Læserbrev

Hvorfor ikke flyafgift, S-SF?

Debat
25. juli 2012

S og SF gik til valg på et konkret forslag om 75 kroner i afgift pr. flybillet. De Radikale ville (og vil) »sætte skatten markant ned på arbejde og sætte skatten op på forurening« og »hæve de grønne afgifter«, står der på partiets hjemmeside.

Flytrafikken vokser kraftigt (næsten 20 pct. fra 2009 til 2011), er stærkt miljøbelastende og er endda begunstiget af fritagelse for brændstofafgift. Men der var ingen flyafgifter i skattereformen.

Ifølge den beskedne omtale i medierne skrottedes forslaget på grund af modstand fra bl.a. luftfartsbranchen og DI. En flyafgift vil forværre konkurrenceevnen, beskæftigelsen og provinsens vilkår, og den ville gå ud over væksten, Aalborg Lufthavn, SAS m.fl.

»Vi er rigtig glade for, at regeringen har lyttet til branchens bekymringer«, kommenterede DI’s chefkonsulent Per Henriksen.

Ingen overraskelse

Kom det bag på S og SF, at luftfartsbranchen ville være imod flyafgiften? Alle afgiftsforhøjelser mødes vel af bekymring fra branchen. Vil nogen af de involverede politikere forklare, om der er kommet nye argumenter frem, som de ikke kendte, da de foreslog afgiften?

Hvis ikke flytrafikken – som konkurrerer med tog, der i modsætning til fly kan omstilles til fossilfri energi – kan pålægges en beskeden afgift, hvordan får vi så en grøn omstilling?

Har regeringen f.eks. skiftet politik, så indenrigsflytrafikken nu skal vokse videre af hensyn til provinslufthavne og luftfartsselskaber? Eller er det regeringens politik, at flytrafikken bestemt skal reduceres – blot med andre midler end miljøafgifter? ... Hvormed provinslufthavnene alligevel påvirkes…

De nyligt aftalte skattelettelser indebærer – også selv om arbejdsstyrken øges derved – alt i alt mindre råderum til offentlige velfærdsydelser og investeringer. Det er den forkerte medicin til en patient med høj ledighed og et alt for lavt investeringsniveau. Der er brug for investeringer, som gavner beskæftigelsen nu og giver os besparelser eller indtægter fremover (sparet import af fossil energi o.l.).

Finansieringen af sådanne projekter kræver det modsatte af skattelettelser – f.eks. grønne afgifter, hvoraf flyafgifter blot er én af ideerne.

 

Nils Enrum, lektor, cand. polit.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels E. Lund

Forskellen på før og efter valget er at forslaget dengang kunne give en grøn profil og lokke vælgerne til at stemme på S og SF. Efter valget er det en afgift som erhverslivet skal betale (flyselskaberne og lufthavnene lever af erhversrejsende, ikke af turister).

Regeringen tør/vil ikke lægge sig ud med erhverslivet, derfor bliver det ikke til noget.

Jon W Leonon

Ja, lad os endelig reducere flytrafikken i lille Danmark,
her er ikke dyrt nok i forvejen .
Hvad skal alle de udlændinge her ? Hvad skal vi der ??

At reducere flytrafikken ved at gøre det dyrere har også den fordel at der slet ikke behøver være nogen monkey-class .. Lissom i de go'e gamle dage !

Per Jongberg

Laf os nu ikke træde de velbjergede over tæerne ...selvfølgelig skal de kunne rejse til med statstilskud ...

Benjamin Bach

Enhver, der hopper på et fly fra København til Aalborg og omvendt, gør noget aldeles unødvendigt. Først kommer spørgsmålet om turens nødvendighed*, dernæst om befordringens form.

Kortdistance- bør beskattes meget højere end langdistanceflyvning. Det har folket råd til, og det er en hensigtsmæssig måde at beskatte på.

*) Naturligvis ikke fordi jeg er modstander af ture til Aalborg, men billig flyvning har gjort, at folk tager til Aalborg for at få en frokost eller en enkelt overnatning... det går jo ikke.

Martin Kristensen

Problemet er at folk ikke gider betale mere skat sålænge pengene forsvinder ned i det store hul der hedder "Det offentlige".

Såfremt man skal have folks opbakning til grønne afgifter specifikt rettet mod forurening, så skal disse penge kanaliseres DIREKTE over i miljøforbedringer.

Altså:
Højere afgifter på flytrafik for at finansiere endnu flere offentlige administratorer - NEJ TAK

Højere afgifter på flytrafik der bruges direkte på at forbedre eks. togdriften mellem Aarhus og Aalborg - JA TAK

Højere afgifter på fossile brændsler for at give magtsyge politikere flere penge at lege med - NEJ TAK

Højere afgifter på fossile brændsler der kanaliseres direkte over i estableringen af et netværk til opladning af el-biler eller lignende - JA TAK

Vi vil ikke give politikerne flere af vores penge da vi ikke mener de forvalter dem ordentligt.

Afgiften er til at dø af grin over, så latterlig lille er den. Da den første gang blev indført sidst i 90’erne, var den også 75 kr. Dvs. at dens nutidsværdi er under det halve, måske 30 kr. En så beskeden afgift, afholder ingen fra at flyve.

Skal en flyafgift virkelig have effekt, så skal den op på mindst det dobbelte, sandsynligvis det tredobbelte, ellers er det blot en tom symbolsk handling.

Desværre viser såvel afgiftens beskedne størrelse, samt at regeringen uden sværdslag droppede afgiften, hvor halvhjertet dens miljøpolitik er. Der skulle blot to nordjyske MF’ere fra SD til at sige ”BUH” til Kamikaze-Helle, så droppede hun forslaget.

Regeringens politik mht. indenrigsflyvning er, som det fremgår af svar nr. 694 af 16. maj 2012:
”Flytrafikken inden for EU foregår i dag i udgangspunktet på et frit marked. Det er i sidste ende den bedste løsning for alle parter, når virksomhederne og markedet selv kan løse problemerne. Men jeg vil gerne understrege, at jeg følger situationen på luftfartsområdet nøje”.

I praksis betyder det: Ingen indgriben mod flysektorens miljøbelastninger - ingen flyafgift - ingen indgriben mod den omfattende brug af off shore-ansættelser - ingen indgriben mod de besyn-derlige forhold i dansk indenrigsflyvning, hvor selskaber krakker den ene dag, og genopstår den næste med samme personkreds - ingen indgriben mod at et stort antal flyselskaber og rejsearrangører står udenfor Rejsegarantifonden osv. Og mht. EU’s forslag om at forlænge piloters flyvetid fra 11 til op til 16 timer pr. dag - også det blæser i vinden.

Jo tak, jeg skal sandelig love for, at ministeren ” følger situationen på luftfartsområdet nøje”.

Peter Taitto

Arne Lund

Jeg ved ikke hvordan en evt. afgift vil blive pålagt passagererne. Men med 22-23 mio. pax igennem Kbh lufthavn, vil det MINIMUM kaste 825 mio. kr af sig på afrejsende pax. Regner jeg de tilrejsende med, er det dobbelt op - altså 1,65 mia. I min optik er det ikke småpenge.

Maya Nielsen

Ja og hvorfor ikke give massivt tilskud til udbygning af morderne jernbanenet ? Som jo også blir fremtidens billigste transportvej over land, elektriske jernbanenet delvist drevet af vindenergi....eller magnetfelts baner...Få da lige fingeren ud af raketmotoren !

jasper bertrand

Her er vi lidt tilbage til Mette Frederiksens barneskolevalg. De velmenende vil gerne redde kloden, men ikke når det rammer aktiviteter de selv er glade for. Jeg bliver tit upopulær, når jeg spørger folk med de rigtige meninger om de har tænkt over hvor meget kultveilte de slap ud på den tur til Latinamerika, hvor de så på spændene indianere. Mange fra den kreative klasse har jo også ytret sig mod skattelettelserne, men pudsigt nok er bidragene til ngo'er og velgørenhed ikke steget, folk kunne jo have neutraliseret deres skattelettelse der. Næh, misundelse er desværre venstrefløjens drivkraft, vi må have skat på Karl Smarts BMW, men ikke på vore egne kulturrejser.

@Jasper
Er du ikke ude i det postulerende her?
Jeg kender ikke mange på venstrefløjen - med midnre du regner RV for at høre til venstrefløjen - der tager på kulturrejser tl Latinamerika og andre eksotiske steder.
Og hvis der er nogle - det skal jeg ikke kunne bestride - så tror jeg, at de pågældende holder sig så meget på måtten - afstår fra store CO2-udledninger resten af året - at de kompenserer derved.

Men er du i tvivl, så læs NOAH's rapport: Hvad koster en millionær?

@ Peter Taitto
Afgiften kan ikke opkræves for tilrejsende passagerer, kan for afrejsende.
Det er sikkert korrekt, at en 75 kr. afgift vil give ca. 800 mio kr., men sådan kan det ikke regnes sammen, for det er afgiftens størrelse, der er medvirkende til om folk de tager flyet, eller vælger at rejse med toget i stedet for. Og her batter 75 kr ikke meget, ikke hvis du kan komme til Berlin eller Amsterdam for 300 kr. Ville du opgive din rejse hvis du skule betale 375 kr. i stedet for?
Næppe, men hvis du nu skulle betale fx. 500 eller 600 kr. pr. tur, mon ikke du så begydte at overveje om der var andre transportmidler?

I øvrigt skal danskerne ikke pive. Tyskerne er begyndt at lægge pæne afgifter på flyrejser. Indledningsvis et par hundrede for at flyve i EU, og 30 for at flyve udenfor Europa. Heldigvis har den slags afgifter det med at blive sat op.

jasper bertrand

@Arne Lund
Jeg synes ikke jeg postulerer, men er måske nok anekdotisk i forhold til min egen bekendtskabskreds. Der er en gruppe jeg ofte er sammen med, hvor alle stemmer til venstre og har store meninger om klodens miljøproblemer (ingen af dem kan løse en andengradsligning, mn har alligevel en fast opfattelse af de menneskabte ulykker) og de stemmer alle til venstre og rejser megt oversøisk, på rejser der selvøkgelig adskiller sig meget fra selskabs- og krydstogtrejser som de ser ned på. Men det er rigtigt at ved tidligere valg har nogle af dem stemt radikalt, , nu er det enhedslisten, selv om ingn af dem på overførselsindkomst, og de er gmle nok til at være bedsteforældre til Johanne, hvis de ikke havde brugt deres ungdom på at snakke.

Helge Andersen

Hvorfor ikke bare lade danskerne selv bestemme over de penge, de ærligt og redeligt har tjent?

jasper bertrand

@Helge
du glemmer at Villy og Helle havde lovet at redde kloden, (the Globe iht til Villy) og at det var derfor vi skulle have en flyafgift.

Og hvis man i øvrigt går efter at beskatte luksusforbrug, man har fx øget afgiften på te, så er en flyafgift vel et meget godt sted, den er vel nem at opkræve, og ikke særlig grænsehandelstung. Hvis det endelig betød at flyene startede et andet sted end Kastrup, var det vel godt for dem på Amager. Men spørgsmålet er igen som ved betalingsringen , hvorfor gennemfører man ikke det man havde lovet, der er jo flertal. Hvad er det der har gjort at man er blevet klogere?

Per Torbensen

Afgifter-afgifter-afgifter ren junkie politik
og desuden udhuler det reallønnen.

@Jasper Bertrand. Jeg giver dig ret!

Så snart det begynder at gøre ondt på een selv daler konsekvensen hvormed eksempelvis miljømæssige tiltag gennemføres, eller ønskes gennemført.

Hvordan kan det ændres? Evt. ved en generel samfundsmæssig holdningsændring omkring vigitigheden af "det at gøre noget godt for miljøet/afstå fra at gøre noget skidt".

Som du selv skriver vægtes det "at besøge nogle spændende indianere i sydamerika", med højt CO2 udledning til følge, stadig højere, end bevarelsen af denne selv samme "natur" der samtidigt er genstand for interessen... - på en måde et lidt absurd fænomen!

Lad os da bevare naturen, der er vores hjem, først, og dernæst, hvis vi har løst drivhusgas-problemet, nyde den f.eks. gennem rejse til fjerne destinationer.

Nogle kan så argumentere for at rejser til sådanne destinationer tjener som oplysning, som derigennem vil bidrage til bevarelsen af miljøet.
Jeg tror nu at dette godt kan "gøres på afstand".

Slutteligt, synes jeg din kommentar om misundelse er lidt malplaceret. Er det ikke blot dette hykleri, som findes over det hele, og som vi skal til livs?

På den anden side må jeg også sige at Arne Lunds følgende bemærkning også giver god mening...

Benjamin Bach

@Helge Andersen: Hvis dit eneste bidrag til debatten er et liberalt slogan, og ellers at sidde resten af argumenterne totalt overhør, så vil jeg foreslå dig andre steder på nettet, såsom 180grader, hvor folk er vilde med den slags floskler.

@arne lund: Hvor kan man finde den NOAH-rapport, du omtaler?

Meget apropos flyveafgifter, så er dagens store (triste) nyhed om indlandsisen på Grønland. Det sætter jo tingene i perspektiv og minder os om, hvorfor det er en akut sænkning af CO2-udledning bør være langt højere prioritet end at nå til Aalborg inden frokost. Det er måske ikke bare en blød adfærdsregulering, der skal til på de unødvendige kortdistance-flyrejser.. det er måske mere et decideret forbud mod den type flyvning.