Den 4. juli analyserer og psykoanalyserer tidligere minister og MF Britta Schall Holberg (V) SF’s ledelse og Lisbeth Bech Poulsen. Jeg medgiver, at Britta Schall Holberg har en vis erfaring – også med sager, hvor hun har været på kollisionskurs med sin egen folketingsgruppe i Venstre. Men hendes beskrivelse af forløbet er fortegnet.
Der har været megen diskussion i SF, efter skattereformen blev indgået. Det er helt fair og forståeligt, at der har været skuffelse over, at aftalen ikke blev indgået med Enhedslisten, som alt tydede på. I SF er der plads til forskellige holdninger. Det har der altid været. Men til det pågældende gruppemøde, som Holberg nævner, havde gruppen en lang og god diskussion om skattereformen og om hvilket ansvar, der følger med, når man er i regering. Her er det selvfølgelig sådan, at når SF indgår en aftale som parti, så stemmer vi den også igennem i folketingssalen. Uanset at der er tidsler i aftalen, man kan have det svært med. Ellers kan man ikke regne med SF’s mandater og dermed ville vi miste indflydelse. Lisbeth Bech Poulsen har jo også sagt, at hun kom til den samme erkendelse, selv om hun var kritisk over for elementer i aftalen. Mødet med pressen efter gruppemødet var meget ubehageligt for Lisbeth – og for os andre. Men Holberg kender arbejdsbetingelserne på Christiansborg, hvor journalister går frit omkring og selv bestemmer om de eksempelvis i samlet flok vil tage opstilling foran SF’s gruppeværelse. I en sådan situation er det svært at styre forløbet.
SF kan være tilfredse
Afslutningsvis er det værd at nævne, at SF’ere faktisk kan være godt tilfredse med skattereformen. At der er ting, som er mindre gode må, må ikke skygge for det faktum, at det er en aftale, som skaber nye arbejdspladser og sænker skatten for lav- og mellemindkomsterne.
Samtidig er der et særligt skulderklap til enlige forsørgere i arbejde og de fattigste pensionister, der får op til 5.000 kroner ekstra om året, mens bankerne og de mest velhavende danskere betaler lidt ekstra til fællesskabet via en lidt mindre børnecheck.
Det er nyt for mig, at bankerne også får børnecheck.
Pernille er jo en af Holbergs muntre figurer der altid forsøger at spille folk ud mod hinanden.
@ Flemming Chr. Nielsen
Måske er det omskrivning af de subsidier de får gennem bankpakker og diverse fradrag; de opfører sig jo som uopdragne børn - egoistiske og hensynsløse - mens forældrene (staten) er nødt til at betale regningen for deres udskejelser.
Der er noget i regeringen spin jeg ikke forstå:
De siger at det ikke er de arbejdsløse og syge der betaler - de får bare noget mindre.
Med de siger også at de rige børnefamilier betaler ved at få noget mindre.
Had mener de egentlig?
Pernille Vigsø Bagge:
»Afslutningsvis er det værd at nævne, at SF’ere faktisk kan være godt tilfredse med skattereformen.«
Vel at mærke de SFere der ikke er syge, arbejdsløse eller på anden måde afhængig af ydelser fra den velfærdsstat, som det teologiske tågehorn fra Nordjylland og resten af SFs ledelse er i fuld gang med at smadre.
Pernille Vigsø Bagge:
»Holbergs billede af SF er forkert«
Det må jo så være noget i stil med:
- SF kan ikke flyve
- En sten kan ikke flyve
- Ergo er SF en sten
Næ, Pernille, vi valgte at melde os ud af SF, lige præcis en time efter i indgik skatteaftalen med de borgerlige.
Det må da fortælle dig noget?
Pernille Vigsø Bagge:
»Ellers kan man ikke regne med SF’s mandater og dermed ville vi miste indflydelse.«
Hvilken indflydelse?
Pernille Vigsø Bagge:
»I SF er der plads til forskellige holdninger.«
Undtagen hvis man tilhører de sørgelige rester af partiets venstrefløj, og eksempelvis hedder Özlem Cekic. Så koster uenigheden nemlig ordførerskaberne.
Pernille Vigsø Bagge finder det værd at nævne at SF er godt tilfreds med skatteaftalen.
Helt på linie med Lars Løkke der i Rio udtrykte stor tilfredshed med "massive topskattelettelser og reelle skattelettelser for 7 milliarder".
Milliarder hentet hos samfundets svageste.
Det lader til at SF's vælgere mere er på linie med Lisbeth Bech Poulsens tidligere holdning omkring tilfredshed med aftalen.
Du tager fejl, Pernille!
Holbergs artikel er helt korrekt.
Om igen og denne gang lidt mere grundigt. Så finder du nok også ud af det!
Nej, Pernille ved allerede, hvad hun skal finde ud af, og så regner hun baglæns. Dermed er der effektivt lukket af for enhver erkendelse. Hun er ganske enkelt nødt til at omskrive virkeligheden for at nå det ønskede resultat.
Særligt spændende bliver det, når offeret tages til indtægt for pointen, at der var tale om en god diskussion og ikke massivt gruppepres: "Lisbeth Bech Poulsen har jo også sagt, at hun kom til den samme erkendelse..." Det svarer lidt til at et torturoffers tilståelse tages til indtægt for, at der ikke er øvet pression.
Mon ikke Pernille Vigsø Bagge skulle overveje, hvilke fundamentale samfundsforandringer, hun og SF er med til at sætte i søen???
Trepartsforhandlingerne er blevet sat til side, - og naturligvis griber Claus Hjort chancen til helt at dømme den danske model ude for fremtiden. - At Venstre har drømt om, at kunne gøre dette i mange år, kommer ikke som nogen overraskelse. Men at det skal ske i forlængelse af en udstrakt hånd fra S og SF kommer givet bag på de fleste....!
Der skæres nu igen kraftigt ned på offentlige arbejdspladser. Den vel-færd, som har fordret, at vi passer vores gamle og syge efter et anstændighedsprincip, - defineres nu i krisens navn som et unødvendigt vel-levned....
Efter 10 år med borgerlig regering, som i forvejen har minimeret antallet af varme hænder, - er de nye nedskæringer et decideret fravalg af anstændigheden.
Det handler nu meget konkret om, HVOR MANGE TIMER gamle, syge og handicappede skal ligge i deres senge uden at få skiftet bleer og vådt sengetøj?...
Hvor mange dage eller uger gamle mennesker i eget hjem skal leve uden anstændig rengøring og personlig renlighed?
- Og hvor længe holder "de varme hænder" til, at arbejde under det pres, det er, at blive gjort ansvarlige for uløselige opgaver????
De ansatte "tilbydes" af deres ledelser, at løse de samme arbejdsopgaver på færre timer, - for til gengæld at undgå fyringer....
Ingen tør modsætte sig de nye krav eller gå til fagforeningerne, af frygt for at miste deres job.
- Og fagforeningerne er påfaldende fraværende på disse arbejdspladser...........
Endnu en demontering af "den danske model"....
- effektueret under den nuværende regering....
Et solidt stigende antal mennesker hænger fast i arbejdsmarkedet med neglene.....Uden støtte fra deres fagforeninger, - med umenneskelig krav til deres arbejdsindsats, - og med faldende timetal og dermed faldende løn.
Er SF bevidst om, hvilke håndgribelige konsekvenser, den førte økonomiske politik har, ude på de offentlige arbejdspladser?
Kan SF tillade sig, at være ubevidst om det?
Hvordan kan Pernille Vigsø Bagge lægge navn til, at banke de partifæller på plads, som tillader sig at stille spørgsmålstegn ved den politiske anstændighed i denne økonomiske politik???
Hvor langt vil SF være villige til at prostituere sig selv politisk for den tilsyneladende magt...?
Og kan Vigsø Bagge virkelig fortænke sine partifæller i at få kvalme og selv-lede ved at stemme for den førte politik?
- Og sidst, men ikke mindst, - de skandaler, der ligger og venter på at blive afsløret i medierne, om forholdene på offentlige institutioner og andre offentlige arbejdspladser, hvor mennesker uundgåeligt udsættes for omsorgssvigt, - hvem skal påduttes ansvaret, når det sker????
Ypperstepræsten fra Nordjylland er klar i mælet: "Oderint dum metuant"
Der forventede respit med det forventede indhold.
Næste valg banker SF tilbage til stenalderen, hvis de da ikke ligefrem assimilerer sig med Holberrgs parti.