Kommentar

Historien om den geniale danske model er en myte

Den danske model skaber ikke ro på arbejdsmarkedet. Og der er tale om ren overdrivelse, når fagbevægelsen påstår, at den sikrer høje lønninger og har solid historisk forankring
31. juli 2012

I den aktuelle konflikt om Restaurant Vejlegårdens overenskomst, hvor fagforeningen 3F prøver at kvæle den lille selvstændige restauratør Amin Skov, bliver det hyppigt fremhævet, at 3F alene blokerer restauranten for at beskytte den danske model. Når fagforeningen forhindrer, at Vejlegården kan modtage post, få hentet sit affald eller annoncere i den lokale avis, er det alene for at sikre denne models overlevelse. En model, som ifølge fagbevægelsen samt en række politikere og kommentatorer angiveligt skulle skabe ro på det danske arbejdsmarked og sikre høje lønninger. En model, som ifølge fortalerne har enorm historisk forankring, eftersom den har været på plads siden 1899.

Problemet er bare, at ingen af disse forestillinger om den danske model er sande.

Det danske arbejdsmarked er tværtimod præget af en høj grad af faglig konflikt, de danske lønninger ligger ikke specielt højt, og fagbevægelsen fik først sit folkelige gennembrud i 1970’erne, da den fik en række statslige særrettigheder og tilskud.

Sikrer ikke ro

Den myte, som oftest gentages, går på, at den danske model sikrer ro på arbejdsmarkedet. »Vi skal ikke have sydeuropæiske tilstande,«lyder det. Og det er ikke det tillokkende middelhavsklima, der afvises. I stedet hentydes der til, at arbejderne i Sydeuropa ofte strejker, mens man sjældent ser noget lignende på dansk jord.

Men faktisk er virkeligheden komplet modsat. OECD har lavet en sammenligning af antallet af strejker blandt de industrielle lande, og resultatet er tankevækkende. For det første er strejker i industrilandene generelt en sjældenhed og ligger i gennemsnit på kun 67 strejkedage per 1.000 arbejdere. For det andet er Danmark faktisk det land med flest strejkedage, nemlig 296 dage per 1.000 arbejdere. I Danmark strejkes der altså knap fem gange så meget som gennemsnitligt i resten af verden.

Det er svært at pege på, hvordan det høje danske strejketal opstår, men man kunne passende kigge på det høje antal virksomheder, som LO har erklæret konflikt mod og forbyder deres medlemmer at arbejde for.

Ifølge organisationens egne tal er LO aktuelt i konflikt med over 600 virksomheder, store som små. Nogle af konflikterne kører på 15. år. Det er med andre ord et meget højt antal virksomheder, der pludselig kunne mangle post, se deres affald hobe sig op og få deres annoncer afvist.

Vejlegården er altså langtfra et enkeltstående tilfælde, men blot den mest omtalte af de mange konflikter, som LO kører for tiden.

Rent faktisk burde sydeuropæiske politikere advarede deres landsmænd mod ’danske tilstande’, for sandheden er, at der er en meget høj grad af uro på det danske arbejdsmarked – og LO skaber selv meget af den.

Sikrer ikke høj løn

En anden fortærsket myte er, at fagbevægelsen har sikret høje lønninger. Den forestilling fremhæves ofte af fagbevægelsen selv.

Men kigger man på gennemsnitslønninger i OECD, ligger de danske lønninger lidt under middel. Faktisk ligger lønniveauet i lande som USA, Schweiz og Australien, som har historisk svage fagforeninger, betydeligt over det danske.

De fleste økonomer peger på, at det er øget produktivitet, der skaber høje lønninger. Eller som overvismanden Torben M. Andersen udtalte for snart fem år siden:

»Over tid er stigende produktivitet den væsentligste drivkraft til stigninger i reallønnen – og det gælder på tværs af lande og dermed også uafhængigt af specifikke institutionelle forhold på arbejdsmarkedet.«

Med andre ord er danske lønninger hverken specielt høje eller skabt af fagbevægelsen, men afhænger i langt højere grad af teknologisk udvikling og produktivitet.

Ingen stærke historiske rødder

Med henvisning til hovedaftalen fra 1899 påstås det, at LO har haft en stærk position igennem hele det sidste århundrede, men det er heller ikke rigtigt.

I 1899 organiserede LO kun 50.000 arbejdere og forblev en marginal organisation i samfundet op til Anden Verdenskrig.

Men diverse socialdemokratiske regeringer gjorde deres for at styrke LO – ofte på bekostning af andre fagbevægelser. F.eks. frakendte Thorvald Stauning i 1937 Krifa status som landsdækkende fagbevægelse. Dermed gik foreningen glip af statstilskud, der så alene tilflød LO.

Denne statslige favorisering satte naturligvis skub i medlemstallet. Men det gik langsomt, og LO rundede således først 1 million medlemmer i 1979 – samme år som efterlønnen blev indført.

Efterlønnen som sådan er et godt eksempel på den statslige støtte, som den danske fagbevægelse har nydt godt af. Der var nemlig tale om en statslig velfærdsydelse, der blev administreret af fagbevægelsen. Og man kunne alene nyde godt af ordningen, hvis man var medlem.

Det statslige krav om medlemskab for at opnå efterløn og mange andre velfærdsydelser har uden tvivl været den primære drivkraft bag den stærke position, som LO har i dag. Men det er vigtigt at bemærke, at LO’s position langtfra rækker så langt tilbage i historien, som fagbevægelsen ynder at antyde. Fagbevægelsen fik ikke sin styrke under industrialiseringen af Danmark i starten af det 20. århundrede, men snarere i udbygningen af velfærdsstaten igennem 1980’erne og frem.

Med andre ord: ’Den danske model’ er ikke historisk berettiget, har ikke sikret en høj løn i Danmark og skaber bestemt ikke ro på det danske arbejdsmarked. Det forholder sig snarere modsat.

Så burde det ikke være tid til at overveje, hvorfor LO egentlig skal have lov til at sætte en blokade op mod en virksomhed, når de ansatte ikke støtter det?

 

Just K. Pedersen er storkredsformand for Københavns Omegn, Liberal Alliance

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Jeg læste denne her artikel/kommentar i Kristeligt Dagblad i sidste uge. Hvorfor skal den også i Information?

Siden forfatteren er hvad han er og Saxo Bank ejeren et knyttet til Liberal Alliance er det vel nærliggende at tænke på ikke Liberal Alliance støttes til Vejlegården i virkeligheden går ud på noget helt andet end kun at støtte Vejlegården...

Jonas Jørgensen

Du misforstår både karakter og styrkeforholdene på arbejdsmarkedet.

Arbejdskampene i Sydeuropa adskille sig voldsomt fra dem i Nordeuropa. Organisationsgraden er lav, men intensiteten og voldeligheden i strejkerne er tilsvarende høj.

Og med hensyn til det "historiske"

Aftalen af 1899 var ikke til arbejderklassens fordel. Det var sådan set kapitalen der vandt på Hovedaftalen. Det samme gælder Arbejdsretten. Denne ret kunne ligeså vel hedder Arbejderretten, for der er i den grad tale om klassejustits som primært idømmer arbejderklassen bod.

Og endeligt; hvis vores løn er så ringe som du påstår, så må vores dårlige konkurrenceevne vel skyldes noget andet?

Janus Agerbo

»Over tid er stigende produktivitet den væsentligste drivkraft til stigninger i reallønnen – og det gælder på tværs af lande og dermed også uafhængigt af specifikke institutionelle forhold på arbejdsmarkedet.«

Ja ja, men i USA er lønnen ikke steget for middelklassen selvom produktiviteten er steget. De penge er derimod gået til den øverste promille i samfundet.

Jeg troede egentlig ikke man trykte de samme artikler i flere medier og bestemt ikke propaganda.

Janus Agerbo

Desuden kan man tilføje, at hvis vi ikke har høj løn i danmark, hvorfor skal vi så tvinges ned i løn?

Men ok. wannabe CEO'erne i LA vil gerne kunne snyde samfundet lige så meget, som deres modparter i USA kan.

Alan Strandbygaard

Hvis 'Den Danske Model' er en myte, hvorfor fungerer den så så godt når den har sin fulde funktion?

Her tænker jeg ikke på den skrabede og underminerede udgave vi ser i dag, men den vi havde for 20 år siden, før Nyrup og VKO gennemhullede den og forvandlede den til et kontrolorgan, i stedet for en samfundsservice.

Hvem er det der gerne vil have os til at tro at den ikke fungerer effektivt?
Ja, hvem kan det dog være der har interesse i det?

Søren Kristensen

Bortset fra at artiklen er noget regerderligt bavl, så er det rigtigt nok at fagbevægelsens ledere har sikret høje lønninger - til sig selv. Om det generelt høje lønniveau skal tilskrives fagbevægelsen eller de relativt høje leveomkostninger (en sodavandis løber fx. hurtigt op i nærheden af en tyver) tja bom bom...

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt hvad der forsøges at søsættes fra borgerlig sidde.

PS. hørte i P1 s morgenradioavis , at flere og flere små virksomheder opsagde deres overenskomster med 3F og lockoute alle med et 3F medlemsskab bare for at få en billig arbejdskraft. Hvorfor skrives der ikke om det motiv - det er da imod foreningsfriheden som ellers er et vigtigt punkt de borgerlige bruger mod 3F.
Ligeledes kan jeg ikke tro at lønmodtagerne virkelig vil gå med til dårlige løn og arbejdsforhold.
Er det ikke mere en kamp mod løn dumpning både her hjemme og i andre lande, som lønmodtagerne burde samles om.

Peter Jensen

"Og endeligt; hvis vores løn er så ringe som du påstår, så må vores dårlige konkurrenceevne vel skyldes noget andet?"

Myten om den ringe danske konkurrenceevne skyldes ganske rigtigt noget andet, nemlig ambitionen om at nedbryde det danske overenskomstsystem via vedholdende propaganda, som til slut vil indgå som et 'faktum' i de offentlige debatter - mens fagforeningerne og aftalesystemerne som sådan vil blive betragtet som 'ineffektive', 'omkostningstunge' og 'gammeldags'.

Mads Andersen

Uden at være inde i OECDs statistikker, så kunne jeg forestille mig at det ser noget anderledes positivt ud hvis man kiggede på mindstelønnen. Jeg er ret sikker på de lavt lønnede i USA, som åbenbart lønner bedre, ville være en hel del bedre stillede hvis de var organiserede i en dansk fagforening.

Søren Kramer

Enhver der bevæger sig rundt i verden ved at de danske mindste lønninger er endda meget høje. At tale om gennemsnitsløn er et håbløst tal da de få rige trækker gennemsnittet op så det ikke er repræsentativt for, hvad folk tjener. Der er brug for at arbejde med et median tal.

Det er svært at forestille sig at det er andet end fagforeningerne i Danmark som er årsag til det høje bundniveau da der ikke - modsat mange andre lande - er fastsat en officiel mindsteløn så vidt jeg har kendskab til det.

At konkurrenceevnen så bliver svækket af de høje lønninger vi har i bunden er en anden sag. Vi er ihvertilfælde ikke i sinds at give de lavest lønnede skattegevinster som kompensation. De ligger sig jo i sofaen og får flere børn når de får flere penge mellem hænderne modsat de velstillede som bliver mere motiverede af en lettelse af marginalskatten. Sådan er det i Danmark. I USA har det fattet at det gælder om at holde hovedparten af arbejdsstyrken på et absolut eksistensminimum så det bliver nød til at knokle med 2 jobs hver dag for at kunne få tingene til at hænge sammen. Det giver vækst og et højt gennemsnit.

Men liberal alliance vil vel have at alle skal have høj løn fordi vi har en høj konkurrenceevne der giver os meget vækst. Så hænger det sammen.

Søren Kramer

Der er sikkert god brug for at se kritisk på den danske model. Hvad med at få et par forskellige historikere til at kaste et blik tilbage til en start?

At det her holdningsævl er trættende. Specielt når det som her bare er en helt masse floskler sat sammen i en uskøn tekst. Manden ved jo ikke hvad der er op og ned.

Steffen Gliese

Interessantl at Fritz Hansen ser sig nødsaget til at forlade Danmark, så kan man vist ikke længere tale om dansk design.

Johannes Nielsen

Utroligt at stort set ingen her på tråden forholder sig til de tre pointer artiklen præsenterer. Er det forkert, at Danmark har mange strejkedage i forhold til andre OECD lande? Er det forkert at lønninger drives af produktivitet og ikke af institutionelle forhold på arbejdsmarkedet? Er det forkert, at statslige privilegier, som retten til at administrere efterløn, pension osv er væsentlige grunde til at fagbevægelsen voksede sig stor og stærk.

Hvis det man læser strider mod ens forudfattede holdninger, bør man i første omgang tænke sig om - måske der er noget om snakken - og hvis man stadig er uenig er det god stil for voksne mennesker at forholde sig nøgternt til budskabet i stedet for blot at svine afsenderen til.

Steffen Gliese

Johannes Nielsen, vi afventer blot det saglige modindlæg fra de forskere, der mere uhildet har fulgt den danske fagbevægelse i årtier.
Men nej, det er ikke rigtigt, og enhver, der er mere end fyrre år gammel ved, at fagforeningen og huslejen var de første poster i en arbejderfamilies budget i de seneste 80-90 år.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg har ikke undersøgt samtlige fakta og sammenhænge der hævdes i artiklen, men umiddelbart er der intet der forekommer ukorrekt og ikke forekommer plausibelt i den fremlægning.

Jeg synes dog ikke fagforeningernes svigt (alternativt succes) skal måles i lønniveauet for, eller antallet af, beskæftigede lønslaver.

Der, hvor fagforeningerne og fagforeningstanken har svigtet, handler om prostitution på andre, og mere fundamentale og væsentlige områder.

Det første gælder cementeringen af klasse-systemer, omkring år 1900. Konceptet om at arbejdsgiver og -tager kan mod- og samarbejde i "symbiose", hvor arbejdsgiveres "ret" til at formynde og distribuere fastslås som privilegie, var en glidebane, der kun kunne hælde til én side. Hvilket også er sket. Virksomhedsejerne har alle privilegier, og fanden få de der ikke er beskæftigede. Hvad skete der med den kultur, hvor mange valgte at være selvstændige erhvervsdrivende (f.eks. som håndværkere), fremfor at være lønslaver?

Det andet gælder, fagforeninger ikke længere er forenede om faget, med om medlemmernes vilkår. Det er faget, der er alfa og omega. Medlemmernes kår er ikke ligegyldigt (slet ikke), men det er sekundørt og underordnet det primære hensyn -- faget.

Som et eksempel på det sidste. Journalisternes fagforbund har opnået hvad? Jo, medlemmernes får lukrative hyrer (endnu -- det skal nok vende med løsarbejdere o.a.), men hvad med faget? Journalistikken er stort set afgået ved døden, og de der burde have forsvaret den -- de stolte fagfolk -- gjorde det ikke. Den journalistike essens handler om lødighed, neutralitet og en kritisk tilgang til samfundsforhold og andet. Den direkte modsætning til journalistik, er reklamering -- den ikke-lødige, partiske, ukritiske lovprisning af synspunkter, varer og andet, der sker for at fordreje og lokke andre til noget, de næppe ville have troet eller gjort hvis de var blevet informeret i stedet. Der er ikke længere et fagforbund for journalister i Danmark -- det er et forbund der organiserer kommunikationsmedarbejde, i deres lidet faglige ping-pong med arbejdsgivere. Hovedpartes af forbundets medlemmer arbejder vist ikke som journalister, med som betalte formidlere, der skal promovere nogen. Nogle med en journalistisk uddannelse anvender denne til at få en stilling som spin-doktor -- et job, der handler om at kortslutte og afspore de processer, der kunne resulterer i at der blev begået journalistik i danske medier, til at bladsmørerne retter deres fokus hen mod det arbitrære og ligegyldige.

Det er jo ikke fordi, der ikke er brug for journalistik -- tværtimod, behovet er enormt. Men journalistik er blevet en tv-station i Rusland.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at LO har fejlet fælt. Men man kan konstatere, at der blev fejlet eklatant ca. år 1900, og engang i 1980'erne eller 1990'erne og fremefter, hvor fagene blev ligegyldige i takt med at frygten fik overtaget, i samme takt med at anden halvdel af arbejdsgivernes privilegie til at "herske og fordele" blev iværksat med samfundssplittelse til følge.

Heinrich R. Jørgensen

Johannes Nielsen:
"Utroligt at stort set ingen her på tråden forholder sig til de tre pointer artiklen præsenterer. "

Det burde ikke være muligt, at så mange opvakte og vidende debattører (for dét er de), undlader at udtrykke noget informeret og velargumenteret, der angår artiklens påstande.

Det er reelt synspunkter, der befinder sig på samme retoriske stade som "la-la-la, jeg kan ikke høre hvad du siger", "æv bæv, du er dum", "din mor er en luder" og lignende.

I al venlighed...

Steffen Gliese

Heinrich R. Jørgensen, for lige at tage afsæt i din analyse, så går det vist galt dér, hvor journalister begynder at undervise politikere i, hvad de skal gøre for at interessere pressen. Dér opstår dovenskaben, hvor pressen ikke længere skal præstere at forklare og udlægge holdninger og konsekvenser og altså udvikles gennem modstand, men i stedet bliver dagsordensætter også for det politiske liv og dermed også i seriøse aviser.

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

En læge, bekender sig først og fremmest til sig faglige etiske standard. Den faglige (og personlige) etik stå over enhver bestemmelse lovgiverne måtte træffe. Krænker en læge den etiske standard, er det brud på vedkommende lægeløfte, og dermed vedkommendes adkomst til at fungere som læge (uagtet at vedkommende stadig vil være cand. med.).

En person uddannet som politi-m/k, mister erhvervsmuligheder hvis han krænker den faglige og etiske kodeks. At køre for hurtigt eller spirituspåvirket, at aftage hælervarer, at modtage bestikkelse og andet medfører faglig eksklusion.

En person, uddannet som og til journalist, burde ligeså være forpligtet af en etik og et ethos, der er defineret ved faget. Faget har en berettigelse, og en vigtig funktion.

Jeg har det det på samme måde med torturlæger, korrupte politikfolk der leverer mafiøs beskyttelse, og spindoktorer. De krænker ganske enkelt de værdier, der er indgroet i deres fag, og gjorde at deres fag har relevans.

En spindoktor er en reklamemand -- et ganske andet fag.

Jonas Jørgensen

Flere har efterlyst facts omkring den danske model, og det påståede højere konfliktniveau.

Det er ganske rigtigt, at der føres konflikter mod firmaer der underbetaler, ikke er organiserede, har et ringe arbejdsmiljø og så videre.

Dette er naturligvis funderet i, at fagbevægelsen er stærkere end i Sydeuropa.

Ser man til gengæld på antallet af tabte arbejdsdage, så er det meget lavt, da konflikterne jo netop drejer sig om blokader, og ikke arbejdsnedlæggelser eller strejker.

Endvidere skal Liberal Alliance igen være glade for det "vi" har, for det danske konfliktmønster har bevæget sig fra politiske konflikter vendt mod statsmagten, til rent faglige konflikter. Med andre ord får arbejderklassen som helhed ikke indrømmelser.

Inger Støjberg, Birthe Rønn og en række andre kryptofascistiske stemmer har agiteret for lovindgreb.
Til dem kan enhver historiker oplyse, at de gange hvor statsmagten har grebet ind i det faglige område, har det udløst voldsom aktivitet i fagbevægelsen. Det klassiske eksempel er perioden 1976-1979, hvor regeringer tre gange greb ind i overenskomstforhandlinger og kom med blokadecirkulæret ifht. BT konflikten, og hver gang blev mødt af vilde strejker og besættelser.

Johannes Nielsen:

Vi forholder os ikke til pointerne fordi vi godt kan gennemskue kompleksiteten og dermed også ved man ikke kan drage så forsimplede konklusioner.

1. Tror ikke Danmark har flere strejkedage, men flere konflikter måske, men det er et resultat af at for tiden er de danske arbejdere truede af løn dumping.

2. Ja det er faktuelt forkert at løn styres af produktivitet, typisk er de mest produktive i samfundet også de lavst lønnede, fordi de bliver presset på lønnen af konkurrencen internationalt og desuden kan de se at lønnen heller ikke følger produktiviteten i firmaets top, hvor der sjovt nok ikke er løn mådehold eller tilbagegang på trods af krisen.

3. Ja det er også forkert. Fagbevægelserne blev store og stærke fordi arbejderne forstod hvor vigtigt det er at man er organiseret i en fagbevægelse, hvis,man ikke vil trynes af arbejdsgiveren, hvilket også gør sig gældende i dag, folk har bare fået det for godt og glemt hvor meget de kan komme i klemme hvis ikke der er nogen til at støtte dem både fagligt og juridisk på arbejdsmarkedet.

randi christiansen

Hvorledes skulle lønmodtagere beskytte sig mod dårlige løn-og arbejdsvilkår uden fagforeningerne?

Man kan selvfølgelig argumentere at markedet for fagforeninger skal være frit, således at det bedste produkt vinder. Her kommer den enkelte lønmodtagers politiske bevidsthed i spil. For det er jo indlysende, at en stærk fagbevægelse er nødvendig, hvis ordentlige løn-og arbejdsvilkår skal fastholdes.

Man kan også argumentere, at LO ikke har været gode nok til at kommunikere deres egen nødvendighed. Organisationen har været for tung, reaktionær og for langt væk fra deres medlemmer. Ingen nytænkning derfra blot fastholdelse af og fokusering på gevinster for egne medlemmer og mangel på visioner for helheden. De undladelsessynder har fagbevægelsen så ikke været alene om.

Gid den aktuelle udfordring kunne vække til fornyet inspiration og kampgejst. Men det er jo sådan, at i takt med at kapitalmagten får frie hænder og laveste fællesnævner bestemmer prisen for et menneskes arbejdskraft, bliver vilkårene for arbejdskampen vanskeligere. Man kan håbe, at netop det får øjnene op hos danske lønmodtagere, så de forstår, hvor vigtigt sammenhold er - og at de respektive fagforeninger i samme ombæring strammer gevaldigt op på indsatsen og forstår hvem de er sat i verden for at tjene - og det er ikke kapitalmagten men fællesskabet.

Steffen Gliese

Mon ikke også, Randi Christiansen, at det spiller ind, at der er en udbredt tendens blandt mennesker til at påtage sig æren af fremskridt og fralægge sig ansvaret for tilbagegang? Det er vist det, som Jørn Loftager rammende kalder indbildskhed blandt fagforeningernes tidligere medlemmer.

John Vedsegaard

Den Danske model har sejret sig ihjel, men det betyder selvfølgelig ikke at arbejdere bare skal stemme liberalt, kun at der trænger til fornyelse og dermed altså mere arbejderkamp.

Man kan jo kæmpe for at alle yder noget og dermed må jobs deles/roteres, arbejdstiden nedsættes til 20 timer ugentligt, 2 måneders ferie der er rigeligt at tage fat på.

Men mindre topskat/selskabsskat/højere huslejer, nej tak.

randi christiansen

Min far var udlært smed og værktøjsmager og arbejdede det meste af sit liv på LK – det kom så også til at koste ham livet, i det han arbejdede ubeskyttet med svejsning og syrebade – det var dengang.

Jeg husker en generalstrejke – det var alvor, og der var frygt i den lille toværelses, om strejkekassen mon nåede at blive tømt inden konfliktens ophør. Det var alt på et brædt, men også en indædt vilje til at stå sammen og en forståelse for, at hvis man gav efter, så var alt tabt. Jeg husker ikke detaljerne i resultatet, men hverdagen blev genoptaget, og min far fortsatte sit – skulle det vise sig – livsfarlige arbejde.

Min tillid til de neoliberales omsorg for arbejdsstyrken, for fællesskabet, kan ligge på et meget lille, faktisk ikke-eksisterende sted. Deres vision for samfundet er simpelthen for primitiv, for junglelovsorienteret, for asocial og for uintelligent. Man kan ikke overlade det til markedskræfterne at sørge for samfundsinstitutionernes opretholdelse, fordi – med et medlem af et neoliberalt hoforgans egne ord :
(Citeret fra et indlæg 30. juli 2012 kl. 11:47 i tråden om ´Nordisk Højrepopulisme…´)
”I dag (30/7) skriver Henrik Gade Jensen fra Cepos så, hvordan hans forventninger er til år 2030. Link til artiklen: http://www.information.dk/306967#comment-622503. Han skriver bl.a. :
“Farvel til de blå øjne
Det blåøjede menneskesyn blev i perioden op til 2030 aflyst af mere ædruelighed. Nogle læste Nietzsche og Ayn Rand, andre gik i kirke og lærte, at vi alle er syndere, men de fleste lod sig uideologisk korrigere af virkeligheden til at forstå, at mennesker ikke bare vil det gode og oprigtige, men også er snedige og udspekulerede væsner, der altid vil benytte enhver kattelem til at løbe fra en risiko, score en gevinst, få en førtidspension eller prøve et asyl.”

Tyv tror hvermand stjæler, og fordi Cepos og kumpaner ingen tillid har til deres medmennesker, skal det ikke have lov at korrumpere samfundsopbygningen.

Søren Kramer

@Heinrich
Hele artiklen er ukorrekt på sine egne præmisser. Der er ingen grund til en grundig analyse. Spar på krudtet.

Den danske løn for de organiserede i LO fagene, 3F mm er høj i forhold til andre lande hvor der ikke er den samme organisationsgrad. At bruge gennemsnitsløn over en bred kam er latterligt, hvad med gennemsnitsløn for de arabiske emirater? - den er sikkert gangske pæn men består i milliardærer og lønslaver fra Indien i et arbejdsmarked uden regulering. Et kulturelt og økonomisk hul i jorden.

Med større løn til de organiserede fra arbejderklassen falder resten af pointerne til jorden.

Selvfølgeligt tager det tid for fagbevægelsen at starte op og få medlemmer. At det overhovedet kan lade sig gøre i de miljøer der er fra 1899 til 1960 kan undre. Det må have krævet et utroligt fællesskab og vilje og offervilje for netop fællesskabet.

Gorm Petersen

Den største fejl var at tro, at en fagbevægelse kan fungere uden loyale medier.

Ingen gad læse A-pressen, men dens blotte tilstedeværelse lagde en dæmper på TV2 & co's udskejelser.

F.ex. at lære arbejderen at DF var Det Sande Socialdemokrati - hele grundlaget for AFR - havde ikke været muligt, hvis Aktuelt havde ligget side om side med BT og Ekstrabladet til gratis gennemsyn i kantiner og grill-barer.

Et sådant eksemplar læses dagligt af mere end 10 personer. Vel at mærke en person, som ikke gider læse andet !

Wikipedia om Aktuelt:

"Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil."

I dag er der intet kvalificeret modspil til hverken det mørkeblå TV2 eller det lyseblå Ploitiken.

Steffen Gliese

I øjeblikket hælder fagbevægelsen desværre penge i et stort sort hul, der kunne gøre det bedre med større profilering, nemlig avisen.dk.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Kramer:
"Det må have krævet et utroligt fællesskab og vilje og offervilje for netop fællesskabet."

Det er sandt, og det er netop samhøringheden, fællesskabet, skæbnefællesskabet, solidariteten og ikke mindst fravær af egoisme der udvirker positive resultater.

1800-tallet var præget af netop dén ånd, lige fra stavsbåndenes snærende greb er løsnet, via romantikken, forfatningskampen (fandt sted efter forfatning var vedtaget, højskolebevægelser, friskolebevægelser, andelsbevægelsen, grundtviagnisme, kampen om kvinders ligeværd m.m.

Vil man opnå resultater, må man (læs: fællesskabet) bestræbe sig på at opnå almene forbedringer, og droppe egoisme og snæversyn for at opnå forbedringer alene for én selv.

I den optik, er det besynderligt at fagforeninger almindeligvis kæmper for almene goder (dog udelukkende til egne medlemmer), og mindre kærer sig besynderligt om selve faget. Var det ikke mere logisk, hvis fagforeningers fokus var rettet først og fremmest på faget, og at lovgivere var optaget af at udvirke almene forbedringer?

Just Pedersen

Svar til #31

At mit indlæg dukkede op både i Kristlig Dagblad og her skyldes en fejl fra min side, som jeg hermed undskylder for.

Jeg sendte det først til Information, og da ikke hørte hurtigt tilbage fra dem, så sendte jeg det til Kristlig Dagblad.

Så svarede Informationen, at de gerne ville det, og da jeg kontaktede Krf. Dagblad for at trække det tilbage, så var det allerede bragt.

For så vidt tænkte jeg, at sammenfaldet af læsere mellem de to aviser ikke var så stort, men verden er åbenbart fuld af overraskelser :-)

Just Pedersen

#2 mv.

For lige at gentage det, så er min point her, at der ikke er ro på det danske arbejdsmarked.
Sammenligning med sydeuropa tjener blot at illustrere dette, men givet f.eks. de dødstrusler og hærværk, som vi oplever i Vejle i disse dage, føler jeg nu heller ikke, at dansk arbejdskamp er "fredelige".

Dernæst, hvis du eller andre ikke tror, at der er uro på det danske arbejdsmarked, fordi jeg som medlem af Liberal Alliance siger det (altid dejligt med ad homin angreb), så kan jeg anbefalde en gennemlæsning at Knud Knudsens artikel i leksikon.org (http://www.leksikon.org/art.php?n=3342)

Knud Knudsen er lektor ved Ålborg Universitet, medlem af bestyrelsen for Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens Historie (SFAH) og har i en årrække beskæftiget sig med arbejderbevægelsens historie. Han konkluderer om det danske arbejdsmarked på godt jydsk, at "Arbejdskonflikternes historie efter krigen viser, at den danske model har haft svært ved at leve op til sit ry"

Derudover, så skriver jeg ikke, at lønnen ikke er høj i Danmark - jeg skriver, at den ikke er høj på grund af fagbevægelsen.

Just Pedersen

@Søren Kramer,

Jeg synes, at de tre pointer i artiklen:

1) at der er uro på det danske arbejdsmarked,

2) at høj løn ikke skyldes fagforeningerne, men produktivitetsgraden, og

3) at det store udbredelse af fagforeninger i Danmark først skete i 1970'erne.

fungerer helt fint seperat, men det er selvfølgeligt et meningsspørgsmål :-)

Tag f.eks. Holland, hvor kun en fjerdedel af arbejdsstyrken er organiseret (modsat Danmark, hvor 3/4 er fagforeningsmedlemmer). Er mindsteløn og socialerettigheder virkelig ikke til stede i Holland?

Selvfølgelig har Holland også et socialsikkerhedsnet, fordi de - ligesom Danmark - har råd til. Det er pointen.

Lise Lotte Rahbek

Dødstrusler og hærværk i Vejle??!!

Ro på nu!
Byen fungere altså i god ro og orden, og jeg cyklede forbi i dag uden hverken at blive beskud eller få piftet mine cykeldæk af 3Faktivister eller kokke på dårlig overenskomst-trip.

Karsten Aaen

Er spørgsmålet ikke snarere hvornår der har været strejker mv. Strekjer i Danmark har det jo været bl.a. i 1970erne med den store avis-konflikt, strejkerne på det der i dag hedder Royal Copenhagen, i 1973 var der en lockout ifht. syerskerne i en 3-4 uger.

I 1998 var der en strejke, da folk stemte nej til overenskomsterne; derfor fik folk i strejke. Som den danske model tilsiger, at de skal. Da SR-regeringen ophævede mæglings-forslaget til lov, så gik folk jo pænt i arbejde igen, ikke sandt.

Og i 1986 var der jo Ribus-konflikten, som varede i mange måneder, hvis ikke år. Og for et par år siden i 2010 lockoutede SCS jo medarbejderne, da de ville have en anden overenskomst. Eller slet ingen, sikkert godt presset af deres amerikanske ejere som ingen forståelse har for den danske model.

Og det at der er en konflikt på 16. år mod en virksomhed betyder jo ikke at den ikke fungerer....

Hvorfor er lønnen så høj i Danmark? hvis ikke det skyldes fagbevægelsen? Løndannelsen i Danmark aftales jo hvert andet eller hvert tredje år ved overenskomsterne. Rent statistisk kan man ikke bruge en gennemsnits-løn til noget som helst. Man skal i stedet for kigge på, hvor mange der ligger hhvs. over eller under medianen eller over eller under gennemsnits-lønnen. Det er sikkert korrekt, at den gennemsnitlige løn i USA er højere end i Danmark; det skyldes jo, at i USA er der en masse mennesker som tjener mange flere penge end i Danmark, f.eks. tjener advokater, skuespillere, direktører mv. flere penge end i Danmark.

Hvis man kigger på mindstelønnen i USA som er relevant at sammenligne med, så ligger den på omkring 4-5 US dollars i timen til omkring 7-8 US dollars i timen, afhængig af hvor man bor:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_U.S._minimum_wages

Et andet link:
http://www.dol.gov/elaws/faq/esa/flsa/001.htm

Gennemsnitlig wages in the US:

Link til average wage in the us 2010:
http://www.huffingtonpost.com/2011/10/20/us-incomes-falling-as-optimism-...
omkring 26000 US dollars.

Linket til US Gov giver et andet tal:
http://www.ssa.gov/oact/cola/AWI.html
(er der nogen der kan forklare mig forskellen?)
Omkring 41000 US dollars average wage index?

Mindstelønnen i Danmark er aftalt til omkring 110-115 kr. pr., hertil kommer diverse tillæg. Den gennemsnitlige løn i USA er omkring 20 US dollars.
http://www.ehow.com/info_7746957_average-annual-salary-america.html

Som man kan se af alt dette er den aftalte mindsteløn på det danske arbejdsmarked højere end i USA....

Et lille citat:

"The government has released the first official payroll data for 2010. As you might expect, the numbers aren’t too encouraging. The “raw” average wage--net compensation divided by total number of workers--was $39,959.30, according to the data from the Social Security Administration. But the median wage is far lower: 50 percent of workers earned less than or equal to $26,363.55 for 2010.

As the SSA explained, “The reason for the difference is that the distribution of workers by wage level is highly skewed.” Almost 66 percent of U.S. workers earned below the average wage in 2010 because of income disparity. In other words, looking at the difference between average and median wage is another way to gauge the growing income gap."
Kilder:

http://www.democraticunderground.com/1002562215

http://www.washingtonpost.com/blogs/ezra-klein/post/the-median-us-wage-i...

Just Pedersen

@Karsten Aaen,

Jeg ville også antage, at det er de store strejker, der trækker kraftigt op. Men hvis du kigger på f.eks. den oversigt, som Knud Knudsen har udarbejdet, så ville du se, at selv i de år, hvor der ikke er storstrejke, er omkring 100 arbejdsnedlæggelser med i snit 100.000 tabte arbejdsdage til følge.

Med andre ord, selv et år uden en storstrejke (som i 2008 og 2010) er et uroligt år på det danske arbejdsmarked.

Derfor er det ganske simpelt forkert at hæve at det danske arbejdsmarked er roligt - men mindre du altså definerer ro som noget andet end fraværet af strejker, blokader og arbejdsnedlæggelser :-)

Med hensyn til lønnen, så er det heller ikke helt rigtigt, som du skriver at lønnen fastsættes ved overenskomst. Det er jo mindstelønninger, der forhandles igennem der og mange ansatte (f.eks. dem på Veljegården) får jo betydeligt over mindstelønningerne.

Jeg er iøvrigt enig med dig i, at fagforeningerne nok skaber høje mindstelønninger. Min point er her, at fagforeningerne ikke skaber høje gennemsnitslønninger, fordi det forudsætter at der er produktivitet nok til at bære lønningerne - ellers går virksomhederne jo nedenom og hjem.

Du skal også tænke på, at høje mindstelønninger skaber højere arbejdsløshed og efterfølgende social udstødelse af dem, der ikke lever op til de produktionskrav, som en høj mindsteløn medfører, men det er en anden sag.

Søren Kramer

@Just Pedersen
Tak fordi du deltager i debatten. Det giver respekt herfra.

Jeg er i en situation så jeg kan se de gode og dårlige effekter af fagforeningsindflydelse på organisationsniveau. Det jeg oplever som problematisk er:

Pres på ledelse ledelsesretten
Fastholdelse af snævre faggrænser specielt i forhold til andre faggrupper
Stive overenskomstforhold der fastholder gamle og utidssvarende arbejdsrutiner og samarbejdsformer
Langsom udvikling af arbejdspladsen
Reelt set beskyttelse af mindre gode medarbejdere mod at bedre unge står helt uden for arbejdspladsen

Som positivt oplever jeg bl.a.:
En vilje til gerne at ville være med på det nye, selvom man er berettiget kritisk
God informering af medarbejdernes behov
At medarbejderne er med fra starten
Fagligt kompetent indspark

Jeg tænker at der er mange specielt offentlige organisationer, der bliver unødigt ineffektive af at have fagforeningerne med til bordet konstant, og at det i den grad ødelægger udviklingen af meget af vores offentlige sektor. Men jeg skulle være blind hvis jeg ikke også kan se de overgreb som finder sted mange andre steder på specielt de private arbejdsmarked. Der er mange arbejdsgivere, der er enormt kyniske, ultra egoistiske, synes det er i orden at være det, og bare tramper igennem også når det er lodret ulovligt. Her er der brug for en fagforening, for den enkelte medarbejder får ikke et ben til jorden. Det er naivt at forestille sig andet. Det giver ligeværdige forhandlinger og aftaler der holder på sigt. Det er en naturlig del af markedet.

Der er behov for at diskutere fagforeningernes indfyldelse og den måde de fungerer på i vores samfund i dag.

Du har 3 pointer du ridser op. Det er intet af det der holder vand jf. bl.a. Karsten Aaens seneste indlæg. Jeg ved ikke hvor dine historier kommer fra og hvorfor du har skrevet dem, men det er bare noget vrøvl. Du er i gang med en Özlem Cekic.

Jeg må sige at jeg ikke helt tror på at du selv har oplevet det danske arbejdsmarked som konfliktfyldt før de der berømte 600 et eller andet papirkonflikter kom op til overfladen i anden sammenhæng, som berettigelse for fagforeningerne. Come on. Der er plads til at tage fat mange andre steder.

Søren Kramer

@Just
Vejlegaardens mndste lønninger på var det 110 kr. i timen - for alle- selv den faglærte kok, er ikke betydeligt over mindstelønnen. Med mindre du synes 2-5 kroner i timen er betydeligt...hvilket jeg tvivler lidt på. Nu betaler Vejlegården så noget mere løn til de ansatte end det Krifa har sat op som krav, - Det må jo være for forretningen skyld at de gør det.

Din snak om arbejdsløshed og høje mindste lønninger er desværre også noget faktuelt vrøvl. Se på arbejdsløsheden i sydeuropa og usa der er højere end i nordeuropa. Der er ikke den sammenhæng du ligger op til, og er den der, er den betydligt mere kompliceret.

Steffen Gliese

Det store problem ved dit indlæg - og den herskende diskurs, Just Pedersen, - er at forveksle samfundet med arbejdsmarkedet. Udstødelse er ikke noget, man giver sig af med i et demokratisk samfund, hvor hver borger=en stemme, samt retten til deltagelse på alle nveauer af samfundetslivet. Det eneste lille problem: økonomisk mulighed, og det kan vi som et af verdens rigeste samfund, og et af de få lande i verden, der kan mere end brødføde egen befolkning, jo afhjælpe uden videre.

Steffen Gliese

Søren Kramer, de problemer, du opridser, er jo faktisk desværre ikke udbredte. Pres på ledelsesretten har i min levetid ikke været mindre, hvad jeg begræder, fordi den om noget af så outdated, at den af sig selv vil stå for fald indenfor det næste årti.

Der er så mange ting, der hele tid påstås om det danske samfund, men de er som regel mere forestillede problemer end reelt forekommende.

Søren Kramer

@Peter Hansen det var hensigten at adressere artiklen ud fra de grundlæggende antagelser og diskurser det trækker på. At folk fx. slider sig ihjel og lever meningsløse liv for værdier og normer andre har sat for dem, ser jeg som en anden diskussion end den der blev lagt op til. Men det kan selvføligt være forkert at gå til det på den måde,- det kan jeg faktisk godt være i tvivl om.

Just Pedersen

@Søren Kramer,

Som man som borgerlig skriver en kronik i Informationen, så stiller man op til verbale tæsk, sådan er det :-)

Jeg kan iøvrigt supplere med, at jeg igennem de sidste ti år har været hhv. medarbejderrepræsentant og sikkerhedsrepræsentation for de to virksomheder, som jeg har arbejdet for, og jeg har yderligere været aktiv i en faglig organisation i studietiden.

Så fagforeninger er bestemt ikke et fy-ord for mig, og jeg tror afgjort på, at de har en rolle at spille. Generelt elsker vi liberale jo fællesskaber - vi hader at blive tvunget ind i dem :-)

Dernæst er jeg bestemt ikke enig, at Karsten Aaen har "tilbagevist" noget. En kronik er ikke et videnskabeligt papir, men præsentation af fakta suppleret med subjektive perspektivering.

Som sådan har Karsten egentlig kun kommet med en række nye fakta, som i bund og grund supplere mine.

Mht. punkt 1) så er min point at der er uro i form af strejke og konflikt på det danske arbejdsmarked. Et synspunkt, der iøvrigt er blevet fremført af mange andre personer tidligere, læs f.eks. Knud Knudsen.

Mht. punkt 2) så har jeg argumenteret for at fagbevægelsen ikke har skabt den høje gennemsnitsindkomst i Danmark. Karsten har ganske rigtigt at der er en forskel på gennemsnitsindkomst og mindsteløn.

Mht. punkt 3) så har jeg påpeget at medlemstallet i LO højst kom højt op i 1970'erne. Der har der ikke rigtigt været noget indsigelser imod.

Så alt i alt: indlægget står fint fast, fordi det bygger på fakta.

Søren Kramer

@Just
Mht. 1) så kan jeg tilføje at du her faktisk køber ind på den etablerede diskurs om at ro på arbejdsmarkedet er godt. Jeg ved ikke nødvendigvis om ro altid er godt. Hvis nu fagbevægelsen havde sagt de havde skab udvikling og dynamik hvad så?
Set herfra virker det bare som om du er ude på at skyde en historie ned, udelukkende for at skyde den ned.

Mht. 2) Jeg tror efterhånden du har fundet ud af hvorfor der skal bruges median indkomst som et mål for hvad den typisk indkomst er i et land. Tag du bare den læring videre. Din snak omkring mindsteløn er at vige uden om hr :), du er fanget med skæget i postkassen. Er der noget fagforeningerne har gjort så er det at give et kolosalt lønløft til over halvdelen af befolkningen. Det der kan diskuteres er, i hvilken grad det faktisk er holdbart på en lange bane, også set i sammenhæng med at vores afgifts og skattetryk på lavindkomstninger i international sammenhæng er endda meget højt. Det virker uholdbart i en åben markeds økonomi.

Mht 3, så er det jo svært at sige hvad der er højt. Det er jo en stråmænd du har sat op og så skyder du den ned. Jeg fatter ikke hensigten med din pointe, hvad vil du med den? Igen virker det bare somom du er ude på at skyde.

Jeg er sikker på at du har en personlig indsigt som bl.a. medarbejderrepræsentation og sikkerhedsrepræsentant du kan bruge i stedet for at gå løst på de her luftige historier. Det ville jeg være meget mere interesseret i at høre. Jeg er sgu da godt klar over at det aldrig ville finde ved til en artikkel.

randi christiansen

At underkende fagbevægelsens betydning for danske løn-og arbejdsforhold er kontrafaktisk historieskrivning>hvad der ville være sket uden, kan der kun fantaseres om.

Ihvertfald er fagbevægelsen i en situation i dag, hvor der skal kæmpes fra ´dør til dør´, og det kunne være interessant om du Just, kunne formulere, hvad du mener, der burde erstatte den nuværende model. Endnu et frit marked, hvor den ´stærkeste´overlever på de til enhver tid givne betingelser?

Bare sådan i kortform

Just Pedersen

@Randi,

I Nordkorea lærer man i skolen, at den store leder opfandt skrivebordet.

I resten af verden griner vi lidt over det, fordi skrivebordet trods fattes et del år før den store leder kom til magten og synes samtidig at det er lidt sørgeligt.

Lidt på samme måde er at der at hæve at når der i Danmark er ting som barselsorlov, mindsteløn, fyringsvarsel etc. som også som resten af den industrialiserede verden har, så skyldes det ene og alene at den danske fagbevægelse opfandt disse ting.

Resten af verden griner over det og synes samtidigt at det er lidt sørgeligt.

randi christiansen

"barselsorlov, mindsteløn, fyringsvarsel etc."

Hvilken verden lever du i? Det kan da ikke være i USA f.eks.

Der er sikkert andre af de velinformerede debattører, som kan bringe eksempler fra ´den industrialiserede verden´ hvor man ikke har samme sociale sikkerhedsnet som Danmark trods alt stadig har.

Og hvis nogen griner, så er de nogen sørgelige ignoranter - der er ikke noget at grine ad

Sider