Kronik

Pres på fagforeninger er et pres på hele den danske model

Kampen mellem røde og gule fagforeninger handler om mere end prisen på et medlemskontingent. Det er selve indretningen af det danske samfund, der er på spil
De traditionelle fagforeninger oplever et konstant frafald til fordel for de ’gule’ fagforeninger som f.eks. Krifa. Først og fremmest fordi de  alternativerne er billigere. Men de nye fagforeninger har ikke de samme visioner for samfundet som de gamle.

De traditionelle fagforeninger oplever et konstant frafald til fordel for de ’gule’ fagforeninger som f.eks. Krifa. Først og fremmest fordi de alternativerne er billigere. Men de nye fagforeninger har ikke de samme visioner for samfundet som de gamle.

Torkil Adsersen

Debat
17. juli 2012

Der er krig på det danske arbejdsmarked. Ikke mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, men internt på lønmodtagersiden. ’De gule’ foreninger udfordrer ’de røde’ fagforeninger. Gennem de seneste 15 år har LO-fagforeningerne mistet flere hundredetusinde medlemmer. En del af dem har meldt sig ind i de billigere gule foreninger, som har mere end tredoblet deres medlemstal siden slutningen af 1990’erne.

Særligt siden VK-regeringen indførte tværfaglige a-kasser i 2002 har LO-organisationerne tabt medlemmer. Interessant nok skyldes tabet ikke, at de gule A-kasser er billigere end de røde A-kasser. Men da de fleste lønmodtagere fortsat ser A-kasse og fagforening som en samlet pakke, vinder de gule, fordi de tilknyttede fagforeninger markedsføres til discountpris.

De faglige organisationers kontingenter ligger langt højere, til gengæld gives der tunge medlemsfordele for pengene. Men selv om man vælger gult, får man typisk fordelene ved de røde overenskomster alligevel – fordi vi har områdeoverenskomster – så denne mulighed for at få en fribillet er de gules stærkeste konkurrencemæssige våben mod den røde model.

Konkurrencen mellem de røde og de gule handler ikke kun om priser, medlemsfordele og medlemstal. Der er tale om en langt mere grundlæggende kamp om lønmodtageres arbejds- og levevilkår. Om fremtidens model for det danske arbejdsmarked. Ja, om hele den danske samfundsindretning. Der er tale om en ideologisk kamp mellem gule og røde.

Arbejdsgivernes støtter

Vi forskere har hidtil forsigtigt kaldt de gule for de ’ideologisk alternative’, fordi de har et alternativt syn på den danske model. De har kraftige aversioner mod overenskomster, konfliktret, arbejdsret og dansk flexicurity. Og når man som de gule ikke ønsker kollektive overenskomster og samarbejdsaftaler med arbejdsgiverne, et fagretsligt system til at udrede konflikter, en fælles sikring af et højmobilt arbejdsmarked og trygge vilkår for lønmodtagerne samt trepartsforhandlinger til at finde fælles faglige og politiske løsninger på samfundsproblemer, undsiger man hele den danske arbejdsmarkedsregulering.

Men hvem er de gule, og hvad vil de sætte i stedet? De gule dækker over organisationer som Krifa, ASE, Det Faglige Hus, Frie Funktionærer og Danmarks Frie Fagforening. Ældst er den kristelige fagbevægelse, der blev skabt under konflikten op til Septemberforliget i 1899, hvor dens medlemmer fungerede som skruebrækkere. De første gule bevægelser opstod i Frankrig i sidste halvdel af 1900-tallet. De var arbejdsgiver-organiserede, og medlemmerne tog strejkeramt arbejde for at hjælpe arbejdsgiverne.

De ideologiske modsætninger til den traditionelle danske arbejdsmarkedsmodel er stadig intakte. Dagens gule foreninger er ikke interesserede i kollektive overenskomster, men foretrækker individuelle kontrakter. Tegner de overenskomster, sker det gerne ved at underbyde de fagliges områdeoverenskomster.

De gule er modstandere af selve retten til at strejke. De tror på arbejdsgivernes sunde dømmekraft og hellig industriel fred. De gule undsiger således både ILO-konvention og EU-traktatens bestemmelse om konflikt- og strejkeretten – en ret, som arbejdsgiverne ellers accepterer, fordi den modsvares af deres ret til at lockoute lønmodtagere.

Flexicurity-systemet ses heller ikke som værd at samle på, for tingene afgøres ifølge de gule mere og mere i individuelle kontrakter, og dagpenge reguleres politisk. Argumentationen hviler mere på et ønske om en ren konkurrencemodel end på forståelse for, hvad der er indeholdt i dansk flexicurity.

Ren forretning

De seneste 8-9 års svækkelse af sikkerhedselementerne i flexicurity-modellen er snarere udtryk for Folketingets politiske valg end manglende indsats fra LO-fagbevægelsens side. Alligevel er fokus rettet mod LO-fagbevægelsens skranten. Det er ikke første gang, LO er erklæret død. De gule vil gerne indtage LO’s stilling. De ønsker at aflive den røde model, så den gule kan herske.

Umiddelbart lyder det som et arbejdsgiverparadis, men ved nærmere eftertanke har arbejdsgiverne ikke grund til jubel. Også de er integreret i den røde model. De har interesse i kollektive aftaler, fredspligt og fredelige måder at løse problemer på. Og når arbejdsgiverne ikke undsiger flexicurity, er det fordi, de kan se, at det øger effektiviteten på arbejdsmarkedet.

Den røde model omfatter ikke kun OK-forhandlinger, men også et decentralt samarbejdssystem, et fagretsligt system og statslig forligsinstitution, ligesom politisk indflydelse for medlemmerne er på dagsordenen for både arbejdstagere og arbejdsgiver.

Mange kollektive og individuelle goder hører med til de faglige ydelser: indsatser for opkvalificering, efteruddannelse, arbejdsmiljø, faglige arrangementer, netværk osv.

En markant forskel på den røde og den gule model er tillige, at den røde rummer det faglige fællesskab. Man er med i en gruppe, man oplever og deler noget med andre.

Det byder den gule model ikke på. Den er tom, når man ser bort fra personlig juridisk rådgivning og hjælp i konfliktsituationer. Den gule model er ren forretning, der drives forklædt som fagforening. Medarbejderne i de gule foreninger bærer titler som salgsdirektør eller kundechef. Medlemmerne kaldes konsekvent ’kunderne’. Man skal betjene kunderne og ikke blande sig i fordelingsresultater på markedet. Derfor accepterer man, at store uligheder på arbejdsmarkedet får lov at udvikle sig.

Blå stemmer og rød fornyelse

Det er legitimt, når lønmodtagere ønsker at stå i en arbejds-givervenlig og ideologisk alternativ forening. En af vores lønmodtagersurveys fra 2011 viser, at de, der skifter en rød fagforening ud med en gul, primært gør det, fordi de gule ’fagforeninger’ er markant billigere end de røde. Men nogle gør det også, fordi de røde fagforeninger støtter partier til venstre for midten, og den begrundelse hænger sammen med, at hovedparten af de lønmodtagere, der skifter fra rød til gul forening, stemmer blåt. Så føler man sig ikke hjemme i det kollektive fællesskab, selv om man nyder godt af dets goder.

Medlemstilbagegangen i de overenskomstbærende fagforeninger må vække bekymring hos den røde models støtter. Forvitrer fagbevægelsens organisatoriske ressourcer, taber arbejdsgivere og politikere nemt interessen for at lave aftaler, og så bliver det også vanskeligere at få institutionel magt. Skal den røde model overleve på længere sigt, må den revurdere indarbejdede normer, værdier og handlemåder, ellers taber den flere medlemmer og mere magt. Den må forny sig for at øge sin organisatoriske, institutionelle og kommunikative magt.

Den defensive spare- og fusionsstrategi, der er valgt, bringer ikke gode resultater. Det vil en kundeorienteret servicestrategi – som de gule forretningers – heller ikke gøre. Medlemmer har ikke kun brug for service og forsikring, som de også kan få andetsteds, men for ejerskab til fagforeningen og fælles faglig identitet.

Den røde models overlevelse forudsætter derfor en mere offensiv investerings- og udviklingsstrategi, hvor de overenskomstbærende fagforeninger bliver både ’bedre og billigere’.

Modelkampen vil givetvis fortsætte langt ud i fremtiden. Hvem, der vinder, bliver afgørende for indretningen af fremtidens Danmark.

Flemming Ibsen og Henning Jørgensen er professorer ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jon W Leonon

Morten Lynge spørger mig :
'Hvad har Kina’s styreform med det at gøre? Det har INGEN indflydelse på om arbejdspladser flytter ud pga. at Danskere kræver mere i løn end arbejdet er værd…'

Du er jo helt tabt for omverdenen ..
Du sammenligner løn- og arbejdsvilkår i et land med 'markeds-økonomi' med vilkårene i et 'kommunistisk'
diktatur hvor der er EEN Fagforening, nemlig den af Partiets vedtagne fem-årsplan lovlige ..

Helt ærligt, jeg kan ikke se noget formål med at diskuttere dette med en Maoist ..

Brian Pietersen

Morten Lynge

du tror og gør som du lyster, jeg skal bare have egen virksomhed, og derudover, ved jeg godt hvem og hvorfor jeg støtter dem jeg gør.

held og lykke på arbejdsmarkedet.

Jon W Leonon

PS :
Som 'socialist' mener jeg naturligvis at de der producere værdierne også skal nyde frugten af deres arbejde !
Hvad mener DU ?

Claus Madsen

Niels Engelsted.

Jeg har faktisk svært ved at se LO som bastion mod den nyliberale teori/revolution. De er snarere blevet en del af den.

Personligt spænder jeg hanen på min revolver hver gang jeg hører en fagforeningsmand tale for skattelettelser til de højtlønnede. Noget der idag sker så ofte at jeg desværre snart får krampe i omtalte finger.

Brian Pietersen

jeg vil indskyde... at hvis det går godt, altså at jeg kommer til at ansætte nogle til at udføre arbejde for mig, så vil jeg kun ansætte mennesker der er fagligt organiseret, altså mennesker der er tilknyttet dem som har overnskomst på området af flere årsager.

Dels giver det gode arbejdsforhold for alle, dermed får jeg produceret mere og får et bedre arbejdsmiljø.
Dette giver også mere ro omkring virksomheden, så den hermed gør sig mere attraktivt for dygtige engagerede og fagligt organiserede mennesker.

Mindre bavl og demed større tilfredsstillelse at drive en sådan produktion med hvad deraf følger.

Så kan det godt være overskudet umiddelbart bliver lidt mindre, men jeg behøver heller ik at være Joakim Von And.

Morten Lynge

@Jon W Leonon

Markedet er ligeglad med om et land er kommunistisk eller ej... Det der bestemmer hvor arbejdspladserne lægges er omkostninger i forhold til effektiviteten i produktionen...

Arbejdspladserne FLYTTER jo i vid udstrækning til disse lande, hvilket jo er et bevis på at jeg har ret... Ellers ville de jo ikke gøre det...

PS: Jeg er blevet kaldt meget i diskussioner på internettet, men det er godt nok første gang nogen har kaldt mig Maoist :-p

Claus Madsen

Jon W.

Jeg glæder mig til at se dig tage arbejde til det der i dine øjne er arbejdets værdi. Skulle vi ikke lige forholde os til virkeligheden istedet?

John Vedsegaard

Den dag fagforeningerne virkelig arbejder for medlemmernes skyld, vil "flugten" fra dem forsvinde. Men fakta er nok mere at lederne udelukkende arbejder for sig selv, fuldstændig i tråd med den regering vi har for tiden og for den sags skyld også den forrige.

Brian Pietersen

John

mange fagforeninger arbejder vel for deres medlemmer.

men mange regeringer har lavet mange love med den danske befolknings velsignelse, så den ikke kan udføre dette arbejde tilfredsstillende.

Det kan kun den danske befolkning ændre.

Peter, jeg mener at man aldrig skal undervurdere sin modstander, og frem for alt skal man kende hans mål. Læste eksv. at USA er blevet overrasket over en regeringsrapport der konkluderer at AlQuada ikke vil verdensherredømme men kæmper fordi de føler sig omringet - og ligeledes i Vietnam hvor USA troede at Vietnameserne kæmpede for kommunismen men at de selv opfattede krigen som en kolonialistisk befrielseskrig - og i Kinas tilfælde tror jeg de på sigt ønsker at være selvforsynende mere end være verdens tingeltangel-producent.

@ Bill Atkins:

Jeg ved ikke hvad du mener med, at Kina ønsker at selvforsynende? De mangler i stor stil snart sagt alle former for egne råstoffer, hvilket forklarer deres aggresive indtog i Afrika.

Jeg giver dig ret i, at kineserne uden tvivl ikke ønsker at fortsætte med at levere 'tingeltangel til resten af verden, til lave lønninger og slavelignende arbejdsforhold. De vil derfor oparbejde deres eget hjemmemarked på ca. 1,5 mia. forbrugere. Det bliver et hårdt økonomisk slag, for først og fremmest Vesten og selvfølgelig mest for lavindkomsterne, der så ikke længere kan få leveret alle de forbrugsvarer til meget lave priser, som de gør i dag. Det kommer også til at betyde meget højere inflation. Så kan vi skaffe nogle arbejdspladser her, og selv begynde at producere det vi gjorde før kineserne tog over. Eksempelvis kondisko til kr. 1500, - imod i dag kr. 300,- os så fremdeles. Hvis vi da ikke kan finde nogle andre udlændinge til at overtage kinesernes produktion af tingeltangel, men det bliver nok ikke så let.

Til Thor: Afskaf folks fradrag for fagforeningskontingent til fagforeninger der ikke er medlem af en en hovedorganisation. Sekundært giv igen fuldt fradrag til fagforeningskontingent.
Nu må regeringen vise at den tror på og støtter den redet model

Støtter den røde model

Til Brian.

Det er op til kunderne at definerer kvalitet. Naturligvis er en mercedes højere kvalitet end en KIA. MEN !!!, hvis kunderne efterspørger KIA, kvalitet og det opfylder behovene, så er det det som sælges.

Derudover er det lidt for let købt blot at sige, at Kina laver dårlig kvalitet

Til Brian.

Det er op til kunderne at definerer kvalitet. Naturligvis er en mercedes højere kvalitet end en KIA. MEN !!!, hvis kunderne efterspørger KIA, kvalitet og det opfylder behovene, så er det det som sælges.

Derudover er det lidt for let købt blot at sige, at Kina laver dårlig kvalitet

Til Ole

Ja lad os dafå endnu flere gigant byggerier fra den røde pamper fagbevægelsesside.

Endnu større støtte muligheder til SF/S gennem fradrag for indbetaling af "faglige" kontigenter.

Hvis de røde fagforeningerne kan overbeviser kunderne om, at de har et godt produkt. Så køber kunderne det også uanset reduceret fradrags mulighed

Christian Nissen

Til Morten Lynge.

Der er nogle der har den holdning som dig der ikke regner med at de selv bliver ramt af arbejdsløshed, da de mener at de sidder sikkert i sadlen er du en af dem?

Jeg kan godt forstå dit synspunkt for sådan tænker kapitalismen, der er bare en ubekendt der kan sabotere det og det er strejker og social uro.
Hvis det sker i lavtlønslande og hvad med forbrugerne de kan jo også stemme med fødderne og ikke købe varerne.
Endelig så har du jo den der med købekraft, der skal jo være nogle der er i stand til at købe de varer.
Men jeg ved jo godt man tænker kortsigtet og ser på fremstillingsprisen først og fremmest.
Jeg har bare påpeget dilemmaet.

Kineserne vil heller ikke arbejde billigt ret meget længere så det får nok også en ende måske hurtigere end det startede.

Personligt tror jeg ikke på at der er brug for så mange på arbejdsmarkedet pga. forbruget falder og den teknologiske udvikling og den faktor at arbejdsgivere ikke gerne vil have mange ansatte men hellere kører med minimum mandskab.
I det offentlige er det ikke meget bedre tværtimod der mangler penge.

Vi satser meget på den her med arbejde i det her samfund, måske skulle vi prøve på at finde en anden måde, jeg har bare ikke lige løsningen.

Brian Pietersen

Per Nielsen

du kan snakke om kvalitet i forhold til pris.

og Kina producerer dårlig kvalitet i forhold til prisen.
Kina laver meget lidt high end produkter med mindre det er os der er dernede og producerer det.

Christian Nissen

Det er jo ikke givet at det er lykken at producerer i Kina for udenlandske selskaber, der er jo den klassiske med at styre kvaliteten og den der med piratkopiering.

Og når så Kineserne også bliver for dyre så må man flytte endnu engang og det koster også en del tja. det er ikke let det der med at maksimere profitten.

Måske skulle LO gruppen lave et undersøgelse på hvad medlemmerne efterspørger, muligvis skulle man indskrænke på nogle områder.
Det er ret relevant med de kampe de har med underbetalte udlændinge her i landet, det være sig i bygge området, rengøring, og transport.
Det fortjener de ros for, hvad gør de gule... griner i skægget......

Georg Christensen

Pres på fagforeninger?. Lidt til at "grine" af.

Den nuværende LO model er kun u`ønskelig.

At de frie "arbejdsløshedskasser", stormer frem, med bare "arbejdsløsheds understyttelse", er let at forstå, så længe LO kun arbejder for de velbjergede, og fuldstændig glemmer alle "slaverne", mindsteløn modtagerne: Hjemmehjælperen,rengøringsassistenten,kasseassistenten,chaufføren,kloarkassistenten, alle de, som i virkeligheden danner "grundlaget" for pyramide opbygningen.

NB: Til "LO", kæden virker kun, når selv det mindste "led", vil være med.

Danny Hedegaard

Jeg er selv medlem af en LO fagforening, og kunne ikke drømme om at være medlem andet steds.

Det betyder imidlertid ikke at jeg af den grund forholder mig ukritisk til fagbevægelsen.

Herom mm har jeg skrevet denne blog - kunne den nogen interessere?

Den nødvendige nytænkning
En borgers tanker om den nødvendige nytænkning
http://dannyhedegaard.smartlog.dk/

I min optik er de gule fagforeninger en trussel, såvel mod LO fagbevægelsen, som mod de lønmodtagere, der i åbenbar modstrid med deres egne interesser vælger at være medlem af en gul fagforening, men samtidig mener jeg at LO fagbevægelsen samtidig med at den forsvarer sin hævd på overenskomster, arbejdsgiver partnerens ditto, LO fagbevægelsen kunne gøre mere for at kommunikere viljen til at rumme et oppositionelt mindretal, der bør kunne føle sig hjemme som et mindretal hos LO fagbevægelsen.

Argumenterne for at køre på frihjul under en gul fagforening, men nyde godt af en rød overenskomst, er mange - ikke alle lige troværdige!

Citat fra artiklen

"Den røde models overlevelse forudsætter derfor en mere offensiv investerings- og udviklingsstrategi, hvor de overenskomstbærende fagforeninger bliver både ’bedre og billigere’.
Modelkampen vil givetvis fortsætte langt ud i fremtiden. Hvem, der vinder, bliver afgørende for indretningen af fremtidens Danmark."

Foreksempel synes jeg at der er ræson i at diskutere argumentet om, hvilken service fagforeningen bør tilbyde egne medlemmer, hvad der kan undværes, hvad kernydelsen kan leveres for.
Men når det er sagt har jeg svært ved at se hvordan man kan drive en seriøs fagforening for et kontingent under 500 kr om måneden - jeg ville nødigt betale mindre, for jeg tror ikke på at det kan lade sig gøre, medmindre man nasser på den overenskomst LO fagforeninger har skaffet, som vi der er medlemmer har betalt for - hvorved man allerede ikke er en seriøs fagforening.

De gule er gode til at fange med oneliners, der ikke kan stå for et substantielt eftersyn. De hånede Børsting og co for at forhandle om at afskaffe 2 fri helligdage, og slog på deres eget discount kontingent - kom til os.

Men det der sker ved melde sig ind i en gul fagforening til et kontingent på 1/3 - 1/4 del af kontingentet i en rigtig fagforening, er at først har de ingen overenskomst, og når de så indgår overenskomster med arbejdsgivere der bryder solidariteten på deres side, betyder det overenskomster på stærkt forringede løn og arbejdsvilkår i sammenligning med gældende LO overenskomst.

Pludseligt står alle de nærige medlemmer af deres gule fagforening i en situation, hvor det foreksempel kan være tilfældet, at de som lavtlønnet i et servicejob med alle de mulige tillæg stilles 3000 kr + ringere end gældende LO brancheoverenskomst - det kan mærkes når man i forvejen ikke tjener ret meget.

De gik efter at spare 2 - 300 kr om måneden, det de i nogle tilfælde endte med at få, var en overenskomst der repræsenterer en lønnedgang 10 x højere end den besparelse de opnåede på at skifte fra en rigtig fagforening til en gul en af slagsen.

Og værst, de er skyld i at samme i værste fald i sidste ende rammer de kolleger, som de har valgt at svigte, dem der er medlem af den rigtige fagforening, der har den rigtige overenskomst med den rigtiger arbejdsgiver partner.

Lyder jeg som en klassisk LO ideolog af den gamle skole - det er jeg ikke, tværtimod og I vil kunne forstå hvor jeg afviger, hvis I læser min blog.

Men selvfølgelig er der kun en rigtig fagbevægelse i Danmark, LO og de andre der står indenfor og sammen om den danske model, og selvfølgelig er vi medlem hos dem.

De der ikke er medlem af en fagforening, der er medlem af en gul en af slagsen må vi bare blive meget bedre til at byde velkommen også hos LO fagbevægelsen.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Esben Maaløe

"Markedet er ligeglad med om et land er kommunistisk eller ej… Det der bestemmer hvor arbejdspladserne lægges er omkostninger i forhold til effektiviteten i produktionen…

Arbejdspladserne FLYTTER jo i vid udstrækning til disse lande, hvilket jo er et bevis på at jeg har ret… Ellers ville de jo ikke gøre det…"

det næste der så sker er at vi herhjemme må forstå at FOXCONNs medarbejderpleje-niveau er en nødvendighed hvis vi vil overleve i det frie marked

Med andre ord: Et frit marked fører til ufrihed

Hvad vil vi helst leve ufrie i et frit marked, eller frie i et reguleret marked?

Måske burde vi overveje at stille krav til Kina? Jeg mener ikke Danmark, jeg mener Europa og USA.

Eller skal vi bare folde sammen og indstille os på at hvis vi ikke vil arbejde og sulte som kineserer bliver livet ikke en dans på roser?

Lidt på samme måde som at vi må indse at vi har kun råd til at bevare velfærdssamfundet hvis vi afskaffer det ...

Steffen Gliese

Vi skal også huske, Esben Maaløe, at Kinas velstand skyldes, at vi ikke lever nøjsomt som dem. Hvis vi imidlertid skar ned for blusset, kunne det være, kineserne kom i gang med at gøre mere for hjemmemarkedet. - Men det kan være, at de er blevet så forvænte, at de ikke vil have det industrialiserede godtkøbskram.

Esben Maaløe

Et overdrevet forbrug af dimser man smider væk er en MENNESKERET! Men kun for dem der kan betale naturligvis, for over menneskeretten står ejendomsretten :)

Christian Nissen

Historien har det vel med at gentage sig vi i vesten havde en velstandsstigning i halvtresserne og op i halvfjerdserne, her fik den menige forbruger stadig flere materielle goder.

Nu er vi stagneret lidt og den samme ting sker i østen som skete her de stiger i velstand som vi gjorde i sin tid.

Arbejdspladser flytter ud af landet eller ind i landet af en eneste grund, og det er fortjeneste. Graadighed kender ingen gränser og er hvad der splitter og ödelägger alt og alle.

Fagforeninger har altid väret noget af en ting. I gamle dage blev folk tävet og myrdet i fagforeningens navn. De fleste virksomhedsejere hader fagforeninger og egentlig med god grund, for de vil helst tjene saa mange penge som muligt og derved egentlig helst have arbejdere der arbejder minimum 80 timer om ugen og samtidig betaler for at gaa paa arbejde. Arbejderne vil helst have meget mere i lön end virksomheden tjener og egentlig helst slet ikke arbejde. Saa det er klart at uanset hvordan og hvorledes saa vil det give anledning til konflikt.

Mellem 2 job paa landet var jeg en sommer paa en plastik fabrik for at lave sparebösser til Andelsbanken. Da de 200.000 sparebösser var lavet sluttede jeg jobbet som aftalt og först der fandt de ud af jeg ikke var medlem af en fagforening. Sikke et ramaskrig. Som landmand er der ingen som helst grund til at smide penge i hveken a-kasse eller fagforening, og hvis saa, valgte man dengang kun a-kassen og kristeligt a-kasse.

Men uanset, naar du har graadige virksomhedsejere og graadige ansatte som alle vil have saa meget som muligt, ja saa skal det ende galt. Hvis derimod man indbyrdes kunne enes om lön og abejdsforhold som man har gjort al den tid jeg arbejdede paa landet og begge parter er fuldt tilfredse, hvad dälen skal man saa med fagforeninger og alt det hurlumhej det medförer. Flere virksomheder og eller medarbejderer der presser en ind i en fagforening, og finder de ud af man ikke er medlem, saa er det nemt at faa trusler om täsk og blive frosset ude og saa videre. Altsammen paa grund af vi som mennesker ikke kan finde ud af at leve sammen og dele de ting der er, men der er en stor gruppe som bare er griske og jo mere de faar des mere vil de have. Aldrig er det nok og aldrig findes der tilfredshed.

Begynder vi at kigge lidt videre, saa hvad der er ved at ske nu med den forbruger kultur vi har faaet opbygget og hvor det hele tiden er en kamp om penge og magt, saa uanset om det er fagforening eller hvad du end kigger paa, er det det samme spil der körer.

I 30'erne kom en vis herre til magten ved at köre samme retorik og bruge samme metoder som höjeflöjen idag bruger. Vi er paa vej ind i en krise, som iövrigt bankerne selv har iscenesat, og hvor höjreflöjen tordner frem med at det er fagforeningerne, kommunisterne, de syge, de arbejdslöse og saa videre der er skyld i krisen. Hitler og kumpanerne brugte blandt andet jöderne i deres propaganda. Det gjorde to ting. 1. Folk begyndte at bekrige hinanden og glemte helt at holde öje med magthaverne. 2. Magthaverne kunne pludselig lovligt stjäle fra store befolkningsgrupper og endda have en stor del af befolkningen med sig.

Det er präcis det samme vi ser idag, og for dem som ikke kan se hvorfor jeg sammenligner (blaa blok/ höjreflöjen, VKOR og nu ogsaa S SF som lod sig overtale til at destruere venstreflöjen) med det der skete i 30'ernes tyskland, maa virkelig enten väre "nazister" som jeg välger at kalde dem dersom der er saa mange fällesträk, eller blunde fuldständig godt og grundigt.

Vent bare til S og SF er vältet af pinden til näste valg, saa vil Helle T og co. faa nogle rigtig gode poster andre steder. Ligesom Fogh fik topposten i NATO for at sende Danmark i en ulovlig krig som koster os uhyrlige summer og dräber unge danskere langt fra Danmark i et land vi intet har med at göre.

For at vende tilbage til fagforeningerne saa har Per Clausen faktisk ret i at det stadig er lovligt at lave blokade og saa videre som man altid har gjort ligesaa länge fagforeninger har eksisteret. Der synes at väre en gruppe her som er vildt imod det, men det er nu saadan der fungerede i den gamle kamp med fagforeninger og virksomheder. Det lader til at 1. I pröver at piske en stemning op omkring det som egentlig er forstaaeligt og 2. at I slet ikke har et dyt begreb om hvad der er sket siden de förste fagforeninger startede og kampen helt op til idag.

Nogle ting om at det er langt ude at man kan lave blokade osv giver jeg jer fuldständig ret i, samtidig saa ville jeg stötte jer hvis intentionen var ren fra jeres side. Det er den desvärre ikke, det er tydeligt. Den blaa flöj bruger det her til at fremföre deres egne synspunkter og bruge det til at nedgöre og lave skrämmekampagne for dem med andre synspunkter (socialisterne og dem der kämper for arbejdernes lön og vilkaar) end deres egne, hermed Hitler/Nazi tendenser om igen. (Fagforeninger fungerer ikke längere og er gammeldags, men omend stadig nödvendig, hvilket kan ses pt).

Det er netop det der er faren, for mens vi sidder her og debattere og jer der körer hetz, saa sidder eliten og klapper i sine smaa urinbelagte fumle vorter og griner ad os alle sammen mens de langsomt men sikkert tager din frihed og dine surt tjente penge.

Saa uanset parti farve eller holdning, SAA VAAGN DA OP for dälen da. I SOVER.!!!

En forening kan gøre som man vil, hvis medlemmerne er frivillige medlemmer.
Den må respektere den "anden", ellers er den ikke i takt med tidsånden, demokratiet og frihedsrettighederne.
Begivenhederne ved Vejlegården overholder ikke disse elementære spilleregler,
3F er utidsvarende og at deres handlinger er "lovlige" er uforståeligt og reglerne trænger derfor til et hovedeftersyn.
Det samme gør betonbosserne.

peter jensen

Det er en gåde at fagforeningerne tror den danske model kan holde til arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

Steffen Gliese

Den danske model er det eneste værn mod arbejdsgivernes udbytning af lønmodtagerne, i Danmark. Personligt så jeg gerne, at vi lovgav om det, så ville vi aldrig igen få en borgerlig regering.

Gorm Petersen

Forudsætningen for fagbevægelse var fravær af pressemonopol. Fagbevægelsen levede i kraft af den pluralisme i nyhedsformidlingen A-pressen var med til at skabe.

Rødstrømperne hindrede Aktuelt i at tage kampen op mod BT og Ekstrabladet s fokus på fodbold og patter.

Fordi Aktuelt ikke måtte bringe patter, vandt BT og Ekstrabladet krigen om arbejderne. Aktuelt måtte kun skrive om fodbold.

Under det nuværende monopol, ville et samlet dansk folk med høtyve og fakler spontant gå til angreb på fagbevægelsens højborge, hvis fagbevægelsen forsøgte at agere.

Det ved fagbevægelsen godt - derfor er den så tandløs.

Steffen Gliese

I betragtning af, Gorm Petersen, at tabloidpressen er styrtdykket i læsertal, er det ikke sikkert, at din analyse holder.

Gorm Petersen

PH:
I betragtning af, Gorm Petersen, at tabloidpressen er styrtdykket i læsertal, er det ikke sikkert, at din analyse holder.

GP:
Det var alene arbejdervælgernes vandring fra S til DF, der gjorde AFR mulig. At DF var "det sande Socialdemokrati" blev forkyndt unisont af både BT og Ekstrabladet. Der var ikke noget Aktuelt til at modsige forkyndelsen.

Et eksemplar af BT eller Ekstrabladet, der ligger til gratis gennemsyn i en grillbar eller kantine, læses af mere end 10 mennesker !!!

Vel at mærke en gruppe, som ikke gider læse andet.

Den gruppe som var den eneste reelle vælgervandring over midtlinien i 2001. Resten var interne blodtransfusioner inden for blokkene.

BT og Ekstrabladet lægger systematisk fagforeninger for had.

Steffen Gliese

Skal vi nu ikke lige, Gorm Petersen, holde os for øje, at det er gået tilbage for den politik, DF repræsenterer, siden den buldrede ind i Folketinget i 1973.
Det var bestemt torskedumt af Fagbevægelsen at lukke sine dagblade, man skal huske, at bagkvinden er nuværende direktør i den danske aflægger af Mecom-gruppen.
A-pressens lokalaviser var lige præcis det rette alternativ til de borgerlige aviser, fordi de faktisk opfyldte flere formål for læserne rundt om i landet.

Må kun læses af medlemmer af Kristelig fagforretning og mennesker på lallelykkepiller

http://billeder.3f.dk/Image.ashx?File=%7BC8095FFD-2798-4073-855C-0C0C7CD...

Ha ha, de skide 150 kroner deres medlemmer har sparet, får da hurtigt ben at gå på, lige hen til krofatter.

Om krofatter taget til diktaturKina, hvis han ikke får sin vilje, viser lidt om hans samfundssind. Nu har 42 nye madsteder også søgt om den nye overenskomstform,

Hvor er det dejlig at vi stadigvæk kan spise god mad i Danmark, tænkt sig hvis rykkede spisestedernenes op med rod og sejlede dem til Kina.

Linket må også læses af alle der kunne trænge til et billigt grin

Ha ha Gorm Pedersen

Det vil sige at vist aktuelt besluttet i LIGEBERETTIGELSENS navn, at vise både patter OG tissemænde, havde vi havde aldrig været hvor vi er nu.

Måske

Stig Rasmussen

Ellen Kjær: Din argumentation er selvmodsigende, netop ved at stå stejlt på lønen har 3F sørget for at stort set alt slagteproduktion er flyttet syd for grænsen, hvilket har resulteret i enorm arbejdsløshed (i de landsdeke der endda har det i forvejen) fremfor at arbejde på et kompromis.

Vi har fået arbejdet nogle enormt favorable arbejdsbetingelser op, som ikke kan udvides mere og tværtimod muligvis må skæres lidt i, hvis vi nogen sinde i landet skal kunne sælge det vi laver til udlandet.

Steffen Gliese

Så er det mærkeligt, Stig Rasmussen, at vi har pænt overskud på betalingsbalancen.

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Fortæl det til de arbejdsløse slagteriarbejdere i Vest og Nordjylland.

Først tager vi lige den med restauranten. Den flytter de jo ikke til Kina, ja ikke engang til Tyskland. For deres kunder sidder i herhjemme. Så din argumentation sejler og er nok mere ideologisk end at du vil indrømme.

Så er det den med de stakkels grissebasser, hvor samdfundet giver lov til de lange transporter, så de halvdødeende og stressede bliver sat af til udslettelse.(og nej, jeg er ikke vegetar).

Ved den sidste overenskomst var der lønnedgang. Kun 30% af selskaberne betaler selsskabsskat, Læs TREDIVE PROCENT og den danske selskabsskat er lav. Det hjalp jo ikke en disse. I 1989 var den på 50%, den lå også højere ude i den resterende verden, nu er den presset ned på 25%, kan lammene dikkes mere end det?

Det er henrivende dejligt at vi, som almindelige borgere ser hvad firmaer og selskaber nu betaler i skat. De har det nok ikke så hårdt vil jeg tro.

Jeg tror mange af dem er nogle pengetosser, der har opgivet at nogle kan elske dem for deres egen skyld og derfor skal prale med hvor dygtige de er til at producere penge og beholde dem. Ros var vel deneneste kærlighed de fik.

Verden er skør, men derfor er jeg alligevel ked at at skulle forlade den, her er så mange søde mennesker også

Gorm Petersen

Det med betalingsbalancen skyldes et allerhelvedes effektivt landbrug. At det i 2011 blev største indtægtskilde skyldes i høj grad nyrige kinesere, der køber danske minkpelse.

Resten skyldes basisproduktionen af især animalske produkter. Mærkevare-effekten (Danish Bacon) plejer man at ville fremhæve - men faktisk sælges langt, langt det meste anonymt på store spotmarkeder - i hård konkurrence med alle verdens lavtlønslande.

Hej hvem afskaffede andelsbevægelsen og satte den Børsen. Det må bønderne altså selv rode med, ligesom at de bliver lønmodtagernes problem at deres løn falder 10-15% under Kristelig fagforretnings "forhandlinger", bare fordi de ville spare nogle penge og ikke vidste en skid om de mekanismer der styrer landet.

Hvis de "dyrevenlige" regeringer afskaffede den pinefulde lange transort, var arbejdet blevet i Danmark. De indførte den før bøndernes skyld.

Jeg kunne godt tænke mig, at når jeg diskuterede med nogle om de er lønmodtagere eller lønmodtageforrbrugere, i sør på denne tråd, det ville give lidt mere end til debatten. Jeg er lønmodtager, men er nu førtidspensionist.

Bo Stefan Nielsen

"En anden stor forskel er, at hvor de traditionelle fagforeninger organiserer folk i forskellige organisationer alt efter hvilket fag de arbejder med (f.eks. kan folk der arbejder med IT, teknik og mekanik organisere sig indenfor Dansk Metal), så er alle medlemmerne af en gul fagforening organiseret under en fagforening[2]. Det kan derfor argumenteres, at disse forbund ikke er nært så godt udrustet som de traditionelle til at varetage 'sær-interesser', og at en mere rammende beskrivelse ville være at betegne disse som blå fagforbund idet de primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser[3]. Kritikere fremfører ofte det synspunkt, at de gule forbund minder mere om forsikringsselskaber end om fagforeninger[4]."

http://da.wikipedia.org/wiki/Gult_fagforbund

Steffen Gliese

De rigtige sammenslutninger er jo netop fagforeninger, drevet af repræsentanter fra fagene selv, mens de gule - navnet henviser til den kendte discountfarve - er ejede og uden valgt styre.
Man kan anfægte det gammeldags, indirekte valgsystem i de rigtige fagforeninger, men så er det dét, der skal kæmpes om. I sig selv er det blot fagforeningernes problem, at de på smertelig vis minder deres mere og mere begærlige mennesker om, at det er sammen, vi er stærke, ikke den enkelte overfor sin arbejdsgiver, og slet ikke i tider med al for stor rift om den smule nødvendigt arbejde, er er tilbage.

Danny Hedegaard

Kære debattører

Når jeg skal være helt ærlig, der har jeg oprettet mig mere for, om muligt at opnå opmærksomhed omkring egen blog som jeg linkede til i eget indlæg i tråden, end at jeg har oprettet mig for at deltage eksakt i denne tråd.

Må det være mig tilladt at vove den antagelse, at I ved at læse bloggen, ihvertfald i det mindste udvalgte relevante passager, vil kunne finde konkrete bud på løsninger og kompromiser som mulige svar på nogle af de uenigheder der her kommer til udtryk?

Efter fattig formåen, er det mit ærinde at forklare hvorfor LO fagbevægelsen bør søge et defacto monopol opretholdt på at indgå overenskomster, sammen med arbejdsgiver modparten ditto.

Men når det er sagt, er det absolut ikke mit ærinde af den grund at jeg ønsker det for LO fagbevægelsen, dens medarbejdere og tillidsvalgtes egen skyld, men fordi Krifa og Gule fagforeninger i øvrigt aldrig, som LO fagbevægelsen på det overordnede plan vil kunne forsvare det samlede danske arbejdsmarked mod social dumping og løntrykkere under truslen fra en neuliberal dagsorden, EU's åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed - tværtimod udgør sidstnævnte selv en del af samme trussel, som de tværtimod villigt betjener under en søgt ligitimitet som fagforening.

De bud jeg har på et opgør internt i LO fagbevægelsen med "sådan plejer vi at gøre, sådan har vi altid gjort", kan så godt få flere tillidsvalgte af den gamle skole til at få kaffen galt i halsen, men ikke desto mindre mener jeg at der skal ske en tilpasning til virkeligheden, som der mangler at blive foretaget, hvis vi fremadrettet skal fastholde hævd på at indgå overenskomsterne på det danske arbejdsmarked.

Skulle nogle følge opfordingen, kunne de jo, hvis de synes, give mig en anbefaling - ikke så meget for mig her i tråden, men for at få min blog til at indgå som inspiration til debatten?

Den nødvendige nytænkning
En borgers tanker om den nødvendige nytænkning
http://dannyhedegaard.smartlog.dk/

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Sider