Blågård... Blev du bange?

Ja, jeg har sendt min søn i Blågård Skole. Og nej, jeg er hverken taber, lokal- eller socialaktivist. Jeg er mor til et barn i en helt almindelig folkeskole
5. juli 2012
Delt 13 gange

Jeg er mor til en smuk og klog søn, som jeg har valgt at sende på Blågård Skole. Ja, korrekt. Blågård Skole på Indre Nørrebro. Blev du bange, da jeg sagde det? Det er i orden. Det er der nemlig mange, der gør. De bliver også lidt bekymrede. De kigger på mig med let løftede øjenbryn og siger »O.k. …? Er I glade for det?« Afventende, som om jeg nu vil fortælle dem, at det er vi egentlig ikke, men at det er, fordi min mand og jeg er sådan særlig lokalaktivistiske og derfor har besluttet os for at gøre vores søn til rambuk for et større socialt projekt. Fordi vi som såkaldt ressourcestærke, veluddannede og økonomisk stærke akademikerforældre har besluttet at bruge vores overskud på at hjælpe alle de andre på Blågård Skole til et socialt og integrationsmæssigt løft.

Men lad mig fortælle jer en lille hemmelighed, som måske kommer bag på jer: Sådan er det ikke.

Min mand og jeg er som forældre på ingen måde særlig lokalpatriotiske eller socialt aktivistiske, og vi kunne faktisk ikke finde på at ’ofre’ vores søn. Og derfor har vi sendt ham i Blågård Skole – og nu kommer selve chokket måske: Fordi Blågård Skole faktisk er en fuldstændig almindelig folkeskole!

Om dét nu også er sandt, er ellers noget, man diskuterer meget på Nørrebro for tiden i forbindelse med omlægning af skoledistrikterne. Her ’trues’ en større gruppe af børn, der i dag hører til den velrenommerede Guldbergskole, med fremover at skulle tilhøre Blågård Skole. Noget, som rigtig mange af børnenes forældre er bekymrede over. For er Blågård Skole nu et sted, man trygt kan sende sine børn hen?

De vil jo netop ikke gøre deres børn til sociale projekter og/eller sende dem i en folkeskole med ’farlige bandekrigere, dårlig integration og børn med lav faglig præstation’. Det kan jeg sagtens forstå. Problemet er bare, at sandheden om Blågård Skole er en anden.

De lidt kedelige fakta
Jeg er ikke naiv eller ignorant. Jeg er klar over, at Blågård Skole er en af de danske skoler, som i den grad har haft udfordringer. Og som til dels stadig har det. Men på ingen måde i meget højere grad end så mange andre, fordi man de seneste fem år har gjort en enorm indsats for at rette op på de problemer, der var. En indsats, som i dag bærer frugt. Det opdager man, hvis man lige tager sig tid til at se på fakta og et øjeblik lægger myter og fordomme på hylden.

Jeg er klar over, at skolen for et par år siden i et enkelt år havde et af de laveste faglige afgangsgennemsnit i landet. Ikke godt. Det var resultatet af én årgang, som desværre ikke brillerede ved gode karakterer – men som til gengæld, fortalte den tidligere skoleleder Klaus Mygind, brillerede ved alle at fortsatte på en ungdomsuddannelse.

Og i dag er det faglige gennemsnit helt rimeligt. 5,85 var det i år. Ikke fantastisk, men en god, jævn præstation på linje med det, man ser i en meget stor andel af andre danske folkeskoler.

Jeg er også klar over, at andelen af tosprogede elever har været meget høj på skolen og stadig er i den høje ende. Her sætter man typisk lighedstegn imellem, at skolen så må være presset på ressourcer, selv om det måske godt kan være en lidt sort/hvid måde at se tingene på. Der findes jo ifølge fakta rigtig mange ressourcestærke tosprogede. Det gør der også på Blågård Skole.

Men da tosprogsandelen er en bekymring for mange, og da mange stadig tror, at andelen af tosprogede er 70 pct. i alle klasser på Blågård Skole, vil jeg da bare lige fortælle, at andelen af tosprogede i indskolingen, dvs. 0. til og med 3. klasse udgør gennemsnitligt omkring 50 pct. – den laveste andel findes i de mindste klasser.

Mange af de tosprogede taler klingende dansk, skulle jeg hilse at sige. Størstedelen af børnene omkring min søn er altså børn af forældre, som minder utrolig meget om mig. Hvis det på nogen måde kan gøre nogen roligere.

Den moderlige morale
Jeg skal ikke kede jer mere med fakta, selv om der er meget, man kunne dykke ned i. Jeg medgiver, at fordomme er langt sjovere. Det skaber tryghed os mennesker imellem at dele verden op i ’dem og os’ og ’godt og skidt’, og når vi føler, at realismen bliver en tand for realistisk, sender vi vores børn i privatskole.

Problemet er bare, at når man ikke forholder sig til fakta, når man inddeler verden, så risikerer man at stemple nogen uretmæssigt. Og dét bliver jeg så faktisk en smule fornærmet over. Især når stemplet ender på mig og min søn, det er klart.

Jeg takker for jeres bekymring, og jeg forstår fuldt ud alle forældres interesse i at gøre det bedste for deres børn. Men tro mig – den interesse har jeg også! Og den bliver fuldt ud varetaget på Blågård Skole. En ret almindelig folkeskole, hvor min søn sådan set bare går i skole hver dag på helt almindelig vis, og det er både han og vi, hans forældre, helt tilfredse med.

Tak for taberstemplet
Jeg er træt af– som forælder til et barn på Blågård Skole – at føle mig stemplet, og jeg bliver trist på min søns vegne, fordi han skal lægge øre til de fordomme, som man/han konstant mødes med. Så hold nu op med at gøre børnene på Blågård Skole til en del af en uretmæssigt stigmatisering. For det påvirker dem og deres fremtid.

Glæd jer i stedet over, at skolen er i en rivende positiv udvikling. At den er fuld af glade, kloge, smukke børn – hvoraf nogle, bevares, stammer fra et andet land end Danmark, og hvor nogle måske ikke har det så nemt som andre. Men er det i grunden ikke også ret normalt?

Kan man ikke glæde sig over det positive, synes man stadig ikke, at fakta ikke er nok, og vil man stadig hellere beskytte sit barn for ’sådan nogle som os’ ved f.eks. at sende det i privatskole, så gør det. Endelig.

Men så gør det i stilhed, tak. Min mor har lært mig, at hvis man ikke har noget pænt at sige om andre, skal man tie stille. Og hun er ikke så dum endda.

 

Stine Bjerre Herdel er kommunikationskonsulent

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Modersmålundervisningen er på vej tilbage i folkeskolen, efter regeringen har lanceret en ny stor forsøgsordning, der skal kortlægge fordele og ulemper.  I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det vigtigt at få afdækket, skriver foreningen Brug Folkeskolen i et nyt indlæg

Den mangfoldige skole

Modersmålundervisningen er på vej tilbage i folkeskolen, efter regeringen har lanceret en ny stor forsøgsordning, der skal kortlægge fordele og ulemper. I en situation, hvor omkring hver tiende elev i folkeskolen har en anden etnisk oprindelse end dansk, og hvor statistikker for en del af disse elevers vedkommende peger i en uheldig retning, er det vigtigt at få afdækket, skriver foreningen Brug Folkeskolen i et nyt indlæg

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler

Tak for et godt og velskrevet indlæg fra en en mor til et barn på Blågård Skole. M.a.o. en mor der selv har skoen på og derfor ved, hvor den trykker.

En ret forfriskende oplevelse i tider som disse, hvor alt for mange indlæg i skole- og integrationsdebatten virker, som om de er skrevet ud fra devisen om, at overdrivelse fremmer forståelsen og kendsgerninger er så distraherende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Madsen

Jeg vil virkelig ærligt håbe for dig og dit barn, at I må blive tilfredse med skoleforløbet.
I helt særlig grad vil det være herligt om vi kunne blive informeret om et forhåbentlig godt og rart skoleforløb.

Min datter, som bør på Østerbro, er knapt så optimistisk. Hun har nu i flere omgange været med til forsøge at etablere, kaldes det legegrupper?; og har henvendt sig til indvandrermødre, for at få dem med på tanken om at ungerne må besøge hinanden og lege sammen, men bliver afvist af disse kvinder, ikke brutalt, men blot helt uden reaktion. Hun er i en del vildrede og undrende. Men måske er det hende, der er dum?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Cornelius

Fantastisk velskrevet! Bravo!
Det er 11 år siden, vi indskrev vores ældste på skolen, og det har vi aldrig fortrudt. Den yngste går der stadig.
Det ER faktisk en almindelig dansk folkeskole med et engageret lærerkorps og dejlige børn.
Og jeg ser det som en gave, at mine børn har venner fra mange forskellige slags hjem. De får nogle grundlæggende værdier om åbenhed, tolerance og internationalt udsyn med sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon  W Leonon

Forleden kunne man i adskillige medier læse at 'Dansken' er blevet dårligere til fremmedsprog .
Det er sgu da logik for perlehøns når man udnævner det at kunne mere end et sprog til Nationens alvorligste problem ..
Næ nej, Gu' ska vi ej ha' 'modersmålsundervisning', der findes kun ET sprog og EN kultur ..
Og det er 'vores' ..

Imedens bonderøvs-Danmark hetzer mod alt og alle der ikke kan sige 'rodgrodmetflot' sætter Den Internationale Overklasse deres børn i Internationale Skoler, og også gerne i det mørke U(d)land !

At der findes en International Skole midt i CPH der ikke koster en formue er noget vi burde blære os med !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Uretfærdigt - kaldte jeg det i en anden kommentar (den med multikultur...) når danskerne åbenbart tror eller mener, at fordi en skole har 70% to-sprogede, dvs. muslimer, så er det et problem, fagligt, socialt mv. Især når de samme danskere ikke ville have nogle som helst problemer hvis 70% af de to-sprogede var: kinesere, irlændere, tyskere, nordmænd, svenskere, hvide amerikanere, spanierne, grækere, italienerne mv.

Og ja, i dag taler faktisk to-sprogede børn (også) dansk. Jeg har i dag i det gode sommervejr købt en is, dejlig is med tre gammeldaws kugler i en vaffel. Bagved mig stod en udlænding med tre børn som skulle have soft-ice til børnene, Udlændingen talte dansk, det samme gjorde børnene. Og gad vide hvad det var for en udlænding? Såmænd en stolt somalisk kvinde....

Bare for at sige at der er sket noget indenfor det område de seneste 10 år; uanset hvad man mener om VKO's indvandrerpolitik mv. er det min klare opfattelse, at det bla. er fordi VKO oprettede et integrations-ministerium, at det går så godt i dag.

Mht. datteren og lege-grupper vil jeg foreslå hende enten at tage kontakt til Dansk Flygtningehjælps Frivillighuse eller til en sprogskole. Jeg tror kvinderne måske er noget forvirrede over hvad det er for noget, hun vil starte....og møåske ogsåundrer sig over, hvorfor en 'hvid' kvinde vil gøre dette - for dem. Er det for at frelse dem eller for at hjælpe dem?

Og tro mig, sådan er der altsånogle indenfor det her miljø som tænker. Og datteren mener det jo godt, hun vil bare gerne have at børn af danskere og børn af to-sprogede (muslimer) skal mødes...

Men her rammer hun altså ind i en masse ubevidst mønstre, bl.a. om hvides kolonisering af Mellemøsten og Afrika mm. hvor de hvide netop ville frelse de vilde...som de kaldte dem...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon  W Leonon

Karsten, hvorfra ved du egentlig at de var 'udlændinge' ?
Tanken at de skulle være fuldgyldige Danske borgere er måske for fremmed for dig ?

Udviklingen har intet med VKO's populistiske hetz at skaffe, det er en logisk konsekvens af at mange 'udlændinge', og deres familie, har været her i så mange generationer at det er til at overse hvor udenlandske de egentlig er ..
Altså bortset fra det der med at de ikke behøver gå i cancer-grillen !

I øvrigt har vi ikke set noget endnu, bare vent til det 'udenlandske' Ungdomsoprør og 'Kvindefrigørelse' kommer . Det er allerede i gang, 'arabiske' teenage-piger gider ikke mere old-pis !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Madsen

@Karsten Aaen

Det er noget skolen havde arrangeret og opfordret til, og som min datter tog til sig som et fornuftigt tiltag, men som desværre faldt ynkeligt til jorden. Hun har ikke overordnede bagtanker, men synes blot, dumt og naivt, at det var et fornuftigt tiltag. Men ikke noget større problem, børnebørnene har fortsat kontakt og leg med dem i skole/børnehave, men ikke "privat" som de har det med etniske danskere og integrerbare udlændinge, som der findes en del af i området. De er selv to-sprogede idet faderen er englænder med stort E.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonna Markussen

Ingen tvivl om at Stine kan hjælpe sin søn med lektierne så han skal nok trække prøvegennemsnittet op, men det kan alle ikke der hjælpe deres børn. Løsning 2 lærersystem, så kan mange af de arbejdsløse lærere i Kbh og omegn få lov til at gøre det de gerne vil.
Så en ung mand der udtalte sig om, hvorfor pigerne fik så gode karakter og dermed uddannelser.....fordi de skal være derhjemme og ikke må gå ud ligesom drengene. Aha, hva siger det om medbragt kultur hvor synet på piger er at vogte over dem bag "låste døre ". Der har også udsagn fra veluddannede muslimske kvinder, at de har svært ved at finde veluddannede mænd at gifte sig med. Er det lave gennemsnit på Blågård måske et udslag i at drengene slippe ud af hjemmene uden at skulle forberede sig til næste time i skolen. Måske en sms ordning til alle hjem om hva der skal forberedes. Find dog ud af hvorfor gennemsnittet er så lavt, og slå hårdt ned på mobning. Og den om hvidt herredømme....har selv en svigersøn der er opvokset som hvid omgivet af et sort samfund, og tro mig der faldt ukvemsord af og mobning var dagligdag Glæder mig til at høre fra Stine Bjerre Herdel igen om nogle år om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Knud Madsen

Bare fordi skolen havde opfordret til det. Så betyder det jo ikke at de omtalte mædre kan gennemskue den agenda der er med at få børnene til at lege sammen.
Måske tror de der er en anden mening eller måske kan de bare ikke se logikken med at forældrne skal sørge for at børnene har nogen at lege med.
For de er måske vant til at deres børn selv finder nogen at lege med.

Bare en strøtanke.
Men i øvrigt en fin ide at kontakte dem som Aaen foreslår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Madsen

Majbritt Nielsen
Sagen er opgivet, efter flere forsøg, idet min datter har meget andet at tage sig til, og børnene mangler ikke kammerater.
Det ligger ikke til hende at ligge på knæ for at være inkluderende.
Konklusionen er efterfølgende, at disse mennesker iflg. deres overtro, bilder sig ind at være overmennesker, der ikke ønsker at pleje omgang med bacondanskere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christel Larsen

Det er da rigtig rart at høre du er glad for skolen.

Ligesom vi andre har været glad for at forlade folkeskolen og ikke kan se hvorfor du vil have at vi skal holde mund hvis vi ikke er positive, og tage mod al skraldet i denne artikelserie hvis vores nørrebro børn går på privatskole..

Vil man have respekt for ens eget valg, skal man vel vise en lige så stor respekt for andres.

Problemerne er ikke særlig store i de små klasser, det er i de større klasser problemerne opstår, og ja det var i min datters klasse sådan at opdeling mellem dem og os, var tydelig , hvorimod på privatskolen var de alle bare børn. Men med styring på og ro til at lære, med forventninger og krav om opførsel.

Det som glemmes når man taler privatskoler er at det ikke kun er etniske danskere som vælger privatskoler. Der er børn fra alle kulturer, og med forskellige religioner, de afspejler såmænd ganske fint beboerne i området, både hvad angår arbejde/uddannelse og evt arbejdsløshed, og ja nu overrasker det dig nok , hudfarver.

anbefalede denne kommentar