Læserbrev

De gule mangler indsigt og vilje

24. juli 2012

Det rumler på arbejdsmarkedet efter, at trepartsforhandlingerne brød sammen. Det danske arbejdsmarked er baseret på en pagt med lav jobsikkerhed for lønmodtagerne, til gengæld har vi økonomisk sikring og hjælp til ledige, så de kan komme tilbage i arbejdegennem aktiv beskæftigelsespolitik.

Udgangspunktet for den model og for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er, at de repræsenterer klart definerede grupper og interesser. På arbejdsgiversiden er det f.eks. håndværksmestre, landmænd og industri, mens det på arbejdstagersiden f.eks. er kontoransatte, metalarbejdere og ingeniører. Fordelen er, at fagforeningerne har et dybt kendskab til deres faggruppes arbejdsmarked, uddannelsesbaggrund, efteruddannelsesbehov etc., så de kan målrette arbejdet for at forbedre forholdene for deres medlemmer.

Det samme gælder ikke for de såkaldt gule fagforeninger. De er netop ikke fagforeninger med et fagligt tilhørsforhold, men blot foreninger for medlemmer med mange forskellige fagligheder. Den detalje bliver overset, og det er ærgerligt! For disse foreninger undergraver den danske model, der gennem dialog mellem parter med indsigt og interesse i forskellige fagområder resulterer i et stabilt og fleksibelt arbejdsmarked.

I forhold til at sikre stabilitet og indgå strategiske aftaler på arbejdsmarkedet, så er der ikke brug for flere organisationer til at repræsentere lønmodtagerne. Den holdning deler arbejdsgiverne heldigvis også.

Manglende indsigt

Som eksempel består Dansk Ingeniørforening af alle slags mennesker, hvis eneste fællestræk er en teknisk naturvidenskabelig uddannelse og faglighed, og det er omdrejningspunktet for vores arbejde. På samme måde bør den traditionelle fagbevægelse fokusere på det, der samler deres medlemmer, nemlig et godt arbejdsmarked med gode vilkår.

Det kommer os alle på arbejdsmarkedet til gavn, hvis vi har stabilitet og stærke arbejdstager- og giverorganisationer, der kender deres medlemmers forhold. Det fokus skal LO tilbage til, så de igen kan blive en naturlig forhandlingspartner. Selv om akademikerne ikke er med i LO, så kan udviklingen i de overenskomstmæssige resultater i sidste ende smitte af på os.

Den faglige viden kan de gule foreninger aldrig tilbyde deres medlemmer, derfor kan de ikke overtage rollen som en reel forhandlingspartner. Mon det er det, de er gule af misundelse over? De gavner i hvert fald ikke det fleksible arbejdsmarked, som vi har brug for i Danmark nu – og i fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Kondrup

Discountsammenligningen er nok lidt misvisende, for man får ikke et lidt dårligere produkt, men snarere et andet.

En gul fagforening er måske billigere, hvis man arbejder under en LO-overenskomst, men som det ser ud er nu, vil disse penge nok ikke være sparet, hvis man kommer under en overenskomst, som er indgået af en gul fagforening. Og oven i den forsvundne besparelse vil man miste en masse rettigheder.

Hvis man endelig skulle bruge Netto og Irma-priser til noget, kunne man måske sige, at dem der er under LO-overenskomst og medlem af en gul fagforening for en tid handler til Nettopriser i Irma:), og det er egentlig meget smart, men måske kortsigtet.

Sider