Klumme

Bosættervin smager godt, men kan man virkelig tillade sig at støtte dem?

At være turist i et politisk betændt område er … uelegant. Man lærer at fatte ved først intet at fatte
Debat
27. juli 2012

Vestbredden. Guidetur. Der er omkring 40 grader i skyggen. Varme og vandmangel får min hjerne til at dunke. Ganen er rå. Tørsten minder om en slags længselsfuld forelskelse: »Oh, hvis jeg bare får vand, bliver alting godt.« Tanken gør halvt lykkelig, halvt desperat.

Men jeg foretrækker at tørste fremfor at gå i de kiosker, som vi passerer. Hellere holde (og tørre) ud end at stabilisere kroppen for 10 shekels. At stå midt i en israelsk bosættelse, skue ud over palæstinensiske landsbyer gemt bag groteske separationsbarrierer og så vende ryggen til og gå ind og smovse vand for penge, der finansierer skidtet. No way. Det gør jeg ikke. Jeg deler bagsæde, og logik, med to veninder. Vi lider kollektivt under denne idiotiske passiv-gestus, der skal dulme en klemt samvittighed.

At være turist i et politisk betændt område er… uelegant. Man lærer at fatte ved først intet at fatte. En samvittighedskarrusel af fejltrin. »Jeg har set de fattige«, skrev min barndomsven, Espen, engang til mig med sirlige kæmpebogstaver på et feriepostkort, da vi var seks. Der er noget eksotisk og noget magtesløst og noget mere eller mindre meddelagtigt over den slags ferier. Ikke mindst i Israel på mad- og strand- og festferie med et strejf af ’jeg har set konflikten’ over sig.

Vi har været i Tel Aviv i otte dage i fugtig hedebølge. På lejelejlighedens tagterrasse i det gamle arabiske kvarter, Jaffa, sipper vi kølige flasker hvidvin og læser guidebøger og googler ting og erfarer pludseligt, at den vin, vi har fugtet ganerne med, er: bosættervin. Jeg er ydmyg over for den politiske kompleksitet, men på forhånd helt sikker på, at jeg ikke vil støtte bosættelser, som det internationale samfund betragter som besatte områder. Hvad vi ikke vidste, har vi nu en smule ondt af.

Så et par dage efter, på en hyggelig Jaffa-restaurant, starter tvivls-paraden. Tvivl nr. et: »Er vinene«, spørger Marie tjeneren og synker en klump, »israelske?« »Selvfølgelig«, lyder svaret, men da han vender ryggen til, googler vi løs for at tjekke, om vi alligevel – her kommer tvivl nr. to – er i gang med at begå samme synd som sidst. Det ser ikke helt godt ud, så vi spørger alligevel for en sikkerheds skyld. »Jeg vil ikke lyde uhøflig, men er nogen af de her vine fra en settlement?«

Nu ser tjeneren uforstående på os. »Settlement? Nej. De er fra Israel. Nordpå. Vi har kun israelske vine.« Marie fortsætter: »Så ... de er ikke fra et palæstinensisk område?!« Tjeneren smiler betryggende. »Israel,« lyder det korte svar. Tvivl nr. tre: Hvad mente han egentligt med Israel? At bosættelserne ifølge ham er israelske - eller at vinen er dyrket udenfor bosættelserne?

I køkkenet har de vist lignende overvejelser, for straks efter kommer tjeneren ud igen: »Altså, I har vel ikke noget problem med, at vinen kommer fra Israel. Vel?« Med det tror vi, at han nu vil sikre sig, at vi ikke er galopperende zionister, der nægter at drikke vin lavet af palæstinensere, og vi skynder os, i et forvirret forsøg på indforståethed, at afværge med et »neeej neeej«.

Hvilket straks efter udløser tvivl nr. fire, som grundigere googling på vores (under kummerlige forhold i Kina samlede) Mac-produkter endeligt bekræfter for os: Vinmærket er Pelter. Fra de nordlige Golanhøjder, som Israel hapsede fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967, og som ikke internationalt anerkendes som en del af Israel. Bosættervin. Og os, som synes, at alt så… ’venstreorienteret’ og fair ud. Uden vi aner, hvad det indebærer, og hvordan det ser ud, her. Så kommer tjeneren hen og skåler med os i hvidvinen. Vi hæver forlegent vores glas – og ved ikke, hvad han tror, at vi tror – og vi aner vores glinsende hjørnetænder i spejlingen fra glasset: skål.

Det er den følelse, der gnaver, da vi sidder på bagsædet af en guidebil i en bosættelse og tørster. Vinen er nu, i magtesløs askese, blevet til et spørgsmål om vand. Jeg betror mig til vores pro-palæstinensiske israelske guide. Han anerkender skrublerne og påpeger så, at de tidligere arabiske ejere af den lejlighed, vi bor i i skønne Jaffa, sikkert nu, efter uddrivelsen i 1948, bor i en palæstinensisk flygtningelejr. »Vinen er ingenting til sammenligning«, griner han ironisk. Han kunne aldrig selv, som aktivist, bo i Jaffa. »Men det vigtigste er, at I fortæller om det, I har set«, siger han så. Det er de uhyggelige afspærringer, vi skal lade være med at sluge.

 

Katrine Hornstrup Yde er kulturskribent og kritiker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

Vestbredden er det som hed Samaria på Jesu tid, Golan højderne er vist en del af Judæa? - det samme er Gazastriben (omkring 1/3-1/2 af Judæa?)

På Jesu tid var der Israel, Judæa og Samaria som tre provinser i området, og Jerusalem ser ud til at have ligget i Judæa.

Langt de fleste israelere, selv langt inde i det der Israel betegnes venstrefløjen mener at Golan-højderne, Gazastriben, Samaria (vestbredden) historisk tilhører Israel/hebræerne. Fordi Moses blev lovet det af Gud selv!

Og vine fra Israel vil vel næsten altid være bosætter-vin da det er der hvor der bor bosættere ´hvor der er de bedste forhold til at producere vin...

Og åbenbart støtter Katrine firmaet Apple selvom hun ved, hvordan firmaets produkter bliver lavet....

Hans Jørgen Lassen

Der sælges i dagens Danmark vin, som er produceret i besatte områder. Altså produkter, som er totalt ulovlige.

Den danske stat nægter at skride ind. Og støtter dermed de israelske ulovligheder.

Å va så - Hans Jørgen. Den danske stat støtter jo også omskæring ved ikke at foretage sig noget ...

Hans Jørgen Lassen

Ja, Jan, både du og jeg er jo mænd med handlekraft og overamsmuskler, så den dag i morgen, eller måske i overmorgen, gør vi ... nå, ja, det må vi lige snakke om.

Karsten Aaen, den logik du bruger dig af kommer vi ikke særlig langt med, ville det ikke være meget nemmere for alle at Israel bare en gang for alle overholdt international lov og levede op til de FN resolutioner?.

Det er ikke så meget konflikten som egentlig stikker mig i øjet for den er efterhånden ældre end mig og er noget jeg er blevet vant til, det der til gengæld stikker mig lidt er når pro-Israel elementer påstår at Israelere har 150% ret til at bo i området imens Palæstinenserne har 0% ret til det samme?. Der må gøres op med disse højtråbende skråle hoveder som bruger sig af myter om gud og hvad ved jeg ikke alt for at retfærdiggøre hele denne fadæse for sig selv, velbekomme.

Karsten Aaen

Hvilken logik?

I Israel er der ortodokse jøder, der i fuldt alvor mener, at Israel har en historisk ret til Samaria, Judæa, Golan, Sinia og Gaza, fordi Kong David efter sigende en gang for mange tusinde år siden havde et rige, der samlede de her riger. Og den fortælling fortælles endnu i dag, selv i venstre-orienterede miljøer i Israel.
Dette var sådan set pointen.

En anden pointe var denne her:
Katrine Yde bekymrer sig om bosættervin i Palæstina, mens hun ikke bekymrer sig (jo, ok lidt) om de kinesere, som laver hendes Apple (ikke mac) produkter. Og det er da en noget en hyklerisk holdning at have....ikke sandt...

Niels Engelsted

Karsten, er det forkert at være imod en slags uret, hvis man ikke er imod alle former for uret?

.. ja ok, men skal vi så ikke have Sverige og Norge tilbage?

Karsten Aaen

Nej. nej - jeg synes bare det er morsomt-tragisk at hun åbenbart ikke vil købe bosættervin men gerne vil købe Apple produkter...

... tja det kan jeg godt se det spøjse i.

Nic Pedersen

Kære brevkasse,

jeg har lige spist en syrisk dadel og jeg aner ikke, om det er en Assad-dadel eller FSA-dadel.

Hvad gør jeg for at være politisk korrekt?

Jonathan Smith

Kære Nic,

Du skulle helt have undladt at spise dadlen, da kun NCB dadler er politisk korrekte.

For at gøre bod skal du afskaffe den enhed du går på nettet med, der uanset om den er en Apple-enhed indeholder sjældne jordarter, der er udvundet i kinesiske miner under umenneskelige forhold.

Mvh Brevkasse-redaktionen

... dårlig sammenligning, Assad i Syrien har jo ikke besat andres land og massakrere dem i ny og næ, Gaza og Vestbreden er under besættelse af en fremmed magt og det kan slet ikke sammenlignes.

En anden ting er(du forstår det nok når du er lidt ældre) men der er mange udlægninger af sandheden imens der egentlig kun findes en sandhed, du kan pervertere den, grine af den, svine den til, skævvride budskabet og hvad ved jeg ikke alt, men du narrer kun dig selv, held og lykke med det.

Niklas Monrad

Jeg tror de forvirrede høns gør bedst i at blive hjemme næste gang. Så sviner de heller ikke atmosfæren til ved at lade deres halvtomme hjerner og helfyldte vomme transportere rundt, for slet ikke at tale om at drikke det vand, der alligevel ikke er nok af i den del af verden ...

Hvis i stadig er i landet eller en anden gang er i tvivl om hvorvidt et produkt er israelsk så tjek stregkoden. Israelske produkter starter med 729.

Jeg befinder mig selv i Hebron i øjeblikket hvor jeg udfører frivilligt arbejde og dokumenterer overgreb for organisationen ISM.

Jeg skriver en blog som jeg forsøger at opdatere dagligt, hvor jeg fortæller om mine oplevelser og den undertrykkelse jeg er vidne til: http://jonasravn.blogspot.com/

Nic Pedersen

Er Hamas en fremmed magt?

Det er jeg lidt overrasket over at høre, men det er nok et spørgsmål om alderens visdom eller forkalkning, så!?

Michael Kongstad Nielsen

Det er rimeligt tåbeligt at undlade at drikke vand i 40 graders varme på Vestbreden, bare for at demonstrere kontrol over egen krop og på grund af klemt samvittighed. Det får I ikke noget ud af, drik dog vand.

Skribenten har det dårligt med at have begivet sig ud på denne tur til de besatte områder. Der henvises til et gammelt postkort fra et barn "Jeg har set de fattige", men skribenten er på "mad, strand-, og festferie" får vi at vide, med samvittighedskvaler i lange baner.

Hold dog op med det pjat. Lad være med at dyrke denne dobbelthed. Vi fester og har dårlig samvittighed samtidig. Der er næsten noget masochistisk over det. Hele artiklen emmer af denne dobbelthed: . se hvor lækker vores ferie er, og se hvor meget vi lider.

Stig Rasmussen

En artikel der blander alt sammen i en stor mudder kage. Man kan mene om hvad man vil om Israels annektering af golan, men det har intet med kolonisering eller palæstinenserne at gøre , men om området tabt efter krig, hvis dette skulle være et kriterie for boykot, da vil Spanien,Frankrig,Rusland,England samt halvdelen af verden skulle boykottes. At boykotte varer fra Vestbredden er derimod en anden sag, da det i teorien drejer sig om et helt land der er besat, megen utroligt at en forfatter ikke sætter sig ind i disse sager.

Stig Rasmussen

Helge Berg, hvad er sandheden så?

Stig Rasmussen

Helge Berg, hvad er sandheden så?

Karsten Aaen

En lidt anden vinkel på det her: Marokko har nu i snart 40 år (siden 1974 eller 1975) holdt Vestsahara besat. Da enten Portugal eller Spanien trak sig ud gik Marokka ind i Vestsahara. Jeg har endnu ikke hørt nogen opfordring til at boykotte Marokko som turistland eller til at boykotte marokkanske produkter som f.eks. vin eller cous-cous eller dadler fra Marokka. Bare for at sætte tingene en smule i perspektiv....

Pointen er denne:
Skal vi til tage stilling alt muligt, så bliver skøre oveni hovedet og kan ikke tage stlling til noget som helst.

Dermed ikke sagt, at der kan være en grund til at boykotte israelske produkter; problemet med det er blot er at nogle eller mange af de produkter, som der står Israel stammer fra palæstinensiske områder, da Israel sælger dem for palæstinenserne...