Kronik

Finansministeriets drømmemodel er ’kejserens nye klæder’

Politikerne forhandler økonomiske reformer på grundlag af finansministeriets ’drømmemodel’. Forstår man ikke modellen, er man uegnet til sit job. Accepterer man ikke modellen, dømmes man ude af de politiske forhandlinger. Resultatet er en svækket dansk økonomi
Fordi Danmark kun har øje for én finansiel regnemodel, bliver landet økonomisk svækket, lyder det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Fordi Danmark kun har øje for én finansiel regnemodel, bliver landet økonomisk svækket, lyder det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Uffe Weng

Debat
2. juli 2012

Vi kender alle historien om kejserens nye klæder. Her fortælles det, hvordan kejseren og hans hof lader sig økonomisk forføre af et par vidtløftige skræddere. Hverken kejseren eller hoffet forstår, hvad de bliver tilbudt; men alle omkring kejseren nikker og smiler, som om de forstår. Herved skabes der en konstrueret virkelighed løsrevet fra den virkelige virkelighed. Illusionsnummeret fortsætter, indtil fiktionen konfronteres med den virkelige virkelighed. Først da det lille barn udbryder: »Jamen, kejseren har ikke noget tøj på«, bliver bedrageriet afsløret, men da er skrædderne over alle bjerge.

Vi vidste godt, at historien ikke kun hører en fjern fortid til. Den er dog sjældent blevet demonstreret så effektfuldt, som det vi har været vidner til i forbindelse med de politiske forhandlinger i de seneste år – uanset regeringens farve.

Ministre, partiernes forhandlere, spin-doktorer, embedsmænd og det journalistiske jetset har opbygget en fælles konstruktion, som den økonomiske politik diskuteres indenfor. Den har sit arnested i Finansministeriet, hvor der er blevet lavet en særlig ligevægtsmodel af den danske samfundsøkonomi. Modellen har fået en status, der svarer til kejserens nye klæder; hvis man ikke forstår den, er det, fordi man er uegnet til sit job. Det forhold, at modellen ikke afspejler den virkelige virkelighed, der bl.a. indebærer en betydelig arbejdsløshed – diskuteres ikke; for så er man uegnet til sit job. Vil man ikke acceptere denne særlige finansministerielle virkelighed, har man placeret sig uhjælpeligt uden for den bane, hvor de politiske beslutninger træffes. Det måtte Enhedslisten sande i forbindelse med det nyligt indgåede skatteforlig.

Drømt virkelighed

Den finansministerielle virkelighed er bygget op omkring en ligevægtsmodel. Modellen er en stærk idealisering af virkeligheden, hvorfor beregningerne ikke umiddelbart burde benyttes ved rådgivning om den virkelige virkelighed. Men i finansministeriet sondres der ikke mellem ligevægtsmodellen (en klon af DREAM-modellen) og virkeligheden.

Forkortelsen står for Danish Rational Economic Agent Model. Alene navnet slår fast, at alle aktører antages at reagere forudsigeligt på økonomiske incitamenter, og at de antages at kende fremtiden med sikkerhed. DREAM-klonen fungerer derfor som en form for urværk, hvor alt er forudsigeligt. Et meget simpelt urværk, som det er lykkedes for Finansministeriet at gøre til den christiansborgske virkelighed, når økonomiske reformer skal forhandles.

Lad os kigge lidt nærmere på den DREAM-virkelighed, som politikerne forhandler på baggrund af, når de økonomiske konsekvenser af større reformer som f.eks. efterløn, trepartsforhandlinger og skatteaftale skal vurderes. I den tekniske fagjargon hedder den en generel ligevægtsmodel. Denne type model har som beregningsmæssig forudsætning, at arbejdsmarkedet befinder sig i ligevægt, når blot der kigges tre-fem år ud i fremtiden. Bag beregninger, som har fokus på f.eks. år 2020 eller endnu længere ud i fremtiden, ligger der altså en antagelse om, at der er arbejde til alle, der ønsker et job til det gældende lønniveau.

Det kan ikke gentages for ofte, at denne antagelse om generel ligevægt ikke er baseret på empiriske studier. Det er ikke en erfaring, der er indhøstet fra dansk økonomi. Det er en konstruktion, som økonomer ofte benytter sig af. Her gælder det, at de personer, som efter 3-5 år ikke er kommet i arbejde, betegnes som ’frivilligt’ arbejdsløse. De antages selv at have fravalgt de job, som de bliver tilbudt. Den antagelse er helt ude af trit med den praksis, der gælder for arbejdsformidlingen i Danmark – men den virkelige virkelighed distraherer ikke økonomerne, for i modellen er der arbejde til alle.

Det har vi overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsens ord for. »Al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, vokser beskæftigelsen tilsvarende« (Information 5. januar 2011).

Spørgsmålet er blot, hvordan ’al erfaring’ flugter med f.eks. en europæisk arbejdsløshed, som igennem årtier har ligget omkring 10 pct. eller den ubehageligt høje danske arbejdsløshed. Den forsvinder ikke af sig selv – tværtimod.

Økonomernes sirenesang

Ligevægtsøkonomerne ’glemmer’ ofte at fortælle politikerne, at modellen bygger på den restriktive antagelse, at udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, at der altid er fuld beskæftigelse.

Går man økonomerne på klingen, forsvarer de sig med, at i en lille åben økonomi som den danske vil et øget arbejdsudbud føre til en langsommere lønudvikling, der vil muliggøre, at dansk økonomi kan eksportere sig ud af krisen. De overser blot, at det kan alle lande ikke på samme tid, når der er en betydelig arbejdsløshed i hele Europa. De netop afsluttede skatteforhandlinger blev således ført under den antagelse, at arbejdsløsheden forsvinder af sig selv. Men sker det ikke, vil de mange milliarder, som politikerne jonglerer rundt med i deres regnestykker være lige så fiktive som antagelsen om fuld beskæftigelse.

Det hævdes på Christiansborg, at sammenbruddet i trepartsforhandlingerne ’kostede’ statskassen fire milliarder kroner. Det er ren fiktion, i hvert fald så længe arbejdsløsheden er en del af den virkelige virkelighed. Tværtimod. Hvis arbejdsåret var blevet forlænget, ville arbejdsløsheden være steget, hvilket havde belastet statsfinanserne.

Finansministeriets har en særlig trylleformular, der omsætter arbejdsudbud til penge i statskasse: Et øget udbud på f.eks. 5.000 personer betyder en øget beskæftigelse på tilsvarende 5.000, hvilket ifølge Finansministeriets trylleformel giver én ekstra milliard kroner i den slunkne statskasse. Det er en sirenesang, som er svær at modstå for selv garvede finansministre.

Embedsmændene svigter

Ligevægtsøkonomerne ’glemmer’ desværre også at fortælle, at de ikke har særlig fast grund under fødderne, når effekten på arbejdsudbuddet skal modelleres. Her er der heller ikke megen erfaring at bygge på. I stedet har de gjort sig nogle antagelser om, hvordan såkaldt rationelle lønmodtagere burde reagere. I modellen er der som nævnt altid job nok, så lønmodtageren kan hver dag vælge mellem arbejde eller overførselsindkomst. Sættes skatten på arbejde ned, antages lønmodtagerne i højere grad at vælge arbejde i stedet for dagpenge. Ligesom reducerede dagpenge får flere til at vælge arbejde.

Uanset, at vi er langt fra den virkelige virkelighed, indgik disse effekter fuldt ud, i beregningen af de gunstige effekter af skattereformen i form af et øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse 14.600 personer samtidig med, at regeringen fik tre milliarder kroner til øget velfærd. Et tilbud, det var svært at sige nej til.

For nu at sige det lige ud: Når Finansministeriet ikke fremlægger alternativer, har vi et eksempel på rigtig dårlig politisk rådgivning. I en så usikker beskæftigelsessituation, som den aktuelle, er det at spille hasard med den danske velfærdssamfund at foregive, at der med sikkerhed ligger en ’pose guld’ for enden af skattereformen. Det eneste, der med sikkerhed kan siges om skattereformen, er, at den vil øge uligheden. Derimod er effekten på beskæftigelsen og de offentlige finanser frem mod år 2020 lige så luftig, som ’kejserens nye klæder’. Her svigtede embedsmændene politikerne; for der kan meget let komme en efterregning, når arbejdsløsheden stiger og indtægterne udebliver.

Jesper Jespersen er professor i økonomi ved Roskilde Universitet

Informations artikler om Finansministeriets regnemodeller:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Trägårdh

Vibeke Svenningsen

Bevægelse sker helt af sig selv. Der skal så lidt som et valg til at forhindre bevægelse, men kun for en stund. Det binder nemlig vælgeren til en idé, et ideal, en målsætning. Valg er en udskydelse af det væsentlige, det naturlige der er det der vil ske alligevel.

Virkelig bevægelse er retningsløs, det kan man hverken forberede sig på, administrere, planlægge eller forhindre, det kan kun udskydes og det er lige præsis det politikere gør. De løser ikke konflikter, de laver problemer og det er de de lever af - for de gør det for dem det tjener, og nej det er ikke masserne.

Vibeke Svenningsen

Men der er ganske vist i mange tilfælde begået et nok bevidst bedrag om at fremstille modellens svar som den skinbarlige sandhed, som kom det fra Gud him self. Noget som kan jo ikke lade sig gøre. For et stykke tid siden, hørte jeg om et program, der investerede i aktier på lang sigt, og hvor det var forsøgt at hive den menneskelige faktor ud af investeringsportoføljen - den havde vist at vinde over markedet, som det hedder i den jargon - men igen, så indkasserede den jo også tab. Så hvis man kunne opstille den type modeller ville vi jo alle investere i en model, der fortalte os, hvilke aktier, vi skulle anbringe vores penge i fx. Men vi ved jo godt, der er mange ubekendte faktorer og risici i spil - og det ved politikerne forhåben. Det er blot avancerede regneprogrammer.

Inger Sundsvald

Noget skal politikerne jo lave, og alle forventer at de producerer nogle prognoser og planer. Og når nu man sidder med alle regnemaskinerne, kan man lige så godt fremstille nogle positive forudsigelser, så alle bevarer håbet. Så kan man altid se hvordan det går, og justere på prognoserne efterhånden. Man får trods alt sin gode løn og pension for det.

Vibeke Svenningsen

Andreas:

Nej, al bevælgelse sker ikke af sig selv. Ellers har jeg ikke noget at bemærke til dit indspark. Jeg kan fornemme du befinder dig på et lommefilosofisk sted iht mål osv. Det er ikke i min boldgade. Jeg er og bliver et jordnært menneske.

Modellernes svar har kun btydning for beslutningstagerne og i øvrigt er artiklen som jeg opfatter den en beklagelse fra Jesper Jespersen over at han ikke er med i det gode selskab omkring DREAM - rene parnasnøkker.

Vibeke Svenningsen

Bill:

Du forvirrede mig ikke - jeg gav blot min syn på den der lykkeforskning, jeg personligt ikke sætter meget lid til - el heller Bhutans. Jeg tror saftsuseme de flest danskere ville føle sig ret ulykkelige, hvis de skulle leve under forhold, som de gør i Bhutan. Jeg ser det lidt henad en vestlig kæledægge - hvis bare vi fik nogle andre værdi, se der...derud kan de noget. Lidt henad de samme følelser, vi sidder med, når vi ser bonderøven osv. Bhutan står med deres - Dk står med sit. Og sådan er der så meget.

randi christiansen

Det er da bedrag at sige, at man har skaffet nye jobs, når det kun kan være antagelser og prognoser

Jeg er fuldstændig emig med dig Vibeke - grunden til at jeg skrev Lykkeindeks var fordi jeg mente det associerede bedst til et vælger udformet rammeprogram for hvordan vi ville have vores samfundt udformet.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt, så hørte jeg en ting under min uddannelse vedr. model og prognoser, jeg mener, alle kan tage med sig i deres omgang med disse. I 1800-tallet blev der lavet beregninger for mængden af hestlort i byerne, hvis tilvæksten af heste fortsatte med samme hast og intet blev gjort - det ville betyde, at man i 1900 ville vade rundt i en halv meter hestpærer i gader og stræder. Sådan gik det jo så bare ikke - der skete alt muligt andet, man ikke havde nogen som helst forudsætning for at vide noget som helst om, men det betød jo ikke, man ikke skulle håndtere det umiddelbare problem med både dyr og menneskers fæces' i byerne. Det gjorte man så også - ingen forudså så bare, at hestene var på vej væk.

randi christiansen

Det, der er spændende med Bhutan, er at de overhovedet anvender begrebet ´lykke´i deres BNP

randi, dommen falder ved næste valg - vi skal blot sikre at der er tilstækkelig med dokkumentation om kring jobskabelsesprocessen...

..den klassiske situation er at alle siger de vi skabe job i deres regeringsperiode - men kun de der er heldige at ramme et internationalt opsving holder det de lovede.

Vibeke Svenningsen

Randi:

Man er jo nød til at prøve - og så tage en åben debat om, hvordan man evt kan stimulere jobsskabelse. Vi kan jo ikke bare kaste håndklædet i ringen. Det er jo forskellige håndtag og redskaber, der kan sættes i anvendelse.

randi christiansen

Ja, men man skal ikke kalde antagelser og prognoser for fakta

Vibeke Svenningsen

Bill:

Det lykkedes rent faktisk Nyrup at sætte gang i jobsskabelsen - jeg er af den overbevisning, Fogh red på bølgen.

randi christiansen

Ja, den er go den med hestepærerne, og illustrerer til fulde hvor varsomt, man skal omgås med prognoser - de kan ikke være alibi for ideologiske beslutninger.

Vibeke - Jeg mener at kunne huske at også Poul Nyrup red på et internationalt opsving - her er et par klip
---
den foruroligende høje arbejdsløshed, som mellem 1993 og 2001 faldt fra 12,2 % til 5,2 %

Under et internationalt økonomisk opsving fra 1996 lykkedes det at bringe udlandsgælden ned, og fra 1998 pegede alle økonomiske nøgletal for første gang siden 1960 i positiv retning.

---

Danmark kan ikke ret meget alene - udover at være parat når det går opad...

Bhutan er nød til at medtage lykke, 80% af deres BNP består af bistandshjælp.

Per Langholz

Den ligevægt som mange økonomer tror på, udtrykkes vel ved overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsens ord »Al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, vokser beskæftigelsen tilsvarende«. Hans Jørgen Whitta-Jakobsen siger også ”I Danmark er arbejdsstyrken vokset med cirka 800.000 mand fra 1948 til 2005. Beskæftigelsen er stort set steget lige så meget” (Information 5. januar 2011). Det er lige præcis her jeg tror disse økonomer tager meget fejl, når de forsøger at sammenligne med arbejdsløshed og beskæftigelse i dag. Det der skete i perioden 1948 til 2005 er en form for organisk vækst i samfundet, den stigende arbejdsstyrke er fremkommet af et samfundet som vokser samlet befolkning, og måske ikke mindst også drevet af en befolkning med en relativ høj andel af unge mennesker, modsat udviklingen i dag. Når befolkningen stiger i antal, så stiger efterspørgslen også, og dermed efterspørgsel på arbejdskraft. Der er stor forskel på denne form for organisk vækst, og det vi nu ser hvor arbejdesudbuddet sker på grund af strukturelle/konjuktur ændringer i samfundet. DREAM bygger på forkerte antagelser.

Man kan heller ikke antage at folk handler rationelt økonomisk, der er rigtig mange mennesker der hver ikke har overblik over deres økonomiske forhold som forsikringer og pensioner mm.

Per Langholz du skriver:
det vi nu ser hvor arbejdesudbuddet sker på grund af strukturelle/konjuktur ændringer i samfundet

... mener du dermed arbejdspladsernes fri bevægelighed i en globaliseret verden?

Jeg hørte lige Jørgen Leth og Rolf Sørensen beskrive "turens" rute gennem enorme nedlagte industriområder i Italien Frankrig - tror jeg det var. Jørgen beskrev det som en enorm kulisse fra Blade runner - et monument over industriens udflytning til Østen.

Per Langholz

Ja Bill, det er dårligt formuleret af mig, det jeg mener er at arbejdsløsheden er steget pga den financielle krise, og dermed er antallet af arbejdspladser.

Per Langholz

det går virkelig godt med min formulering, antallet af arbejdspladser er faldet pga den financielle krise, og der er ikke nogen grund til at tro at antallet af arbejdspladser vil stige pga organisk vækst i samfundet, nærmere tværtimod, så der kommer ikke nogen ligevægt som mange økonomer tror bla Hans Jørgen Whitta-Jakobsen.

Undskyld mine dårlige formuleringer, jeg sidder med noget arbejde også, som åbenbart tager noget af min koncentration

Per, Jeg mener godt nok at jeg forstod hvad du mente, men jeg ville lige være helt sikker inden at jeg indoptager din fine pointe med at DREAM ikke kan se forskel på organisk og struktuel vækst.

Ole Chemnitz Larsen

Enkel uvirkelighed eller - en kompliceret virkelighed?

Regnedrengene med finansministeren i spidsen har således opfundet en enkel uvirkelighed i form af en model, der f. eks. gør det nødvendigt/retfærdigt at skabe større ulighed i Danmark.

Henrik Rude Hvid

God kommentar Marianne Christensen.

Hvordan kan I udtale jer så sikkert om en model, I formentlig ikke har set?

Modellen udgøres af et computerprogram, der indeholder specifikationen af modellens matematiske formulering. Dertil kommer de programmer og systemer, der bruges til at fastlægge modellens datagrundlag og til at rapportere simulationsresultater. Modellens datagrundlag udgøres i princippet af tal fra befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS), lovmodellen, nationalregnskabet og tal vedrørende indkomster, pensionsbidrag og kapitalapparat.

Datamaterialet behandles i formodeller og bringes på en form, der er konsistent med modellens forenklinger af virkeligheden og med de konsistenskrav, som datagrundlaget nødvendigvis må opfylde for at kunne anvendes. Med den relativt detaljerede behandling af den danske økonomi og velfærdsstat er der tale om et stort datagrundlag, så både formodeller og selve simulationsprogrammet kræver et forholdsvist stort computerberedskab - såvel på hardwaresiden og softwaresiden som hos de personer, der skal arbejde med modellen og dens resultater.

Det er altså en computer, der styrer casinospillet?

Martin Haastrup

Giv den noget Norton Antivirus og en flaske CD-ROM - så springer den ud som en fladskærm i fantastiske farver.

Steffen Gliese

Jesper Frimann, 1) Danmark er i top tre, når det gælder andel af befolkningen i arbejde, 2) danskerne pendler dagligt i mange timer, 3) nu skal vi ikke overdrive, hvor kompliceret arbejdet er i forhold til helt almindelige menneskers udmærkede opfattelsesevner.

Mihail Larsen

Frimann 2. juli 10:14

"Hvis man virkelig vil fortælle noget om hvor dårlig modellen er så må man jo komme med nogle eksempler, komme nogle ‘lig på bordet’.
F.eks. fodre modellen med nogle historiske tal og så ellers vise at det den spytter ud intet har med, hvad der faktisk skete.

Nu er det sådan med modeller, at de er hvad de er, nemlig modeller.
Problemet i dagens kontraktpolitiske verden er måske i højere grad at tingene skal kvantificerets, altså der skal sættes tal på."

Hvordan hænger det sammen både at kræve flere tal og at afvise dem? Eller har jeg misforstået budskabet?

Mihail Larsen

Det mest deprimerende

- er nu nok at se f.eks. vores beskæftigelsesminister gøre vold på det danske sprog, når hun fastholder, at en besparelse på flere milliarder er en gave til de borgere, den rammer. Det er new speak. Men her gælder forhåbentlig den gamle regel om, at man ikke kan snyde alle hele tiden. Det er en ynk at høre på hendes forklaringer, og endnu værre er det at tænke på, at hun selv tror på det, hun siger.

Der er gået råd i det socialdemokratiske træ.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mihail Larsen.
Hvis jeg siger jeg har en model for hvorledes at lottotallene bliver udtrukket, så jeg kan forudsige lottotallene. Så kan vi diskuttere stolpe op og stolpe ned etc etc. etc.

Eller man kan bare afprøve modellen. Virker den ? Ja eller nej.

// Jesper

Mihail Larsen

@ Jesper Frimann

Nå. Jeg forstår ikke, hvorfor det er en replik. Måske er jeg lidt dum – så forklar.

Med hensyn til samfundsbeskrivelse og sprog, så er der et begreb som sprogligt burde eksponeres i en elegant vending, nemlig den besynderlighed at arbejdskraftens uvilje til at tage arbejde er ligefrem proportionalt med arbejdsløshedsprocenten - man kunne måske kalde det "Arbejdsværingens paradoks"....

Søren Kramer

@M Larsen:

I 2006 burde modellen have givet utvetydige advarsler og ført til en ændret politik.

Det gjorde den ikke.

Modellen virker ikke inden for sine egne præmisser.

I en stor privat virksomhed, så havde et sådan svigt i ledelsesinformationssystemet ført til en større revision, organisationsændringer herunder fyringer specielt i ledelseslaget. Og så kan årsagen være underordnet.

Mihail Larsen

Jeg forstår fortsat ikke en skid

Det kan man jo mene er mit privat problem. Men i et demokrati er det faktisk alles problem.

Søren Kramer

Jeg er ikke i tvivl om, at de har nogle store servere der regner på modellerne.

De burde kun have adgang til en gammel pc i hjørnet af et kontor, så de blev tvunget til at forholde sig til bredere dataopsamling.

Bliver de her data fx. opsamlet månedligt?

- Butikschefer og regionale sales managers forventninger i retail

- Ordre indgangen i den del af industrien der laver produktionskapacitet til industrien, fordelt efter automatiseringsgrad af de ordrede løsninger?
- ditto vægtet tilbudsportefølje?

Søren Kramer

@M Larsen: Hvad er det du ikke forstår?, jeg tænker da at du har skrevet din pointe?

Det er jo ikke så underligt at man har etableret et sprog omkring modellen som er tal. Det gør det nemt for alle at forholde sig til på det niveau. De er vant til at snakke på den måde. Det holder tingene på afstand. Der sker en eksternalisering af en række forhold hen i tallene. Det er enormt abstrakte størrelser, som foregiver at være præcise.

Det gør det nemt følelsesmæssigt at håndtere. Lidt ala den der som Thomas Kroll siger "at spille bold op ad"

Det illustrerer selvfølgeligt hvor abstrakt og virkelighedsfjernt det er, men også at tallene gør det nemt at tale om. Det er jo kun ved at kræve tallene og afvise dem at man accepterer dem som information der gør en forskel.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mihail Larsen.

Hvor valid en model er, afhænger jo af hvor godt den kan forudsige ting.

Grunden til at jeg bruger lige netop en lotto tals model som billede, er jo at det er det budskab, som mange herinde kommer med. At DREAM modellen er cirka realistisk, som en model der kan forudsige lotto tallene.
Argumentationen 'herinde' foregår ved, at man angriber forudsætningerne, man komme med eksempler etc etc.

Den naturvidenskabelige metode går ud på at postulere og verificere. Og det virker.
Derfor hvis man vil skyde en påstået model ned, der bygger på (påstået) videnskab, må man bruge den videnskabelige metode.

F.eks. ved at tage modellen, fodre den med historieske tal, og historisk ført politik, og så se hvad den spytter ud, og holde det op mod hvad der skete i virkeligheden.
Det kan man så gentage så mange gange man finder det nødvendigt.

Hvis det modellen så spytter ud, holder med hvad der skete i virkeligheden, sådan cirka, så er modellen jo temmelig tæt på virkeligheden, hvis den tilstrækkelig ved siden af så er den jo til at smide i skraldespanden.

// Jesper

randi christiansen

Man jonglerer med tal og formuleringer i et selvsikkert tonefald, der skal give udtryk af, at man taler om fakta, som i virkeligheden er antagelser - det er et ynkeligt bedrag. Eksempel : ´Vi har med skattereformen skabt 7000 nye arbejdspladser´! Sådan fra den ene dag til den anden? Een fugl i hånden er stadig bedre end ti på taget.

randi christiansen

Jesper Frimann - Der vil altid være det ubekendte X - ihvertfald indtil Higgs-partiklen er identificeret

Den sikreste metode vil altid være at respektere lovmæssighederne for det naturgrundlag, man befinder sig i. Casinoøkonomi i deregulerede finansmarkeder er gambling, men kan sikkert placeres i en given model med overskudsgivende bundlinje. Vi må spørge os selv, hvilke værdier der skal være base for vores fællesskaber. De nuværende paradigmer for personlig frihed ifht fællesskabet er helt ude i hampen. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt at fyre en fed, og ansætte to tynde ...

Søren Kramer

Kære Bjarne Corydon

Jeg mistænker jeg ikke for at have Lord Voldemort i finansministeriet, for hvis i havde ville der på magisk vis både være mere retning og mere uforudsigelighed i det arbejde i laver. Jeg tror ikke i er onde, men kunne alligevel godt ønske mig lidt mere af det meste, og at vi kom videre.

Det kan være svært for en ung fyr, som har valgt at få 4 børn og samtidigt redde Socialdemokratiet, at få tid til at gøre sine egne tanker. Så her er en plan du kan bruge for at få finansministeriet til at levere resultater:

Handlingsplanen:

1. Fyr nogle økonomer og ansæt nogle flere statistikere og matematikere.
Jeg ved godt økonomerne tror de er gode til begge dele men deres faglige niveau er altså røv og nøgler i forhold til specialiserede faggrupper.

2. Læg som generel strategi at ansætte nogle:
"Gamle" over 35
Kvinder
Handicappede
Indadvente
Nørder ikke magtmennesker

2. Ansæt nogle folk fra industrien der har haft ansvar for salg og produktion.
På dette her tidspunkt kan du fyrre nogle fra ledelseslaget, da de bare sætter bagudskuende målsætninger op, og du har stadig en organisation der vil farre lidt vild i det at kikke frem og tilbage.

3. Ansæt nu nogle psykologer. Der ligger mange nye data og venter på dem. På det her tidspunkt er der kun 20% økonomer tilbage, og du er ved at have en samling af folk der kan opbygge nogle mere troværdige modeller og systemer. Du ved slet ikke hvad der venter dig. Er det ikke skønt?

4. Lad dem lave en strategi. Herefter godkender hele systemet og det politiske niveau strategien, fordi de er bundet på hænder og fødder.

5. Ansæt nogle biologer, fysikere, sociologer og flere dataloger. Kør møllen igennem med at lave skitsen til en ny model. Lav strategien om. Ny grund model.

6. Stabilitetsperiode og iagttagelse af egen praksis og metode. Har i den nødvendige diversitet i kompetencesammensætningen? Kører jeres innovationsprocesser og tværgående kompetence teams som de skal? Er vidensudviklingen i system? Er der stærk tråd helt fra data til politiske beslutningsmodeller?

7. Nu kan ministeriet så se på om uddannelssystemet mm. bakker op om de krav i har i Jeres eget system. Finansministeriet har altid været god til den form for tænkning. Første skridt i vejen væk fra det, er at gøre det helt åbent. Det vil også gøre Jeres egen position og identitet mere skarp.

Med de bedste forhåbninger

/Søren

Mihail Larsen

Kapitallogik

Er det ikke så simpelt? Finansministeriet arbejder med en model, der er skrevet af efter kapitallogikkens liberalistiske økonomer. Har jeg ret, så er det meget nemmere at orientere sig politisk. Den model vil vi ikke have. Og vi vil ikke have de politikere, der lader sig bruge af dens rationale.

randi christiansen

Nemlig - Hvad er præmisserne i den anvendte model ? Som man råber i skoven, får man svar ...

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Som svar på dine punkter.
1) Ja netop, og den del af arbejdstyrken der er i arbejde er mere eller mindre konstant. Før i tiden blev disse folk forsørget af ægtefæller eller familie, i dag er de på overførselsindkomst.
Min pointe var sådan set

2) Der spildes enorme mængder af tid i trafikken, for slet ikke at tale om, hvor mange penge der postes i infrastruktur. Hvor meget CO2, Benzen og andet skidt og lort der genereres af denne transport. Tid og Miljø belastning der ikke bidrager til noget positivt.

3) Jo, tingene er komplicerede.

Vi kan ikke være selvforsynende i Danmark, på et teknologisk niveau, der bare nærmer sig det vi er på i dag. Derfor er vi nødt til at have noget vi kan eksportere.
Og for at vi kan eksportere, så må vi kunne lave produkter der er eksportærbare, eller have afdelinger liggende af multinationale virksomhedder, som er villige til at betale det vi koster for at bruge vores evner.

Og det er ikke almindelige mennesker, man er villig til at betale en faktor 5-10 for hvad man kan få dem for andre steder.
Det man er villig til at betale for er højt uddannede dygtige folk især med teknisk uddannelse. Sådanne folk skaber typisk cirka 3 andre jobs omkring dem selv, typisk produktions og service jobs.
Der er en del analyser der påstår at vi mangler mellem 10-20.000 ingeniører og lignende op mod 2020. Den mangel betyder så at der er 30-60.000 færre produktions og service job.

Det er også en af grundene til at jeg mener at det er problematisk at vores kloge hoveder især tager Samfundsvidenskabelige og Humaniora rettede uddannelser.

Desuden så er den verden vi er i en der flytter sig, og flytter sig i et tempo der er hurtigere end nogensinde før. Vi har stadig en arkaisk forhold til uddannelse, at når man er færdig med sit studie, så tror man at videnen, er valid 40 år ud i fremtiden. Det er den ikke, den skal holdes ved lige og opdateres løbende, det drejer sig om at holde sig skarp.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

Ups der manglede noget under 1)

"Min pointe var sådan set .." at i stedet for at prøve at smide ressourcer efter at få aktiveret disse folk, bør man nok hellere lade dem være i fred. Og finde på en model, som er acceptabel for alle.

// Jesper

Søren Kramer

@Jesper slip nu den med eksporten. Jeg forstår ikke du tager den frem.?

Prøv at forestil dig at der ikke var nogle grænser og kun en stat hvad så?

Over/underskud på betalingsbalancen er uinteressant som tal i sig selv. Hvis Norge fx. har underskud i en række år er det fx. typisk fordi der har været store investeringer i olieindustrien. Det er derfor afgørende at se på om pengene går til lir eller investeringer, og i øvrigt at se det i sammenhæng med over/underskud på statsfinanserne.

Hvis jeg kender dig ret mener du som udgangspunkt ikke at staten skal blande sig i hvad folk bruger pengene til - det ligger der fx. i ønsket om lavere topskat. Så drop du bare den med legoklodserne og klipning hvis der skal være sammenhæng.

Jeg er fuldstændig med på den med innovation, læring mm., og det er det som er det afgørende, så om udbyttet falder i form af eksport / ikke eksport er knap så afgørende.

En ændring af ejerformer inden for institutionsområdet kan fx. måske give betydelige gevinster (eller det modsatte), men en stor eksportvare er det jo ikke.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mihail Larsen

Du kan ikke bare affærdige en model fordi du ikke mener at det politiske grundlag den bygger på er forkert. Eller jo selvfølgelig kan du det, men det er ikke en argumentation, der kan bruges til noget.
Det svarer til at sige at Ronaldo er en dårlig fodbold spiller fordi han spiller for Portugal.

Man er nødt til at se på det rent nøgternt, virker modellen eller virker den ikke ?

Hvis vi tager Danmark efter krigen og bruger modellen hvad siger den så, kunne den forudse den økonomiske udvikling ?

Hvis man så finder at den virker/virker delvist må man så spørger sig selv.

Og under hvilke økonomisk politik virker/virkede den ?

// Jesper

Mihail Larsen

Humlen ligger i din sidste sætning

"Under hvilken økonomisk politik". Økonomi er ikke en naturvidenskab. Man kan ikke nøjes med at se på, om noget 'virker'. En atombombe 'virker' også. Det virker, som om du tager kapitaismen (kapitallogikiken) som indiskutabelt rationale. Og jo, hvis man gør det – så er der naturligvis en masse, der giver sig selv.

randi christiansen

Læs artiklen ´Jagten på den grønne økonomi er gået ind´af Jørgen Steen Nielsen og professor Herman Daly´s kommentar : “Jeg tror, det vil være meget bedre at sige: Lad os foretage en klogere tilpasning til den planet, vi er skabt af og har udviklet os med.”

Hvilke variable fodrer vi modellen med? Som man råber i skoven, får man svar ...

Marianne Christensen

Induktionsbeviser er svære at gøre til videnskab.

Selv om man har nok så mange enkelttilfælde, hvor en model eller en teori ser ud til at passe kan det gå grueligt galt.

Jævnføre grisen, der havde udviklet en teori om at den fik mad hver morgen kl 9.00. Uanset vejr og vind, sommer eller vinter. Den gjorde den også indtil 20. december. Så blev den slagtet.

Sider