Kronik

Finansministeriets drømmemodel er ’kejserens nye klæder’

Politikerne forhandler økonomiske reformer på grundlag af finansministeriets ’drømmemodel’. Forstår man ikke modellen, er man uegnet til sit job. Accepterer man ikke modellen, dømmes man ude af de politiske forhandlinger. Resultatet er en svækket dansk økonomi
Fordi Danmark kun har øje for én finansiel regnemodel, bliver landet økonomisk svækket, lyder det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Fordi Danmark kun har øje for én finansiel regnemodel, bliver landet økonomisk svækket, lyder det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Uffe Weng

Debat
2. juli 2012

Vi kender alle historien om kejserens nye klæder. Her fortælles det, hvordan kejseren og hans hof lader sig økonomisk forføre af et par vidtløftige skræddere. Hverken kejseren eller hoffet forstår, hvad de bliver tilbudt; men alle omkring kejseren nikker og smiler, som om de forstår. Herved skabes der en konstrueret virkelighed løsrevet fra den virkelige virkelighed. Illusionsnummeret fortsætter, indtil fiktionen konfronteres med den virkelige virkelighed. Først da det lille barn udbryder: »Jamen, kejseren har ikke noget tøj på«, bliver bedrageriet afsløret, men da er skrædderne over alle bjerge.

Vi vidste godt, at historien ikke kun hører en fjern fortid til. Den er dog sjældent blevet demonstreret så effektfuldt, som det vi har været vidner til i forbindelse med de politiske forhandlinger i de seneste år – uanset regeringens farve.

Ministre, partiernes forhandlere, spin-doktorer, embedsmænd og det journalistiske jetset har opbygget en fælles konstruktion, som den økonomiske politik diskuteres indenfor. Den har sit arnested i Finansministeriet, hvor der er blevet lavet en særlig ligevægtsmodel af den danske samfundsøkonomi. Modellen har fået en status, der svarer til kejserens nye klæder; hvis man ikke forstår den, er det, fordi man er uegnet til sit job. Det forhold, at modellen ikke afspejler den virkelige virkelighed, der bl.a. indebærer en betydelig arbejdsløshed – diskuteres ikke; for så er man uegnet til sit job. Vil man ikke acceptere denne særlige finansministerielle virkelighed, har man placeret sig uhjælpeligt uden for den bane, hvor de politiske beslutninger træffes. Det måtte Enhedslisten sande i forbindelse med det nyligt indgåede skatteforlig.

Drømt virkelighed

Den finansministerielle virkelighed er bygget op omkring en ligevægtsmodel. Modellen er en stærk idealisering af virkeligheden, hvorfor beregningerne ikke umiddelbart burde benyttes ved rådgivning om den virkelige virkelighed. Men i finansministeriet sondres der ikke mellem ligevægtsmodellen (en klon af DREAM-modellen) og virkeligheden.

Forkortelsen står for Danish Rational Economic Agent Model. Alene navnet slår fast, at alle aktører antages at reagere forudsigeligt på økonomiske incitamenter, og at de antages at kende fremtiden med sikkerhed. DREAM-klonen fungerer derfor som en form for urværk, hvor alt er forudsigeligt. Et meget simpelt urværk, som det er lykkedes for Finansministeriet at gøre til den christiansborgske virkelighed, når økonomiske reformer skal forhandles.

Lad os kigge lidt nærmere på den DREAM-virkelighed, som politikerne forhandler på baggrund af, når de økonomiske konsekvenser af større reformer som f.eks. efterløn, trepartsforhandlinger og skatteaftale skal vurderes. I den tekniske fagjargon hedder den en generel ligevægtsmodel. Denne type model har som beregningsmæssig forudsætning, at arbejdsmarkedet befinder sig i ligevægt, når blot der kigges tre-fem år ud i fremtiden. Bag beregninger, som har fokus på f.eks. år 2020 eller endnu længere ud i fremtiden, ligger der altså en antagelse om, at der er arbejde til alle, der ønsker et job til det gældende lønniveau.

Det kan ikke gentages for ofte, at denne antagelse om generel ligevægt ikke er baseret på empiriske studier. Det er ikke en erfaring, der er indhøstet fra dansk økonomi. Det er en konstruktion, som økonomer ofte benytter sig af. Her gælder det, at de personer, som efter 3-5 år ikke er kommet i arbejde, betegnes som ’frivilligt’ arbejdsløse. De antages selv at have fravalgt de job, som de bliver tilbudt. Den antagelse er helt ude af trit med den praksis, der gælder for arbejdsformidlingen i Danmark – men den virkelige virkelighed distraherer ikke økonomerne, for i modellen er der arbejde til alle.

Det har vi overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsens ord for. »Al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, vokser beskæftigelsen tilsvarende« (Information 5. januar 2011).

Spørgsmålet er blot, hvordan ’al erfaring’ flugter med f.eks. en europæisk arbejdsløshed, som igennem årtier har ligget omkring 10 pct. eller den ubehageligt høje danske arbejdsløshed. Den forsvinder ikke af sig selv – tværtimod.

Økonomernes sirenesang

Ligevægtsøkonomerne ’glemmer’ ofte at fortælle politikerne, at modellen bygger på den restriktive antagelse, at udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, at der altid er fuld beskæftigelse.

Går man økonomerne på klingen, forsvarer de sig med, at i en lille åben økonomi som den danske vil et øget arbejdsudbud føre til en langsommere lønudvikling, der vil muliggøre, at dansk økonomi kan eksportere sig ud af krisen. De overser blot, at det kan alle lande ikke på samme tid, når der er en betydelig arbejdsløshed i hele Europa. De netop afsluttede skatteforhandlinger blev således ført under den antagelse, at arbejdsløsheden forsvinder af sig selv. Men sker det ikke, vil de mange milliarder, som politikerne jonglerer rundt med i deres regnestykker være lige så fiktive som antagelsen om fuld beskæftigelse.

Det hævdes på Christiansborg, at sammenbruddet i trepartsforhandlingerne ’kostede’ statskassen fire milliarder kroner. Det er ren fiktion, i hvert fald så længe arbejdsløsheden er en del af den virkelige virkelighed. Tværtimod. Hvis arbejdsåret var blevet forlænget, ville arbejdsløsheden være steget, hvilket havde belastet statsfinanserne.

Finansministeriets har en særlig trylleformular, der omsætter arbejdsudbud til penge i statskasse: Et øget udbud på f.eks. 5.000 personer betyder en øget beskæftigelse på tilsvarende 5.000, hvilket ifølge Finansministeriets trylleformel giver én ekstra milliard kroner i den slunkne statskasse. Det er en sirenesang, som er svær at modstå for selv garvede finansministre.

Embedsmændene svigter

Ligevægtsøkonomerne ’glemmer’ desværre også at fortælle, at de ikke har særlig fast grund under fødderne, når effekten på arbejdsudbuddet skal modelleres. Her er der heller ikke megen erfaring at bygge på. I stedet har de gjort sig nogle antagelser om, hvordan såkaldt rationelle lønmodtagere burde reagere. I modellen er der som nævnt altid job nok, så lønmodtageren kan hver dag vælge mellem arbejde eller overførselsindkomst. Sættes skatten på arbejde ned, antages lønmodtagerne i højere grad at vælge arbejde i stedet for dagpenge. Ligesom reducerede dagpenge får flere til at vælge arbejde.

Uanset, at vi er langt fra den virkelige virkelighed, indgik disse effekter fuldt ud, i beregningen af de gunstige effekter af skattereformen i form af et øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse 14.600 personer samtidig med, at regeringen fik tre milliarder kroner til øget velfærd. Et tilbud, det var svært at sige nej til.

For nu at sige det lige ud: Når Finansministeriet ikke fremlægger alternativer, har vi et eksempel på rigtig dårlig politisk rådgivning. I en så usikker beskæftigelsessituation, som den aktuelle, er det at spille hasard med den danske velfærdssamfund at foregive, at der med sikkerhed ligger en ’pose guld’ for enden af skattereformen. Det eneste, der med sikkerhed kan siges om skattereformen, er, at den vil øge uligheden. Derimod er effekten på beskæftigelsen og de offentlige finanser frem mod år 2020 lige så luftig, som ’kejserens nye klæder’. Her svigtede embedsmændene politikerne; for der kan meget let komme en efterregning, når arbejdsløsheden stiger og indtægterne udebliver.

Jesper Jespersen er professor i økonomi ved Roskilde Universitet

Informations artikler om Finansministeriets regnemodeller:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

BREAKING NEWS BREAKING NEWS BREAKING NEWS

Fra sædvanligvis upålidelig kilde meddeles det at EU bebuder en ny ufravigelig lov:

§1 Der er ikke tale om suverænitetsafgivelse og der skal derfor ingen folkeafstemning være.
§2 Er der tale om suverænitetsafgivelse træder §1 i kraft, og §1 anses for den § det skal foretrækkes at følge.
§3 Alle evt. folkeafstemninger anses som udgangspunkt for at være afholdt ved en fejltagelse, men man lader som om man tager dem alvorligt og gentager dem indtil folket mener det "rigtige" - så fanger bordet.
§4. Alle der ikke mener at der skal spares og skæres ned overalt i EU, tager fejl.
§5. En politiker er én der ustandselig taler om vækst og jobskabelse, samtidig med at væksten falder og arbejdsløsheden stiger. Desuden har vedkommende stort set ingen erhvervserfaring fra rigtige job, stoler blindt på økonomiske modeller og på at øget arbejdsudbud altid er en god idé.

Steffen Gliese

Uanset hvor længe folk har været arbejdsløse, kommer de i arbejde, når der er arbejde at få, det er det, tidligere erfaringer viser.

randi christiansen

Masserne holdes i ro og magten bevares i hænderne på de besiddende klasser med en kombination af udsultning og bedrag - og alle ender med at tabe

Marianne Christensen

Jesper Frimann.

Modellen bygger i. fgl. ovenstående citat på at der findes et stort antal ledige, der har sagt nej til reelle tilbud om et arbejde på normale vilkår.

Det er en helt gal grundforudsætning.

For det første har jeg aldrig mødt en ledig som ikke gerne ville have et ordinært arbejde som beskrevet i ovenstående indlæg (11.04)

For det andet mister man retten til dagpenge, hvis ledigheden er selvforskyldt.

Så med mindre man direkte bedrager systemet kan det ikke lade sig gøre. Den indtægt DREAM modellen viste man kunne få i øgede skatteindtægter ved en halvering af dagpengeperioden er helt ude i hampen. Der er meget få, der er i stand til at få et regulært arbejde hvis de har gået ledige i to år. Der er simpelt hen ingen, der vil ansætte dem.
Det, de sparer penge på, er at ægtefællen til den ledige overtager forsørgelsespligten.
- men det siger DREAM ikke noget om.

Søren Kramer

Arbejdsløsheden i 2006/07 drønede uden besvær ned under den etablerede ide om niveauet for den "strukturelle" ledighed. Ups.

Den nye ligevægt var let at finde

Undrer det ikke nogle økonomer at ligevægten er noget asymmetrisk i sin tilpasning?

Se fra den positive side; i dag taler vi om arbejdsløshed med de 160.000. Tidligere ville det bare have været deres egen skyld. Det er et stort skift. Det hænger måske sammen med at den økonomisk elite i dag ved, at der er en arbejdsløshed som reelt er langt større, og som de ikke kender omfanget af.

Søren Kramer

Titlen som den mest komiske økonom må gå til Steen Bocian.

De sidste 10-12 år har han udtalt sig skråsikkert og præcist om udviklingen, og har vel knapnok nået at ramme rigtigt i 25% af forudsigelserne.

Han er cheføkonom i "gør det du er bedst til" bank som reelt gik konkurs, og var direkte årsag til bankpakke 1.

Forhulan, vi skal virkeligt passe på med at topbeskatte ham, ellers flytter han bare til udlandet.

randi christiansen

Dream on og få en brat opvågnen - eller dø af junk i eget bræk

Steffen Gliese

Unge mennesker ved ikke, at vi tilbage i firserne tog meget lettere på tingene, og at ingen var i tvivl om, at arbejdsløshed var uforskyldt - men også, at det betød utrolig lidt, fordi langt de fleste familier var berørt, og forholdene mellem mennesker bare var tættere dengang, foruden at materielt forbrug også indtog en langt mere underordnet rolle, før 'det indre marked'.

Flere - inklusiv forfatteren - mener at problemet er at DREAM anvender en rationel homoeconomicus. Tænk jeg tror faktisk at vi incitaments- og reklamestyrede løn- gæld- og forpligtigelsesslaver er netop så rationelle som DREAM forudsætter. Vores frihed liger udelukkende i om vi forbruger nu - eller lidt senere. DREAMs problem er omverdenen, spekulanterne og en indbygget ideologisk blindhed for markedsfejlene.

Andreas Trägårdh

@ Lars jørgensen

Vækst og effektivitet har ikke skabt noget som helst, der imod har det udplyndret naturens resurser - skaberen af alle samfundets værdier. Vækst og effektivitet har der imod skabt global opvarmning, forurenet det meste af kloden - vores grundlæggende forudsætning er smadret til ukendelighed. Ud over det har vækst og effektivitet kun skabt profit for en lille udsøgt elite og tilgodeset dennes ret til at overføre den systematiske udslettelse i naturen på sin egen art.

randi christiansen

Det gik meget galt i 89, da nyliberalisterne benyttede murens fald til at deregulere finansmarkederne.

At Sos´erne med Poul Nyrup i spidsen købte den, var den største dumhed og det værste forræderi i nyere tid, og udstiller selv højtuddannede menneskers inkompetence - og når nu de ledende politikere var så godt i gang med at overlade roret til markedets ukontrollable selviskhed kunne de ligeså godt i samme ombæring få afleveret Nordsøolien for en slik. Bare så arvefølgen til magten og pengene blev sikret og ikke faldt i hænderne på fællesskabet som de retmæssige ejere

randi christiansen

...murens fald som undskyldning for at deregulere finansmarkederne

Søren Kramer

Palle Simonsen, Nyrup og Lykketoft, kunne tænke selv og tænke økonomi.

Det er jo skammeligt at det er Nyrup og Lykketoft der er 2006 advarer om udviklingen, mens systemet ser passivt til.

De virkelighedsfjerne modeller i finansministeriet fordrer en politisk ledelse, der kan træde igennem og tænke selv.

Jeg er ikke trygt ved det. I det sidste 10 år betød den en slasket og svag styring af finanserne.

Det giver nok ikke mange stjerner i dette her selvskab, men det er ikke utænkeligt at Anders Fogh kunne have løftet den opgave, hvis han ikke havde været så nederdrægtig fokuseret på magten, brugte sin tid på det, og lavede jobsøgning meget af den sidste tid, hvor der virkeligt var brug for ham.

Det der står tilbage af resultater er ihvertilfælde rystende dårlige. Det er som om vi ikke skulle have lært noget de sidste 50 år.

Det kan ikke være igennem resultater at det økonomiske system definerer sig selv, men hvad er det så?

Hvordan kan noget så selvreferentielt og trægt, ja helt ude af balance, overhodet overleve og gøre det så stærkt?

Facinerende.

Måske skulle vi overveje noget provisionsløn? :)

Søren Kramer

Hvis du spørger en liberal økonom i dag, hvad der er årsagen til finanskrisen vil de faktisk svare at det netop er reguleringen der er årsagen. Vi skulle bare have dereguleret mere, så var problemerne ikke opstået !

Der bliver færre og færre der siger det, men det er den slags snak politikerne er oppe i mod.

Andreas Trägårdh

Inger Sundsvald

Hvis der produceres for mange jordbær, sættes prisen netop ikke sættes ned, nej man gemmer bare en del af jordbærerne væk til bedre tider, eller destruerer dem. Næste år har producenten lært at producere lidt mere, måske endda lidt hurtigere, i driften efter markedsandele. De overskydende jordbær destrueres.

Ja, som du siger;
Mennesker er ikke jordbær, men både denne og tidligere regeringer har behandlet befolkningen som om den var.

Dream-modellen ligner til forveksling LIBERALISME i yderste konsekvens: Lad falde hvad ikke kan stå.

Hanne Christensen

Der er endnu et problem ved modellen, som økonomiprofessor, Jesper Jespersen ikke direkte nævner.

Nemlig, at dem, der

- udarbejder modellen
- tolker modellen
- reformere pba modellen

de får alle selv en personlig gevinst af de alt for fantasifulde forudsætninger om, at arbejdsløse altid kan finde et job.

Politikerne, regnedrengene og fortolkerne påstår jo alle, at skattelettelserne er finansieret krone for krone, og så indhøster de skattelettelsen med det samme.

Viser det sig, at modellen ikke er korrekt, jamen, så har de alverdens undskyldninger, og dem der ligger ned - betaler regningen 2-3 gange.

Først betaler de ledige og syge i form af de forringede ydelser, modellen påstår skulle bringe dem i arbejde. Da modellen jo antager, at de hurtigt vil få et arbejde, så er denne omkostning jo forudsat ganske midlertidigt. Dernæst betaler, de ledige og syge en ny regning, nemlig den at de ikke fik jobbet, for modellens forudsætninger er ganske enkelt forkerte.

Dernæst sker det, at der kommer underskud på statsfinanserne, og så må politikerne jo igen til at regne. Da modellens forudsætninger fortsat bevidstløst ikke ændres, jamen så starter vi forfra. Beslutningstagerne høster atter selv en personlig gevinst, mens de ledige og syge igen må holde for.

Politikere, fortolkere og regnedrenge har opstillet en model, der er den rene win-win situation for dem selv. Går det galt, får de tilmed flere skattelettelser.

Det har vi nu set to gange sket inden for 5 år.

Det er ikke kun uansvarligt, jeg vil nærmest kalde det korrupt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Det er jeg så ikke sikker på, at du har ret i. Med mindre du i samme åndedrag siger.
1) At de arbejdspladser der er, passer med arbejdstyrken.
2) At arbejdet er hvor folk bor.
3) At folk er kvalificerede nok.

.. at at ... der er rigtig mange hvis'er.

Selv da der var aller mest gang i hjulene herhjemme var der jo stadig en arbejdsløshed på over 3 procent.

Desuden så er det jo interessant at andelen i den arbejdsdygtige alder uden arbejde har mere eller mindre været konstant de sidste 50 år.

Se den her rapport fra AE:

http://www.ae.dk/files/AE_hver-5-dansker-i-den-arbejdsdygtige-alder-er-p...

// Jesper

Andreas Trägårdh

Om den økonomiske model

Mens De nu alligevel sidder ned, har De nu mulighed for at erfare en uigenkaldelig kendsgerning om hjernen programmerede natur.

Løft din højre fod fra gulvet og foretag derpå cirkelbevægelser med uret.

Nu, mens de gør dette, tegn et sekstal i luften med din højre hånd.

Din fod vil ændre retning og der intet at stille op med det.

Det er dette vi taler om, når bruger ord som økonomi, modeller, politik, osv.

, you know ... the money and resource stuff' - Sheeple, are you the foot or the hand? Someone knows you better!

Søren Kramer

Jeg kender en der solgte derivatives på Londons børs over de 20 største virksomheder.

Det fungerede på den måde at hvis en virksomhed havde lavet en investering i fx. aggurke produktion, ville han gå ind og lave en modinvestering, som ville give afkast hvis aggurke produktionen slog fejl.

Der er super smart. Det giver sikkerhed, og det skaber arbejdspladser. Derivater, som vi ellers i offentligheden kender som noget der virkeligt kan true hele systemet, og gør det, anvendt rigtigt markedsmæssigt, er en stor gevinst og giver stabilitet.

Hvordan kunne dette lade sig gøre? - se det interessante var at han var provisionslønnet, ikke på årets eller lønnen om 3 år. Nej, han var provisionslønnet på sin pension.

Det giver kunden tryghed. Det virker.

Et marked kan fungere fantastisk hvis ellers der er en lang tidshorisont for investeringer. Se fx. at det går dårligt for Vestas med en ceo der tænker og taler shareholder value, mens de familieejede virksomheder som grundfos, danfoss, lego med deres produkt og kundefokus giver stabil fremgang.

En enkel regulering af markederne er ganske enkel den foreslåede med at lave mikroskopiske omkostninger på selve transaktionen. Hvis vi ser bort fra at det er noget besværtligt at indføre lokalt, så har det den enorme konsekvens, at det flytter fokus til den langsigtede gevinst, da det ikke kan betale sig at flytte rundt på pengene indtil man på et tidspunkt rammer et svagt system.

Det vil flytte pengene derhen hvor der er vækst.

Det er heri gevinsten ligger, ikke som endnu en beskatning.

Hanne Christensen

Jeg vil genbruge en kommentar, jeg skrev 23. maj 2012 i en tidligere debat (link: http://www.information.dk/300362#comment-570558). Jeg skrev følgende:
”DREAM-modellen beskrives grundigt her:
http://www.dreammodel.dk/
Som det fremgår, er DREAM-systemet opbygget på 4 grundmodeller:
1) En befolkningsfremskrivning
2) En uddannelsesfremskrivning
3) Et befolkningsregnskab
4) Den økonomiske model (DREAM)
Som jeg forstår det føder den ene model den næste. Uddannelsesmodellen fremskriver befolkningens uddannelsesniveau ud fra en stokastisk model baseret på såkaldte overgangssandsynligheder. Man grupperer de unge efter fx sociale tilhørsforhold og hver gruppe har så en vis sandsynlighed for, at gennemføre år 1 og gå videre til år 2 på normeret/ikke normeret tid, herunder en vis sandsynlighed for helt at falde fra.
Sådan fremskrives, og sandsynligheder baseres primært på historiske data, dog kan vise sandsynligheder baseres på en udviklingsfremskrivning.
Sådanne fremskrivninger kan være fornuftige at studere, men de holder aldrig. Man har dog næppe noget bedre at vurdere en udvikling ud fra, ud over man må bruge sin sunde fornuft, som dog ofte heller ikke slår til.
Man kan også sige, at modellerne er særdeles sårbare over for de sandsynligheder man lægger ind. Og jo længere tid man kigger over, jo større betydning har selv små fejl.
Det er i princippet det samme som når man fremskriver de penge man har stående i banken med bankens rente. Sætter du 1000 kr. ind til 3 % i rente, vil du om 20 r have 1.800 kr. Men falder renten drastisk som vi jo har set de sidste år, så du får 3 % i 2 år og 1 % resten af tiden, ja, så får du kun knapt 1300 kr. ud af det. Stiger renten derimod til 5 % vil du få næsten 2600 kr.
Det er så kun een af faktorerne. Begynder man at lægge andre faktorer på som parametre, ja, så vil der også være usikkerhed på disse og på den måde kan man faktisk nå frem til mange resultater efter hvilke forudsætninger man lægger til grund.
En af de forudsætninger, der tydeligvis er lagt til grund i Helles regnemaskine, er, en forudsætning om, at man kan presse de syge - der tidligere ville få en førtidspension - i arbejde. Og ikke nok med det, så vil presset være jobskabende. 23.000 job skulle opstå ud af den blå luft ved at spare vist nok 7 mia. kr. på disse syge mennesker. (Jf. Helles plan om at skaffe 180.000 job.)
Der må altså være lagt en parameter ind i DREAM, der siger syg - få penge - vupti større sandsynlighed for at blive rask. Og ikke nok med det, så vupti er der også skabt 23.000 job. Altså må DREAM operere med, at der er en positiv sammenhæng mellem fattiggørelse og det at blive rask, og atter en sammenhæng fra det at blive rask til jobskabelse (ud over de job der er der i forvejen). I modsat fald ville DREAM ikke kunne producere en gevinst gennem besparelsen.
Det er forudsætninger, jeg ikke mener nogen analyser giver belæg for. Så ups, der røg 23.000 job.
Så vidt jeg kan se, bygger modellen også på en vis gennemsnitsperson afhængig af alder - og altså baseret på historiske data.
Det betyder, vil jeg tro, at når en 40 årig læge i dag tjener kassen, skal vi bare uddanne en masse læger, så vil de alle tjene samme kasse, når de bliver 40 år. Modellen bygger således på, at et marked ikke kan mættes. Tømrere tjener også godt, så lad os uddanne en masse tømrere. Der er måske ikke taget højde for, at der er en grænse for, hvor meget tømmerarbejder der vil blive efterspurgt. Altså vil mange af tømrerne ende i arbejdsløshed.
Se nu lærerstanden. For få år siden, læste alle til lærere, da der ventede et sikkert job. Nu er ledigheden eksploderet. Det tog DREAM vist ikke hensyn til, for så havde man jo nok sat adgangsbegrænsningen, så færre kom ind på lærerseminariet.
Resultaterne af DREAM kan være så stort politisk brændstof, så der også kan være den fare, at man “kommer til” at dreje lidt på forudsætningerne. Der skal som nævnt ikke meget til, før man ser helt andre resultater.
VKO påstod for ganske få år siden, at skattelettelsen var finansieret, givet vis fordi der også var en forventning om at flere kom i arbejde. Det gjorde folk så ikke, flere blev derimod ledige, og der kom et kæmpe hul i Statskassen, men VKOs vælgere fik da deres skattelettelser, som så bare ikke var finansieret.
Nu synes Helle Thorning at ville lave en ny VKO’er, en plan der påstås at hænge sammen finansielt som humant. Humant fordi godt nok fattigøres de syge og ledige yderligere, men til gengæld venter 180.000 job.
Men kig ud i Europa. Ledigheden stiger, og stiger. Absolut intet tyder på, at en jobskabelse står lige om hjørnet. De 180.000 job er luftkasteller spyttet ud af en DREAM-model, der bl.a. baserer sine beregninger på, at uddanner vi bare flere, vil alle få højere lønninger, så vil alle forbruge mere, og så vil der blive skabt job.
Men som verden ser ud, må man næsten lidt tragisk komisk skele til fx lærerstanden. For 5 år siden fik en nyuddannet lærer vel omkring 25-30.000 kr. i løn. I dag foreslår formanden for lærerforeningen, at de mange ledige lærere, skal arbejde på skolerne for alene dagpengene. Alene for denne gruppe, vil man altså se modsatte effekt. Nemlig lavere “løn” = lavere forbrug.
Inden for andre uddannelsesområder ses samme tendens.
Men mon DREAM har fået opdateret deres data med de sidste tendenser.
Trods min skepsis, vil jeg ikke afvise, at optimismen i DREAM kan holde. Problemet er, at meget taler for, at optimismen ikke holder. Og i den situation er det ganske enkelt urimeligt, at man har presset unge gennem uddannelser, der ikke giver job, og ikke mindst, at man har sparet 7 mia. kr. på syge mennesker, der har bragt disse ud i en enorm fattigdom.
Prisen for “drømmene” er ganske enkelt for høje.
For mig er det som en roulettespil. Du kan få den store gevinst, men hvis du ikke vinder har du tabt alt.
Det der særligt kan gøre mig skeptisk i relation til økonomernes og Helle og Margrethes planer er, at de gevinster der straks indhøstes sjovt nok går præcis til økonomerne selv og til Margrethes og Helles højreorienterede venner (i form af skattelettelser). De tager ganske enten forskud på glæderne. Og så skal de jo nok finde en undskyldning der kan passe, hvis optimismen viste sig at være alt for stor. Blå presse skal nok pakke budskabet pænt ind.”

Andreas Trägårdh

Modellerne generalt taget, er så højt op i tyverne, at risikoen for misdannede børn ikke kan ignoreres.

Jesper Frimann Ljungberg

@Marianne Christensen

"Modellen bygger i. fgl. ovenstående citat på at der findes et stort antal ledige, der har sagt nej til reelle tilbud om et arbejde på normale vilkår."

Nej, det er ikke hvad der står, for det er en reelt en ret lille del af arbejdstyrken. Og disse vil nok ikke have specielt stor effekt.

Ikke at jeg har specielt meget til overs for økonomiske modeller, jeg slås med/mod, godt nok meget simplere, modeller der har ondt i fagligheden.
Men hvis man skal skyde noget ned skal man sku' ha' argumenterne i orden og de skal holde, ellers så bliver man sku ikke taget alvorligt.

"For det første har jeg aldrig mødt en ledig som ikke gerne ville have et ordinært arbejde som beskrevet i ovenstående indlæg (11.04)"

Det kan godt være du ikke har, men det har jeg, foruroligende mange faktisk. Som så nok har noget at gøre med hvor jeg kommer fra. Der er folk for hvem det er en karriere.
Det er en ret lille del af dem der ikke har noget arbejde, og de bliver jævnligt brugt af højrefløjen til at tryne retskafne mennesker, der bare er uheldige, at ryge ud i arbejdsløshed.

Igen før man indrømmer, at der er en gruppe der bare ikke vil nås, så højrefløjen bare bruge det til at sabotere debatten og fjerne fokus fra det der betyder noget.
Det kan næsten 99% sikkert heller ikke betale sig rent økonomiske at gøre noget ved disse folk, så lad dem være i fred, det er det billigste for samfundet.

Jeg må indrømme at tingene er ved, gå for meget i selvsving her for mig, til at jeg orker at svare folk.

// Jesper

Henrik Jensen

Det kunne være rart for debatten, om Jesper Jespersen brugte noget mere energi på at komme med brugbare forslag til alternativer, i stedet for at gentage de samme mantraer om brugen og misbrugen af DREAM-modellen. Det ender altid med en afsløring af et ikke alt for grundigt kendskab til modellen. Denne gang mener Jesper, at modellen kan afvises, da ledigheden i Europa er høj.

Modellen er pr. konstruktion ikke beregnet til at forklare vedvarende strukturel arbejdsløshed. Derfor er det et fejlskud. (Og så det med arbejdsudbud og arbejdsløshed: Kig rundt i verden: Det er ikke sådan at lande med mange indbyggere systematisk har højere ledighedsgrader end små lande)

Og hans evindelige misbrug af begrebet "ligevægtsøkonom" er også ved at være afslørende. En model kan godt have ledighed som et ligevægtsfænomen. Dynamiske tilpasninger kan være ligevægtsfænomene (og er det i enhver moderne model)r. Men Jesper insisterer på, at moderne økonomer, som han tydeligvis ikke kan lide, bruger ordet "ligevægt" som et udtryk for en tilstand af lykke som markedet automatisk opnår. Forkert. Ligevægtsarbejdløshed er ganske smertefuldt for samfundet og de ramte - både på kort og lang sigt.

I parentes bemærket mener jeg i øvrigt ikke, Jesper Jespersen er professor i økonomi som det ofte anføres. Som jeg erindrer fik han et professorat i "velfærdsstatsanalyse" hvor ordet "økonomi" ikke fremgik af opslaget (økonomi er jo heller ikke en uddannelse ved RUC). Jeg tger muligvis fejl, og han er selvfølgelig velkommen til at gentage sine meninger igen og igen. Men lidt konstruktivt, videnskabeligt baseret, input ville nu være rart. Bare en gang i mellem.

Hanne Christensen

Idet jeg skal henvise til mit sidste indlæg, er det klart, at det burde være muligt for regnedrengene at lægge en sandsynlighedsfordeling ind omkring muligheden for at ledige kom i job.

Inden for uddannelsesintensiteten opererer man jo allerede med forskellige sandsynlighedsfordelinger afhængig af sociale forhold.

Det er altså et bevidst valg, og ikke udtryk for en umulighed, når regnedrengene vælger at antage, at der altid er et job til en ledig, blot incitamentet for at søge et job er stort nok.

Det er ikke kun et bevidst valg. Det er et politisk valg. For det giver selvfølgelig sig selv, hvad resultatet så bliver. Man giver et politisk værktøj på baggrund af hvilket politikere med god samvittighed kan skære i de ledige og syges overførselsindkomster. Man gør dem jo nærmest en tjeneste. Herved får de jo et job!

Det er jo også det Helle Thorning, Margrethe Vestager, vores finansminister og skatteminister samstemmende udtaler. At man hjælper de ledige i job, og som de påstår er det jo langt bedre og sikre den ledige en højere indkomst end hvis de blot forblev ledige.

Helle Thorning og Bjarne Corydon er begge cand.scient.pol. og Margrethe Vestager er cand.pol. Thor har studeret et enkelt år som stud.scient.pol.

Bortset fra første års studenten må man forvente, at de 3 øvrige udmærket kan gennemskue, at en forudsætning om at ledige sagtens kan finde et job, ja, at arbejdsudbud ligefrem automatisk skaber jobbene, er en forudsætning, der i den grad er usikker.

De burde kræve beregninger på konsekvenserne, hvis denne fantasifulde forudsætning ikke holdt.

Det gør de ikke, og de er dermed i ganske ond tro, når de kaster sig ud i at gamble med landets økonomi og de svageste ve og vel for at give sig selv, deres overklassevenner og bagland kæmpe skattelettelser.

Det burde føre til ansvarspådragelse, men i stedet griner de hele vejen hen til banken.

Det er ganske enkelt en kvalm omgang.

Søren Kramer

Det ville jeg synes var en skam Jesper, det handler jo ikke om enighed, eller om at svare på noget, men om at vi bringer noget forskelligt på banen.

Nogle synes det er rart at blive bekræftet i deres holdninger, fred med det, men det er set herfra en kedsommelig verden at udveksle holdninger.

Søren Kramer

@Henrik Jensen
Hvad ser du som succeskriteriet for en velykket model portefølje?

Hvordan kan jeg se resultaterne som almindelig borger?

Vi har lige fået langsigtede 2020 planer, og oplevede fx. et 2006 hvor alarmklokkerne konstant skulle have bimlet og bamlet, men bare sagde meh...

Hvad er de langsigtede planer for modellen og hvorfor?

Hvorfor DREAM ikke virker som supplement til ovenstående fra Jesper Jespersen.

http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article2361290.ece

Vi lever på et tidspunkt hvor globalisering, teknologi og især IT og internettet vil ændre vor måde at leve og arbejde på temmelig drastisk i løbet af få år. Med internettet vil mange arbejdspladser forsvinde, mange fra den ene dag til den anden. Teknologi IT og internettet vil reducere arbejdspladserne gevaldigt. Der vil blive overskud af arbejdskraft og man må dele det, der er tilbage og indstille sig på fritidssamfundet.

Sådanne store bevælgser i samfundsindretningen tager DREAM ikke hensyn til.

Politikkernes tro på modellen minder om en avanceret form for astrolog imed et skær af oraklet i Delphi.

Marianne Christensen

Arbejdsmarkedskommissionen skrev i afsnittet om halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år:

"Kommissionens forslag på dagpenge- og aktivområdet skønnes samlet set at kunne
øge beskæftigelsen med op til 20.000 helårspersoner og styrke de offentlige
finanser med op til 6 mia. kr. årligt. Hovedparten af det beløb kommer fra ændringerne
i dagpengereglerne."

Det kan vel kun forstås således, at der i modellerne antages, at hvis man øger incitamentet for disse 20.000 ved at tage deres forsørgelsesgrundlag fra dem, vil de vupti kunne skaffe sig et nyoprettet job og give statskassen et overskud på 6. mia kr.
Det må være en forudsætning at der i samme omgang kommer 20.000 nyoprettede job ellers flytter man bare rundt på arbejdsløsheden.

I de økonomiske modeller, der anvendes af embedsværket og dermed politikerne er der altså ikke tale om nogle enkelte dovne danskere- men temmelig mange.

Olav Bo Hessellund

@randi christiansen 2. juli 2012 kl. 11:51:
” - og handler vel også om at give indtryk af, at der er styr på situationen - berolige markedet og vælgerne.”

Akkurat!
Skrivebords- og computersimulationerne i finansministeriet er grundlæggende et ceremonielt ritual, der i dag blot gennemføres ved hjælp af matematik i stedet for ved tydning af dyrs indvolde, fugles flugt og hanegalen som i det gamle Rom – et ritual, der skal tjene til at sikre, at alt foregår og vil foregå som det altid har gjort.

Var der tale om videnskab, var det første man ville gøre naturligvis at forholde sig seriøst til de åbenlyst uholdbare forudsætninger, der ligger til grund for drømmemodellen.

Ib Christensen

Er der en lobby virksomhed tilstede i salen?

Jeg vil gerne købe 30 anbefalinger til Olav B. Hessellunds kommentar 17:25.

Til dagsprisen. Skatteyderne betaler som sædvanlig.

Ib Christensen

@Olav B. Hesselund

Og som den gang slås de om hvem der læser bedst.
(Eller vi gør)
:(

Vibeke Svenningsen

Som det er allerede er skrevet - så er der intet nyt i denne artikel. Modellen har ikke en indbygget lovmæssighed, så selvfølgelig skal gode politikere bruge andet end modeller til at kvalificere til at træffe de bedst mulige beslutninger, der dog også bør i min optik have en vis snert af vision og værdibaseret holdning i sig. Man behøves bestemt ikke altid virke topdollar rationel som politiker - det er ok at mene, da man ganske enkelt finder det rigtigt iht det samfund, man gerne vil have Dk skal være.

Men der bestemt ikke noget nyt i, at man via modeller forsøger at danne sig et reduceret billede af komplekse sammenhænge, men selvfølgelig kan alle forhold ikke medtages i sådan en model, da der er så mange ubekendte faktorer i spil, at det er umuligt - men en sådan umulighed skal jo ikke sætte møllen i stå, og undlade at søge at løse fremtidige problemer udfra det, vi ved nu og her. Problemet er lige så meget, at der ikje gives politiske svar på nu og her - modellen siger ikke noget om nu og her arbejdsløshed, mennesker, der ryger ud af dagpengesystemet, mennesker, der ikke kan få uddannelse osv. Politikere skal også give løsninger på disse spørgsmål, og ikke kun 5-10 år frem i tiden. Her viser deres virkelige inkompetance sig - befolkning er sgu da ligeglad med, om de kan få arbejde om 7 år, da der måske der er brug for - hvad pokker gør de, indtil da?!

Andreas Trägårdh

Politikerne skal ikke sætte sig mål, for de kan aldrig være i nogen andens interesse end deres egen. Det er politik al for alvorligt til.
Modellerne er kun praktiske netop fordi politikerne sætter sig sine mål.

Vibeke Svenningsen

Jeg er uenig i, at politikere ikke skal sætte sig mål - men de skal formulere dem nogenlunde før et valg, hvor det dog ikke slalvære kontraktpolitik og der skal være plads til kompromis'et, men dog skal målene stadig kunne skimtes, når målene har været gennem den politiske mølle. Det kan de ikke i dag. Vi har en "rød" regering, der gennemfører ting en blå aldrig ville have turde gøre, og S og SF ville i samlet kir have hylet social massegrav - men det faktum, kan man ikke lægge skylden på Dream for. Det er ikke sådan, de ikke var bekendt med diverse beregninger, inden de indtog Finansen.

Vibeke Svenningsen

Et af de radikales valgslogans gik vist henad - Vi lytter også til økonomer - det burde nok nærmere have lydt - Vi lytter kun til økonomer.

Der er nok kun en ting der virker, og det er truslen om en indmeldelse i den franske adelsklub.

Thorsten Lind

Dagdriverdrømme

Jeg drømte mig en drøm inat
Drømte jeg var en copy-cat
Høj i hatten & fuld af pral
Evigt jagtende en lav moral

Jeg drømte mig en drøm inat
Drømte jeg var en pengekat
I lommen på en teknokrat
Brother I tell you det var ikke rart

Jeg drømte mig en drøm i nat
Drømte jeg skamred en marekat
Mat i mælet & godt beskidt
I et indeklima-mareridt

Dagdriverdrømme en gros
Frit valg på højeste niveau
Vejen er hjemløs & går aldrig til ro

Mit ego har spillet fallit
Mit jeg er ikke længere mit
Mit æresord er i miskredit

Drømte mig en drøm inat
Drømte jeg var en copy-cat

Valentin / Valentin
( Bedre kendt som sump-rockeren CV Jørgensen,
fra albummet `Fraklip fra det fjerne´ 2002....:-) Th

Andreas Trägårdh

Når man sætter sig et mål har man allerede indtaget det. En målsætning kan ikke være andet end bagudskuende - så det væsentlige spørgsmål må da være; hvilken interesse har de (politikerne) i det, hvad får de ud af det andet end at vise retning og "se ud"? Er de ikke andet end et idol? Politikere der gør det kan ikke have ægte interesse i samfundet og de konflikter det og dets befolkning vokser ud af, derfor burde de heller ikke kaldes politikere. Er det derfor de bruger sports og manegement termer

Andreas Trägårdh

! ...
( - hvor fa'en blev resten af sætningen nu af!?)

randi christiansen

At anvende Dreams antagelser som fakta er oprørende manipulation - og hvordan kan de få sig selv til at sige, at flere ledige skaber flere job. Det er ren newspeak, helt utroværdigt, men får sikkert mange til at opgive at gennemskue, hvad der egentlig foregår. En lind strøm af sort snak som skaber forvirring - tilsyneladende også¨i deres egne hoveder - og tjener som skjul for deres mørke gerninger.

Andreas Trägårdh

Jeg vælger at se det Randi, som et udtryk for den afmontering politikerne har tjent ved af afståelsen af den nationale politiske scene til fordel for det europæiske federative projekt. Retningen har været glidende og ganske ubemærket. Nu strammer det til.

Andreas Trägårdh

Vi stemmer ikek på politikere, vi stemmer på bødler.

Vibeke Svenningsen

Andreas:

Så ser jeg slet ikke det at sætte sig et mål. Et mål kunne fx. være, at Dk skulle være 75% dækket af grøn energi i 2012 - dernæst går man i gang med at debattere veje til at indfri disse mål osv. På den måde er jeg ret konkret og jordnær i mine tanker om, hvad politik kan og bør gør. Og her er modeller blot et redskab - men ikke nogen bibel.

Jeg sidder fx. i tog - og udtænkte et mål om, jeg skulle kunne opsamle tilstrækkelig regnvand til i videst mulig omfang at kunne undgå at bruge vandværksvand til vanding i haven - men samtidigt skulle der være flere aftapningskilder, så vanding ikke blev mere besværligt end med en slang på hanen, der var mobil - det lavede jeg så en plan over ud fra mit mål. Så jordnær er jeg, når jeg tænker mål.

Et mål med større samfundsperspektiv og bredte end mit regnvand er fx. målet om, hvordan man få flere til at tage en uddannelse osv. Så prøves der jo opstillet håndterbare planer, der kan implementeres, så det opstillede mål kan indfries. For at bevæge sig må man tage et valg, hvis valget blot er tilfældigt, så er det jo helt uden refleksioner og ønsker osv.

Dernæst, så mener jeg blot det andet er udtryk for en generel politikerlede og mistillid, som dog ikke har noget med udtrykket mål at gøre. Når man vil forandre noget, er indigneret over noget - ja, så sætter man sig jo et mål - man vil noget.

De økonomiske modeller har ingen som helst demokratisk værdi. De er udelukkende til for at ovebevise beslutningstagerne om at de tager de rigtige beslutninger. Landets borgere kunne med fordel i stedet udfylde et lykkeindeks (Bhutan?) med værdier fra 0-10, og så kunne politikerne efterfølgende op til et valg, forklare hvorfor de ikke havde kunnet opfylde alle ønsker.

Fordelen ved en sådan fremgangsmåde ville være at man i højere grad ville fokusere på statistikopsamling frem for prognoser, og statistikopsamling er langt mere anvendeligt og lærerigt, i forbindelse med styring af et samfund.

Hanne Cristensen (15:16) viser efter min mening at statistikopsamlingen ikke er imponerende.

Vibeke Svenningsen

Bill:

Jubiii - diverse lykkeundersøgelse viser med jævne mellemrum dansker er det mest lykkelige folkefærd - jamen jøsses. Det er lige så langt ude i skoven som alt muligt andet. Sandheden - du ved den såkaldte sandhed om virkeligheden er nok nærmere, at det både er noget at finde i modeller, noget i lykkeforskning, noget i fortidig empiriske undersøgelse, noget i almindelig sund bondefornuft, noget i ideologi, noget i ...ja, put selv på. Kæden hoppe i min verden af, når man selv tror, sandheden om i dag også er sandheden om i morgen - og min sandhed om virkeligheden også er din osv. Men det skal da så sandelig ikke afholde politikerne fra at bedrive politik i en foranderlig verden, og alle må komme med deres indspark.

randi christiansen

Det er jo bedrag først at fremstille prognoser, som om det er fakta. Det er klart, at planlægning er nødvendig, men metoderne er uærlige

Vibeke Svenningsen

En metoder, en model er ikke noget - den er bare. Det er handler om, hvordan den bruges.

Vibeke du kunne også have kaldt det en politisk ønskeseddel til politikerne - meningen var at vi skulle konsentrere os om hvordan vi ville have vores samfund og så vælge de politikere der gav det bedste bud, således at fokus blev rettet mod regnskabet og ikke politkerne fremtidløfter.

Jeg beklager at jeg øjensynligt forvirrede dig ved at skrive "Bhuthan"

Sider