Læserbrev

Ja til kritik – nej til uvidenhed

Debat
23. juli 2012

I Det Etiske Råd er vi ikke bange for kritik. Tværtimod inviterer vi ofte kritikere af de mest udbredte holdninger i Rådet til vores rådsmøder for at debattere spørgsmål om f. eks aktiv dødshjælp, fertilitetsbehandling, m.v. Uenighed skaber dynamik og frugtbar debat, og det hilser Rådet velkommen – også når det gælder spørgsmål om Rådets eksistensberettigelse. Problemet med den kritik, der rejses i Information, i to artikler af den 17. juli og i lederen af den 19. juli, er derfor ikke, at artiklerne er kritiske, men at kritikken udspringer af et manglende kendskab til Rådet og dets formål. Det er ærgerligt, for det giver et mangelfuldt og forvrænget billede af Rådets virke.

Rådet er sat i verden med to formål: at rådgive politikere og offentlige myndigheder og at skabe debat om bioetiske spørgsmål i offentligheden. Etiske spørgsmål er kendetegnet ved, at der ikke findes nogen entydige løsninger og svar, og derfor afgiver Rådet kun sjældent entydige anbefalinger.

I forhold til Rådets rådgivende funktion er det derfor ikke Rådets anbefalinger, der nødvendigvis er det mest centrale, men snarere det grundige udredningsarbejde, der giver politikerne et overblik over, hvilke argumenter og grundlæggende værdier, der knytter sig til en given etisk problemstilling. På det grundlag træffer politikerne deres egne beslutninger om regulering, lovgivning, m.v.

Argumenterne sejrer

Det store fokus på argumenter medfører netop, at Rådet ikke ender med at blive »en følelsesstyret autoritet«, som lederen i Information hævder. Derimod skal Rådets ses som en institution, hvor der er mulighed for og rum til eftertanke, grundige diskussioner om fundamentale værdier og etiske principper.

Rådet er sammensat af mennesker med et meget forskelligt menneskesyn, forskellige værdier og forskellige forudsætninger for at sidde i Rådet. Der sidder ganske rigtigt en provst, to teologer og to filosoffer i det nuværende Råd. Men der sidder også en biolog, en kunsthistoriker, en litteraturprofessor, en praktiserende læge, en jordemoder osv. Tilsammen udgør de en ganske bred personkreds, der har det til fælles, at de ønsker at være med til at skabe en konstruktiv og nuanceret debat om de centrale etiske spørgsmål, der optager og har betydning for os alle.

 

Medlemmerne af Det Etiske Råd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jamen, det ser vi så frem til, at I gør.

Hugo Barlach

Nænej, etisk råd. I offentlighedens perspektiv er der tale om en snæver kreds udpeget af andre få. Og naturligvis kan vi med Informations optik tillade os at mene noget ganske andet - uden at være belastet af, om vores samlede kompetencer ikke matcher etisk råd. Sådan er det. Så når Information på vores vegne tillader sig at kommentere rådets anbefalinger, er det helt i overensstemmelse med den måde, hvorpå offentligheden i almindelighed ytrer sig. Så forbindelsen til medierne, her Information, er der overhovedet ingen grund til at beklikke. Så såfremt man på offentlighedens vegne kunne tillade sig at åpne en dialog med etisk råd fra den kant, ja så burde rådet nok lytte, fremfor at nærtage. I vore4s allesammmens interesse, ikke sandt?...

Med venlig hilsen

Hugo Barlach

Og så på almindeligt dansk: 'vi alene vide', hører jo hjemme i midten af forrige århundrede, etisk råd. Velkommen til 2012 og mødet med en moderne offentlighed og dens repræsentanter i medierne...

Stadig med venlig hilsen

Alf Petersen

Jeg er ikke voldsomt imponeret over dybden i denne argumentation fra medlemmerne af Det Etiske Råd.

Hvad man siger her er blot:

1) Vi er rådgivende og debatskabende
2) Vi laver et grundigt udredgningsarbejde hvor argumenterne vinder
3) Vi er bredt sammensat

Argument 1 er en væsentlig omend også ret jordnær konstatering.

Argument 2 er en påstand.

Argument 3 er et forsøg på at imødegå kritikken om at rådet er sammensat af konservative religiøse. Argumentet er imidlertid også en påstand. Bare fordi man er sammensat af folk fra forskellige faggrupper, så undgår man ikke nødvendigvis et konservativt "bias" (jeg ved ikke om et sådan bias findes - jeg siger bare at man ikke kan afvise det ud fra deres tyndbenede argumentation).

Jeg havde forventet et mere vægtigt svar fra medlemmerne af det etiske råd.

Steffen Gliese

Hele ideen med Etisk Råd bygger på den forudsætning, at befolkningen er konservativ og imod teknologiske fremskridt som helhed, sådan som det kunne konstateres ved f.eks. folkeafstemninger; men det synes i langt mindre grad at være tilfældet i dag, hvor forestillingerne om, hvad man teknisk kan, og forventningerne om, hvad man bør kunne, takket være et løftet uddannelses- og oplysningsniveau er langt mere progressivt end for ti-femten år siden.

Per Jongberg

Jeg synes det er fint, at sætte folk med en vis og bred indsigt til at diskuttere disse emner.

Rasmussens (II) "had" til smagsdommere har ingen gang på min jord.

Mht den teknologiske udvikling : At en ting (nu) er mulig, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den (nu) er rigtigt at gøre. Det forekommer mig faktisk oplagt.

PS : De seneste artikler i her bladet om kunstig befrugtning virker lidt på mig som et "jeg vil altså ha' skrig". Skal alle ha' alt bare fordi det er teknologisk muligt ?

Henrik Strøm

Det er fint nok at have eksperter til at udtale sig i den offentlige debat, om man så betegner dem smagsdommere eller ej hænger nok mest sammen med hvorvidt man er enig med dem eller ej.

Men man må stille spørgsmålstegn ved teologers forudsætninger til at udtale sig om noget som helst i et moderne samfund - i kraft af deres rolle som teologer, og man kan undre sig over hvorfor der er så mange af dem i Etisk Råd.

Er det ikke på tide at få åndemanerne ud af forsamlingen, og erstattet dem med kompetencer der rent faktisk er brug for i et moderne samfund, dvs. folk med naturvidenskabelig baggrund, samfundsvidenskabelig baggrund etc.

Gorm Petersen

Det vigtigste etiske spørgsmål er:

Hvad er lidelse ? - Og hvordan bringes lidelse til ophør ?

Nogen tror stadig på, at aktiv dødshjælp er løsningen.

Men i hjerneforskningens tid, hvor alt tyder på, at lidelse er kemiske processer - hvor smart er det så lige at accelerere disse processer ?

De fleste processer vil forløbe langt mere intenst ved krematoriets 900 grader end ved kroppens 37 grader.

Dette for at understrege, at Etisk Råd på intet tidspunkt har overvejet, at bringe rationel naturvidenskabelig erkendelse ind i processen.

Så er Jesu forkyndelse: "Der skal være graad og tænder gnidsel" en mere rationel tilgang til livets store spørgsmål, end Etisk Råds.

Håbet om at kunne forlade den synkende skude FØR orm og flammer kaster sig over skuden, er det kristne håb i en nøddeskal.

Den helt store joker bliver hvis Hjerneforskerne kan forkynde: "Alt liv er meningsløs lidelse - hold op med at får børn" ("hvad sagde vi" kunne Paulus og gnostikerne sige)

Mon vi gider vente på at høre, hvad Etisk Råd mener, hvis det bliver tilfældet ?

3 ud af 17 "etiske" medlemmer er teologer, 17,6%.

Hvad gør at disse typer er særlig velegnede til at skalte og valte med, om jeg kan få aktiv dødshjælp, den dag jeg får brug for det?

Jeg er ikke medlem af nogen gudeforening overhovedet, og repræsentanter fra gudeforeninger indgyder mig mest af alt skræk og rædsel med tanke på alt, det rædselsfulde religioner står for. Men alligevel er jeg undergivet deres forkerte afgørelser.

Hvad gør i det hele tage studerte folk mere egnede til at afgøre rent følelsesmæssige spørgsmål, end en almindelig håndværker. Har en akademiker bedre og mere rigtige følelser end en håndværker? Det mener jeg slet ikke. Faktisk er der mange almindelig, jævne mennesker til hvem jeg har langt mere tillid, som følge af, at de er langt mere i overensstemmelse med den allerstørste del af befolkningen.

Jeg er helt med på, at i rent lægefaglige spørgsmål, egner en læge sig meget bedre, end mig. F.eks. i spørgsmål om, hvor vidt man skal gå, for at få et for tidligt født foster til at overleve osv.

Men at f.eks. en kunsthistoriker og tilsvarende skulle være klogere end mig til at mene noget om, hvorvidt åndssvage skal have ret til at få fertilitetsbehandling eller tilsvarende, holder jo slet ikke.

Når man kan bruge almindelige håndværkertyper, ufaglærte, kontorister og andre jævne mennesker som lægdommere, ja sågar til landets lovgivende forsamling, Folketinget, så kunne man helt sikkert med sindsro overlade dem pladserne i (u)Etisk Råd.

Når jeg ser på listen over medlemmer i ER, kan jeg vanskeligt forestille mig disse være i ret megen kontakt med os almindelig borgere i nogen nævneværdig grad.

Denne "vi alene vide" holdning på Parnasset bør vi snarest se at forlade. Og jo, det er ER, der bestemmer. Hvilken politiker ville turde gå imod ER's afgørelse?

Gorm Petersen

Det er absurd at have andet end hjerneforskere med i Etisk Råd.

Kun de vil kunne afgøre, om vi alle med fordel kan begå selvmord.

Og hvis det skulle vise sig at være individuelt:

Præcis hvor stor skal patientens (med scanneren målbare) lidelse være, før døden er et for patienten fordelagtigt alternativ til livet ?

Hvilke kemiske processer bør man undgå, hvis man vil undgå at skabe lidelse ?

Tænk på en losseplads en varm sensommerdag. Den kakofoni af kemiske processer forrådnelsen producerer, må da give oplevelser, der siger spar 2 til alt, hvad et menneske normalt kommer ud for.

Teologer er måske ikke de mest ringe at have med, så længe hjerneforskningen kun er i sin begyndelse.

Det var jo deres mentor - Jesus - der forudså det afmystificerede menneske (alt vil komme for en dag) og at forskellen på liv og død ville forsvinde.

I dag mener de fleste fremtidsforskere, at forskellen på mennesker og maskiner vil forsvinde - og dermed forskellen på liv og død - inden for 50-100 år.

At gå på vandet har vi kunnet siden vandskienes opfindelse. Grosbøl var formand for vandski-klubben.

Benny Jensen

Jeg finder det letkøbt at skyde på budbringeren. Det må være politikerne, der nægter jer aktiv dødshjælp.
Etisk råd præsenterer på bedste vis argumenter for og imod i en given sag.
Man kan så diskutere, hvorvidt rådet er optimalt/retfærdigt sammensat. Men er det ikke en anden diskussion?

Bjarke Larsen

Etisk Råds anbefalinger og indstillinger har altid været reaktionære, begrænsende og imod at bruge de muligheder, udviklingen og videnskaben giver os.
Hvis der havde været noget, der hed Etisk Råd i sin tid, ville vi aldrig have fået indlagt elektricitet i husene, fået biler eller fly. Det skidt er jo alt, alt for farligt.

Per Jongberg

@ Knud Madsen skriver : " ... deres forkerte afgørelser ...."

Rådet træffer ikke afgørelser, som du er undergivet.

@ Bjarke Larsen skriver : " ... Det skidt er jo alt, alt for farligt."

Prøv lige at forklare mig, hvordan "skidtets" farlighed kan udgøre et etisk problem ...

Bjarke Larsen

@Per Jongberg: Det er et etisk dilemma at finde balancen mellem de fordele, et teknologisk fremskridt kan give mennesket i hverdagen, og de menneskelige og miljømæssige omkostninger, der er ved at bruge teknologien.

Per Jongberg

@ Bjarke Larsen

Sådan opfatter jeg ikke "etiske problemer", men det er da muligt ... i hvert fald tak for svaret.

Brian Pietersen

aktiv dødshjælp ender i mord der bliver begået, mennesker der dør mod deres vilje...
uha der kan være mange årsager til at få mennesker væk herfra hurtigst muligt..

@ Brian Pedersen
Og fordi du lider af angst for at blive ombragt før tid, skal alle andre tvinges til at henslæbe måske flere år i et vildt, uværdigt smertehelvede?

Mette Hansen

Knud Madsen: Smertehelvede? jeg mener da, lægerne er blevet ret gode til at smertedække.

Gorm Petersen

Hvad er lidelse - og hvordan bringes lidelse til ophør.

Det kan hjerneforskerne finde ud af. Når vi kender svaret vil vi enten begå selvmord eller leve videre.

Etisk Råd gider ingen høre på.

Per Jongberg

@ Gorm Petersen

Du tager fejl : Bevis. Jeg lytter gerne til Etisk Råd !

Og så vælger jeg selv, helt alene, som en stor dreng, hvordan jeg stiller mig til problemstillingen.

Gorm Petersen

Det gør jeg sådan set også - men det er jo også først om 50-100 år man forventes at kende den naturlige forklaring på lidelse - og dermed om det overhovedet kan betale sig at være menneske.

På nuværende tidspunkt ved vi intet. Der er 3 muligheder:

1) Selvmord er en dårlig ide, fordi døden altid er værre end det værste livet kan byde på (helvede).

2) Selvmord kan anbefales enhver, fordi døden altid er bedre end det bedste livet kan byde på (paradis).

Faktisk er der kun 33% chance for at:

3) "Døden er bedre end livet når livet er værst, men værre end livet når livet er bedst".

Altså det argument man bruger, når man lader dyrlægen aflive sit kæledyr.

I dag er der 3 muligheder man intet kan sige om, og så giver man normalt hver mulighed 33% sandsynlighed.

Man kan være så fræk, at udtrykke sandsynligheden for at ikke-livet er enten himmel eller helvede i hele promille.

Et tal nogle vil genkende: 666

Dommedag kunne jo være (som Paulus og gnostikerne forventede) at vi simpelthen holdt op med at få børn (Paulus siger direkte, at det bedste ville være, hvis ALLE levede i cølibat - hele livet !!!).

Henrik Strøm

@Gorm Petersen

Når religiøse anvender pseudo-videnskabelig argumentation for deres ideer begår de næsten altid den samme fejl du begår her: du antager at man blot kan gribe en ide ud af luften, og så sidestille den med seriøse videnskabelige teorier.

Der er ikke noget belæg for at antage at der er noget der hedder himmel eller helvede, som man kommer til når man er død, og derfor er den eneste af dine tre muligheder der giver mening den tredje.

Sandsynligheden for denne er derfor ikke 33%, men 100%.

Ellers kan vi jo diskutere hvorfor det lige er disse to antagelser der skulle medtages - det kan jo være at det er buddhisterne har ret - og på den måde kan man afspore en hvilken som helst debat.

Jeg står lidt af på Jeres filosofisk-religiøse diskussion, men forholder mig til det jeg har oplevet på hospitaler.
Det har sat en dyb, dyb skræk i livet på mig.
Smerter som en sygeplejerske beskrev som flere gange værre end at føde et barn, blev af læger slået hen med: Ja, det er ikke rart, og så fik jeg 2 Pamol hver 6. time.
Det vil jeg ikke opleve igen og så virker et stump Randers Reb tillokkende som et slags Paradis!
Men takket være (u)Etisk Råd må jeg selv finde på et eller andet ulækkert, når den dag kommer.

Gorm Petersen

HS:

Jeg kan ikke se du har nogen argumenter for at een ud af de 3 muligheder skulle være mere sandsynlig end de 2 andre.

Du skal huske på at himmel helt fra Oldkirken associeres med fred (dvale), mens helvede associeres med fredløs lidelse. Det er ikke fysiske lokationer - det er tilstande.

Det er da ikke særlig sandsynligt at der skulle findes nogen kemisk proces, der finder sit teoretiske maksimum i netop en menneskekrop.

Krematoriets 900 grader har ca. 25 gange bedre muligheder for at producere ekstremer end kroppens 37 grader.

Dødsangsten er den mest velbegrundede angst der findes.

De kristne turde se det i øjnene - de kunne tale om "graad og tænders gnidsel" - ateisterne søger at gøre det til tabu - og gør derved angsten endnu stærkere end den ellers ville være blevet.

Danmark er både et af verdens mest ateistiske lande, OG et af de lande hvor kræftpatienter bruger flest penge på udenlandske hospitalers minimalt livsforlængende og stærkt pinefulde behandlinger.

Jo mere det står klart for folk, at der ikke findes noget åndeligt - kun kemiske processer - jo større er angsten for, hvordan det føles, når disse processer ikke længere er beskyttet mod miljøet som blommen i et æg.

Gorm Petersen

Hvis fremtidsforskerne får ret i at forskellen på mennesker og maskiner forsvinder inden for de nærmeste 100 år, vil tiden løbe fra begreber som "liv" og "død".

Lidelse, nydelse vil blive det nye fokus. Hvad ER lidelse - og kan lidelse bringes til ophør ?

Når hjernens gåder er løst, kan vi lave helvedesmaskiner. Altså maskiner, der kan holde vore sjæle fanget - på samme måde som en hjerne - men i en tilstand af ekstrem smerte - uden flugtmulighed - på ubestemt tid.

Vi lever i interessante tider, hvor Kristendommens grundfortællinger aldrig har været mere relevante.

Vi Gud hindre os i at løse hjernens gåder, for at hindre os i at lave helvedesmaskiner (Babelstårnet fra Gl. Testamente).

Eller vil Ny Testamentes fremskridtstro (alt vil komme for en dag - dødens tyrrani vil ophøre) gå i opfyldelse ?

Hjernescannere kan måle patientens lidelse, og kan automatisk slukke for respiratoren, når denne lige akkurat passerer den værdi, hvor døden er et for patienten fordelagtigt alternativ.

Hvad er denne værdi ? - er det dette tal, man bør kalde for "dyrets tal" - eller er det den førnævnte værdi - 666 - som udtrykker sandsynligheden i promille for, at ekstremerne inden for nydelse/lidelse ikke befinder sig inden for rammerne af de kemiske miljøer, en menneskekrop kan tilbyde.

Gorm Petersen

Jeg håber med dette, at have beskrevet, hvorfor Det Etiske Råd er en strengt nødvendig institution i et land som Danmark.

Andre lande, hvor man frit kan diskutere livets store spørgsmål, kunne klare sig uden - men den her til lands hysteriske religionofobi har virket som en effektiv blokade imod enhver diskussion af de spørgsmål, der berører mennesker mest !

Etisk Råd behøver ikke vide mere om noget som helst end os andre. Det kan tilbyde et intellektuelt fristed, hvor ALLE problemer kan diskuteres.

Uden frygt for den verdslige inkvisition, som egentlig er dybt selvmodsigende.

Forestil jer, at sundhedsstyrelsen udgav en bog med titlen: "Hvornår kan selvmord betale sig ?".

Nogen vil stejle og sige: "Selvmord betaler sig aldrig."

Jamen så siger de jo implicit, at de tror på mulighed 1:

"Selvmord er en dårlig ide, fordi døden altid er værre end det værste livet kan byde på."

For stor dødsangst er en straf for terminalpatienten.

For lille dødsangst er til fare for teenagere, der rammes af den første kærestesorg.

Sandheden er lige nu, at vi absolut intet ved - absolut intet !!!

Men om 50-100 år kan det ændre sig. Og det er også en af Etisk Råds opgaver, at prøve at kigge lidt fremad.

Gorm Petersen

Abernes planet - version 2.

I de senere år er det blevet muligt at observere planeter, der kredser om fremmede stjerner (exo-planeter). Man kan ikke se lys fra dem, men man kan måle tyngde-reaktionen fra selve stjernen (at den pendulerer lidt frem og tilbage).

Hvis løsningen på bevidsthedens gåde bliver, at ikke-livet er et fordelagtigt alternativ til livet, skal man lede efter tegn på civilisationer, der har begået selvmord.

Enhver civilisation bliver så et kapløb mellem rumskibet og hjernescanneren:
Kommer hjernescanneren først, begår væsnerne selvmord før de inficerer andre planeter.

Sådanne selvmord må kunne ses på astronomisk skala.

Livet er nemlig så sejlivet at der skal noget astronomisk til at slukke det. Tænk på svovlbakterierne ved de undersøiske vulkaner. Selv ikke et stort meteornedslag ville få ram på dem.

Lod vi andre livsformer overleve, risikerede vi at de muterede og igen blev til mennesker.

Jorden skal desinficeres 100% effektivt. Alle proteiner skal opløses.

Der er faktisk to hypotetiske løsninger.

1) Lave jorden om til et sort hul (sæt drøn på acceleratoren i CERN).

2) Med gigantiske raketmotorer afbøje jorden så den flyver ind i solen.

De nuværende observationsmetoder af exo-planeter gør det måske svært at se, om det er en planet eller et sort hul, der kredser rundt om stjernen, da det alene er tyngde-reaktionen på stjernen man kan måle (at den pendulerer en smule frem og tilbage - solen og planeten prøver at rotere om et fælles tyngdepunkt).

Mere interessant er den manglende planet - en planet der "burde være der" hos et solsystem, der i øvrigt ligner vort.

Måske begynder man at observere disse selvmords-systemer længe før hjerneforskerne kommer i mål.

Hvis det var en film kunne man have en slutscene a. la. "Abernes Planet". Hovedpersonerne står i et planetarium mens computeren tænder stjerner i takt med at computeren finder selvmordsstjerner.

Til sidst er kuplen fyldt med stjerner.

Slutreplik fra hovedpersonen: "Skal vi ringe til hjerneforskerne og sige, at vi allerede kender svaret ?".