Klumme

Kvindekamp er større og mere end spelt og karriere

Kvindedebatten i Danmark bliver en omgang provinsiel kannibalistisk fråderi, hvis ikke vi tager højde for verden omkring os
3. juli 2012

For nylig lå jeg og solede mig på stranden i Barcelona. På den tætpakkede strand var der nogle kvinder som stak lidt ud af mængden. De havde asiatisk udseende og var på arbejde. For ganske få euro tilbød de kropsmassage i solen. Grebet af stemningen sagde jeg ja tak til en omgang massage.

Jeg skal ikke underholde læserne med hvilken fornøjelse det var, for umiddelbart efter at det meste af min krop havde været igennem et par professionelle hænder, afløstes velværen og lyden af havets brusen af en skrap og autoritær spansk machostemme, der råbte advarende ud af nogle ellers usynlige højttalere. Og hvis ikke den afslappede stemning allerede havde fortaget sig, så forsvandt den fuldstændigt, da en række civilklædte politimænd nu rejste sig fra sandet, og begyndte at indfange de asiatiske massagedamer. Nogle af damerne forsøgte forgæves at flygte, andre overgav sig straks. Der sad jeg – nymasseret – og med den mærkeligste smag i munden. For hvad havde jeg havde været vidne til? Var jeg medskyldig i anholdelsen? Blev de deporteret? Og var det bare fordi det var Spanien?

De første spørgsmål fik jeg ikke svar på, men det sidste blev besvaret midt i juni, da politiet anholdte 32 afrikanske kvinder i Istedgade og sigtede kvinderne for ulovligt arbejde, ulovligt ophold og ’substistensløshed’. Ifølge politiet, fremstod det klart, at kvinderne helt indiskret solgte seksuelle ydelser. Nu skulle sagen undersøges, så det kunne afklares i hvor høj grad de var udsat for menneskehandel. Bemærkelsesværdigt var det dog, at mange af kvinderne forsøgte at flygte under aktionen. Helt åbenlyst var det, at de ikke oplevede politiets indsats som en hjælpende hånd ud af prostitution og menneskehandel.

Nu kan man jo allerede begynde at komme med indvendinger. Kan man sidestille strandmassage i Spanien med sexarbejdere på Istedgade? Det og meget kan diskuteres længe. Men mit ærinde her, er dog et andet. Det, der her er interessant er forbindelsen mellem tre forskellige kvindepositioner: Mig, som den privilegerede kvinde, der modtager (krops)nydelse fra en anden kvinde, men alligevel ikke kan undgå en urovækkende fornemmelse af en verden, der i stigende grad trænger sig på. Der er kvinden på stranden i Barcelona, som hvis vi tager undersøgelserne om migration alvorligt, formentligt arbejder for at tjene penge til familien i hjemlandet og nødigt vil deporteres. Sidst er der de seksuelt udfarende afrikanske kvinder på Istedgade. Har vi noget til fælles? Globaliseringen blotlægger de forskellige værdikampe som vi som kvinder er underlagt, men ingen af os er entydigt ofre eller vindere blot fordi vi er kvinder. I Danmark foregår debatten omkring køn desværre ofte en markant snæver national ramme, hvor kvinder kannibalistisk fråder over hinandens uduelighed som f.eks. speltmødre eller iskolde ’kvindemænd’. Den debat forbliver i bedste fald ekstremt provinsiel. I værste fald ødelægger man muligheden for at opdage og lære af de sager, der er relevante udenfor egen navles rækkevidde. Det er ikke et globalt ’søsterskab’, der blindt antager, at alle kvinder står med de samme udfordringer, jeg plæderer for. Men det er rimeligt at antage, at f.eks. økonomi er en afgørende faktor for forskellige måder at gøre liv og køn på.

Vi bliver med globaliseringen tvunget til at se hinanden i øjnene. Det kan være udfordrende og lærerigt. For kvinder fra andre kontinenter ser ud til at gøre f.eks. moderskab og seksualitet på andre måder end vi gør, og vi bliver nødt til at anerkende at kønsdiskussionen i lige så høj grad kan være et spørgsmål om mange andre ting end karriere og spelt. Resultatet her af kunne blive en fælles bevidsthed på tværs af landegrænser og kontinenter omkring kvinders forskelle og ligheder, som kunne hjælpe os til at forstå, og derved udfordre, de begrænsninger som eksisterer for ethvert menneske. Global økonomi, politisk frihed og social samhørighed bliver i så fald ligeså vigtige perspektiver at tage med i vores overvejelser. Endog så vigtige, at disse emner kan være mere afgørende for kvinders situation i samfundet – herhjemme og i verden – end det faktum, at de er kvinder. Og derfor i sidste ende også for hele kønsdiskussionen. Så kom nu du danske kvindedebat: Ud i verden med dig!

 

Marie Bruvik Heinskou er sociolog

Ugens personlige klummer: Mandag: Derudefra Tirsdag: Kampzoner Onsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: 10’erne Lørdag: Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Faktisk tror jeg at det ville være bedst, hvis vi kunne feje for egen dør, før vi begiver os ud i verden og beskæftiger os med “global økonomi, politisk frihed og social samhørighed”. Her i landet er der en mebærkelsesværdig mangel på kvinder der overhovedet bliver inviteret til at udtale sig om andet end familie og børn.

Jeg ved ikke hvordan det forholder sig med debatklimaet og inkluderingen i udlandet, men her i landet er der det problem med kønsdebatten, at såkaldte meningsdannere som f.eks. Henrik Dahl i aviser og på Facebook kan udbrede sig om kvinder på den mest modbydelige måde, og at de såkaldte karrierekvinder og antifeminister i den grad er så påvirket af mændene i Familien Sort, at de helt har overtaget disse mænds syn på (andre?) kvinder. De optræder gerne som udsendinge fra Familien Sort i Deadline, og er gladeligt med til at “kvalificere” debatten, med udfald mod en kvinde, der har tilladt sig den frækhed at få et barn med en donor.

Anderledes forholder det sig med muligheden for mænd til at udtale sig. Sådan en som f.eks. Henrik Dahl, inviteres til seriøse debatter, på trods af at han burde diskvalificeres for denne uhørt upassende karakteristik af kvindelige forskere:

De »er medlemmer af en sekt, der på andres regning drager omkring mellem konferencecentre (…) For at kunne leve det behagelige snakkeliv, de foretrækker (er) de dybt afhængige af de mageløse flyvende apparater(…) Og betænk så det ironiske i, at hverken Karen Barad, Malou Juelskjær eller Nete Schwennesen ville kunne levere så meget som to sekunders nyttigt input til dem, der dagligt arbejder med teknologisystemet »flyvning««. Disse flyvemaskiner, som de damer kønsforskere er så afhængige af, fortæller Dahl endvidere, »er konstrueret af saglige ingeniører, der intet ved om »ma(r)king time« eller »re-memberings« eller»dis/continuity« eller »intra-acting«. Til gengæld arbejder de i praksis med det, konferencedeltagerne sidder på altanen og snakker om«.

Hvorvidt hr. Dahl har forstand på mekanikken i flyvemaskiner, og derfor har mere ret til at benytte dem, indvier han os ikke i.
Læs videre her

Det er helt almindeligt at såkaldt ”pæne” mennesker, som f.eks. hr. Tholstrup, politisk redaktør og adjunkt ved Århus Erhvervsakademi underholder med sexistiske indfald:

»Mange har spurgt hvorfor mænd er "seje" hvis de har sex med mange kvinder, men hvis kvinder har sex med mange mænd så er de billige? Se sådan her på det: Hvis du har en nøgle der kan åbne mange låse, så er det en "master key" og den er altid sej at have. Hvis en lås derimod kan åbnes af mange forskellige nøgler, så er det en billig lås :D«
Hir, hir

Kan den slags overhovedet forekomme i udenlandske medier?

Inger:

Denvar sku meget sjov den forklaring ham Tholstrup kom med.

Men grunden til jeg vælger kvinder der generelt har været sammen med færre frem for en der har været sammen med flere, er deres syn at betragte verden i forhold til dem selv og deres følelser.

En der har værret sammen med færre tyder på at hun betragter sex som andet end overfladisk underholdning og at hun faktisk har sine følelser med, og dermed en jeg kan tage seriøs.

Det kan en der har været sammen med mange også,men typisk er grunden til at de har været sammen med mange fordi de betragter andre som sexobjekter og sex som den underholdning der skal dække deres behov for tryghed, nærhed osv. som et hurtigt fix til lige at klare den overfladiske livførelse til næste fix.

Jeg tvivler på forfatteren til denne artikel har undersøgt særlig meget op til artiklen: hvis du har været med til kvindernes kampdag og hørt nogle taler ville du vide at kvindekamp i dén grad også drejer sig om omverden, og hvis du viste lidt om Kvinfo ville du også vide det. Du er way off.

Inger Sundsvald

Hvordan ville mænd mon opfatte dette?:
”Åhhh, jeg vil gerne markere 1. maj i år ved at tage Søren Pind med til demonstration uden en trevl på kroppen, så han kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Anni Fønsby”.

Hvordan adskiller det sig fra dette?:
”Rikki Tholstrup fantaserede på sin blog om at vise sin solidaritet med Leth ved på den 1. maj, som han skrev, at »tage en nøgen negerkvinde med mig, som kunne stå med store bannere med en kærlighedshyldest til Jørgen Leth«.”

Ann Bille:

Problemet er jo, at Kvinfo er den eneste - *eneste* - stemme i kønsdebatten, der formår at hæve næsen op over de hjemlige grænsebomme, når lige man ser bort fra Anne Sofie Hermansens næsegruse beundring for USA (og den har intet med frigørelse og ligestilling at gøre).

Resten? Det er 'kloge mænd' og småborgerlige hattedamedebattører, som ej mægter en videre horisont.

Sabine Behrmann

Det skal nok være ét stort banner, han står med - hvis det altså er stor nok til, at man overhovedet kan få øje på det...

@Inger Sundsvald: det var Marie Heinskou jeg henvendte mig til, jeg er bare ikke helt enig i artiklen, jeg mener skam der er masser af kvindekamp der går længere end kun til landegrænsen. De sidste taler jeg har været til på kvinders kamdag har også handlet om kvinder i andre lande, herunder tredjelande, og Kvinfo arbejder også godt for det.
Men selvfølgelig kan der gøres mere.

Anne Marie Pedersen

Debatten i Danmark skulle også meget gerne handle om andet end karrierer og spelt. Det var dog en arrogant holdning til danske udfordringer. Det er rigtig at debatten herhjemme ofte bliver enormt provinsiel, men det er sgu ikke kun fordi der mangler udsigt til verden. Der mangles også indsigt i danske forhold.

Inger Sundsvald

Jeg har det ofte meget svært ved at se verden fra samme vinkel som nogle af de kvindelige skribenter på Information. Men det kan da godt være at der er en særlig mening med at gøre Informations læsere bekendt med, hvordan det foregår i andre lande.

Det er klart, at vi her i landet må virke provensielle, når man ser livet udfolde sig fra overklassen i USA, fra en badestrand i Barcelona, eller ved en reception med en cosmopolitan i hånden.

Grethe Preisler

Hvor står det skrevet, at kvinder har pligt til at være kønnere at se på, klogere at høre på, ædlere mennesker og højere uddannet end deres mandlige konkurrenter på medie- og arbejdsmarkedet for at erhverve retten til at udtale sig offentligt og gøre sig til grin respektive blive taget højtideligt af andre?

Behøver man absolut at blande sig i "betonfeministernes" basseraller med "speltfeministerne" om skinproblemer, hver gang de trutter i hornet til kamp mod den fælles fjende - som er ....?

Det er da de mærkeligste sengekammerater man somme tider finder i høet, når man går ind for ligestilling mellem kønnene.

Jesper Kristensen

Inger Sundsvald: du har som feminist ikke ligefrem optjent nogen særlig hæderlig ret til at rakke på mænds tone, når man tænker på dig og dine medfeministers utilstedelige opførsel. Så du kan pakke dine misandriske sydfrugter og rejse til Norge eller Sverige og drømme om kvindekvoter, "uagtsom voldtægt", kønsløse børnehaver og servere fastelavnsboller for pigerne, mens du hadefuldt straffer drengene med knækbrød for indbildte forbrydelser de end ikke havde andel i, og glem ikke at diskriminere mænd i familieretten, samt hyle med hysterisk, sadistisk glæde, når I får skovlen under Julian Assange for ingenting andet end jeres misandri.

Imens du pakker jeg vil kontrastere de milde, ligegyldige udtalelser fra Henrik Dahl og andre "onde mænd" med det feminister siger og har sagt i 3-4 årtier:

"Sex is the cross on which women are crucified ... Sex can only be adequately defined as universal rape."
Hodee Edwards, 'Rape defines Sex'

"Women have always been the primary victims of war. Women lose their husbands, their fathers, their sons in combat."
Hillary Clinton, First Ladies' Conference on Domestic Violence in San Salvador, El Salvador on Nov. 17, 1998

"I believe that women have a capacity for understanding and compassion which a man structurally does not have, does not have it because he cannot have it. He's just incapable of it."
- Former Congresswoman Barbara Jordan

"Under patriarchy, no woman is safe to live her life, or to love, or to mother children. Under patriarchy, every woman is a victim, past, present, and future. Under patriarchy, every woman's daughter is a victim, past, present, and future. Under patriarchy, every woman's son is her potential betrayer and also the inevitable rapist or exploiter of another woman,"
Andrea Dworkin, Liberty, p.58..

"Compare victims' reports of rape with women's reports of sex. They look a lot alike....[T]he major distinction between intercourse (normal) and rape (abnormal) is that the normal happens so often that one cannot get anyone to see anything wrong with it."
Catherine MacKinnon, quoted in Christina Hoff Sommers, "Hard-Line Feminists Guilty of Ms.-Representation," Wall Street Journal, November 7, 1991.

"All men are rapists and that's all they are."
Marilyn French in People, February 20, 1983..

"The nuclear family must be destroyed, and people must find better ways of living together.... Whatever its ultimate meaning, the break-up of families now is an objectively revolutionary process.... No woman should have to deny herself any opportunities because of her special responsibilities to her children... Families will be finally destroyed only when a revolutionary social and economic organization permits people's needs for love and security to be met in ways that do not impose divisions of labor, or any external roles, at all."
Linda Gordon, "Functions of the Family," WOMEN: A Journal of Liberation, Fall, 1969

"God is going to change. We women... will change the world so much that He won't fit anymore."
Naomi Goldenberg, Changing of the Gods: Feminism and the End of Traditional Religions (Quoted at beginning of From Father God to Mother Earth)

"We are, as a sex, infinitely superior to men..."
Elizabeth Stanton, One Woman, One Vote, Wheeler, p. 58

"Who cares how men feel or what they do or whether they suffer? They have had over 2000 years to dominate and made a complete hash of it. Now it is our turn. My only comment to men is, if you don't like it, bad luck - and if you get in my way I'll run you down."
Signed: Liberated Women, Boronia. (Herald-Sun, Melbourne, Australia - 9 February 1996)

Så kom du ikke bare 1 sekund og snak om, at du og feminismens hadefulde, misandriske udgydelser fortjener nogen som helst respekt, accept eller endog god tone. Det gode selskab har I diskvalificeret jer fra for længe siden.

Inger Sundsvald

Som feminist og kvinde er jeg i Jesper Kristensens opfattelse skyldig i alt, hvad andre kvinder måtte mene om mænd. Ikke engang god tone har jeg ”fortjent”.

Jeg genkender jo nok tonen fra det blogindlæg han, sammen med vennerne, har lavet om mig, med hadefulde beskyldninger langt ude i hampen, fostret i de mest kvindehadende hjerner.

Det har åbenbart spredt sig, til nu også på information.dk, og det er decideret forfølgelse, som jeg åbenbart må finde mig i, også på denne netavis.

http://per19gryn.blogspot.com/2010/07/inger-bundskrald.html

Inger Sundsvald

Det har jeg gjort, Anne Marie, men efter nogle måneder fik jeg besked om at det kunne man ikke tage sig af, da det ikke var ulovligt.
Jeg spekulerede på, om de ville have taget sig af det, HVIS jeg havde været lesbisk.

Marianne Mandoe

Jeg ved ikke hvor snævert artikelskribentens verdenssyn er, men cross-border diskussioner og meningsudvekslinger er faktisk hverken svært er besværligt længere.

Faktisk er det meget nemt, man skal bare gide at tale et andet sprog og acceptere at man måske skal være vågen på ubekvemme tidspunkter.