. Og atter klik. Kommunikations-handicap. - middel-illusion. Anti-integration. Kommunikations-inflation. Social illusion. Dæmon. Dovenskabens triumf. Telefonitis ultra-ekstreme og skyller hele historien ned med en fladskærm i fantastiske farver.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Ruth Gjesing - ja, jeg stiller jo spørgsmålet, fordi artiklen handler om "anerkendelse", og fordi jeg tit har tænkt på, hvad vi skal med den "anbefal"-knap. Dengang anbefalingerne var anonyme, bilder jeg mig ind, at de var færre i antal.

Vi bruger givet ikke anbefal-knappen på samme måde - og den tolkes nok også forskelligt. Den enkelte forfølger sin egen strategi. Nogle giver mange anbefalinger, andre stort set ingen. Er de første generøse og de sidste nærige? Eller ræsonnerer de, at andre har allerede sagt det.

Nogle er i øvrigt "kun" anbefalere - andre stort set "kun" kommentatorer.

Men hvad gør knappen ved dem, hvis kommentarer anbefales og som jævnligt havner på information.dk's forside. Oplever de ikke et sus af anerkendelse? Eller skammer de sig over at blive rost for deres kommentarer. Mit bud på det sidste er: Nej.

Og hvad gør manglende anbefalinger ved dem, der ingen får. Skuffes de og søger de dermed nye græsgange? Eller giver det dem blot anledning til at være endnu mere diskussionslystne og polemiske?

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Peter Taitto - Interessant at høre, hvorledes du bruger anbefal-knappen på Information.dk.

Som ikke-Facebook-bruger er mine meninger og min viden derom ikke baseret på andet end, hvad jeg læser og hører samt egne fordomme.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Jan Weis - Hvis kvinder snakker på Facebook (jeg benytter det ikke) og mænd handler, som du skriver, så må Information.dk jo være noget decideret andet, for her snakker mændene da i den grad.

Snakke-sporet her og mange tilsvarende bekræfter det.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det eneste jeg kunne ønske mig er, at Facebook-kulturen bliver på Facebook, og ikke kravler ind på Information.dk.

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Hvorfor skal jeg tvangsfodres med folk, selv mine bedste venner, som gør sig til gratis frivillige reklamesøjler for det sidste nye skrig indenfor IT--kommunikation?

Det er denne sekterisme - denne hjernvaskede fanatisme, mani, som krænker min ret til at være i fred. Der er en grund til at jeg har mit skilt på min postkasse: REKLAMER - NEJ TAK.

Det er det som støder mig, som irriterer mig grænseløst, denne fordummende hjernevaskede hyper-aktive frivillige gøren sig selv til ulønnet salgs-agent for fjæsbog som krænker mig og som jeg fastholder min ret til at protestere mod og som iøvrigt gør at jeg til dags dato fuldstændig har afholdt mig fra overhovedet at deltage i det opreklamerede plastic IT-Tupperware-show.

DEt minder mig alt det værste ved 12-trins-sekten, Anonyme ditten og datten: For at kunne beholde det vi har er vi nødt til at give det videre (Afholdenhed). Det minder mig om Jehovas Vidner Vagttårnet som man også den dag idag kan støde på rundt omkring: Denne sekteriske frelsthed, denne fanatiske frelsthed. Sekterisme. Hjernvask.

Med lysende øjne føler jeg mig afpresset af mine bedste venner til at deltage i showet, blive frelst, blive rigtig, være med, være på, være in, med på u-noderne.

Det er forskellen på Fjæsbog og Informations debat for mit vedkommende ihvertfald: Jeg går sg' da ikke rundt med lysende øjne og reklamerer for Gud og hvermand for debatten her på Information-online! Slet ikke for Information i det hele taget. Det job klarer Den Illegale udmærket selv.

Så skulle den dårlige sammenligning være drevet ud.

Den som ikke kan se forskellen på Fjæsbog - TWitter og andre fritter...kunne man mistænke for at have overskredet den grænse af integritet, som der imellem almindelig overfladisk small-talk og at ville bekræftes personligt, med en reel politisk debat, en meningsudveksling.

Brugerbillede for Mette Olesen
Mette Olesen

Facebook er bare endnu en måde at skabe status-angst hos os alle. Hvis man da interesserer sig for at have en bestemt status i andres øjne.

Nå ja, det er jo det, hele vores samfund er baseret på.

Hvornår ser vores Fagre Nye Verden mon dagens lys? Jeg synes det er ved at være på tide.

Tænk at kunne leve i en verden hvor alle VED og FØLER, at de er helt OK uden at skulle have det bekræftet fra anden side - utrolig tanke...

Facebook appellerer ikke til den form for mennesker, så til den tid vil det være forsvundet. Men lige nu kan det jo stadig bruges til at holde os i et jerngreb af status-angst :-)

Brugerbillede for Thomas Struer
Thomas Struer

Det er sjovt, at man imellem linjerne, også her på information ser, at man føler sig nødsaget til at forsvare at man er på FB. Men hvorfor dog det? Jeg gider da heller ikke forsvare, at jeg ikke er på FB mere.
Mvh

Brugerbillede for Kasper Bentsen
Kasper Bentsen

Meget interessant, synes jeg. På en gang lidt skræmmende - og på den anden side: Ja, og hvad så !!! Jeg bruger også FB, som en slags dagbog, og bliver for min del ikke trist til mode, hvis der ikke bliver lagt mærke til mine statusopdateringer. De står der også for min egen skyld ! Og ja, så er det en mulighed for at følge bare lidt med i min families og venners liv, som jeg ellers ikke ville have mulighed for... :) Jo, jeg er også nysgerrig. Og så kan jeg glæde mig over, når fx. en ven på sin væg skriver, at han eller hun elsker sin kæreste/kone/børn/mor og far: Det kan da kun glæde en... :)
FB er for mig også en nyhedskanal, hvor jeg får mulighed for at se, hvilke ting, der rør sig inden for musik, politik, litteratur mv. Jeg får læst mange interessante artikler (som ovenstående), og jeg kan, hvis jeg har lyst, deltage i forskellige diskussioner. Nu er det jo heller ikke såddan, at jeg har 1385 venner på FB. Her er jeg også selektiv, da det skal sikre mig en form for kvalitet, jeg sætter pris på. Jeg skal såvel kunne have det sjovt som alvorligt på FB. Det er sådan, jeg har det... :)

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Måske man kan sige, at ens behov for anerkendelse på FB er omvendt proportionalt med den - oprigtige - anerkendelse man som barn fik af sine forældre ...?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Som med alting handler det vel lige præcis om at bruge tingene til det, man selv har brug for.
Jeg synes, det er smart, hvis jeg skal København og i byen at gøre opmærksom på det, hvis nogle af mine bekendte eller kolleger har lyst til at mødes, mere uforpligtende; men jeg går ikke særlig meget op i andres gøren og laden, og jeg kender kun få blandt mine facebook-venner, der udviser en grad af intimiderende privatlivsudkrængning, det virker snarere lidt som en moderne lokalavis med rubrikannoncer.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er stødende at få påduttet, at man ikke kan kende forskel på div. medier, af folk som ikke engang kender de personer eller brugere af dette eller andre medier mere end ud fra, hvordan de ”brander” sig selv.

Foragten skinner igennem: – Få dig et liv, i stedet for at sidde der og blive dummere. Ja, også dig der sidder og ser dårlige tv-udsendelser hver dag!

Ja tak, men for mange af os er der ikke så mange andre muligheder.

Værst af alt er fordomme, hovmod og nedladenhed .

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Inger Sundsvald

Jeg holder nu fast i min fordom om mennesker, som bruger omkvældet "Få dig et liv".
De er sjældent tilfredse med deres eget.
:-)

Brugerbillede for Mads Bentzen
Mads Bentzen

"Vi ønsker tilsyneladende at finde ind til en fast kerne i vores personlighed. Problemet er bare, at den ikke eksisterer." Sådan skriver Lars Lundmann.

Det er foruroligende, at en ph.d. studerende i psykologi anfægter eksistensen af en indre kerne i mennesket. Identitet bliver således reduceret til ren konstruktion.
Således skal mennesket konstant vedligeholde og forny denne konstruktion og tillægger omverdenens bedømmelse enorm værdi.

Facebook er og bliver den rene overflade. Det er konstruktionens og selvbilledets domæne.
Det kunne være spændende med en ph.d. om identifikationen med selvbilledet, som det udtrykker sig på Facebook. Hvilken betydning har det for det unge mennekse, der hele tiden skal være "på"? Kameraerne kører - konstant dokumentation af højdepunkterne, selviscenesættelsen, den konstante vedligeholdelse af selvbilledet. Der er virkelig pres for at levere varen - hele tiden.
Hvordan påvirker det tænkningen? Hvordan påvirker det evnen til direkte erfaring af en indre kerne?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Tja, hmm, hvordan har det forandret på ”min indre kerne”, at telefonen kan ringe i min stue hele døgnet. Og hvordan med at jeg har fået kendskab til alverdens mere eller mindre vigtige ting via tv og fra de utallige udsendelser?

Det former vel min opfattelse af tilværelsen på både den ene og anden måde, at jeg ikke lever i et landsbysamfund som man gjorde for flere hundrede år siden. Men jeg ved ærlig talt ikke om min ”kerne/sjæl” tager skade.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Mads Bentzen, det er vældig godt, hvad du skriver, men man kan iagttage forskellige grader af tilstedeværelse på facebook. Det karikeres forøvrigt vældig sjovt i satireserien "I hegnet" på P1.
Folk, der i en eller anden forstand er vant til at "være på" i professionel sammenhæng, er meget præcise og ret fåmælte i deres facebook-aktivitet, mens graden af privathed, der tilflyder én fra 'amatørerne', er endemisk. Og det handler givetvis om at have en reflekteret opfattelse af sin identitet kontra at flyde med strømmen og gøre som de andre.

Brugerbillede for Claus Piculell
Claus Piculell

Jeg har en vis forståelse for ovenstående artikel, og at jeg oplever både Facebooks potentialer og dets faldgruber, kan man læse i et nyligt opslag på en nyligt oprettet blog:
Dear Diary, my Facebook doesn't Understand Me!
http://alittledanesenglishblob.blogspot.dk/2012/07/dear-diary-my-faceboo...

- Bloggen hedder "A Little Dane's English Blob" og findes på linket her:
http://alittledanesenglishblob.blogspot.dk/

vh CP

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Ærlig talt, så tror jeg ikke at vi går så højt op i hvordan denne eller hin opfatter os. De fleste er vel temmelig spontane, og skriver hvad der lige opstår af tanker, uden at reflektere nærmere over hvordan andre nu opfatter det. Vi ved jo at det bliver opfattet forskelligt fra person til person.

Sider