Kronik

Finansministeriets drømmemodel er ’kejserens nye klæder’

Politikerne forhandler økonomiske reformer på grundlag af finansministeriets ’drømmemodel’. Forstår man ikke modellen, er man uegnet til sit job. Accepterer man ikke modellen, dømmes man ude af de politiske forhandlinger. Resultatet er en svækket dansk økonomi
Fordi Danmark kun har øje for én finansiel regnemodel, bliver landet økonomisk svækket, lyder det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Fordi Danmark kun har øje for én finansiel regnemodel, bliver landet økonomisk svækket, lyder det fra økonomiprofessor Jesper Jespersen.

Uffe Weng

Debat
2. juli 2012

Vi kender alle historien om kejserens nye klæder. Her fortælles det, hvordan kejseren og hans hof lader sig økonomisk forføre af et par vidtløftige skræddere. Hverken kejseren eller hoffet forstår, hvad de bliver tilbudt; men alle omkring kejseren nikker og smiler, som om de forstår. Herved skabes der en konstrueret virkelighed løsrevet fra den virkelige virkelighed. Illusionsnummeret fortsætter, indtil fiktionen konfronteres med den virkelige virkelighed. Først da det lille barn udbryder: »Jamen, kejseren har ikke noget tøj på«, bliver bedrageriet afsløret, men da er skrædderne over alle bjerge.

Vi vidste godt, at historien ikke kun hører en fjern fortid til. Den er dog sjældent blevet demonstreret så effektfuldt, som det vi har været vidner til i forbindelse med de politiske forhandlinger i de seneste år – uanset regeringens farve.

Ministre, partiernes forhandlere, spin-doktorer, embedsmænd og det journalistiske jetset har opbygget en fælles konstruktion, som den økonomiske politik diskuteres indenfor. Den har sit arnested i Finansministeriet, hvor der er blevet lavet en særlig ligevægtsmodel af den danske samfundsøkonomi. Modellen har fået en status, der svarer til kejserens nye klæder; hvis man ikke forstår den, er det, fordi man er uegnet til sit job. Det forhold, at modellen ikke afspejler den virkelige virkelighed, der bl.a. indebærer en betydelig arbejdsløshed – diskuteres ikke; for så er man uegnet til sit job. Vil man ikke acceptere denne særlige finansministerielle virkelighed, har man placeret sig uhjælpeligt uden for den bane, hvor de politiske beslutninger træffes. Det måtte Enhedslisten sande i forbindelse med det nyligt indgåede skatteforlig.

Drømt virkelighed

Den finansministerielle virkelighed er bygget op omkring en ligevægtsmodel. Modellen er en stærk idealisering af virkeligheden, hvorfor beregningerne ikke umiddelbart burde benyttes ved rådgivning om den virkelige virkelighed. Men i finansministeriet sondres der ikke mellem ligevægtsmodellen (en klon af DREAM-modellen) og virkeligheden.

Forkortelsen står for Danish Rational Economic Agent Model. Alene navnet slår fast, at alle aktører antages at reagere forudsigeligt på økonomiske incitamenter, og at de antages at kende fremtiden med sikkerhed. DREAM-klonen fungerer derfor som en form for urværk, hvor alt er forudsigeligt. Et meget simpelt urværk, som det er lykkedes for Finansministeriet at gøre til den christiansborgske virkelighed, når økonomiske reformer skal forhandles.

Lad os kigge lidt nærmere på den DREAM-virkelighed, som politikerne forhandler på baggrund af, når de økonomiske konsekvenser af større reformer som f.eks. efterløn, trepartsforhandlinger og skatteaftale skal vurderes. I den tekniske fagjargon hedder den en generel ligevægtsmodel. Denne type model har som beregningsmæssig forudsætning, at arbejdsmarkedet befinder sig i ligevægt, når blot der kigges tre-fem år ud i fremtiden. Bag beregninger, som har fokus på f.eks. år 2020 eller endnu længere ud i fremtiden, ligger der altså en antagelse om, at der er arbejde til alle, der ønsker et job til det gældende lønniveau.

Det kan ikke gentages for ofte, at denne antagelse om generel ligevægt ikke er baseret på empiriske studier. Det er ikke en erfaring, der er indhøstet fra dansk økonomi. Det er en konstruktion, som økonomer ofte benytter sig af. Her gælder det, at de personer, som efter 3-5 år ikke er kommet i arbejde, betegnes som ’frivilligt’ arbejdsløse. De antages selv at have fravalgt de job, som de bliver tilbudt. Den antagelse er helt ude af trit med den praksis, der gælder for arbejdsformidlingen i Danmark – men den virkelige virkelighed distraherer ikke økonomerne, for i modellen er der arbejde til alle.

Det har vi overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsens ord for. »Al erfaring viser, at hvis arbejdsstyrken vokser, vokser beskæftigelsen tilsvarende« (Information 5. januar 2011).

Spørgsmålet er blot, hvordan ’al erfaring’ flugter med f.eks. en europæisk arbejdsløshed, som igennem årtier har ligget omkring 10 pct. eller den ubehageligt høje danske arbejdsløshed. Den forsvinder ikke af sig selv – tværtimod.

Økonomernes sirenesang

Ligevægtsøkonomerne ’glemmer’ ofte at fortælle politikerne, at modellen bygger på den restriktive antagelse, at udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel, at der altid er fuld beskæftigelse.

Går man økonomerne på klingen, forsvarer de sig med, at i en lille åben økonomi som den danske vil et øget arbejdsudbud føre til en langsommere lønudvikling, der vil muliggøre, at dansk økonomi kan eksportere sig ud af krisen. De overser blot, at det kan alle lande ikke på samme tid, når der er en betydelig arbejdsløshed i hele Europa. De netop afsluttede skatteforhandlinger blev således ført under den antagelse, at arbejdsløsheden forsvinder af sig selv. Men sker det ikke, vil de mange milliarder, som politikerne jonglerer rundt med i deres regnestykker være lige så fiktive som antagelsen om fuld beskæftigelse.

Det hævdes på Christiansborg, at sammenbruddet i trepartsforhandlingerne ’kostede’ statskassen fire milliarder kroner. Det er ren fiktion, i hvert fald så længe arbejdsløsheden er en del af den virkelige virkelighed. Tværtimod. Hvis arbejdsåret var blevet forlænget, ville arbejdsløsheden være steget, hvilket havde belastet statsfinanserne.

Finansministeriets har en særlig trylleformular, der omsætter arbejdsudbud til penge i statskasse: Et øget udbud på f.eks. 5.000 personer betyder en øget beskæftigelse på tilsvarende 5.000, hvilket ifølge Finansministeriets trylleformel giver én ekstra milliard kroner i den slunkne statskasse. Det er en sirenesang, som er svær at modstå for selv garvede finansministre.

Embedsmændene svigter

Ligevægtsøkonomerne ’glemmer’ desværre også at fortælle, at de ikke har særlig fast grund under fødderne, når effekten på arbejdsudbuddet skal modelleres. Her er der heller ikke megen erfaring at bygge på. I stedet har de gjort sig nogle antagelser om, hvordan såkaldt rationelle lønmodtagere burde reagere. I modellen er der som nævnt altid job nok, så lønmodtageren kan hver dag vælge mellem arbejde eller overførselsindkomst. Sættes skatten på arbejde ned, antages lønmodtagerne i højere grad at vælge arbejde i stedet for dagpenge. Ligesom reducerede dagpenge får flere til at vælge arbejde.

Uanset, at vi er langt fra den virkelige virkelighed, indgik disse effekter fuldt ud, i beregningen af de gunstige effekter af skattereformen i form af et øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse 14.600 personer samtidig med, at regeringen fik tre milliarder kroner til øget velfærd. Et tilbud, det var svært at sige nej til.

For nu at sige det lige ud: Når Finansministeriet ikke fremlægger alternativer, har vi et eksempel på rigtig dårlig politisk rådgivning. I en så usikker beskæftigelsessituation, som den aktuelle, er det at spille hasard med den danske velfærdssamfund at foregive, at der med sikkerhed ligger en ’pose guld’ for enden af skattereformen. Det eneste, der med sikkerhed kan siges om skattereformen, er, at den vil øge uligheden. Derimod er effekten på beskæftigelsen og de offentlige finanser frem mod år 2020 lige så luftig, som ’kejserens nye klæder’. Her svigtede embedsmændene politikerne; for der kan meget let komme en efterregning, når arbejdsløsheden stiger og indtægterne udebliver.

Jesper Jespersen er professor i økonomi ved Roskilde Universitet

Informations artikler om Finansministeriets regnemodeller:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Chemnitz Larsen

Bundlinjen er:

De fattige har finansieret hinanden og skattelettelser til de rige.

Det er jo resultatet af de 2 aftaler.

Søren Kramer

Men ikke i modellens verden. Her er der hverken rige eller fattige.

Steffen Gliese

Agtsomhed er nu igen påkrævet: Jyllands-Posten kræver de arbejdsløse ud som jordbærplukkere - et job, som i min barndom var forbeholdt tidens ungdom, der kunne tjene nogle lommepenge, hvilket jo er, hvad lønnen er.

Ole Chemnitz Larsen

Men modellen satser vel på at få udbuddet af arbejdskraft op, så lønnen kan komme ned.

Også for plukkere af jordbær.

Martin B. Vestergaard

Når jeg læser de seneste kommentarer slår det mig at DREAM af politikerne bliver brugt som argument for en masse ting den slet ikke er lavet til. Ifølge Tobias Markeprand, der udtaler sig meget sikkert, er DREAM en alt-andet-lige model, der siger noget om hvordan et politisk tiltag vil påvirke samfundsøkonomien hvis der ikke sker konjunkturmæssige ændringer.
Men politisk bruges den jo bla. som argument for at vi skal arbejde mere, netop fordi konjunkturerne vil gøre at der i 2020 vil mangle arbejdskraft.

Desuden kommer han med nogle begrundelser for hvorfor DREAM kan tillade sig at antage at øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigelse. Men hvorfor er der så en forskel på over 100% i antallet af arbejdsløse fra 2008 til i dag? Og sjovt nok modsvarer denne stigning netop faldet i beskæftigelsen.

Man behøver kun at gå ind på Dansk Statistiks hjemmeside og kigge på graferne over ledighed og beskæftigelse for at se at det ikke holder. Såvidt jeg kan se har den samlede arbejdsstyrke i perioden været stort set konstant, hvorimod ledigheden er steget med over 100 000 personer. Så enten er der graverende fejl i graferne fra Dansk Statistik eller også er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelsen.

Søren Kramer

Jeg tror det var Mogens Lykketoft der sagde noget i retning af at det ikke er alle job der er værd at bøje sig efter.

(ok det var ikke det han sagde men meningen var den samme , men det var for at blive i den med jordbær:))

Hvem kender fx. ikke de folk der går rundt som levende reklameskilte.

Det er jo indlysende fordi det kan betale sig for dem der hyrer de personer. Men kan det betale sig som samfund?

Jeg tror det fleste vil være enige i at det er idiotisk og at vi ikke bliver hverken lykkeligere eller mere rige af at folk går rund med skilte på ryggen.

Tobias Markeprand

Martin Vestergaard: Pointen er, at DREAM ikke er en prognose-model: den forsøger ikke, og hævder heller ikke, at kunne forudsige hvordan den faktiske udvikling i eksempelvis arbejdsløsheden frem mod 2014 vil være. Det er mere en fremskrivningsmodel: givet hvordan det ser ud i dag, og nogle antagelser, der er baseret på robuste historiske sammenhænge, hvad vil effekten af en ændring i eksempelvis beskæftigelsesfradraget være på den langsigtede produktion, beskæftigelse, offentlig saldo mv.

Jeg tror mere der er tale om, at politikerne fastlægger en målsætning: vi ønsker et øget budget til at kunne forbedre den offentlige service; det kan man så opnå på forskellige måder - hertil bruges modellerne til at vurdere, hvad der skal til for at denne målsætning kan opnås. Man bruger så mange forskellige modeller til at analysere konsekvenserne af en given ændring i eksempelvis skattesatserne eller -lofterne.

Alle modeller er for simple til at kunne analysere samtlige aspekter af en ændring - derfor benytter man typisk flere modeller. Det er jo så politikerne der skal vælge hvordan de 'sælger' en sag. På den måde kan man sammenligne modeller med alkohol: det er ikke alkohol i sig selv der er farligt, men hvordan man benytter det.

Danmarks Statistiks tal er der vist ikke noget at gøre indsigelse mod. Men det som du observerer er tal for beskæftigelsen, der er påvirket af konjunkturerne, altså at efterspørgslen efter arbejdskraft pt. er svag. Men dette vil jo ændre sig om nogle år - der vil efter al historisk erfaring komme en højkonjunktur igen, hvor så beskæftigelsen vil stige igen og trække ledigheden ned. Spørgsmålet er så om denne beskæftigelsesstigning kan trække de ekstra arbejdsløse som forudsat i beregningerne med sig.

Det har, i hvert fald historisk, vist sig at være tilfældet, at sådanne stigninger i beskæftigelsen i Danmark har kunne reducere ledigheden. Men det er jo klart nok at situationen er en ny i dag, så vi ved det jo ikke - men historisk lader der til at være fortilfælde hvor manøvren har lykkedes i eksempelvis starten af 80'erne og midten af 90'erne. Jeg kender dog ikke til studier, der har studeret disse episoder nærmere. Men det kunne være interessant, om man kunne finde forskelle og ligheder til dagens situation: kunne der være forhold som tilsagde, at man ikke i dag kan forvente at udviklingen i arbejdsløsheden fra fortiden ændres?

Søren Kramer

Realiteten er at DREAM politisk bliver brugt som mere end en prognose model

Og så er det hamrende ligegyldigt hvad der er intentionen

Jeg har ingen forstillinger om Lord Voldemort, men kun om mennesker der vil gøre deres arbejde så godt som muligt. Men jeg har også forventninger til resultater.

Dagens økonomiske "nyhed":
http://politiken.dk/erhverv/ECE1680898/nye-daarlige-tal-faar-oekonomer-t...

Søren Kramer

Og det var selvfølgeligt noget vrøvl. Den bliver brugt som prognosemodel af politikerne i deres argumentation og sprog omkring økonomi. Den bliver brugt som argumentation for bestemte typer af valg, men henvisning til hvad det betyder i fx. 2020.

Og det uanset hvad der er intentionen med modellen.

Søren Kramer

Modellen skal indlysende vurderes i et kontekst af den samtid og det politiske system den indgår i.

Undrer det økonomerne at vi ser den på den måde?

Gorm Petersen

JF ville have uddybet:

“Noget andet er økonomens afhængighed af en bestemt egoistisk mennesketype (ubegrænset grådighed). Valgresultatet viser hver gang, at kun ca. halvdelen af befolkningen er “egoistisk rationel”.”

GP: Sorry - jeg havde overset spørgsmålet. Jeg tænker b.la. på de "kystbanesocialister" som trods høj indtægt stemmer sig til højere skat.

Det er vejbjærgede mennesker, som også typisk giver meget til U-lande og den slags.

Men det skal være ægte kystbane-socialister. De må ikke stemme på fordelingspolitisk "blå" partier. F.ex. Margrethe vestager.

Finkultur bliver aldrig noget for almindelige mennesker (selve definitionen på finkultur) og billig ballet og opera hjælper ikke hvis man ikke har råd til at gå til tandlægen.

Gorm Petersen

Udbuddet af arbejdskraft kan blive så tosset det skal være, uden at det i mindste omfang påvirker konkurrenceevnen.

Dagligvaremonopolerne vil fortsat kunne sælge varerne til den DOBBELTE pris af hvad de polske dagligvarekæder skal have.

Så længe der ikke er opfundet et viagra, der kan give kapitalisterne "lyst" til at konkurrere, vil leveomkostningerne i Danmark være det dobbelte af Polens, og konkurrenceevnen på løn følgelig den HALVE !!!

randi christiansen

Man kan bringe den ene eller den anden vurdering af Dream - hvad der står tilbage, er det faktum, at reformer ALTID forringer de økonomisk ringest stillede, og ALDRIG henter finansiering fra de velhavende. ALTID baserer sin argumentation på at at de dynamiske effekter spredes fra de rige til de fattige - aldrig omvendt. På trods af, mener jeg, at det kan påvises, at øget købekraft til de fattige også har en positiv dynamisk effekt for samfundsøkonomien.

Der er aldrig givet noget fornuftigt svar på, at det i krisetider ALTID er de fattige, som skal spare og ikke de, der har bedst råd. Den med, at der er så få rige, at det ikke vil batte noget ifht de mange fattige, afslører jo kun, at overfloden netop er forkert fordelt - at der er for få rige og for mange fattige. Udviklingen i det hele taget viser, at man slet ikke kan overlade ressourceadministrationen til det eksisterende system - det er jo igang med at gå helt galt. Systemet har til fulde bevist, at det ikke virker. Det svære er så, at formulere et overbevisende alternativ - og her må jeg igen henvise til prof. Herman Daly og tankerne om ´Den store omstilling´

Der må være nogen, der har rigtig godt fat om bollerne på de, der ryger ind i etablissementets sorte hul=regering > en konvergensfunktion, som omdanner alle til det samme systembevarende monster.

Martin B. Vestergaard

Ok, DREAM er ikke en prognosemodel, den kan med andre ord ikke bruges til det politikerne bruger den til, nemlig at sikre at vi ikke kommer til at mangle arbejdskraft i 2020.

"Men det som du observerer er tal for beskæftigelsen, der er påvirket af konjunkturerne, altså at efterspørgslen efter arbejdskraft pt. er svag"

Så er vi jo enige om at mangel eller ikke mangel på arbejdskraft og arbejdsløshed i overvejende grad er konjunkturbestemt,, hvilket vil sige at det er ligegyldigt om en "reform" giver lidt flere eller færre et incitament til at tage et arbejde, for hvis ikke der er arbejde til dem hjælper incitamentet jo ikke.

Men DREAM forudsætter netop at arbejdsmarkedet er i stand til at opsuge det øgede arbejdsudbud, og hvis ikke det er tilfældet er modellen ikke valid, uanset at om dette skyldes konjunkturer eller ej.

Nu har jeg studeret indenfor ingeniørfagene, og når ingeniører skal lave modeller godtages argumenter om at eksterne omstændigheder ikke er relevante ikke.
Hvis en ingeniør skal bygge et vadkraftværk, duer det ikke at han i sine simulationer bruge en model der ikke tager højde for skiftende vandmængde i floden, med det argument at variationen i vandmængden er uforudsigelig. Han er nødt til at tage denne uforudsigeligt varierende vandmængde med. Ellers er hans model ikke valid, omend den kan være nok så valid ved en konstant vandmængde.
Hvis så den begrensede model bruges til at beregne hvad der vil ske med produktionen fra vandkraftværket ved diverse ændringer vil det være rent gætværk om de foreslåede ændringer vil have den ønskede effekt.

Og nu er vi så tilbage ved DREAM, det er meget muligt at den er valid i den kontekst den var tænkt, men hvis den ikke tager højde for konjunkturudsving, er den er ikke valid, når den bliver brugt til at argumentere for den samfundsøkonomiske effekt af tiltag der skal påvirke arbejdsudbudet.

@Martin

Du skal bare indregne antallet af regndansende indianere i din model, så er du på fuld omgangshøjde med økonomerne. Jo flere du kan få til at danse jo mere vand i floden, og du kan se bort fra variationen i vandstand. Det skal kunne betale sig at danse.

Kristian Rikard

Martin B. Vestergård,
I dit indlæg fra midnat blander du kort og lang sigt sammen.

Søren Kramer

I indgangen til finansministeriet er en jordbærplante

Når nye træder ind bliver de bedt om at bukke sig helt ned og plukke bær

Gør de det, ved man at man de er den rette

Og straks slår man til, mens de står forover bøjet

Og tager fat.

Hårdt i bollerne

Men de skriger ikke som de sande foroverbøjede protestanter de er

For de ved at smerten er nødvendig. Så nødvendig.

Så smertefuldt det er, er det dog nødvendigt på den lange bane.

Tobias Markeprand

Martin Vestergaard: Arbejdsløshed er påvirket af konjunkturerne, men det betyder ikke, at der kun er arbejdsløshed i lavkonjunkturerne. Der er også arbejdsløshed i højkonjunkturerne. Dette skyldes bl.a. at der altid vil være nogen der skifter fra et job til et andet, og denne proces tager tid. Derudover opstår der en arbejdsløshed fordi arbejdsgiverne presser lønnen op for at motivere arbejdstagerne til at give en ekstra tørn - det betyder at der ansættes færre for at spare på omkostningerne. Osv.

I DREAM er der arbejdsløshed og denne størrelse afhænger bl.a. af gevinsten ved at komme i arbejde kontra alternativet kan fås på overførselsindkomster. Det er dog ikke en frivillig arbejdsløshed, forstået på den måde at folk frivilligt vælger at blive arbejdsløse - men mere at arbejdsgiverne bliver tvunget til at øge lønnen for at motivere arbejdstagerne - der betyder at arbejdsgiverne hyrer færre folk. Men modelleringen af skattestrukturen betyder, at den ikke er velegnet til at vurdere effekten på arbejdsløsheden og arbejdsudbuddet af en skattestigning.

I et af mine tidligere indlæg har jeg forsøgt at forklare hvorfor der opstår efterspørgsel efter arbejdskraft, når arbejdsudbuddet stiger: På kort sigt stiger arbejdsløsheden; det presser lønstigningerne ned; så begynder arbejdsgiverne at hyre flere medarbejdere; Samtidig begynder virksomhederne at investere i maskiner og bygninger for at kunne få bedre udnyttelse af de ekstra nye medarbejdere. Men hvorfor falder efterspørgslen fra efter varer og tjenesteydelser fra husholdningerne ikke når lønnen falder og dermed betyder en lavere produktion? faldet i lønnen opvejes dels af at købekraften af formuen stiger når priserne falder som følge af de lavere omkostninger fra lønnen. Derudover øges konkurrenceevnen og dermed kan virksomhederne øge deres eksport.

Det er klart, at i det omfang lønstigningerne ikke modereres vil arbejdsløsheden stige , og det sker ikke med det samme. Men efterhånden som både de centrale og decentrale lønforhandlinger finder sted vil lønstigningerne blive presset ned og den beskrevne udvikling ovenfor kan finde sted.

Jeg synes ikke sammenligningen med ingeniør faget måske er helt fair - det eksempel du giver er relativt simpelt (alt respekt for ingeniørvidenskaben) forstået som at de faktorer der kan påvirke udviklingen i sådanne systemer er relativt begrænsede. Derimod er økonomiske systemer komplekse (i ordets matematiske forstand) - den relevante sammenligning er nok mere i retning af meterologi - hvor DMI jo indenfor en uges tid har forudset to skybrud som vist ikke kom. Derudover må man vel også sige at der også opstår fejl i maskiner, der er konstrueret af ingeniører: atomkraftværker, broer, lyssignaler, vaskemaskiner, rumraketter mv.

randi christiansen

Tobias Markeprand - "Derimod er økonomiske systemer komplekse (i ordets matematiske forstand) - den relevante sammenligning er nok mere i retning af meterologi - hvor DMI jo indenfor en uges tid har forudset to skybrud som vist ikke kom."

Og alligevel bruger man disse udspekulerede og usikre modeller som argument for den omvendte Robin Hood - altså langt ude i hampen. Fyr en fed i stedet for og ansæt to tynde!

Har du tjekket prof. Herman Daly ?

Steffen Gliese

Jeg har svært ved at se, hvad fordelen ved faldende realløn skal være. Jo mere vi kan hente ud af virksomhederne til samfundets udvikling, jo bedre.

Søren Kramer

@Tobias Markeprand

Hvordan fastsætter modellen værdien af en tjent kr. for direktøren og kontanthjælpsmodtageren?

Kristian Rikard

Søren Kramer,
Ret morsomt, den har jeg i reolen.
Jeg synes nok navnet (navnene) lyd lidt bekendte :-).
Det er ikke sådan en sag, man lige glemmer.

Martin B. Vestergaard

Så Tobias Markeprand, du giver mig altså ret i at DREAM ikke kan sige noget om virkningen af en skattelettelse ude i det virkelige liv, for hvis konjunkturerne ændrer sig vil forudsætningerne og dermed også virkningerne ændre sig.

Det du argumenterer med er at, hvis der ikke er en stigning i ledighed som følge af konjekturerne, så vil et øget arbejdsudbud betyde betyde et fald i lønomkostningerne for virksomhederne, da der så vil være mindre kamp om arbejdskraften. Du nævner metrologi, hvilket var en væsentlig grund til at jeg valgte at sammenligne med en model for et vandkraftværk, så sammenligningen er ikke er helt ved siden af. Det en ingeniør ville gøre i mit eksempel, er at lave en hel række beregninger, der viser hvad der ville ske under forskellige forudsætninger.

Om det bliver gjort med DREAM kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men hvis det gør, er der nogen der må forklare vore politikere hvad effekten af diverse konjunkturer er på resultatet. For de har åbenbart fået det indryk at DREAM med stor nøjagtighed kan forudsige hvor mange jobs der bliver skabt ved de tiltag de laver.

Gorm Petersen

Økonomerne ser verden, som den burde have været ifølge deres teorier. Ifølge disse har Danmarks største problem siden 2009 ikke været arbejdsløshed men mangel på arbejdskraft.

Hvis de ikke er villige til at ændre deres teorier, så de kommer i overensstemmelse med virkeligheden, vil jeg foreslå en lykkelig skilsmisse mellem økonomerne og resten af samfundet. På samme måde som f.ex. rollespils-udøvere kan blive enige om at mødes i en skov og - uden at genere andre - lege trolde, prinsesser og den slags - kunne økonomerne danne lukkede klubber, hvor de leger at verden fungerer i overensstemmelse med deres teorier.

Resten af samfundet kunne undgå at blive distraheret af økonomerne, og økonomerne slipper for, igen og igen at blive kritiseret for deres mange fejltagelser.

Søren Kramer

Når økonomerne har frit spil er det fordi modsætningen er en hob af folk der konstant stiller krav der ikke er produktionsmæssig dækning for.

Det betyder også at det er umuligt for økonomerne at høre igennem det støjniveau der er.

Søren Kramer

Så man kan da sige tak til Tobias Markeprand for at gøre forsøget.

Det var en verden til forskel til vores anden professor der bare kom forbi og pissede i tråden, uden at se sig hverken til højre eller venstre.

Jørgen Garp

Jeg tror bare jeg, modsat Søren Kramer, siger tak for kaffe.
Når først man begynder med at skal forklare tingene udvikling med, at der også i højkonjunkturer er arbejdsløshed, fordi folk skifter job osv., ja så er vi så lang ude i teknikaliteter og humbug økonomi, så man bliver helt bange for, at folket overser Markeprands hovedopgave, at forklare den undrende offentlighed, hvorfor det er nødvendigt at gå denne omvej for at få sat lønnen ned og profitten op i et markeds domineret konstant krisebefængt kapitalistisk system med fagforeninger!
Det er det selvfølgelig fordi Marx' reservearme ellers bliver alt for lille til at presse lønningerne ned og profitten op, fordi fagbevægelse mv ikke har til sinds at lade efterspørgselsfaldet på markedet for arbejdskraft slå direkte igennem på løn og arbejdsforhold.
Så i stedet tager den herskende politiske klasse, hvortil de fleste økonomer hører til eller er lakajer for, den lille men ikke særlig elegante omvej, at starte sin udbudsøkonomi forklædt som videnskab, vikle den ind i dybsindige forklaringsmodeller i håb om at folket ikke opdager den rendyrkede klassepolitik helt efter grønspættebogen i Marxistisk politisk økonomi.
Den mand altså Marx og ikke nutiden økonomer var genial og kan næsten uden videre bruges som forklaring i dagens klasse politik, når man lige husker at tage højde for eksistensen af relativt stærke fagforeninger!

Steffen Gliese

Givet at der er flere varer at købe, end der penge at købe for i samfundet - hvad ville der så ske ved, at staten finansierede lønnen til flere ansatte ved simpelthen at trykke nogle flere penge?

Jørgen Garp

Så var der smuttet et s i ovenstående tingenes tilstand, som, kan det yderligere tilføjes, er, at det normale ikke er, som nogle især yngre modeller er forledt til at tro, at der er en form for ligevægt på markedet, en forudsætning al liberalistisk (udbuds)økonomi hviler centertungt på - at skabe, men tværtimod, at enhver kapitalistisk økonomi til alle tider er vandret fra den ene krise til den næste, ikke i alle lande til alle tider, men altid i nogle lande til alle tider.
Det være sig de såkaldte oliekriser i 1973 og 81 eller IT bobles implodering i 2001, de fatale liberalistiske forsøg i Sovjet mv. i 90'erne, samt de mislykkede liberalistiske forsøg i forbindelse med de asiatiske og latinamerikanske økonomiers krise også i 90'erne, samt Japans mere end 10 årige økonomisk deroute, og så ikke mindst naturligvis det stadig pågående verdensøkonomiske sammenbrud a la 1929 siden 2007-08!
Og så glemte jeg desuden, at forhindringen for markedets naturlige udvikling, eller terror om man vil, ikke kun begrænses af fagforeninger, men skam også af velfærdsstaten og dens ”security model”, der da også søges lagt for had og begrænset af de liberalistiske apologeter, for tiden anført af den nuværende regering med finanskapitalens fremmeste fortaler Det radikale venstre med Vestager& Co. (det er VK) i front og villigt betjent af diverse såkaldte ansvarlige økonomer – min bare!
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi...

randi christiansen

Peter Hansen - er det ikke det, man plejer at kalde inflation ...

Hvornår indrømmer man, at ondets rod er den private ejendomsret til og ikke-bæredygtige udnyttelse af fællesskabets ressourcer.

Den personlige frihed til at misbruge vores fælles eksistensgrundlag er tidens svøbe og selvmorderiske fejltagelse. Ufatteligt at amerikanerne og proselytter i den såkaldt civiliserede del af verden ikke kan/vil forstå det - det er deres egen undergang, og de ser det ikke. Suk

randi christiansen

også min bare

Søren Kramer

Det har aldrig været modellernes hensigt at sørge for træerne, og des lige, til næste generation, men i stedet at bygge forudsætningerne på, - ja DREAM.

Det er fuldstændigt eksplicit udtrykt.og forstået af alle. (selvom det nu ikke ligefrem er det der fylder i fx Wonnacott & Wonnacott - eller debatten -, for at sige det mildt)

Hvad kritikken kan gå på er jo at man har valgt at se bort fra de vigtigste mål, for i stedet at udvikle en beskrivelse over økonomien der var let at modellere.

Søren Kramer

Dem der arbejder i finansministeriet skulle være 30% på provisionsløn over resultaterne i samfundet.

Første skridt skulle være at de skulle præsentere hvordan denne løn skulle være skruet sammen over for offentligheden. Hvilken model de selv skulle lønnes efter.

Så kunne vi få syn for sagen.

Jørgen Garp
randi christiansen

Læs Stieglitz i Politiken i dag - dynamiske effekter ? Min bare ! Ufatteligt at man kan snyde så mange så længe. Hvordan kan det skjules, at fordi man er god til at samle, er man ikke nødvendigvis god til at sprede ! Hjernedøde og uansvarlige røvhullerrrrrr .... forsvind!

randi christiansen

Og Læs LTM i samme avis om de svenske borgerlige, som nu fører socialistisk politik - næsten

randi christiansen

Ja den er god : økonomiske modeller bygget af modellérvoks - bedraget er afsløret for længe siden, men vælgerne er bedøvet med smuler fra de riges bord, så de ser det ikke.

Henrik Jensen

@ Søren Kramer

"Så man kan da sige tak til Tobias Markeprand for at gøre forsøget.

Det var en verden til forskel til vores anden professor der bare kom forbi og pissede i tråden, uden at se sig hverken til højre eller venstre."

Jah, tak til Tobias! Men han har nok opdaget, at debatvilligheden her er ret lille, og at den som i alle andre debatfora på nettet er underlagt varianter af Godwins lov. Det har jeg gjort og oplevet tidligere, og derfor holder jeg mig til at rette de faktuelle fejl som jeg støder på i artikler.

Men også dét bliver selvfølgelig ignoreret eller kaldt "pis", hvis det er fejl som gav støtte til den dominerende holdning på stedet.

jesper jespersen

@ kære alle,

Jeg har læst alle de mange kommentarer med interesse. De har bekræftet mig i, at der er et stort behov for at diskutere både præmisserne for og konklusionerne af den dominerende økonomi-forståelse - både som den tilbydes de økonomi-studerende (og statskundskabs-studerende) og som den praktiseres ikke mindst af og i finansministeriet.

Diskussionen bragte et Keynes-citat i erindring, der på en eksemplaring måde sammenfatter den aktuelle situation - uanset, at det er skrevet for snart 80 år siden.

'...Professional economists were apparantly unmoved by the lack of correspondence between the results of their theory and the facts of observation; - a discrepancy which the ordinary man has not failed to observe, with the result of his growing unwillingness to accord to economists that measure of respect which he gives to other groups of scientists whose theoretical results are confirmed by observation when they are applied to the facts.' J.M.Keynes, The General Theory of Employment, Interest and Money, s. 33).

Når det er sagt, så har jeg svært ved at undertrykke en mild undren over, at de af mine kolleger, der efterlyser alternativer til den dominerende generelle ligevægtsteori inden for makroøkonomi, ikke giver sig tid til at øse af denne kilde af inspiration. Og skulle der være appetit på mere læsning efter The General Theory - ja, så omfatter Keynes's 'Collected Writings' 30 bind á ca. 500 sider.

Hermed ønskes alle en god sommer, så vi friske og veloplagte kan fortsætte diskussion og forhåbentlig dialog efter sommerferien.

Jesper J.

Søren Kramer

@Henrik Jensen m.fl.
Jeg kan godt følge at det er svært at trænge igennem her men information er det sted hvor folk har pæren i orden og det foretrækker jeg personligt selvom jeg ikke deler de flestes holdninger.

Jeg ønsker at økonomerne kommer på banen og også tager ansvar for debatten. Herunder at de ikke kaster mudder på hinanden det meste af tiden. Det må være muligt at se flere veje eller perspektiver end dem jeg præsenteres for som almindelig borger?

Modellen er et rigtigt godt udgangspunkt for debatten fordi den tydeliggør styringsmekanismerne.

Søren Kramer

@Henrik Jensen
Angående Goodwins lov så er den lige så præcis som den slags love nu er. Jeg oplever at kvaliteten af debatten bliver bedre des længere trådene er her på information fordi flosklefne og holdningerne fyres af til en start. Det kan godt være besk men så er det ofte med en ny kant

Søren Kramer

@Henrik Jensen
Angående Goodwins lov så er den lige så præcis som den slags love nu er. Jeg oplever at kvaliteten af debatten bliver bedre des længere trådene er her på information fordi flosklefne og holdningerne fyres af til en start. Det kan godt være besk men så er det ofte med en ny kant

Sider