Klumme

Ligeløn i tennisverdenen

I tennisverdenen er ligeløn ikke altid lige populært. For når nu resten af verden er sexistisk, burde det vel også afspejle sig i lønchecken?
I tennisverdenen er ligeløn ikke altid lige populært. For når nu resten af verden er sexistisk, burde det vel også afspejle sig i lønchecken?
6. juli 2012

For nylig havde jeg fornøjelsen af at kommentere kvindernes finale ved de åbne franske mesterskaber i tennis for tv-kanalen Eurosport. Da selve kampen var forbi, trådte den forhenværende tennisstjerne Monica Seles ud på banen for at overrække pokalen til vinderen. Jeg præsenterede hende som nidobbelt grand slam-vinder, inden min medkommentator overtog:

»Hun ser godt ud,« sagde han om den nu 38-årige Seles, der gik storsmilende med raske skridt, løst hår og lys spadseredragt.

»Hun ser rigtig godt ud,« svarede jeg, for det gjorde hun, og det var ikke ment på nogen lummer måde, men jeg kom alligevel i tvivl om, hvorvidt man sådan kunne tillade sig at sige det. Monica Seles var der jo ikke på grund af sit udseende, hun var der på grund sine sportslige meritter, så hvad skulle den slags æstetisk vurdering af hendes ydre til for? Svarede det ikke til de evindelige beskrivelser af bestemte kvindelige politikere som unge og smukke?

I hvert fald aktiverede seancen en frygt, der har naget mig, lige siden jeg første gang satte mig ind i en kommentatorboks: frygten for at sige noget sexistisk. For der skal snakkes meget og reageres spontant i flere timer ad gangen, så kunne jeg nu også være sikker på – min gode intentioner til trods – at jeg ikke ville komme til at sætte ord på uhensigtsmæssige tanker, når der blev zoomet ind på en spiller i nedringet top og foroverbøjet positur klar til at modtage serv, eller når der blev stønnet og skreget på en måde, man måske forbandt med andre mere intime arenaer. Og går det an at kalde en 180 cm høj og hærdebred spiller for »en ordentlig maskine«, må hun være »stærk som en okse«, og hvordan sikrer man sig, at ens reklame-, slanke- og modeinficerede tankegang ikke skinner igennem, når man vurderer, at hun, i rent tennismæssig henseende, har brug for at tabe sig?

Med andre ord: Kan man være et produkt af et sexistisk samfund, og så alligevel holde sine sexistiske tanker for sig selv?

Gilles Simon kunne i hvert fald ikke. Verdensranglistens nr. 13 og medlem af mændenes spillerråd sagde for en uge siden her ved Wimbledon, at den ligelige fordeling af præmiepengene, der for få år siden blev indført mellem mandlige og kvindelige tennisspillere, burde skrottes. Den var urimelig, mente Simon. Mændenes tennis er nemlig mere interessant, mere seværdig og mere underholdende end kvindernes, lød argumentet fra franskmanden. Han blev, forventeligt og berettiget, kritiseret sønder og sammen af journalister, kommentatorer, arrangører og ikke mindst kvindelige spillere.

»Den diskussion er fuldstændig fortid for mig,« sagde superstjernen Serena Williams.

»Den hører til i år 2000. Det her er 2012. Seriøst, hvem tænker stadig sådan?« Det er der mange, der gør, svarede Gilles Simon med reference til samtaler med kollegerne i mændenes omklædningsrum. Og så vendte han pludselig diskussionen på hovedet.

»I medier gør præcis det samme.« Lige som man troede, han kunne nøjes med at være den ureflekterede repræsentant for en diskriminerende tankegang, der ellers er bandlyst i det offentlige rum, gjorde han opmærksom på, at de selvsamme instanser, der nu var i gang med at fordømme hans ønske om forfordeling af kvinderne, opererer ud fra samme skævvredne logik. »Hvis jeg åbner avisen, så ser jeg fire sider om mændene og én om kvinderne, så I siger det selv.«

»Det handler ikke om mig,« som han sagde.

»Se på billetpriserne for mændenes finale og kvindernes finale,« fortsatte han vel vidende at Wimbledonarrangørerne tager næsten 15 procent mere for førstnævnte.

Det var en tiltrængt mavepuster til de selvretfærdige. Ikke at hans standpunkt omkring ligeløn bliver mindre usympatisk af den grund. Man kan ikke, som et andet barn, unddrage sig ansvar med henvisning til, at ’de voksne’ gør det samme. Den systemiske forskelsbehandling retfærdiggør ikke den enkeltes forsøg på at føre det videre. Men koblingen mellem de to kan måske gøre diskussioner om sexisme mindre hellige og mere vedkommende.

 

Anders Haarh Rasmussen er kulturjournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Hold da lige op, mand hvor er det agurketid i Information.

Der sker altså ting i verden som F.eks oprør i Canada, og så taler i GUd hjælpemig om ligeløn i tennisverdnen.
HVor herre bevares!!!!!!!!!!!

Kullturjournalist.

Heller ikke kulturjournalister, der kommenterer sport, kommer ind på spørgsmålet,"om ikke man burde beskatte disse tennisspillere, så de lærer at forstå hvad progressiv skat vil sige".

De tør heller ikke nævne de banker og bookmakere, hvis navne vi ser på tv-skærmen og på avisernes sportssider.

Pressen er sådan set en ynk.

Inger Sundsvald

Er der ved at indfinde sig en form for selverkendelse? I går var det ang. det multikulturelle – principielt set, og i dag om skrækken for, helt uvidende, at komme til at være sexistisk.

Jeg glæder mig til den dag, hvor medier og politikere begynder at tage det alvorligt, at kvinder bliver diskrimineret som den mest naturlige og selvfølgelige sag overalt i samfundet og i verden.

Mænd kan simpelthen ikke se det, for de er vokset op med den opfattelse, at de er mere værd end piger/kvinder, og at kvinden er til for dem.

Når det går op for mange af dem, at de færreste kvinder lægger sig ned for fødderne af dem, og at de selv må kæmpe for deres uddannelse, position og familieliv, så bryder verden sammen for mange (heldigvis ikke for alle).

- Hvorfor vil ingen kvinde have mig og føde MINE børn?
- Hvorfor får jeg ikke sex nok?
- Hvorfor skal en kvinde have lige så meget i løn som mig, når jeg er stærkest?

Og så har vi balladen [satans kvinder], og chikanen og nedgøringen af kvinden kan begynde, for det er den måde mange mænd i sidste ende forsøger at hævde sig på.

Det synes kvinder naturligvis er irriterende, men de finder ud af at indrette sig, og dem det går værst ud over er mændene selv, for i virkeligheden er det dem selv og hinanden de ødelægger livet for, efterhånden som de bliver gamle og bitre.

Hvor ærgerligt! Det kunne være så godt, hvis visse mænd kunne indse, at det ikke kun er retfærdighed, der gør sig gældende for dem, men også for kvinder, at man kæmper på lige vilkår, og at alt er lige værdifuldt. Det ER nemlig sådan, at:

Hvis en mand/kvinde er verdensmester i tennis, så skal man ikke bevise, at man er verdensmester og god nok, ved at stille op mod verdensmesteren i sværvægtsboksning .

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg har altid troet det var lige løn for lige arbejde ?

Jeg mener gennemsnit længden på en herre match i Wimbledon er mere end en faktor 2 længere, end en dame match.
Så alt andet end lige..... ja.. selvfølgelig er der andre faktorer, jeg kan da huske at jeg var meget interesseret i at se dame kampene, som dreng men det skyldes måske noget andet. Chris Evert-Lloyd's kampe skulle man se.

// Jesper

// Jesper

Ligeløn - i toptennis? Hvor dybt kan man synke?

Roger Federer har en årsløn på 310 millioner; Kvinderne Maria Sharapova og Na Li tjener henholdsvis 165 og 113 millioner kroner.

De skal naturligvis beskattes hårdt af disse penge, og vi - de gode og kloge - er udmærket klar over, at støtter af "hele det radikale venstre og omegn" straks vil sige "symbolpolitik."

Man skal have en konkret forhold til tal og penge for at forstå dette. Men hvis man tager 100 millioner fra hver af verdens 100 bedst lønnede sportsstjerner, så vil man faktisk stå med 10 MILLIARDER kroner i hånden. Dem kunne man bruge til skattelettelser blandt de lavest lønnede, hvoriblandt ikke så få er kvinder.

Denne omfordeling må kvinder da kunne forstå er mere fornuftig end at diskutere ligeløn blandt hel- og halv-milliardærer.

@Jens Yde: hvis en kvindelig kollega til dig tjente det dobbelte af hvad du gjorde og I havde samme uddannelse, lavede det samme, havde samme anncienitet så ville du nok også brokke dig lidt...

@Ann Bille

Jamen, jeg brokkede mig da også. Jeg forstod ikke, hvorfor hun skulle have meget mere end mig, selv om hun lavede meget mindre end mig, og jeg er aldrig kommet til at forstå det. Var det fordi, hun var meget ældre end mig? Eller meget yngre? Var det fordi, hun var smukkere? Kendte hun nogen, der kendte nogen?

Men ovennævnte artikel handler om Monica Seles og Serena Williams, og det er dem, mit svar omhandler.

Jeg synes, at de skal spille alt, hvad de kan og tjene så mange penge, som de kan. Jeg synes, at skurkene er de finansmænd, der betaler gildet og sender regningen videre til alverden. Jeg mener, at man kunne sætte en bremse på løn-uhyrlighederne i boksning, golf, tennis, fodbold etc. gennem en beskatning, og jeg er ret sikker på, at mange rigmænd er imod dette, fordi de nok kan regne ud, at stjerneskatten kunne brede sig og true milliardærer og deres yacht-liv.

Inger Sundsvald

Nu er det sådan set heller ikke aflønningen i toptennis der er bedst til at illustrere problemerne. Og det er heller ikke det jeg opfatter, klummen handler om.

Hvis det værste man kunne komme til at sige om en tennisstjerne (eller en politiker m/k) at vedkommende ser godt ud, så var problemet nok også til at overse.

Her er et illustrativt eksempel på den analyse, de borgerlige antifeminister lægger til grund for at betragte kvinder med lønarbejde i den offentlige sektor (f.eks. pædagoger) som snyltere på mænd i kraft af alliancen med velfærdsstaten.
”Fidusen”

robert jensen

Det er to forskellige sportsgrene, mandetennis og kvindetennis, forskellige regler og mænd er ikke tilladt at konkurre i kvindetennis.

Penge tjenes vel hovedsageligt fra tv rettigheder, og primært fra mandetennis, der er mest populært blandt tilskuere og derfor giver flere sponsorpenge osv.

Kvinder lukrerer så på mændenes arbejde ved omfordeling, ligesom i samfundsøkonomien generelt.

Nic Pedersen

Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men jeg vil tro, at man kunne skrive den kønsmæssigt stik modsatte artikel, hvis man erstattede tennisverdenen med modelverdenen (hvor toppen vist heller ikke er underbetalt)?

Det er bare et forslag til Anders H. Rasmussen her i agurketiden. ;-)

Tennisspillere er vist forresten sjældent lønmodtagere, så det er noget misvisende at tale om "løn" - lige eller ej.

Brian Pietersen

Jesper

ja..det kan feministerne så ik finde ud af... de skal så til at regne, og det går ik op til deres fordel, så... c¨,)

Lars Villumsen

Ligeløn, undskyld lige sponsor, reklame og præmieindtægt i tennisverden er et meget, meget alvorligt og overset ligestillingsproblem - jeg dirrer faktisk og er gået lidt i chock efter at have læst denne rystende artikel.

Noget må gøres og jeg tror det kunne blive en vinder for Helle og Villy at engagere sig i denne problematik - hjælp de marginaliserede og udsatte.

Bare et forslag!

Maiken Guttorm

"Kvinder lukrerer så på mændenes arbejde ved omfordeling, ligesom i samfundsøkonomien generelt."

Så tager vi den én gang til for alle de dåhme kvinder: I vores arbitrært udvalgte kalkule er I kvinder den der dødvægt vi allernådigst slæber rundt på - for jeres egen skyld - for at I ikke skal køre det hele i sænk med jeres nul-vækst.

F.eks. på hjemmefronten, kunne du lige tage og regne den om i værdier, Robert Jensen. Der er sikkert andre end mig, der spændt venter på hvor mange kr. eller minutter (tid er jo penge, ikke) der kunne blive genereret ved en kogevask af karklude plus ophæng og nedtagning. Stopning af sokker, tøjreparation og deslige.

-Hvis altså det var tillagt en værdi og ikke var noget der skete af sig selv. Det har kun værdi, hvis det ikke sker af sig selv og man køber sig til, at det bliver gjort.

A Bit Rich

I øvrigt, en tak til Anders Haahr Rasmussen for de som regel fine betragtninger.

Jens Sørensen

Man glemmer åbenbart at sport gælder om at være bedst.
Der er kun een verdens bedste, ikke 2, 9 eller 31 KUN een.
Så i ligestillingens navn burde man afskaffe opdelingen af sport i mænd og kvinder.
Så ville de bedste også vinde de største præmier uanset køn.
Hvad de enkelte sportsudøvere så kan tjene fra reklamer/sponsorer er en helt anden sag.

Marianne Mandoe

Hvis vi holder os i sportens verden så stikker problemet dybere end som så.
For mændene får ikke bare flere penge for deres præstationer end kvinderne gør.
De får flere penge fordi eksponeringen af kvindesport er meget lavere end mandesport.
Af en eller anden grund har den mandlige del af befolkningen besluttet sig til at kvinder ikke gider at se sport. Det gælder specielt for den del af den mandlige del af befolkningen der programlægger.
Men det er ikke gået op for dem at mange kvinder ikke gider at se sport fordi sport er så mandefikseret.

Ergo bevares status quo, og når der så ENDELIGT er en sportsgren hvor der er ved at være financiel ligestilling, så bliver de kære mænd skræmte og begynder at angribe fordi alt nyt og ukendt er farligt.

Kristina Jensen

Det hører ingen steder hjemme, at kommentere Monica Seles udseende, når hun har spillet så mange kampe for åben skærm, at enhver tenniskommentator burde have netop hendes spillestil på læben. Der er masser af tage af. Jeg var nemlig teenager dengang Seles spillede og kan huske hendes spil, alt for høje stønnen ved slag til bolden og hendes korte krop, som hun alligevel spurtede af sted med.

Netop grundet intetsigende kommentatorer ser jeg ikke sport i TV.

Kristina Jensen

Seles' stønnen og korte krop hang sammen, idet hun var overanstrengt på banen, grundet hendes lidt for mange kilo og for korte ben. Årsagen til at nævne dette er, at det var rigtig godt gået af hende at nå helt til tops, på trods af hendes fysiske begrænsninger.

Fra et minut fremme i klippet, begynder Seles hendes berømte overanstrengte stønnen: http://www.youtube.com/watch?v=bJGCbvmQbPo

Nic Pedersen

"Men det er ikke gået op for dem at mange kvinder ikke gider at se sport fordi sport er så mandefikseret."

Jeg kender nu op til flere kvinder, som gerne ser "mandefikseret" sport!

Bl.a med lignende "sexistisk" delbegrundelse som for, at jeg selv faktisk foretrækker at se dametennis fremfor herretennis. ;-)

Jens Sørensen

Hvis mazn lavede en fælles verdens rangliste indenfor tennis, ville der ikke være en enkelt kvinde blandt top 100.
Ergo burde den mandlige nr. 100 spiller klage til "ligestillingsnævnet over kønsdiskrimination vedr. præmier, idet den kvindlige nr. 483 på verdensranglisten tjener mere end 20 gange mere på præmier.
For vi taler vel om at den bedst kvalificerede skal tjene mest.
Derfor, afskaf kønskvoter i sportsverdenen.

Anne Marie Pedersen

Sportsgrenene er som udgangspunkt lavet til at farvorisere nogle bestemte typer af fysisk formåen. Alle mænd er selvfølgelig ikke bedre til tennnis end alle kvinder, men de aller bedste mænd (fx de professionelle) slår selvfølgelig hårdere end de aller bedste kvinder. Derfor er der en indbygget skævhed i sportsgrenen.

Skaberne af realityprogrammer med konkurrencer ved godt, at det som oftest ikke er sjov, at farvorisere samme type af fysisk formåen hele tiden. Derfor laves konkurrencer ofte (men selvfølgelig ikke altid) på en måde, så forskellige kropsbygninger er en fordel forskellige steder i konkurrencer.

(Og ja, der findes en del bevægelser og øvelser, hvor de dygtigste kvinder til enhver tid vil slå de dygtigste mænd). Men det er ikke den type af konkurrencer der er selekteret og fremavlet til de nutidige sportsgrene. (Her skal man lige huske, at sportsgrene ikke er konstante, men ændres konstant over tid, selvom nogle ændres mere end andre.)

Så hvis mænd og kvinder skal kæmpe i samme konkurrence, så skal sportgrenene mainstreames først.

Når det så er sagt, så er der meget ved elitesport, som ikke er særlig rart og værd at stræbe efter, så måske er det med ligestilling ikke engang særlig interesant i forhold til så meget andet. (Matchfix, doping, overanstrengelse af kroppe, , kommerciel udnyttelse osv.)

Brian Pietersen

jeg foretrækker klart herretennis..af den simple grund..at de er langt bedre end kvinderne pt...
der mangler nogle flere af Henin's type for at jeg gider se dametennis.

Nic Pedersen

Kristina,

Nej, ikke lige Seles´s stønnen!

Men jeg vedkender mig ærligt, i lighed med mine tennisinteressede veninder, at mit valg af favoritter måske ikke er 100% begrundet i spillemæssige præstationer. ;-)

Bortset fra det, så er jeg nu ikke enig i, at herrene bare er langt bedre. Der vil jeg nærmest mest sammenligne med f.eks boksning, hvor man jo ikke nødvendigvis ser den bedste boksning i de tungeste vægtklasser. Men det er selvfølgelig også en smagssag.

Jens Sørensen

Anne Marie.

Selvfølgelig skal sportsgrene ikke "mainstreames"
for at tilgodese kvinder.
100 m løb er 100 m løb. højdespring er højdespring osv. At det så typisk er mænd, der er de bedste er bare sandheden.
Husk på at mænd også indbyrdes er forskellige.
Nogle har lange fibre andre korte fibre. Nogle er høje andre er lave. Nogle bliver lettere tykke end andre osv.
Realiteten er at vi har kønskvoter indenfor sportsverdenen, hvor de mindre gode tjener væsentlig lige mere end de langrt bedre.
Det er rendyrket diskrimination.

Ved at stoppe opdelingen mellem mænd og kvinder opnåe ligestilling og al snak om ligeløn indenfor sportsverdenen vil forstumme.