Læserbrev

Fri adgang skader kvaliteten

Det er tvivlsomt, at danske tidsskrifter finansieres af skatteyderne, men det er derimod helt sikkert, at de med indførelsen af Open Access får store problemer
18. juli 2012

I sin klumme 11. juli skrev Lasse Jensen om journalistikken som en truet profession. Grunden er, at ingen vil betale for den, skønt alle undersøgelser viser, at folk hellere vil læse nyhedsstof, som er udvalgt og redigeret af professionelle. Det bliver »... sværere og sværere at finde ud af, hvordan journalistikken skal finansieres,« skrev Jensen.

Det samme gælder desværre også de danske videnskabelige tidsskrifter. Også her er der ønske om fri og gratis adgang uden hensyntagen til, at de bedste artikler naturligvis skal udvælges, redigeres og bearbejdes af redaktører af de tidsskrifter, hvori de bringes. Redaktørers professionelle arbejde anerkendes sjældent i akademiske kredse, og dette er helt tydeligt nu, da Open Access (gratis netadgang til danske forskningsartikler) er ved at blive tvunget igennem i den danske forskningsverden, både fra forskningsråd og visse universiteter. Videnskabsminister Morten Østergaard (RV) udtalte sågar til Information (22. juni):

»Jeg er ikke imod, at forlagene tjener penge, men det er voldsomt, at skatteyderne skal finansiere så stor en profit til dem.«

Stor diversitet

Denne opfattelse, som tilsyneladende deles af de mest magtfulde personer inden for forskningsverdenen, tager ikke højde for den store diversitet, der er inden for både forskning og forskningsformidling. Visse store internationale forlag tjener kassen på at publicere tekniske og naturvidenskabelige artikler, ja. Andre af de internationale forlag, især inden for humaniora og samfundsfag har ikke store midler at gøre godt med.

I dansk sammenhæng sidder mange redaktører på dansksprogede tidsskrifter og arbejder mere eller mindre gratis på at udgive forskningsbaseret viden, som kun kan komme de danske læsere til gavn. Disse tidsskrifter finansieres som regel af medlemsabonnementer og eventuelle tilskud, og de får det sværere og sværere.

Det er tvivlsomt, at disse tidsskrifter finansieres af skatteyderne, men det er derimod helt sikkert, at de med indførelsen af Open Access vil få store problemer med at fortsætte formidlingen af dansk forskning til danske skatteydere.

 

Anne Leonora Blaakilde, post.doc, KU og redaktør af tidsskriftet Gerontologi samt medlem af Danske Videnskabsredaktører

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er nok, fordi den akademiske tradition bygger på, at det er den faglige diskussion, mere end en redaktør, der bringer argumenter og indsigter frem.
Det er også absurd, at de eneste, der ikke tjener på arrangementet omkring udgivelse og frembringelse af ny viden, er dem, der frembringer den ny viden.

Tiltroen til kvaliteten i de lukkede tidsskrifter er alt for stor. Man bliver nød til at forholde sig kritisk til alle kilder.

Hvis nu at journalisterne og videnskabsfolk ikke var en del af den massive propaganda maskine, men derimod uafhängige, saa er jeg sikker paa at mange flere ville holde tidsskrifter og aviser.

Som det er idag hvor baade forskere og journalister er topstyret af ganske faa personer, saa den almene borger kun faar de oplysninger som eliten önsker skal ud, saa er det klart at den mere intelligente person vil forsöge at finde deres informationer andetsted eller helt ophöre med at finde information.

Dog er et sikkert, der er aldrig et tidsskrift eller et nyhedsmedie som har kunnet köre rentabelt hvis det ikke har väret uafhängigt. Kig paa tidsskrifter som ikke har at göre med det store politiske maskineri. Folk skal nok betale hvis der er kvalitet, det gälder baade videnskabelige tidsskrifter og aviser.

Alle store nyhedsmedier og tidsskrifter i Europa har nöjagtig samme stof, nöjagtig samme retorik, nöjagtig samme indhold og nöjagtig samme konklusion. Uanset hvilket lande i Europa du sammenligner med vil du finde ud af at det er fuldständig det samme der staar. Tag et kig rundt nu du alligevel sidder ved computeren og se om det ikke er sandt.

Pröv f.eks med nyhederne. Kig nyheder fra Norge, Sverige, Danmark, England, Tyskland, Italien, Spanien osv osv, ( alle steder kan de samme nyheder findes paa engelsk hvis man ikke kan andre sprog) og läs igennem nyhederne. Der skulle väre store forskelle imellem de forskellige lande, men det er der ikke. Det er nöjagtig det samme.
Saa logisk maa der sidde nogle ganske faa folk og styre hvad de enkelste medier skal sende ud af nyheder. Det kan umuligt väre tilfäldigt og slet ikke dag ud og dag ind.

Men mon ikke vi snart faar en bankpakke til tidsskrifter og nyhedsmedier....ööhhh....krisepakke, selvfölgelig betalt af skatteyderne, for propagandaen skal jo ud til befolkningen. Koste hvad det koste vil. ;)

Steffen Gliese

Kim Hansen, videnskabelige tidsskrifter er noget helt andet end det, du skriver om. Typisk fås de kun i abonnement, og igen typisk er det kun forskningsbiblioteker, der holder dem.

Anders Norgaard

Det er noget af en løs påstand at dansksprogede tidsskrifter "vil få store problemer med at fortsætte formidlingen af dansk forskning til danske skatteydere" ved overgangen til Open Access.

Og Anne Leonora Blaakilde lader da også påstanden stå uden argumenter.

Måske er det hun mener "tidsskrifter der ikke følger med tiden vil få det svært hen ad vejen"? Det kan vi nok godt blive enige om. Men det er vel ikke helt urimeligt at forlange at også dansksprogede tidsskrifter følger med tiden?