Læserbrev

De gule mangler indsigt og vilje

24. juli 2012

Det rumler på arbejdsmarkedet efter, at trepartsforhandlingerne brød sammen. Det danske arbejdsmarked er baseret på en pagt med lav jobsikkerhed for lønmodtagerne, til gengæld har vi økonomisk sikring og hjælp til ledige, så de kan komme tilbage i arbejdegennem aktiv beskæftigelsespolitik.

Udgangspunktet for den model og for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er, at de repræsenterer klart definerede grupper og interesser. På arbejdsgiversiden er det f.eks. håndværksmestre, landmænd og industri, mens det på arbejdstagersiden f.eks. er kontoransatte, metalarbejdere og ingeniører. Fordelen er, at fagforeningerne har et dybt kendskab til deres faggruppes arbejdsmarked, uddannelsesbaggrund, efteruddannelsesbehov etc., så de kan målrette arbejdet for at forbedre forholdene for deres medlemmer.

Det samme gælder ikke for de såkaldt gule fagforeninger. De er netop ikke fagforeninger med et fagligt tilhørsforhold, men blot foreninger for medlemmer med mange forskellige fagligheder. Den detalje bliver overset, og det er ærgerligt! For disse foreninger undergraver den danske model, der gennem dialog mellem parter med indsigt og interesse i forskellige fagområder resulterer i et stabilt og fleksibelt arbejdsmarked.

I forhold til at sikre stabilitet og indgå strategiske aftaler på arbejdsmarkedet, så er der ikke brug for flere organisationer til at repræsentere lønmodtagerne. Den holdning deler arbejdsgiverne heldigvis også.

Manglende indsigt

Som eksempel består Dansk Ingeniørforening af alle slags mennesker, hvis eneste fællestræk er en teknisk naturvidenskabelig uddannelse og faglighed, og det er omdrejningspunktet for vores arbejde. På samme måde bør den traditionelle fagbevægelse fokusere på det, der samler deres medlemmer, nemlig et godt arbejdsmarked med gode vilkår.

Det kommer os alle på arbejdsmarkedet til gavn, hvis vi har stabilitet og stærke arbejdstager- og giverorganisationer, der kender deres medlemmers forhold. Det fokus skal LO tilbage til, så de igen kan blive en naturlig forhandlingspartner. Selv om akademikerne ikke er med i LO, så kan udviklingen i de overenskomstmæssige resultater i sidste ende smitte af på os.

Den faglige viden kan de gule foreninger aldrig tilbyde deres medlemmer, derfor kan de ikke overtage rollen som en reel forhandlingspartner. Mon det er det, de er gule af misundelse over? De gavner i hvert fald ikke det fleksible arbejdsmarked, som vi har brug for i Danmark nu – og i fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Højgaard

Indsigt og vilje udvikler den enkelte gennem praktisk opgaveløsning og engagement i sit daglige arbejde ude på gulvet i virksomhederne. Man behøver ikke noget fagligt kursuskatalog for at følge med i den teknologiske udvikling, det klarer leverandørerne udemærket selv. Og med hensyn til fagforeningerne, som vi kender dem så er deres sidste salgsdato nok overskredet. Jeg mener - hvor meget faglighed kræver det at trykke på en knap ?

Den faglige viden kan de gule foreninger aldrig tilbyde deres medlemmer.

Vejlegården har eksempelvis forhandlet sig frem til en betydeligt billigere overenskomst, men udbetaler så store personlige tillæg ved siden af for at holde på arbejdskraften - det er jo oplagt en provokation mod solidariteten i overenskomstsystemet at sætte overlæggeren for overenskomsterne kunstigt lavt.

I det hele taget lever de gule fagforeninger af arbejdsgivernes velvillighed overfor en forening af skruebrækkere...

Jens Viggo Moesmand

Faglig viden knytter grupper sammen, men også inden for grupper er der behov for forståelse for varierende, lokale arbejdsforudsætninger. Ingeniørerne har f.x. tidligere accepteret lokale, afvigende løsninger på Færøerne og på værfter, og virksomhedsgrupper i det private erhvervsliv har kunnet udforme lokale løsninger.
3F med forgængere er under pres og agerer derfor betonagtigt og uklogt. Gammeldags tvangsmedlemskab for medarbejdere skaber ikke sympati. Argumenterne skal også overbevise lokalt.
Ingeniørerne sympatistøttede engang socialrådgiverne, fordi modparten handlede ekstremt. Nu har 3F skabt en situation, hvor uventede sympatier bliver fremprovokeret, så 3F skader deres egen sag.
Der er våben, det er uklogt at tage i brug!

Martin Sørensen

meget enkelt

De gule er en butik.
de røde er en forening .

i de rødes forening der mødes man med kolegaere i andre virksomheder på et fagligt grundlag, og debatere om hvordan man i fælleskab ændre hinandes arbedsvilkår. for man kan ende som kolegere en dag i samme virksomhed, eller bytte jobs, derfor er det i fælles intresse at gøre hele faget så godt som muligt,

De gules butik er meget enkel, intet fagligt arbejde, kun udbetaling til cheferne for de gule butikker, det er ikke og har aldrig været en fagforening. ordne Fag og forening er ikke tilstæde derfor er det ikke en fagforening

Steffen Gliese

Fagbevægelsens grundlæggende problem nu er, at de repræsenterer et bolværk mod, at det farlige, som folk hellere vil se sig forskånet for, indtræffer. Folk ønsker ikke at blive mindet om, at de dagligt underlægger sig en overmagt, som i den danske arbejdsmarkedsmodel hersker ret suverænt - og impulsen er derfor at underlægge sig snarere end at søge selskab dér, hvor man selv opnår en relativt bedre stilling i magtforholdet.
Det er også svært, når mange af de styrkepunkter, man tidligere havde, er blevet frataget én af politikere, der engang var loyale, men på et tidspunkt begyndte at forfølge andre værdier i samfundet, til skade for den arbejdskraft, der er det egentlige grundlag for al velstand i samfundet - bl.a. fordi den ikke flytter sig, sådan som kapital- og produktionsapparatet for ofte gør.

Claus Wøbbe

Morten Thiessen drømmer sig tilbage til en tid, hvor tingene så lettere ud.

Han glemmer imidlertid den vigtigste pointe: den personlige frihed (individets helt grundlæggende ret til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv) må og skal altid være mere betydende end systemets effektivitet.

Dette handler slet ikke om, hvem der kan præstere den bedste overenskomst, eller hvem der kan udvise dybest indsigt i medlemmernes arbejdsvilkår.

Det drejer sig UDELUKKENDE om én eneste ting: at vi i et demokratisk og kapitalistisk samfund må og skal respektere den enkeltes ret til selv at bestemme.

Punktum.

Hvis man vil have at folk skal træffe andre beslutninger, må man argumentere fremfor at tvinge. Det er grundlæggende

Steffen Gliese

KriFa er et fantastisk godt eksempel på den destruktive kraft i kapitalismen: alt gøres til genstand for handel. Dermed udhules værdien i aktiviteter og det materielle grundlag, fordi det alene værdsættes ud fra arbitrære abstrakte værdier, der afspejler magtforhold snarere end formålstjenlighed.

Steffen Gliese

Claus Wøbbe, det har intet med demokrati at gøre at lade folk selv bestemme, tværtimod er demokrati i høj grad flertallets ret til at sætte rammer i det fælles rum.

Claus Wøbbe

Måske, men det må alligevel være et menneskes ultimative frihedsrettighed - retten til selv at bestemme - som modsætning til at lade sig betvinge af andre, der står over alt (indenfor lovens rammer, naturligvis). Det er denne ret, der her knægtes af 3F, fordi "jeg vil have du skal gøre sådan!".

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Det er flertallet netop igang med da de forlader de røde fagforeninger i hobetal, så må du vel også acceptere at spillereglerne er ændrede?

Steffen Gliese

Claus Wøbbe, liberal tankegang siger som hovedregel, at min frihed går dertil, hvor den indskrænker andres. Det er netop, hvad der sker, når man går til andre interessenter, så bliver man en overløber, der svækker den gruppe, man er deltager i.
Den gule fagbevægelse er i sit væsen korporatistisk, den mener, at folks interesse er sammenfaldende med deres arbejdsgivers, hvorimod den rigtige fagbevægelse identificerer de sammenfaldende interesser hos dem, der kan det samme og derfor i en eller anden forstand ønsker at sikre, at de kan få det samme for det samme arbejde.
Det er selvfølgelig rart at kunne have et godt forhold ledelse og medarbejdere imellem, og at man kan opretholde en produktiv illusion om fælles interesser. Det holer dog ikke længere end til det asymmetriske magtforhold trænger sig på i konfliktsituationer, og derfor er det bedre, at en stærk organisation på medarbejderens vegne har fastlagt nogle uomgængelige vilkår, så den gode stemning ikke spoleres i det daglige arbejde - fordi alle kender rammerne for samarbejdet.
Der er også et andet forhold, og det er arbejdsgivernes interesse i arrangementet: med konkurrerende overenskomster etablerer man også ulige konkurrencevilkår.

Claus Wøbbe

Peter, du har al mulig ret til at mene, at de gule fagforeninger ikke er "ægte" eller gode nok. Men du har ingen ret til at kræve, at andre frie mennesker mener det samme som dig.

Hvorfor i alverden skulle du dog kunne det?? Din mening er ikke mere valid end andres.

Steffen Gliese

Claus Wøbbe, det er ikke et spørgsmål om privat mening, det handl om den position på arbejdsmarkedet, man har valgt qua sin uddannelse og sin ansættelse. I gamle dage havde folk ikke svært ved at identificere deres borgerpligt, men desværre er luften i samfundet blevet forpestet af 'frit valg', som er en eufemisme for ikke at tage ansvar for sin uenighed og argumentere ud fra den.
Fagforeninger er sammenslutninger af folk med jobs indenfor samme område, hvilket giver dem objektive fælles intereesser, herunder den ikke at blive udsat for ublu konkurrence på ansættelsesbetingelserne. Dermed beskytter man arbejdet, ved at man kan lade de omstændigheder, vorunder arbejdet udføres, ude af betragtning, uden politiseren.

Claus Jørgensen

Hvordan munde det ville se ud hvis man fik A-kasse ud af fagforening og de gule, så kunne man første begynden at snak om hvad forskel er.

Steffen Gliese

Claus Jørgensen, faktisk er det jo en tor del af fagbevægelsens problem, at det blev muligt kun at være a-kassemedlem.

Claus Jørgensen

Men der er mange som ikke ved at man godt kan være i A-kasse hos f.eks 3F ikke behøves at betale til fagforenings faglig dele.

Claus Wøbbe

Peter, du påstår at mene, hvilke interesser folk med en given uddannelse har. Det har du intet grundlag for. Folk må definere sine egne interesser og slutte sig sammen med de, der deler denne interesse. Hverken du, Harald Børsting eller Pjerrot kan tillade sig at fastslå, hvad der er min interesse.

Steffen Gliese

Jo, Claus Wøbbe, det er et objektivt forhold. Man kan være uenig i foreningens mål, men så må man arbejde på at få dem ændret, man er næppe ene med sin utilfredshed; men man er i kraft af sin position på arbejdsmarkedet part i sagen.

Claus Wøbbe

Peter, du vil tvangsudskrive folk til en kamp, du vil kæmpe, men som de ikke selv vil kæmpe. Det er ikke rimeligt. Det er (i overført betydning) ækvivalent med udøvelse af vold mod andre.

Steffen Gliese

Der er ikke tale om tvangsudskrivning, der er tale om det velkendte begreb "er du ikke med os, er du imod os", og det er det, man med godt, gammelt fagforeningsslang kalder en "skruebrækker".

Jon W Leonon

Leif Mønniche skriver :
'Jeg mener - hvor meget faglighed kræver det at trykke på en knap ?'
Hvorfor dog stoppe der Leif ?
Behøver man overhovedet kunne læse for at trykke på den der knap ? ( Der sparede vi lige Undervisningspligten )
Behøver sygeplejersker virkelig at lære de Latinske betegnelser for knoglerne i menneske-kroppen ?
Hvor meget Latin behøver man kunne for at trykke på den der knap ??
Hvad skal vi med Software-ingeniører ? Hvor meget C++ behøver man kunne for at trykke på den der knap ??

Claus Wøbbe

Det er dig, der ser ansættelsesforholdet som en kamp, der skal kæmpes på bestemte præmisser. Andre ser tingene anderledes, og det skal du naturligvis acceptere, og forhåbentlig respektere.

Men læg mærke til at jeg ikke taler imod det at organisere sig. Det synes jeg da er en glimrende ting, som man skal have mulighed for. Men på samme måde som jeg ikke kunne drømme om at tvinge dig til at melde dig ind i min bokseklub, vil jeg heller ikke finde mig I at blive tvunget til at melde mig ind i din fagforening.

Steffen Gliese

Det skal jeg da ikke naturligvis acceptere, Claus Wøbbe, for det gør jeg ikke. Det er da i orden, at du selv vil være dørmåtte for din arbejdsgiver, men det har desværre konsekvenser for alle dine kolleger.

Claus Wøbbe

Du blander tingene sammen, Peter. Bare fordi jeg ikke vil være med i din klub betyder det jo ikke, at jeg får ringere vilkår. Det betyder bare at jeg ikke vil være tvangsindlagt til at være dit instrument i din kamp. Bare fordi du definerer en kamp som værdig, er det jo ikke en indiskutabel sandhed. Du kan naturligvis ikke kræve at dine meninger tillægges større værdi end andres.

Steffen Gliese

Det er ikke en klub, Claus Wøbbe, det er en fagforening, der som den ene af to interessenter deltager på lønmodtagerens vegne i tilreggelæggelsen af de vilkår, arbejdet organiseres efter. Sådan er strukturen på arbejdsmarkedet i Danmark. I Schweiz har man bevaret laugssystemet, der kan man ikke få lov at arbejde, hvis man ikke er optaget.

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Du forstår det simpelthen ikke, med al respekt lyder det lidt som Nazi Tyskland hvor Hitler Jugend også var en obligatorisk del for børnene.

Lad dog folk selv vælge hvilke fagforening de ønsker og om de ønsker en, med de fordele og ulemper det nu indebærer.

Frihed og demokrati, HurraHalleluja!! - hvis altså bare det ikke går ud over andre folks basale livsvilkår. Desværre vokser træerne ikke ind i himmelen, heller ikke demokrati og frihed.

De Gule proformaforeninger undergraver flertallet af lønmodtagernes rettigheder.

Claus Wøbbe

Bill, som jeg har argumenteret for ovenfor, forholder det sig nøjagtigt omvendt! De konservative, eksisterende fagforeninger undergraver den frie organisationsret med nær-voldelige midler. De er en skamplet for vores demokrati.

.. men jeg gentager naturligvis gerne mit: Abejdsgiverne opretter en forening og forhandler sig til billiger overenskomster - det kan da kun kaldes proformaforeninger - forhandlinger.

Niels Kondrup

Kære Claus Wøbbe ... Det med nærvoldelige midler er ikke kun forbeholdt de slemme LO-forbund. Kristeligt organiserede arbejdsgivere har fx i frisørkonflikten mobbet/presset og lockoutet ansatte (og er blevet dømt for det) for at få dem over i Krifa og godtage en dårligere OK ...

Endvidere kan det måske være lidt svært at tage en overenskomst mellem to parter, der i deres første par og tredive leveår var en organisation, vildt seriøst.

Ha det herligt:)

Claus Wøbbe

Prøv nu lige at skille skæg for sig og snot for sig: dette handler ikke - gentager IKKE - om, hvorvidt den ene OK er bedre end den anden. Det er en fuldstændig irrelevant diskussion i denne sammenhæng, og den bruges kun i forsøg på at sværte Krifa som en umoden organisation og dermed som ugyldig.

Jeg har intet særlig tkendskab til Krifa, og jeg er bedøvende ligeglad med Krifa - dette handler om friheden til at vælge, eller mere præcist: friheden til ikke at være underlagt tvang til at vælge.

Jeg har heller intet imod strejkeretten - den er god og ordentlig. Strejker bør dog kun være acceptable så længe de er direkte relateret til virksomheden - dvs. "sympatistrejker" skal være overenskomststridige.

Desuden skal blokader i ordentligt omfang reguleres af straffeloven.

Jeg synes, hr. Thiessen - efter et øjebliks selvransagelse - skulle indrømme, at IDA på en lang række punkter minder om en gul fagforening.

Det er farligt at kaste med sten...............!

Niels Kondrup

Hej Claus
Artiklen går på at LO overenskkomster er vigtige for alle på arbejdsmarkedet, samt at man organiserer sig efter interesser. Det er vigtigt at valget er kvalificeret, hvis det skal være frit. Her er en god overenskomst, vel det der spiller en rolle, for hvad er frit fagforeningsvalg værd, hvis du skal gå 20% ned i løn.

... hvis du har arbejde i en virksomhed, hvor du tjener 150 kr. og denne virksomhed indgår OK med en anden arbejdsgiverorganisation, så du nu vil stå til at tjene 120 kr, og din arbejdsuge kan efter aftale mellem dig og din chef hæves til 45 timer, uden at det ses som overarbejde. I er fire ansatte og du er den eneste, der ikke skifter til en ny fagforening. Du må gerne blive men i din fagforening, men må indfinde dig med den nye OK.
Du kan nu vælge at blive, men mangle en stor pose penge hver måned, eller du kan finde andet arbejde. Men står du uden arbejde, kan du blive henvist til et lignende job til samme lave løn. Og, hvad så hvis der kommer en bedre mulighed for arbejdsgiveren for at indgå en for ham endnu bedre OK.

Hvad er det "frie" valg så værd her? Det eneste, der kan hjælpe dig er vel så egentlig en sympatistrejke, da en enmandsstrejke næppe skræmmer din arbejdsgiver.

Torben Selch

Min kæphest - fjern de ultraliberale pensionskasser, og giv folk en hæderlig statsgaranteret pension - ens for alle.
Så ville der straks være 14,25 mere i timen at gøre godt med, for at starte et sted.

Hanne Gregersen

"Den faglige viden kan de gule foreninger aldrig tilbyde deres medlemmer, " = den traditionelle fagbevægelses arrogance og magtfudkommehed udtrykt i en sætning...... man er faktisk lidt trist over, at de ikke selv se kan se, at de graver deres egen grav med den attitude......

Jørgen Springborg

bravo morten.

endelig en AC'er som taler for lönmodtagernes ret til at organisere sig. Både AC og FTF bör stötte LO-forbundene i kanmpen mod de gule.

Tak.

Venlig hilsen

Jörgen

Brian Pietersen

det er sjovt at det fire bvalg som mange liberale vil have, ødelægger deres egen chance for et godt og sundt arbejdsliv, selvfølgeligt tror de, eller måske ved de ligefrem, at de får en ekstra bonus af arbejdsgiveren....... hvor mange mon får det ???

Brian Pietersen

det er sjovt at det fire valg som mange liberale vil have, ødelægger deres egen chance for et godt og sundt arbejdsliv, selvfølgeligt tror de, eller måske ved de ligefrem, at de får en ekstra bonus af arbejdsgiveren....... hvor mange mon får det ???

De ødelægger solidaritet som stort set alle har brug for igennem livet..... ironisk. c¨,)

Claus Wøbbe, Jeg forstår dig ikke. Du fremfører gang på gang begrebet Frihed, som var det et argument i sig selv - sådan er det jo ikke i noget samfund - for så var det ikke et samfund. Staten beskytter civilsamfundet mod den stærkes frihedstrang. Og i Danmark er der frihed til at forsvare sine opnåede overenskomstmæssige rettigheder gennem sympatiaktioner og blokkade, men den frihed øsker du til gengæld fjernet.

Du er for kringlet til min logik.

Claus Wøbbe

Nej, Bill, vi opfatter statens rolle helt forskelligt. I mine øjne skal staten skabe muligheder for vore alles frie udfoldelser, herunder frie valg.

Prøv at tænke lidt over det, du selv skriver: "Og i Danmark er der frihed til at forsvare sine opnåede overenskomstmæssige rettigheder gennem sympatiaktioner og blokkade, men den frihed øsker du til gengæld fjernet".

Men du plæderer jo netop for at de ansatte i Vejle IKKE skal have lov til at beholde de rettigheder, de har valgt. Du vil aftvinge dem den aftale, de har valgt. Du kan være uenig i deres valg (men det tilkommer ikke dig at dømme dem), men de har truffet et valg, og du ønsker at fratvinge dem dette valg. Dét er da galt!

Staten skal skabe muligheder for vore alles frie udfoldelser, herunder frie valg.

Wøbbe, den der statsopfattelse? Har du teori eller eksempel at henvise til?

Men jeg begynder at forstå hvorfor De Gule Proformaforeninger skal have arbejdsgivernes velvilje og Venstres politiske opbakning for overhovedet at eksistere.

Claus Wøbbe

Bill, jeg giver udtryk for min holdning - jeg reciterer ikke én eller anden teoretiker.

Du giver så glimrende udtryk for din modvilje mod de, der ikke tænker som dig, når du tillader dig at bruge den nedsættende betegnelse om "de gule", som du gør.

Steffen Gliese

Hvorfor var det, at vi for en menneskealder siden begyndte at kalde fagforretningerne for 'gule'? Det var inspireret af, at gul blev brugt til at signalere discount.

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Og hvor handler størstedelen af danskere i dag efter discount bølgen i supermarkederne? - samme udvikling vil ske for fagforeningerne.

Stig Rasmussen

Bill: Nej, det er en skrøne, langt de fleste basis varer er på niveau med Irma og lignende og hvis du har råd til at købe ind i Irma eller Kvickly, så har du en langt over middelindkomst...
Hvis du skal have noget særligt kan du gå i disse butikker, men for de flestes vedkommende er daglig vare indkøbet foretaget i disount butikkerne.

På samme måde kan mennesker med særlige behov melde sig ind i 3F :)

Sider