International kommentar

Holck-sagen er en lektion i den hvide mands retsopfattelse

Danmarks afgørelse om ikke at udlevere Niels Holck illustrerer den ældste af alle racistiske tommelfingerregler: Brune menneskers retssystem er ikke for hvide mennesker
27. juli 2012

Tidligt om morgenen den 18. december 1995 trådte beboere i Khatanga, en vestbengalsk landsby, ud af deres huse for at undersøge de mærkelige gaver, som i løbet af natten var faldet ned fra himlen. Kasser lå spredt på markerne, har vidner fortalt, indhyllet i store klædestykker, der senere blev identificeret som faldskærme. De lokale hamstrede, men politiet fandt i sidste ende frem til mere end 150 geværer, raketstyr, granater, anti-tank raketter og tusindvis af patroner.

Fra københavneren Niels Holck, en munk fra Ananda Marg-kulten, som er eftersøgt i flere lande for smugleri, ved vi, hvorfor disse våben blev nedkastet. I et tv-interview i 2010, sagde han, at nedkastningen var »et lovligt forsvar mod årtiers mord, tortur og voldtægt«, som Indiens marxistiske kommunistparti angiveligt var ansvarlig for i Vestbengalen. For nylig meddelte den danske rigsadvokat, at han vil ikke appellere en dom, der afviser et indisk krav om udlevering af Holck, som dermed undgår retsforfølgelse. Østre Landsret har tidligere vurderet, at Holck ikke kan sendes til Indien på grund af »udbredt og systematisk brug af tortur« og »overfyldte fængsler med mangel på mad og medicinsk behandling.«

Selv om dette forsvar for menneskerettigheder kan være rigtigt, er det ikke hele sandheden. Danmarks indsats i Vestens krig mod islamisk terrorisme antyder, at de samme principper ikke gælder, når terroristerne ikke er hvide, og ofrene ikke er brune.

Et lejet CIA-fly landede den 7. marts 2005 i København. Tyrkiske medier rapporterede, at flyet medbragte en fange. Oppositionsgrupper i Danmark forlangte at vide, hvorfor regeringen tillod CIA at bruge Danmark som transitland for fanger, der blev ulovligt tilbageholdt og truet med tortur.

Det spørgsmål er aldrig blevet besvaret – hverken af Danmark eller landets vestlige allierede i en krig, hvor ethvert princip i de internationale menneskerettigheder, som de hævder at forsvare, er blevet overtrådt.

I juni 1995 underskrev den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, det direktiv, der gav USA juridisk myndighed til at kidnappe formodede terrorister i udlandet. Danmark var indblandet i den allerførste CIA-operation efter dekretet: I september 1995 blev den egyptiske jihadist Talat Fuad Qasim kidnappet i Kroatien, afleveret til sit hjemland og sandsynligvis henrettet. Qasim blev beskyldt for at have været involveret i mordet på Egyptens præsident Anwar Sadat og dømt for terrorisme ved en egyptisk domstol i 1992, men fik asyl i Danmark. Politiken skrev i 2007, at PET var underrettet om kidnapningen af Qasim, men Danmark har aldrig har protesteret.

I oktober 2003 fik et CIA-fly med den yemenitiske jihadist Muhammad, som var blevet ulovligt fængslet i Jordan, tilladelse til at mellemlande i Danmark. I 2007 rapporterede Amnesty International, at Basmillah i over halvandet år var blevet tilbageholdt af USA »i isolationsfængsel, ofte lænket og i håndjern«.

Skinprotest

Danmark indledte i oktober 2008 en officiel undersøgelse af CIA-flyvningerne – anslået til over 45 – og konkluderede, at landet ikke havde kendskab til det egentlige formål. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller udtrykte skuffelse over, at USA havde »afvist at hjælpe med at få til sandheden frem«.

Diplomatiske telegrammer, som WikiLeaks har offentliggjort, stiller dog dansk politik i et mindre gunstigt lys. Udenrigsministeriet embedsmand Thomas Winkler har fortalt USA, at regeringens protester blot var formel. I en indberetning fra februar 2008 roste James Cain, den daværende amerikanske ambassadør i København, den danske regering for »at undgå en uafhængig undersøgelse«.

Danmark er ikke alene. Fem år efter, at EU-parlamentets afsluttede sin undersøgelse, har Litauen indrømmet at huse hemmelige CIA-fængsler. Polen og Rumænien hævdes også at spille en central rolle i operationerne. I det hele taget er få europæiske stater uplettede. Kun Italien har indledt en strafferetslig efterforskning, og 26 amerikanske statsborgere – herunder højtstående embedsmænd i CIA – er anklaget for deres rolle i kidnapningen af den påståede egyptiske jihadist Nasor Osama Mustafa Hassan i 2003.

Etisk kompromis

Naturligvis må Indien forbedre sit frygtelige retssystem og forholdene i fængslerne. Det er dog ikke den egentlige kerne i denne sag. Den europæisk debat om inhuman behandling af fanger dækker over betydeligt hykleri.

Der en klar og synlig forskel mellem Danmarks erklærede værdier og landets mindre dydige adfærd ved udleveringer. Årsagen er ikke svært at finde: Danmark står over for trusler fra jihadister, ikke fra bengalske hindukulter. Som den den danske mellemøstforsker Michael Irving Jensen skrev i 2006: »På trods af deres begrænsede antal har jihadisterne formået at kile sig ind mellem den muslimske befolkning og det danske samfund«.

Sikkerhedstrusler er med andre ord et stærkt incitament for etiske kompromisser. Selv om de fleste stater er traktatmæssigt forpligtet til at anvende normale retsprincipper i terrorbekæmpelsen, har næsten alle krænket dem i krisetider.

Terrorhandlinger begås ofte i stater uden solid retskultur. De internationale menneskerettigheder hviler på antagelsen om, at nationalstaterne opfører sig på en normbundet måde og udviser respekt for gensidige interesser og rettigheder. Men der er også denne smertefulde sandhed: Danmarks beslutning repeterer den ældste af alle racistiske tommelfingerregler. Brune menneskers retssystem er ikke for hvide mennesker. Høje principper kan tilsyneladende sagtens hvile på et alt andet end opbyggeligt grundlag.

 

Praveen Swami er journalist og har tidligere dækket konflikterne i Jammu og Kashmir samt den maoistiske oprør i Indien for The Hindu

© The Hindu & Information 2012. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Heinrich R. Jørgensen:
Emnet er stort, og vi er langt fra hinanden, men jeg kan da sagtens medgive, at standarden kunne være endnu højere. Jeg har selv kritiseret Højesteret mange gange, f. eks. vedr. Irakkrigen (Grundlovskommitteen af 2003 vedr. Irakkrigens sagsanlæg mod den danske stat), og jeg kender godt alle anklagepunkterne mod domstolenes uafhængighed. Hvordan dommerne rekrutteres osv., eller som de sagde i gamle dage: "domstolene er klassedomstole". Ja, ja, og dommerne har for meget at gøre med privat business i form af voldgiftsager mv, som de tjener kassen på.

Men jeg vil stadig forsvare, at vi grundlæggende har et ok retssystem set i forhold til lande, hvor korruption, nepotisme, dybe afhængighedsfold til premiereministeren osv. gør sig gældende. Og hvor man må have dyb mistillid til domstolene.. Det må ikke være sjovt at have en retssag kørene i Ukraine eller Rumænien, hvis jeg skal lufte et par fordomme.

Heinrich R. Jørgensen

Michael,

jeg kan tilslutte mig din seneste kommentar (19:53), men domstolssystemets nuværende indretning afspejler nøje nogle klassiske (og ganske forstandige) forbehold, der må gælde uanset om DK anset for at være et monarki (som DK formelt er) eller en (demokratisk) republik (hvilket DK hverken formelt eller reelt er).

Af GRL § 3 fremgår at Kongen med medlovgiver. Det er helt efter bogen, at lovgiverne formulerer lovene og Kongen godkender disse.

"At godkende" er en hverdags-sproglig omskrivning af, at nogen har veto-ret. At godkende er at afstå fra at gøre brug af ens veto-ret.

At Kongen (embedet, ikke personen) tegner den udøvende magt, er også helt efter bogen i et monarki. Var Kongen så magtfuld og aktiv, som grundloven af 1953 foreskriver, ville jeg have medgivet, at man kunne tale om en tredeling af magt (rettere: myndighed). Det er dog ikke længere praksis, bortset fra et meget formalistisk pseudo-niveau (formalistiske dronningerunder, hvor Daisy vælger at gøre som foreslået af lovgiverne, ministres til og aftrædelse på Amalienborg, og alt det andet teknikalske pjank, der må til for at få gældende praksis til stemme overens med hvad der er hjemlet i forfatningen.

Nic Pedersen

Tjah, vel og vel..... hans kumpaner fik jo godt nok livstid, men er allerede benådet og løsladt og "torturen" bestod i fl. en af dem Peter Bleach i ikke altid at have fået deres frugtration i fængslet.

Niels Christensen

Praween Swami hævder et par gange i artiklen, at Danmark har udleveret fanger til tortur eller henrettelse;
" Danmark var indblandet i den allerførste CIA-operation efter dekretet: I september 1995 blev den egyptiske jihadist Talat Fuad Qasim kidnappet i Kroatien, afleveret til sit hjemland og sandsynligvis henrettet."
Swami har ikke dokumenteret at Danmark var indblandet i affæren. Han sammenfatter en række af ikke sammenhængende indicier på en anstrengt måde. Hvad der er sandt er at Talat fik asyl i Danmark, og lovede ikke at indgå i politisk aktivitet. I de perioder han opholdt sig i Danmark var ikke nogen der gjorde ham noget. Talat valgte selv adskillige gange at rejse til udlandet og indgå i islamistisk politisk aktivitet, indirekte financieret af den danske stat, idet den betalte for hans og konen og barnets underhold. At Talat på en' af de rejser blev bortført er sådan set Talat's eget valg,han var velvidende at den sikkerhed han havde i Danmark ikke gjaldt i andre lande.
At Danmark skulle have været vidende om formålet med overflyvningerne er ikke dokumenteret, og dette har formodentlig heller ikke været tilfældet.
At Praween ikke kan forstå, at domstolene i Danmark er en uafhængig retsinstans er svært at kommentere på uden at blive anklaget for at være racist. Men det kan være svært at forstå at Praween
ønsker at deltage i den indiske stats raslen med musklerne. Hvis den indiske stat ønsker at få samme anerkendelse som mange fremragende indiske firmaer har fået de sidste årtier så kræver det at den lever op til den samme retskaffenhed og professionalisme som man finder i de firmaer. Hvis man ser på det indiske retssamfunds udvikling de sidste år, så er der ikke meget der tyder på at den indiske stat har de ambitioner.

Niels Christensen har selvfølgelig ret, og man kan undre sig over, at Praveen Swami ikke har gjort sig tanker over det forhold, at Danmark har ratificeret FN's tortur-konvention, og Indien, "verdens største demokrati", ikke har. Deraf følger også, at Danmark ikke kan udlevere nogensomhelst til en stat, der ikke vil fraskrive sig brug af tortur. Som Praveen Swami selv skriver: "Naturligvis må Indien forbedre sit frygtelige retssystem og forholdene i fængslerne", så kunne han jo passende undersøge, hvorfor det ikke sker, og hvorfor Indien ikke kan bekvemme sig til noget så naturligt som at underskrive torturkonventionen. Dermed er sagen egentlig ikke længere, men det kunne dog være interessant at vide, om andre lande, der har ratificeret, har udleveret egne statsborgere til Indien. Er det videre sandsynligt? I et tidligere indlæg blev det hævdet at Sverige skulle have gjort det. Skulle det virkeligt være sandt, siger det en del mindre flatterende ting om Sverige, og giver straks mistanke om indflydelse fra lukrative Boforskontrakter

Niels Christensen

Hej Tom
Nej Sverige har ikke udleveret nogen til Indien i forbindelse med Bofors skandalen. Svenskerne betalte, men det meste foregik via en 'fixer', der er med til at sikre at kontrakten går til det firma, der betaler mest under bordet. Fixeren blev anholdt i Argentina, men blev ikke udleveret.
- Men skulle indien lukke af for visum fra Danmark, så burde de da også nægte indere at tage til Danmark og arbejde. .. Nå det sker næppe

Hans Jørgen Lassen

Hvis man vil kritisere domstolene, hvilket der kan være anledning til, så dur en abstrakt kritik ikke.

Det er noget fjolleri at sige, at dommerne kommer fra den bedre borgerklasse, så derfor er de bare idioter eller i hvert fald forudindtagede.

Man må konkret påpege, at den og den dom er forkert af den af grund.

PS. Jeg kender selv et eksempel eller to på fejlagtige domme, og en enkelt af dem vil jeg nok henføre til Højesterets naturlige tilhørsforhold til statsmagten.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

du kender forhåbentligt til langt flere kendelser, der må skønnes at være fejlagtige, end to ;-)

Landsretterne korrigerer jo ofte byretters afgørelser, og Højesteret lejlighedsvist landsretternes. Erkendte fejltagelser produceres jo på stribe, så at sige.

Dertil kommer afgørelser, kværulanter som du og jeg stædigt kunne finde på at hævde er stærkt tvivlsomme eller værre.

Men ellers enig -- skal der hakkes på domstolene, dommerne, skal de være lødigt begrundet, på basis af at de har undladt at vurdere og træffe afgørelser på lødig vis.

Domstolsvæsenets autonomi befinder sig på en tynd gren, og hverken træ eller gren skal nægtes næring, rystes, saves i eller trues med nogen form for lutring. Det må antages, at "dommerstanden" formår at holde selvjustits.

Heinrich R. Jørgensen

Det burde være med dommere, som med f.eks. politifolk. De eksponeres for diverse skyggesider en masse, men bør ikke forråes deraf. De eksponeres for personer, hvis omgang med sande udsagn i mange tilfælde bærer præg af stor digtekunst, fortrængninger og vås, hvilket heller ikke bør lede til en general-holdning om at alle og enhver er notoriske løgnere og bedragere.

Tværtimod burde denne eksponering træne disse fagfolk i den svære kunst at detektere uærlige og usandfærdige udsagn, gennem deres omfattende erfaringsgrundlag.

For mig at se, er det essentielt, at sådanne fagfolk har den fornødne tid til at udføre deres funktioner kompetent. Hvis domstole blev udsat for en reform a la politireformen, var der grund til at frygte for konsekvenserne af lovgivernes uforstand.

Hans Jørgen Lassen

Peter Jensen skriver:

"det er en skandale Holck ikke er blevet udleveret."

Du mener altså, at både byretten i Hillerød og Østre Landsret på skandaløs vis har fejlfortolket eller fejlanvendt udleveringsloven?

Hvor præcist ligger domstolenes bommert?

Hans Jørgen Lassen

Peter Jensen,

Holck er ikke gemt, men temmelig synlig.

Hvilken instans i det danske system har efter din mening begået alvorlige fejl?

Justitsministeriet ville jo udlevere manden, så det kan vel ikke være en fejl.

Domstolene afsagde kendelse efter gældende dansk ret. Og underkendte justitsministeriet.

Er det en fejl? Skulle de overtræde eller tilsidesætte lovene?

Ønsker du lovløse forhold i Danmark?

.. det som jeg synes er lidt af en skandale, er at nogle vil opfatte den såkaldte antik-terrorlov vedtaget efter 11. september 2001, som gode varer,.. jeg mener så at der er masser af argumenter i mod den lov, flere 'mod' end 'for' argumenter, og slet ikke noget grundlag til at begynde at udlevere folk til alle mulige retsager, det hører ingen steder henne.

Hans Jørgen Lassen

Jeg synes, at det er fint, at der i Danmark opretholdes et vist niveau for, hvordan man behandler mennesker.

Uanset om de måtte have begået forbrydelser.

Og har andre lande et lavere niveau (USA og Indien) , så skal folk ikke udleveres til de lande.

Michael Kongstad Nielsen

Som en detalje i debatten om domstolenes styrke og selvstændighed vil jeg lige nævne, at en dom skaber ret i sig selv. Man kan være uenig eller ej, angribe den ud fra retlige eller faktiske forhold osv, men den er afsagt, og så indretter samfundet sig efter den.

En dom er en retskilde i sig selv. Det er juraens ypperste opgave at finde ud af, hvordan en domstol vil dømme i sidste ende. I et retssamfund altså.

Nic Pedersen

"Retten i Hillerød fandt, at Niels Holcks
handlinger var omfattet af terrorbombekonventionen.
Både by- og landsretten fandt envidere, at der var tilstrækkelige beviser for at udlevere Niels Holck, at hans handlinger var strafbare i Danmark, og at sagen ikke var forældet.
Af terrorbombekonventionens art. 8, stk. 1,
fremgår det, at hvis en formodet gerningsmand befinder sig i et kontraherende land, og dette ikke udleverer den pågældende person, så er dette land forpligtet til uden ugrundet ophold at overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning. Dette princip er kendt ved den latinske betegnelse »aut dedere aut judicare«, hvilket betyder »udlever eller retsforfølg«,
og det er fundamentet i den internationale kamp mod
terrorisme.58 I modsætning til, hvad betegnelsen indikerer, så er de nationale myndigheder ikke forpligtet til at indlede en retssag, men beslutningen om at retsforfølge skal træffes på samme måde som ved enhver anden lovovertrædelse af en tilsvarende alvorlig karakter. Spørgsmålet er, om Danmark ved ikke at have indledt en straffesag mod Niels Holck har levet op til denne forpligtelse?"

HVIS imkompence er så skyild i, at Holck går ustraffet omkring og at dette spørgsmål med rette kan stilles?

Vel næppe Retten i Hillerød, som blot har taget stilling i en sag om udlevering, hvor der snarere burde have været tale om en straffesag i dansk regi.

Vel så formodentlig Justitsministeriet, hvis sagsførelse vitterlig synes skandaløst ringe fra start til slut?

... er det ikke nærmere fordi at vores daværende regering og andre partier i Folketinget vedtog i al hast måske ikke helt gennemtænkt en lov efter 11. September 2001, som tillod hemmelige beviser med hemmelige advokater og nul aktindsigt med hemmelige dommere og hemmelige retssager som forgik hemmelige steder?.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Michael Kongstad Nielsen skriver:

"Det er juraens ypperste opgave at finde ud af, hvordan en domstol vil dømme i sidste ende. I et retssamfund altså."

Ja, sådan mente afdøde Alf Ross, retspositivisten over alle.

Jeg er vildt uenig. Juraens ypperste opgave er at finde den rigtige afgørelse.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Jørgen Lassen,

Jeg er ikke tilhænger af Alf Ross, i hvert fald ikke i et og alt, selvom han han bestemt ikke var uinteressant, men tilbage til din pointe, - jeg vil mene, der er sammenfald mellem de to "ypperste" opgave - juraen stræber efter at finde den rigtige afgørelse, og det gør domstolene naturligvis også. Men juraen er, som jeg siger, nødt til at indtænke dommene, da de skaber ret.

.. Anti-terrorlovgivningen minder mig allermest om gammeldawz heksejagt fra middelalderen, den hører ikke hjemme i en moderne retsstat.

At Indien også bruger sig af denne forfejlede lovgivning til at kalde folk som spørger politiet om vej og er "venligsindede" eller "mennesker i cowboybukser" og folk som "kører rundt med vejkort" for "terrorister"(hvorfor ved jeg ikke), er da hvis noget en forringelse af deres retssystem og endnu mindre grund til at udlevere nogen til dem.

Hans Jørgen Lassen

Nic Pedersen kan have ret i sin forargelse, over at hr. Holck går ustraffet rundt i Danmark, når han dog notorisk har foretaget sig noget, som er strafbart efter dansk lov. Her kan jeg fuldstændig følge Nic.

Sagen er alligevel ikke klokkeklar. Vi kan starte bagfra: det hele foregik for 17 år siden, og dermed er forældelse jo afgjort et tema.

For det andet ville det være vanskeligt rent bevismæssigt at gennemføre en retssag ved en dansk domstol om noget, der foregik i Indien for 17 år siden.

For det tredje, men det er mere tvivlsomt, hvem er helt, og hvem er skurk i denne sammenhæng? Var der tale om et forbryderisk regime, som hr. Holck forsøgte at bekæmpe? Det vil være vanskeligt for en dansk domstol at tage stilling til.

Alt i alt, vil jeg mene, at anklagemyndigheden i Danmark ikke har noget sikkert grundlag for at tiltale hr. Holck. Og derfor har man fornuftigvis valgt at afstå. Men det kan da bestemt diskuteres.

I udleveringssagen har, så vidt jeg kan se, domstolene dømt fuldstændig korrekt efter gældende dansk lov.

PS. Den artikel, som Nic henviser til i Juristen, er ikke fejlfri. Således refererer forfatteren med applaus til en afgørelse fra den tyske højesteret. Der er imidlertid ikke tale om den tyske højesteret, Bundesgerichtshof, men om den højeste tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht.

peter jensen

@nic p

Glimrende indlæg.

@HJL

"Sagen er alligevel ikke klokkeklar."

Domstolene, du selv roser til skyerne, vurderer der er tilstrækkelige beviser imod Holck.

Du skiftevis afviser og roser domsafsigelserne efter hvad der passer i dit kram. Bestem dig , for hvilket standpunkt du vil indtage.

Nic Pedersen

@Hans Jørgen Lassen

Jeg må nok tilslutte mig peter jensen her.

Hvis jeg må tillade mig at være lidt spøgefuld, så er du måske blevet lidt for inspireret af f.eks en Hr. Søren Tolstrups behjertede "forsvar af det uforsvarlige" i en anden tråd? ;-)

PS. Nu har vi jo (desværre) ikke en forfatningsdomstol, som i Tyskland som vores højeste ret, så jeg finder det derfor forsvarligt, at artikelforfatteren i Juristen betegner Tysklands højeste domstol som "Højesteret" i en artikel rettet til et dansk publikum.
(iøvrigt et godt eksempel på at noget kan være formelt urigtigt, men reelt rigtigt OG omvendt, hvilket hele Holck-sagen er et skoleeksempel på)

PPS. "For det tredje, men det er mere tvivlsomt, hvem er helt, og hvem er skurk i denne sammenhæng? Var der tale om et forbryderisk regime, som hr. Holck forsøgte at bekæmpe? Det vil være vanskeligt for en dansk domstol at tage stilling til."
Det er netop meget vanskeligt for en dansk domstol, hvilket også er grunden til, at jeg har forfægtet, at sagen tidligst muligt burde have været overgivet til en kompetent international domstol.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Jensen, der er en meget direkte mand, hvilket er prisværdigt, tilstiller mig dette:

"Bestem dig , for hvilket standpunkt du vil indtage."

Det gør jeg så.

1) Hr. Holck har begået en forbrydelse, nå, ja, formentlig en forbrydelse.

2) Kriterierne for at udlevere ham er ikke opfyldt. De kendelser, som er afsagt af danske domstole, er korrekte, og ingen af de ærede debattører har endnu kunnet påvise fejl i den forbindelse, men har blot lukket forargelse ud, og forargelse er selvfølgelig udmærket, men ikke særligt nærende.

3) Det vil være problematisk, men måske ikke umuligt at retsforfølge ham for denne forbrydelse her i Danmark.

Hans Jørgen Lassen

Jeg vil gerne medgive hr. Nic Pedersen, at et tilfælde som dette kunne være velegnet for en international domstol. Helt afgjort.

Men som forholdene er nu, vil jeg mene, at sagen ikke er omfattet af, hvad disse domstole tager sig af. Jeg er ikke ekspert i disse ting, men mener, at den der domstol i Haag tager sig af forbrydelser mod menneskeheden, og nedkastning af et antal våben, større eller mindre antal, kommer ikke ind under den bestemmelse. Der skal mere til.

Så hr. Holck slipper nok med skrækken. Og det kan man så mene er forkert. Selv mener jeg egentlig ikke noget.

Helt personligt og aldeles ujuridisk har jeg dog respekt for personer, der forsøger at bekæmpe undertrykkende regimer. Om det var tilfældet i denne sag, aner jeg ikke.

Med lov skal land bygges og respekteres.

Vi har det danske retssystem til at varetage sådanne sager som med Niels Holck

At Indien kva sin størrelse, vil tromle nationalistisk rettergang igennem ved at true DK til udlevering er fuldstændig forrykt.

" retsindstanser i DK har næget at udleverer Niuels Holck, Så Inderne må se at tørre øjnene og kommer videre. Der er sandt for dyden andre og meget mere presserende opgaver i Indien alene. Alene den helt enorme gigantisk forskel mellem uhyggelig fattig og middelklassen. Og især den enorme koruption.

Men som andre unge lande, så nationalistisk kræfter uhyggelig godt fat i Indien.

Men de bliver vel voksne en dag

Hans Jørgen Lassen

Nic skriver:

"en artikel rettet til et dansk publikum ..."

Tidsskriftet Juristen er for fagfolk, ikke for amatører.

Derfor er det ikke godt, at en forfatter omtaler forfatningsdomstolen som den tyske højesteret. Det afslører, at han ikke kender det tyske retssystem.

Vibeke Svenningsen

Jeg synes personligt, det der været mest betænkelig ved denne er, at sagen omkring udlevering overhovedet rejses. Holck begår sin gerning i 1995, en udlevering bliver mulig med terrorlovene i 2002, altså længe efter hans gerning. Der er altså på sin vis tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er ikke klædeligt for et retssamfund, der ikke er i en art undtagelsestilstand - ligegyldigt, hvor skrækkelig en gerning der end er blevet begået. Man kan så postulere, at kriminelle borgere slipper under dette princip. Ja, det gør de, men for mig er grundlæggende principper også vigtigere end enkeltsager, når det kommer til måling af en retsstats temperatur.

Nic Pedersen

Jah, vi må jo nok nøjes med at konkludere, at der kan drages megen lære af denne sag.
Må den falde på tørre steder!

PS. Domstolen i Haag har såmænd været behjælpelig med mange "mindre alvorlige" sager, som f.eks Østgrønlands tilhørsforhold mellem Danmark og Norge helt tilbage i vistnok 1920'erne.
(på baggrund af nogle norske hvalfangeres meget norske adfærd på nogle isflager).
Så jeg tror faktisk, at man kun behøver spørge!?

Anders Jensen

Ville der være noget praktisk til hinder for at retssagen foregik på dansk grund, men efter indisk lov (naturligvis indiske advokater, dommere m.v.).

Hermed ville man jo undgå frygten for tortur, fængselsforhold m.m.

@Anders Jensen

Jeg ved ikke, hvordan det ville forholde sig på dansk grund.
Men det var på nogenlunde den måde, Lockerbye-sagen blev behandlet ved den internationale domstol i Haag, hvor en skotsk dommer havde sagen.

Philip B. Johnsen

For ikke så længe siden blev man fængslet for at have en hobby-kniv i sin bil, Niels Holck indrømmer han var i besiddelse af:

150 geværer, raketstyr, granater, anti-tank raketter og tusindvis af patroner 5 tons i alt og han tager hjem til konen uden straf.

Niels Holck er ikke uheldig!

Sider