For tre år siden valgte et enigt Folketing uden om DF, at overdrage alle rettigheder til undergrunden i Grønland til Selvstyrets suveræne forvaltning. Siden er det gået hurtigt, og aftalerne med en lang række udenlandske virksomheder er lavet på samlebånd. Da Danmark stod for undergrunden, var man særdeles tilbageholdende med at indgå den slags aftaler, da det grønlandske miljø er sårbart. Men den grønlandske ’finansminister’ Maliina Abelsen har på Grønlands vegne tilkendegivet, at man nu selv forhandler kontrakter på plads med udlandet. Indblanding frabedes.
I dag understøtter Danmark selvstyret på mange områder. Den største enkeltpost er bloktilskuddet på cirka 3,4 milliard årligt til driften af samfundet. Med cirka 57.000 grønlændere svarer det til omtrent 68.000 kroner i tilskud pr. borger. En familie med far, mor og tre børn får derved kr. 340.000 kroner om året i tilskud. Dertil kommer en række andre ikke værdiansatte tilskud.
Skal vore veje skilles?
Man må være forberedt i kapløbet om udvinding af de kolossale ressourcer i det arktiske område, nu hvor Norge, USA, Canada, Rusland og lille Grønland/Danmark alle gør krav på rettighederne. Selv Kina har meldt sig på banen. Hvis ikke Danmark vil deltage aktivt i kapløbet, så bør vi erkende det straks og i stedet trække os ud af hundeslagsmålet om den fremtidige velstand. At bruge milliarder på udforskning og diplomatiske forhandlinger er spildte kræfter, hvis ikke man sætter militær magt bag. Så hellere sætte sig hen i kakkelovnskrogen sammen med den nuværende regering og fordele fattigdommen.
Personligt håber jeg, at Rigsfællesskabet fortsætter. Men det kræver, at der er sammenhold imellem Grønland og Danmark.Det er gået tabt i de seneste år. Inden Danmark gør en ekstra indsats for samarbejdet med udgifter til udenrigspolitiske og militære tiltag, bør vi afklare med grønlænderne, om fremtiden skal være sammen i Rigsfællesskabet eller hver for sig.
Vi må naturligvis tage det til efterretning, hvis grønlænderne helst ser, at Rigsfællesskabet opløses snarest. Jeg håber det ikke, men er det deres ønske, må vi selvfølgelig respektere det fra den danske stats side.
Morten Dreyer endnu en fantast i DF regimet
Rend og hop DF selvfølgeligt under vi Grønland rigdom og trivsel, så kan de jo omvendt tilbyde os lidt socialhjælp og måske et par bygder, når Danmark bliver en mudderpøl om føje år... Hvorfor skulle vi ikke bakke Grønlænderne op i deres selvstændighed... Men et råd til Grønlænderne lav nogle restriktive aftale med USA om adgang til udvinding mod at USA vil patruljere ØstKYSTEN MED ET PAR STORE LUFTHAVNE OG JAGERFLY .c Danmark vil ikke evne at kunne patruljere så stort et land i fremtiden... Med USA og Canada på jeres side sikrer I mest stabilitet. I jeres region og undgår måske at være lusen mellem 2 negle i en ond krig om resourcer i fremtiden. . Best wishes i øvrigt Grønland er et fantastisk land... Smukkere hjemland findes næppe !
Skal det forstås således, at Morten Dreyer mener Danmark er bedst tjent med at sætte militær magt ind mod USA, Canada og Rusland?
Manden lider vist af mere end mild storhedsvanvid!
Lad dog Morten Dreyer sejle sin egen sø.
Som jeg nævner det i artiklen.
Hvis Grønland ønsker selvstændighed må de få det.
Men hvis de ønsker det, er det vel fair, at begrænse alle danske investeringer, som er langsigtede?
Lad os nu lige se hvad der sker de næste 5 år, måske de ender med at ombestemme sig... Måske er det bedre for et så lille folk at være i alliance med et andet relativt lille land, end det er at være prisgivet supermagter... LAD grønlænderne få tid til at overveje det grundigt, før vi presser dem i armene på andre...og måske en hle del mere glubske rovdyrsstater,ingen nævnt ingen glemt !
Det er ikke flertal i Grønland for at ønske selvstændighed: Et sådant ønske er ikke fremsat overfor Danmark. Derfor er det vel ikke fair at føre politik, som om der var fremsat et sådant ønske.
Vi har udenrigs- og forsvarspolitik fælles under rigsfællesskabet. Retten til undergrunden er overgivet til selvstyret. Det må man jo stå ved, og lade Grønland forhandle, som de vil.
Der tænkes måske på, at isen smelter, og det giver nye efterforskningsmuligheder i arktis, som man ikke regnede med før. Og undersøgelser omkring Lomonosovryggens eventuelle forbindelse til soklen under Grønland. Skal Danmark deltage i dette? Det kunne være op til forhandling mellem Grønland og Danmark, men hvis Danmark ikke vil være med, finder Grønland sikkert nogle andre rådgivere, som kan lave undersøgelserne, vil jeg tro.
Jeg mener, at i samme øjeblik grønlænderne ønsker total selvstændighed, så skal de have dette hurtigts muligt.
Grønlænderne slipper fri af den skøre konstruktion rigsfællesskabet udgør og bliver herrer/fruer over det der retteligt tilhører dem og Danmark slipper for at sende penge derop.
En "Win-Win-situation".
Tjae Danmark kunne også ende med at få brig for hjælp af Grønlænderne så ingen grudn til at forhaste noget fra vores side...
Ønsker det grønlanske folk selvstændighed så OK.
Ønsker et flertal rigsfællesskabet så OK.
Ønsker det grønlanske folk rigsfællesskabet og score hele gevindsten på f.eks olien, så er det , i min optik, problematisk.
Minimum bør det koste bloktilskuddet.
Hvor er det bare rammende, at man nærmest står på skuldrene af hinanden, for at få fat i de råstoffer, der har bragt alle ulykkerne.
DF er i krise. De er ikke længere med til at sætte dagsordenen. Det fik vi i det mindste ud af valget, om ikke andet.
jeg tror amerikanerne æder grønland hvis vi går derfra...... det er sådan lidt... øv øv
Ok, der gik en lang sej kamp forud for valget. Til lykke til os.
http://www.savethearctic.org
Olie spiller en rolle.
Det er ren escapisme at tro andet.
Lidt "Morten Koch-agtigt".
Man regner med at 20 % af jordens uopdagede olieforekomster findes i Arktis.
"Hvis ikke Danmark vil deltage aktivt i kapløbet, så bør vi erkende det straks og i stedet trække os ud af hundeslagsmålet om den fremtidige velstand. At bruge milliarder på udforskning og diplomatiske forhandlinger er spildte kræfter, hvis ikke man sætter militær magt bag. Så hellere sætte sig hen i kakkelovnskrogen sammen med den nuværende regering og fordele fattigdommen."
hundeslagsmål, militær magt og kakkelovnskrogen.
Sig mig, har du slået hovedet?
Man kan sige meget om Morten Dreyer, men det er helt sikkert, at han med sine groteske forslag øger underholdningsværdien af det politiske teater i Danmark, selvom han aldrig bliver lige så sjov som eksempelvis en Jakob Haugaard.
Morten Dreyer adskiller sig ikke fra andre DFer ved ikke at have sat sig ind i det basale først. I henhold til internationale konventioner har Grønlands befolkning hele tiden haft ret til undergrunden. Så det er ikke noget, Danmark har givet Grønland. At der er en slags asymmetri i rigsfællesskabet, så Grønland reelt kan melde sig ud af det, giver ikke Danmark en tilsvarende ret.
Det var det basale.
Så kommer vi til det politiske. I stedet for at disse ejerskabsattituder, der minder om de ægteskaber, vore bedsteforældre havde: Hvor manden som forsørger bestemte, og den forsørgede ikke havde noget valg, kunne vi give Grønland og grønlænderne en chance for at vælge os af kærlighed. Men det ville jo kræve, at vi valgte en helt anden form for respekt?
Jeg kan ikke fordrage DF, men her har de fuldstændig ret.
Morten Dreyer fordrejer og forenkler rigsfælleskabets relationer og konsekvenser. Han reducerer komplekse geopolitiske realiteter til et spørgsmål om en, en til en, økonomisk relation mellem Grønland og Danmark. Det arktiske samarbejde rummer meget mere end det! For Danmark er det en god ide, at holde fast i den arktiske vinkel. Arktisk har mange muligheder og potentialer, som vi sammen med Grønland skal udforske og afprøve f.eks. et arktisk frihandels område, som den canadiske delegation til arktisk råd, i sin tid forslog. Arktisk forskning har bragt Danmark og Grønland på verdenskortet, og vores viden omkring arktisk bruges ,af de andre arktiske lande, samtidig forgår der en livlig kulturel interaktion de arktiske lande imellem. Noget der beriger os alle og virker positivt tilbage, på de landes image som deltager i denne spændende udvikling.
@ c oreskov
Jeg tror ikke vi er så uenige. Det vil være ulykkeligt hvis der sker en adskillelse. Det er min holdning.
Men flertallet i Folketinget udenom Dansk Folkeparti har valgt at overdrage undergrunden til Selvstyrets fulde kontrol.
Det er derfor helt op Selvstyrets flertal om der skal ske en deling.
Hvis man følger en smule med, så er det åbenbart, at flertallet i rådet styrer mod et brud.
Det kan komme om 5 år - eller måske lidt senere. Men kursen er imod en deling.
Hvis det fortsætter bør Danmark tage stilling. Skal vi skilles ?
Hvis vi skal skilles indenfor en kort tidshorisont bør Vores investeringer afspejle dette.
Jeg håber vi kan fortsætte med Rigsfællesskabet, men mislykkes det, bør vi i god til begrænse danske tab.
Ja jeg gætter på at vi vil have fordele blandt andet ved skibstrafikken gennem strædet der forventes permanent åbent for skibstrafik deroppe i fremtiden, når isen er smeltet... 8ngen ve nu hvilke forureningsafgifter der kan tænkes pålagt denne trafik for skibenes forurening i området deroppe, og for den sags skyld også i resten af verdenshavene.
Det er vel et rimeligt spørgsmål - hvor mange krafter (penge og international politisk kapital) skal Danmark bruge til fordel et Grønland, der skrider fra rigsfællesskabet så snart olien springer for alvor (og Grønland derfor kunne risikere at blive nettobidragsyder til rigsfællesskabet) - selv mener jeg der må være en grænse.
Mikael Hertig,
Det basale!
Der er intet som forhindrer Danmark i at træde ud af rigsfællesskabet med Grønland - hverken nationale love eller internationale konventioner - som ikke også forhindrer Grønland i det samme.
Det vil i begge tilfælde kræve en grundlovsændring - og internationale konventioner eller deklarationer er irrelevante - også (den racebetinget) 'FN's erklæringen om oprindelige folks rettigheder', som Danmark har tilsluttet sig, eftersom den ikke er bindende.
Og retten til Grønlands undergrund - er (fornærværende) fuldt, udelt og evigt dansk - også selvom det danske folketing har uddelegeret forvaltningen heraf til grønlandske myndigheder - samt vedtaget at indtægter herfra tilfalder Grønlands landskasse.
Alle de rettigheder og privilegier - selvstyreloven tildeler Grønlands administration - udspringer af folketingets vedtagne love - der er intet retligt til hinder for folketinget ændrer selvstyreloven - sådan indtægter fra råstofaktiviteter på Grønland tilfalder statskassen frem for landskassen.
Der er ingen tiltrådte internationale konventioner - der bestemmer, at Grønlands administration eller indbyggere har retten til undergrunden eller indtægter herfra - og Danmarks suverænitet over de grønlandske områder er da overvejende også internationalt anerkendt.
Jeg fatter ikke at politikere og debattører, som normalt slår syv kors for sig ved tanken om brug af fossile brændstoffer, pludselig synes, at det er helt fint at udnytte eventuelle forekomster i Arktis. I det hele taget er fokus alt for meget på efterspørgsel og for lidt på udbud. Vi gør alt muligt for at sænke forbruget af olie, men tænker ikke over, at de oliekilder, som det har kostet milliarder at finde og gøre klar til produktion, helt sikkert vil blive tømt til sidste dråbe. Det kan selv Connie Hedegaard ikke gøre noget ved.
Agurketider for de gode DF'ere.
No kommer kolonimagts-følelserne op i dem igen.
Et forslag om at tænke sig om - før Danmark bruger endnu flere krafter på Grønland - har vist ikke meget med 'kolonimagts-følelser' at skaffe.
Og hvad er sådanne egentlig - kolonimagtsfølelser - siden 'opsig rigsfællesskabet' skulle falde ind under dem?
Det vist nærmere en slags nordatlantisk nazikort - de hurtige beskyldinger om koloniherrementalitet så snart alle grønlandske ønsker ikke imødekommes - uden spørgsmål.
Når Grønland nu engang ønsker fuld selvstændighed - så ville det efter min mening være ret og rimeligt - om Grønland begynder at betale nogle af deres egne regninger.